Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

K E N D E L S E

 

 

afsagt af   Tvistighedsnævnet den 30. juni 2000 i sag nr. 26.1998.

 

 

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 10. april 1980, og indklagede, virksomhed B, blev der den 9. juli 1997 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren i perioden 1. august 1997 til 31. juli 2001 skulle uddannes som beslagsmed. Klagerens uddannelsesaftale ophørte ved bortvisning den 1. april 1998.   .

Under denne sag har klageren ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget i Tvistighedsnævnet den 6. juli 1998 nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 298.209,28 kr. med sædvanlig procesrente.

 

Indklagede, der ikke har afgivet skriftligt svar, har under den mundtlige forhandling påstået frifindelse.

 

Det fremgår af sagen, at indklagede ikke har ført normalt lønningsregnskab og derfor ikke har udleveret lønsedler til klageren.

 

Klageren har bl.a. forklaret, at han i februar 1997 fik en betinget dom på 3 måneders fængsel for overtrædelse af straffeloven.

 

Indklagede har bl.a. forklaret, at han på grund af klagerens dom, der var kendt på egnen, ikke kunne sende ham ud til mange af sine kunder, idet de nægtede at lade sig betjene af klageren.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), ansættelseschef Anne Kathrine Schøn og advokat Tine B. Skyum (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Jan Algren Ussing (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Hanne Fleischer , Dansk Industri og ungdomskonsulent Henrik W. Olsen, Dansk Metal.

 

Uanset det strafbare forhold, klageren er blevet idømt, finder et flertal af Nævnets medlemmer ikke, at indklagede har været berettiget til at bortvise ham. Under hensyn til de særlige forhold i mindre lokalsamfund findes erstatningen herfor, at burde fastsættes til 20.000 kr.

 

Et mindretal af Nævnets medlemmer finder, at indklagede   - henset til det strafbare forholds karakter - kunne have bortvist klager inden for den i Erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3 fastsatte frist. Da ophævelsen imidlertid ikke er sket inden for denne frist, er ophævelsen uberettiget. Disse medlemmer f Nævnet finder, at erstatningen til klager bør fastsættes til kr. 10.000.

 

Efter det oplyste kan klagerens opgørelse for transport fra og til skoleophold fastsættes   til 1.674,- kr. Hertil kommer, at det må lægges til grund at klageren har et løntilgodehavende i 1998 på kr. 10.240 samt et krav på feriegodtgørelse på 5.120,- kr. Herefter har klageren vedrørende transport, løn og feriegodtgørelse krav på betaling af i alt 17.034,- kr.

 

Der tilkommer således klageren   kr. 37.034.

 

 

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s:

 

Indklagede, B, betaler inden 14 dage til klageren, elev A, kr. 37.034 med sædvanlig procesrente fra den 6. juli 1998.

 

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

 

  Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen indbringes for domstolene.