Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven skal fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål i kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

Stk. 2. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal

1)   bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling,

2)   medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt,

3)   give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

Kapitel 2

Fælles kompetencebeskrivelser

§ 2. Efteruddannelsesudvalg, jf. § 5, udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk.1, forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3 år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles kompetencebeskrivelse revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat fald bortfalder den.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 4. Godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser, efter behov.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de fælles kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan optages i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.

Kapitel 3

Råd og udvalg

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

§ 3. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse har til opgave at rådgive undervisningsministeren om grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser og om behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 2. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

§ 4. Ministeren nedsætter Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, udpeger formanden og beskikker derudover rådets medlemmer på følgende måde:

1)   7 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

2)   1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)   5 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

4)   1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

5)   2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab.

Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer, dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet fra Undervisningsministeriet og efter indstilling fra beskæftigelsesministeren 1 tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet til rådet. De tilforordnede er uden stemmeret.

Stk. 4. Rådet tiltrædes af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er uden stemmeret.

Stk. 5. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første gang frem til 31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige perioder. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Efteruddannelsesudvalg

§ 5. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal efteruddannelsesudvalg med et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for større områder, som tilsammen dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes af Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter godkendelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse slutte sig sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager opgaverne efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene.

§ 6. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningerne.

§ 7. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område og fastsætte en tidsfrist herfor.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser efter undervisningsministerens beslutning.

§ 8. Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører Undervisningsministeriet.

Lokale uddannelsesudvalg

§ 9. Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området for de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for.

Stk. 2. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som institutionens udbud henvender sig til.

Stk. 4. En repræsentant for institutionens ledelse og for institutionens lærere tilforordnes udvalget. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 6. Udvalgene kan beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.

Kapitel 4

Arbejdsmarkedsuddannelser

§ 10. Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som enkeltfag. Målene beskrives i forhold til jobområder.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 4. Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervisningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse. Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles kompetencebeskrivelser.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 11. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på heltid eller deltid.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og afholdes som undervisning på en virksomhed.

Stk. 3. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver, der indgår i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med prøve, uden at have deltaget i undervisningen, medmindre andet er fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse.

§ 12. Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og certifikat for uddannelser med myndighedskrav.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser.

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer for undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse.

Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

§ 14. Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, herunder om varighed af praktik.

Individuel kompetenceafklaring

§ 15. Individuel kompetenceafklaring efter denne lov er studie- og uddannelsesvejledning, praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede og almene kompetencer eller uddannelsesforberedelse som led i institutionernes rådgivning af kursister og virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2. Individuel kompetenceafklaring kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål og rammer for, indhold, varighed og afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Kapitel 5

Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser

§ 16. Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i den fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter godkendelse til at udbyde individuel kompetenceafklaring.

Stk. 2. Institutioner kan sammensætte særlige forløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 14, fra de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde, og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de er godkendt til at udbyde.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog bestemmelsen om aktivitetslofter i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

§ 17. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler om uddannelserne, herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold ikke overholdes.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal underrette undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 18. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske i overensstemmelse med lovens formål.

Kapitel 6

Tilskud

§ 19. Staten kan yde tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, samt individuel kompetenceafklaring, jf. § 15.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger.

Stk. 3. Staten kan yde tilskud til praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 14.

Stk. 4. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud efter stk. 1-3.

§ 20. Uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde uddannelse efter §§ 10 og 15 modtager tilskud til uddannelserne efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for deltagelse i disse efter samme lov.

Stk. 2. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) samt individuel kompetenceafklaring og kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, reduktion af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.

§ 21. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Stk. 3. Tilskud til kost og logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder kost og logi.

Stk. 4. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.

§ 22. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling og om tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en bagatelgrænse.

§ 23. Beregningen og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at disse opgaver varetages af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 24. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage til den, der har udbetalt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes, at den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 4. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidling eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om administrationen efter stk. 3 og 4. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om fejludbetalingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.

§ 25. Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.

Kapitel 7

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

§ 26. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 31 år.

Stk. 2. Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 27. Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af institutionens aktiviteter.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og logi ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.  

Kapitel 8

Registre og kvalitetssikring

§ 28. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet.

§ 29. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at udvikle og forny fælles kvalitetsredskaber.

Kapitel 9

Erstatning og klage

§ 30. Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, berettiget til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne til ydelser afholdes af staten.

§ 31. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 32:

1)   Afgørelser om befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. § 21.

2)   Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24, stk. 1.

Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn eller anden administrativ myndighed.

§ 32. En klage efter § 31 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til Arbejdsmarkedets Ankenævn og sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for undervisningsministeren bortset fra klage efter § 31.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. §§ 3-5 og § 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nedsættes.

§ 35. Følgende love ophæves:

1)   Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3.

2)   Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan forlænges og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe, at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, gælder lov om arbejdsmarkedsuddannelser og regler fastsat med hjemmel i loven for udbud efter stk. 2.

Stk. 4. Beføjelser tillagt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 5. Beføjelser tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 6. De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg efter denne lov.

§ 36. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse bestemme, at institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde enkeltfag uden samtidig af have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen forudsætter, at de pågældende enkeltfag optages i en fælles kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte enkeltfag med samme mål som bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder,

1)   når institutionen udbød de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december 2003, eller

2)   når institutionen udbyder de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser og disse er udviklet efter denne lov til dækning af nye eller udækkede behov.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis en institution ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 37. Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet eller social- og sundhedsskoler, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde:

Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.

2)   Bestemte enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 38. Loven tages op til revision i folketingsåret 2007-08.

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ulla Tørnæs