Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i karakteranimation

 

I medfør af § 5, stk. 1–3, og § 11, stk. 2–3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål, varighed og betegnelse

§ 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage idéudvikling, design og udførelse af animationsopgaver til film, tv og computerbaserede medier, samt give de studerende forudsætninger til at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.

Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at

1)   beherske teori, arbejdsmetoder og arbejdsteknikker knyttet til den kreative proces i animationsproduktion inden for tegneanimation og computeranimation,

2)   analysere og udføre animationsprocesser inden for produktion til film, tv eller computerbaserede medier, hvor samspillet mellem animation, dramaturgi, skuespil, musik, teknologi, produktionskvalitet og grafik skaber det visuelle udtryk,

3)   planlægge og udføre komplekse udviklingsopgaver på animationsområdet ved at anvende og kombinere viden og metoder inden for animationsteknologi, visuel og grafisk kommunikation, dramaturgi, skuespil, musik og produktionsøkonomi,

4)   udvikle nye grafiske udtryk i medieprodukter, som baserer sig på animationsteknik,

5)   udvikle deres kreative og innovative kompetencer med orientering mod et internationalt kommercielt arbejdsmarked i konstant forandring.

§ 2. Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, som undervisningsministeren har godkendt hertil. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Hvert semester varer 17–24 uger.

Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i karakteranimation. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Character Animation.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres vekselvirkning mellem teori og praktik, samt udveksling af værdier, kundskaber og tendenser mellem uddannelsen og professionen.

§ 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

§ 6. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 7. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

§ 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 9. Uddannelsen omfatter 3 fagområder:

1)   Karakteranimation, svarende til 95 ECTS-point.

2)   Kommunikation, svarende til 41 ECTS-point.

3)   Teknologi og økonomi, svarende til 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter tillige praktik bestående af:

1)   Eksterne produktioner, svarende til 14 ECTS-point

2)   Praktikophold, svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 3. Uddannelsen omfatter tillige udarbejdelse af et portofolie, svarende til 15 ECTS-point, samt et afsluttende bachelorprojekt med et omfang svarende til 10 ECTS-point. Portofolie og bachelorprojekt udarbejdes inden for de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte fagområder.

§ 10. Målet for undervisningen i karakteranimation er at give den studerende viden om teori og metode til udarbejdelse og beherskelse af narrative animerede forløb baseret på bevægelseslære i sammenspil med skuespil og filmdramaturgi inden for de to hovedkompetencer tegneanimation og digital animation.

Stk. 2. Målet for undervisningen i kommunikation er at give den studerende viden om kultur- og idéhistorie, filmhistorie og den visuelle kommunikations historie med fokus på billedet som dokumenterende og kulturbærende element og at opøve den studerendes evne til at kommunikere klart og præcist i forhold til sin målgruppe.

Stk. 3. Målet for undervisningen i teknologi og økonomi er at give den studerende indsigt i produktionsøkonomi og –strukturer og i den teknologi, der aktuelt anvendes i branchen, med henblik på at opøve den studerendes produktansvarlighed og omstillingsevne.

§ 11. Målet med praktikken er, at den studerende udvikler professionel kompetence gennem deltagelse i de processer og udviklingsforløb, der knytter sig til produktioner i branchen. Eksterne produktioner og praktikophold tilrettelægges med progression mod det selvstændigt udøvende.

Stk. 2. Eksterne produktioner tilrettelægges i et fælles forløb med Den Danske Filmskole eller andre institutioner eller virksomheder, der er godkendte af institutionen.

Stk. 3. Under praktikopholdet deltager den studerende i produktionsprocesser og udviklingsforløb i samarbejde med en eller flere virksomheder, der er godkendt af institutionen. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Det påhviler praktikstedet i samarbejde med institutionen og den studerende forud for praktikken at udarbejde en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af institutionen.

Stk. 4. Nærmere regler om eksterne produktioner og praktikophold, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes pligt til at deltage, fastsættes i studieordningen, jf. § 14, stk. 1.

§ 12. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde erhverver sig kvalifikationer inden for uddannelsens faglige område. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktikken. Problemstillingen skal godkendes af institutionen

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 13. Ved udgangen af 2. og 4. semester afholdes henholdsvis 1. og 2. årsprøve. Den eksterne prøve i bachelorprojektet afholdes ved udgangen af 7. semester.

Stk. 2. Praktikken bedømmes ved en intern prøve, hvor der gives bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået.

Stk. 3. Portofoliet udarbejdes i uddannelsens 3. år og danner udgangspunkt for det afsluttende bachelorprojekt, der udarbejdes i 7. semester efter praktikopholdet. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det producerede ved bachelorprojektet og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Den studerende kan først afslutte bachelorprojektet, når eventuelle øvrige prøver og produktioner er bestået eller godkendt efter nærmere regler fastsat i studieordningen.

Stk. 4. Placering af øvrige prøver fastsættes i studieordningen.

Stk. 5.   For eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 4

Studieordningen

§ 14. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1)   Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag og forløb i øvrigt opgjort i ECTS-point samt fagenes og forløbenes placering i det samlede uddannelsesforløb, jf. §§ 9 og 10.

2)   Mål for samt indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af eksterne produktioner og praktikophold, jf. §§ 9 og 11.

3)   Obligatorisk deltagelse i eksterne produktioner og praktikophold og godkendelse af praktiksteder, jf. § 11, stk. 4.

4)   Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, jf. § 7.

5)   Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 12.

6)   Eksamen og bedømmelse, jf. § 13.

7)   Overgangsregler, jf. § 15, stk. 3.

8)   Merit, jf. §17.

9)   Internationalisering.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 15. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 2. Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 3. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 16. Skift til samme uddannelse ved en anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at de dertil hørende prøver er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 17. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner.

Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 19. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003.

Undervisningsministeriet, den 20. august 2003

P.M.V.
Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

/Jette Skovbjerg