Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

 

K E N D E L S E

 

afsagt af Tvistighedsnævnet den 13. marts 2001 i sag nr. 34.1998

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 19. september 1972 og indklagede, virksomhed B, blev der den 20. marts 1997 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som engroshandelsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. maj 1997 til den 30. april 1999.

 

Klageren har ved sin faglige organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget den 10. august 1998, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede til klageren skal betale 74.439,68 kr. med tillæg af renter fra de enkelte lønningers forfaldstidspunkt.

 

Beløbet fremkommer således:

 

Løn som lagermedarbejder 8½ måneder           114.911,76 kr.

Minus løn under ferie           16.222,84 kr.

Minus udbetalt elevløn           66.725,00 kr.

Tilgodehavende     31.963,92 kr.

Feriepenge heraf   3.995,49 kr.

Pensionsbidrag af 114.911,76 kr.     2.872,79 kr .

I alt       38.832,20 kr .

 

Godtgørelse for forstyrrelse af uddannelse svarende til forskellen på

overenskomstmæssig minimalløn inkl. pension for

faglærte og elever i 5½ måneder (76.500,00 kr. - 47.025,00 kr.)   29.475,00 kr.    

Feriepenge heraf   3.684,38 kr.

Pensionsbidrag af 76.500 kr.       2.448,00 kr.

I alt     74.439,58 kr.

 

Indklagede har påstået frifindelse.

 

Klageren har givet personligt møde for Tvistighedsnævnet og afgivet forklaring. Desuden har faglig konsulent C,HK, afgivet forklaring.

 

For indklagede har lagerchef D givet møde og afgivet forklaring. Desuden har forhenværende lagerchef E og tillidsrepræsentant F givet møde og afgivet forklaring.

 

Klageren var forud for indgåelsen af uddannelsesaftalen ansat hos indklagede som lagerekspedient. Efter ansættelsen som elev udarbejdede indklagede en uddannelsesplan af   30. maj 1997. Efter   henvendelse fra bl.a. klageren, der ikke var tilfreds med sin uddannelsesplan, fordi den efter hendes opfattelse alene omhandlede beskæftigelse med ekspedition og varemodtagelse, fremsendte tillidsrepræsentant F i august 1997 et oplæg til lagerchef E. Af oplægget fremgik, at man ønskede en uddybet uddannelsesplan med tidsintervaller for hver funktion eleverne skulle igennem og et forslag til en uddannelsesansvarlig. I et møde mellem parterne den 7. august 1997 blev det besluttet, at D skulle være uddannelsesansvarlig for klageren, og at der skulle udarbejdes en ny uddannelsesplan.

 

Klageren var heller ikke tilfreds med den nye uddannelsesplan, idet den efter hendes vurdering alene omhandlede beskæftigelse på lageret. Hun rettede derfor henvendelse til E. Den 23. oktober 1997 blev der udarbejdet en ny uddannelsesplan, som indklagede drøftede med klagerens organisation i et møde samme dag.

 

Indklagede udarbejdede efter drøftelser mellem parterne en revideret uddannelsesplan af 12. januar 1998. Denne er dog aldrig udleveret til klager eller klagers organisation.

 

Klageren opsagde ved skrivelse af 15. januar 1998 sin elevstilling med virkning fra den 16. januar 1998.

 

I en udtalelse om klageren af 9. februar 1998 fra indklagede hedder det bl.a.:

 

“ I ansættelsesperioden på 8½ måned har A haft mulighed for at dygtiggøre sig inden for vort firmas forskellige arbejdsområder, idet hun har været beskæftiget i varemodtagelsen, på lageret med ekspedition af køkkenudstyr, glas, porcelæn og gaveartikler, ligesom hun har haft lejlighed til i en kortere periode at arbejde i salgsafdelingen. Den øvrige del af uddannelsesforløbet var fastlagt i den efterfølgende periode ”.

 

Efter opfordring fra Tvistighedsnævnet indhentede parterne en udtalelse fra Uddannelsesnævnet om i hvilket omfang, der kunne gives klageren merit. Efter en henvendelse til Uddannelsesnævnet fra HK herom, skrev Uddannelsesnævnet den 15. september 1998 til HK med kopi til Dansk Handel og Service bl.a.:

 

“ Det faglige Udvalg ønsker oplyst, hvorfor der skal foretages en meritvurdering og hvordan en udtalelse vil blive anvendt i den konkrete tvistighedsnævnssag. Samtidig skal det faglige udvalg gøre opmærksom på, at for at udvalget kan meritvurdere, skal der foreligge en beskrivelse af ansøgers arbejdsopgaver, attesteret af arbejdsgiveren. Det kan anbefales at benytte vedlagte ansøgningsskema ved ansøgningens fremsendelse ”.

 

Den 1. oktober 1998 skrev indklagede til sin organisation   Dansk Handel & Service bl.a.:

 

“ Vi har ikke underskrevet ansøgningsskemaet, idet vi ikke kan forstå, at A ikke vil have eftergodkendt de øvrige områder hun har været fuldtidsbeskæftiget med.

 

På lageret drejer dette sig om følgende:

-Lageropdeling og indretning

-EDB-lagerstyring

-Leveringsbetingelser

-Lagerstatistik

 

I den korte periode A var i salgsafdelingen, inden hun valgte at afbryde sin lærlingekontrakt, har hun ligeledes været beskæftiget med følgende:

 

-Kundeservice

-Reklame/Salgsarbejde

-Ordrebehandling

-Tilbudsarbejde

  ”.

 

Dansk Handel & Service fremsendte den 6. oktober 1998 indklagedes brev af 1. oktober til HK og   anmodede på baggrund af brevet HK om skriftligt at bekræfte, at klageren alene ønskede merit i henhold til det af hende udfyldte skema. Den 20. oktober 1998 bekræftede HK over for Dansk Handel og Service, at klageren ønskede merit i henhold til hendes udfyldte skema. Dansk Handel & Service skrev herefter den 6. november 1998 således til HK:

 

“I ovennævnte sag fremsender jeg herved originalt meritskema i underskrevet stand.

 

Idet jeg i øvrigt henviser til vort medlems skrivelse af 1. oktober d.å., skal jeg for god ordens skyld bekræfte, at A alene ønsker merit i henhold til de af A i skemaet afkrydsede arbejdsområder”.

 

Den 12. november 1998 skrev HK til Det faglige Udvalg bl.a.:

 

“ Idet der henvises til Det faglige Udvalgs brev af 15. september 1998 fremsendes hermed et af begge parter underskrevet meritskema. Det bemærkes, at A også i perioden fra den 1. juni 1996 til den 1. maj 1997, inden hun kom i lære, var fuldtidsbeskæftiget med kontrol af varetilgang, følgesedler, vareforsendelse og fakturaer.

”.

 

Skemaet indeholder tre hovedområder, indkøb og disponering, lager og lagerstyring samt salg og markedsføring. Det fremgår af skemaet, at klageren alene inden for området lager og lagerstyring har været fuldtidsbeskæftiget med kontrol af varetilgang og følgesedler samt kontrol af vareforsendelse og fakturaer.

 

Uddannelsesnævnet meddelte i en afgørelse af 20. november 1998, at man vurderede klagerens erhvervserfaring som svarende til 3 måneder af praktikperioden i engroshandelsesuddannelsen.

 

Indklagedes organisation har i duplik af 3. maj 1999 anført,

 

“ at det var klagers eget ønske, at der kun skulle gives merit for “kontrol af varetilgang og følgesedler” og “kontrol af vareforsendelse og fakturaer”. Uddannelsesnævnets afgørelse er derfor truffet på et forkert grundlag, hvorfor indklagede opfordrer klageren til at lade afgørelsen udgå sagen og samtidig anmode Uddannelsesnævnet om at revurdere afgørelsen med henvisning til indklagedes skrivelser, ”.

 

 

Klagerens organisation har i et processkrift af 11. maj 1999 anført bl.a.:

 

“ Da indklagede ikke kan have været i tvivl om, til hvilket formål afgørelsen blev indhentet, og da parterne efterfølgende har nået til enighed om erklæringens udformning , som er underskrevet af begge parter, gøres det gældende, at indklagede ikke har godtgjort, at Uddannelsesnævnets afgørelse er truffet på et forkert grundlag ”.

 

Uddannelsesnævnet har i en skrivelse af 17. september 1999 til Dansk Handel & Service anført følgende:

 

“Det faglige Udvalg for Engroshandelsuddannelsen henviser til brev af den 13. august 1999 fra DH&S. Udvalget kan ikke på det foreliggende grundlag foretage en fornyet meritvurdering, idet der ikke foreligger et fornyet enigt grundlag at meritere på.

 

Udvalgets afgørelse af 20. november 1998 i sagen er baseret på, at der var enighed mellem parterne om grundlaget for meritvurderingen, nemlig i form af et “meritskema” underskrevet af begge parter. Udvalget foretog den anmodede hypotetiske vurdering på dette grundlag ,

 

Udvalget må for nuværende henvise parterne   til at opnå enighed om grundlaget for en meritvurdering eller få Tvistighedsnævnets afgørelse herom   ”.

 

Klageren har forklaret bl.a., at der ikke skete forandring i hendes arbejde, da hun blev elev.   I august 1997 tilkendegav ledelse, at det var vanskelig at undvære hende på lageret, men at hun selv skulle prøve at skaffe sig tid i salgsafdelingen. Hun var beskæftiget 2 x 2 uger i lagers varemodtagelse - henholdsvis i november og december 1997. Primo januar 1998 var hun 10 dage i salgsafdelingen. Hun spurgte lagerchefen, om hun kunne fortsætte længere tid i salgsafdelingen, men det blev afvist af lagerchefen, der sagde, at der var brug for hende på lageret.

 

Da hun var på skole i november 1997, følte hun, at hun havde problemer med undervisningen vedrørende salg, da hun ikke havde lært nok herom i virksomheden.  

 

Den 23. oktober 1997 havde C, HK et møde med lagerchef E vedrørende klagers uddannelsesplan. HK-afdelingen accepterede den fremlagte plan, fordi lagerchefen lovede, at uddannelsesaftalen kunne opfyldes på -vej, der var miniudgave af virksomheden på vej.

 

Den 9. januar 1998 erfarer klager, at afdelingen på -vej skulle lukkes i løbet af året, hvorfor hun henvendte sig til D for at få ændret sin uddannelsesplan. Dette blev afvist af D med den begrundelse, at man havde travlt og derfor havde brug for klagers arbejdskraft på lageret.

 

Herefter henvender klager sig den 12. januar 1998 til HK-afdelingen, som kontakter virksomheden, der ikke ønsker at ændre uddannelsesplanen.  

 

D, har forklaret bl.a., at han blev udnævnt til lagerchef den 1. maj 1998. Det er rigtigt, at han i telefonsamtale af 12. januar 1998 afviste et krav fra HK om, at A skulle have mere tid i salgsafdelingen. Han kan ikke huske, at A skulle have klaget over sin uddannelse. Der er ikke tvivl om, at indholdet af klagers arbejde ændrede sig efter at hun begyndte på uddannelsen.

Indklagedes daværende lagerchef, E, har bl.a. forklaret, at han var lagerchef fra 1996 til 1998. Den planlagte lukning af lageret havde ikke betydning for klagerens uddannelse. Det er rigtig, at klageren i vidt omfang har haft de samme funktioner i sin elevtid, som hun udførte som ufaglært, men man ville uden problemer kunne nå at opfylde uddannelseskravet.

 

Tillidsmand F har bl.a. forklaret, at uddannelsesplanen af 23.oktober 1997 efter hendes opfattelse var tilfredsstillende. På de tidspunkter hvor hun har arbejdet sammen med klageren, har klageren arbejdet med edb-behandling af fragtbreve.

 

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indklagede ikke har udarbejdet og fulgt en uddannelsesplan, der lever op til kravene i § 17 i bekendtgørelsen om engroshandelsuddannelse. Desuden har klageren, bortset fra enkelte dage, under hele uddannelsen arbejdet alene. Indklagede har således ikke forestået en forsvarlig oplæring af klageren. Det må lægges til grund, at klageren i det store og hele har været beskæftiget med de samme arbejdsopgaver, som hun havde som ufaglært, nemlig at plukke og modtage varer. Det må i den forbindelse lægges til grund, at indholdet af klagerens uddannelse har været så mangelfuldt, at Uddannelsesnævnet, hvis afgørelse må lægges til grund, alene har villet give klageren 3 måneders merit. Det skal i den forbindelse fremhæves, at parterne var klar over at Uddannelsesnævnets afgørelse skulle lægges til grund ved Tvistighedsnævnets afgørelse, og at indholdet af skemaet var i overensstemmelse med de faktiske forhold. Indklagedes indsigelser over for Uddannelsesnævnets afgørelse er i øvrigt fremsat for sent. Indklagede har således misligholdt uddannelsesaftalen, og da indklagede ikke har villet rette op på forholdene, har klageren været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen og kræve erstatning som påstået.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indklagede har fulgt en uddannelsesplan, der blev drøftet med og godkendt af HK den 23. oktober 1997. Klageren arbejdede under opsyn, og indklagede forestod en forsvarlig oplæring. Der er således ikke grundlag for at anse kravene i § 17 i bekendtgørelsen om engroshandelsuddannelsen for tilsidesat, herunder fordi klageren alene skulle have beskæftiget sig med ufaglært arbejde og truckkørsel. Der kan efter indholdet af korrespondancen mellem organisationerne ikke lægges vægt på det meritskema, der var grundlaget for Uddannelsesnævnets afgørelse om merit. Indholdet af skemaet var ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Klageren var således ikke berettiget til ensidigt at ophæve uddannelsesaftalen.

 

Tvistighedsnævnet har ved skrivelse af 1. december 1999 rettet henvendelse til Det faglige Udvalg for Engroshandelsuddannelsen og anmodet om en vurdering af den meritvurdering, der tidligere var afgivet på baggrund af A´s egne oplysninger og på baggrund af hendes forklaring for Tvistighedsnævnet. Uddannelsesnævnet har i skrivelse af 8. december 1999 bl.a. anført, at udvalget ikke på det foreliggende grundlag kunne komme med en begrundet udtalelse om, hvorvidt den fremsendte uddannelsesplan kunne danne grundlag for klagers uddannelse. Udvalget kunne endvidere ikke foretage en vurdering af om den meritvurdering der tidligere er givet på baggrund af A´s egne oplysninger burde ændres.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn og advokat Tine B. Skyum (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særligt sagkyndige medlemmer i denne sag deltaget advokat Rikke Skovlund, Dansk Handel & Service og faglig sekretær Hanne Christensen, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.

 

Tvistighedsnævnet finder ikke, når henses til korrespondancen mellem organisationerne forud for sagens forelæggelse for uddannelsesnævnet, at uddannelsesnævnets afgørelse vedrørende merit kan lægges til grund for sagens afgørelse.

 

Et flertal på 4 medlemmer finder det godtgjort, at uddannelsen af klageren frem til den 15. januar 1998 var mangelfuld i et sådant omfang, at klager var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Flertallet bemærker i den forbindelse, at den mangelfulde uddannelse på dette tidspunkt havde haft en sådan varighed, at klageren ikke havde pligt til at afvente at indklagede forbedrede forholdet, samt at der heller ikke reelt var udsigt hertil.

Flertallet finder efter sagens omstændigheder, at der alene er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse på 30.000 kr.

 

Et mindretal på 3 medlemmer finder det ikke godtgjort, at klagerens uddannelse var mangelfuld i et sådan omfang , at hun allerede i januar 1998 var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Disse medlemmer stemmer derfor for at frifinde indklagede.

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s:

 

Indklagede, B, betaler inden 14 dage 30.000 kr. i godtgørelse til klageren, elev A.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.