Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

K E N D E L S E

 

 

afsagt af   Tvistighedsnævnet den 8. november 2000 i sag nr. 29.1999.

 

 

Elev A mod in solidum virksomhed B og virksomhed C

 

Mellem klageren, elev A, født den 8. oktober 1965, og indklagede, virksomhed B, blev der den 25. februar 1999 indgået tillæg til uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som industrioperatør med uddannelsesperiode fra den 14. september 1998 til den 13. marts 2000. Oprindelig uddannelsesaftale med firmaet D, var indgået den 10. september 1998.

 

Mellem klageren og indklagede virksomhed C, blev der den 22. marts 1999 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren (fortsat) skulle uddannes som industrioperatør i perioden 1. april 1999 til den 13. marts 2000.

 

Klageren har ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 20. marts 2000 nedlagt påstand om, at de indklagede in solidum skal efterbetale klagerens løntab for perioden 14. juni 1999 til 31. august 1999, på   34.336,00 kr. samt hver især betale en godtgørelse på 25.000 kr. for uretmæssig ophævelse af uddannelsesaftalerne.

 

Under sagens behandling i Tvistighedsnævnet den 28. august 2000 forhøjede klageren sin påstand med yderligere 10.043,28 kr., udgørende krav på løn difference som følge af forsinket uddannelse i 2 måneder.

 

Indklagede B har i svarskrift af 14. april 2000 påstået frifindelse.

 

Indklagede C har ikke afgivet svarskrift.

 

Klageren har givet personligt møde for nævnet den 28. august og 22. september 2000.

 

Direktør E har for B givet møde for nævnet den 28. august 2000.

 

Indklagede C ved direktør F har givet møde for nævnet den 22. september 2000 og har påstået frifindelse.

 

Det fremgår af sagen, at B den 25. februar 1999 opsagde klageren til fratræden den 31. marts 1999 under henvisning til, at det ikke var lykkedes virksomheden at få sin lejekontrakt vedrørende lokaler fornyet.

B og klageren underskrev en meddelelse om ophævelse af uddannelsesaftale efter gensidig aftale henholdsvis den 15. marts og 17. april 1999.

 

Det faglige udvalg for industrioperatører meddelte den 21. juni 1999 C, at virksomheden ikke kunne godkendes som uddannelsessted for industrioperatørelever.

 

SID rettede den 29. juli 1999 henvendelse til Det faglige Udvalg vedrørende Cs manglende overholdelse af uddannelseskontakten, og i anledning heraf   afholdtes der den 17. august 1999 forligsmøde mellem på den ene side klageren og hans organisation og på den anden side C.

 

Klageren indgik den 3. september 1999 uddannelsesaftale med G med virkning for perioden 30. august 1999 til 12. maj 2000.

 

Indklagede B blev ubestridt først gjort bekendt med klagerens krav ved Tvistighedsnævnets fremsendelse af   klageskriftet den 29. marts 2000.

 

Elev A har forklaret, at aftalen om fortsættelse af uddannelsen hos C kom i stand efter drøftelser mellem alle tre parter. Han kendte C på forhånd, idet firmaet var underleverandør til B. Han var først på prøve hos C, hvorefter derefter de blev enige om at indgå uddannelsesaftale. Det var på den baggrund, at han underskrev aftalen med B om ophævelse af uddannelsesaftalen. Det er rigtigt, at der ret hurtigt opstod nogle uoverensstemmelser mellem ham og C. Han fandt ikke uddannelsen tilfredsstillende, og det sagde han til F. Han var på skole fra den 10. juni 1999, men han havde ikke på daværende tidspunkt nogen aftale med en evt. ny arbejdsgiver, og han regnede med at skulle tilbage til C efter skolen. Under skoleopholdet blev han hjemsendt én dag, idet det blev oplyst, at C ikke var blevet godkendt som uddannelsessted. Han har ikke aftalt med C, at han alene skulle blive i firmaet, indtil han havde fundet et andet lærested. Han er således ikke fratrådt hos C efter gensidig aftale.

 

E, direktør hos B, har forklaret, at F kontaktede ham angående klageren, idet F havde hørt om deres problemer. Klageren fik en prøvetid på nogle uger hos C, hvorefter det gik i orden. Han regnede med, at C var eller kunne blive godkendt som uddannelsessted. F fortalte ham i løbet af efteråret, at klageren ikke længere var ansat i C.

 

F har forklaret, at han var interesseret i at overtage elevforholdet, da han erfarede, at B havde problemer. Efter at uddannelsesaftalen var indgået fik han oplyst, at virksomheden alligevel ikke kunne få løntilskud. Af denne grund, og da klageren ikke kunne helt så meget som forventet, aftalte han og klageren, at klageren skulle finde et andet lærested, men kunne blive i C indtil da. Klageren fandt selv et nyt lærested, og forlod således C efter gensidig aftale. Det må have været før den 14. juni 1999, idet lønudbetalingen standsede fra det tidspunkt.

 

Klageren har til støtte for sine påstande anført, at B havde ansvaret for at klagerens uddannelse hos B måtte afbrydes og at den ikke kunne fortsætte hos C. Det er Cs risiko, at C ikke kunne godkendes som uddannelsessted. Klageren underskrev den gensidige ophævelse af uddannelsesaftalen med B i god tro om, at C kunne godkendes som uddannelsessted. Derfor kan denne aftale ikke gøres gældende over for klager. Det kan ikke tillægges betydning, at B først i marts 2000 blev gjort bekendt med klagerens krav, idet B af egen drift burde have orienteret sig om, hvorvidt klagerens uddannelse hos C blev realiseret.

 

Klageren har endvidere anført, at C ligeledes er ansvarlig for, at uddannelsen hos C måtte afbrydes, idet C indgik uddannelsesaftale uden på forhånd at sikre sig, at virksomheden kunne godkendes. Der er efter de afgivne forklaringer ikke grundlag for at fastslå, at klageren og C gensidigt skulle have aftalt, at klageren skulle fratræde.

 

B har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at man var i god tro om, at klagerens uddannelse kunne fortsætte hos C. Indklagede er hverken af C eller klageren blevet gjort bekendt med, at uddannelsen ikke blev til noget. Hvis klager havde henvendt sig straks efter, at der opstod problemer hos C, kunne indklagede have medvirket til en løsning af sagen. Klageren er en voksen elev, og indklagede kunne derfor påregne at blive kontaktet omgående, hvis der var problemer.

 

C ved F har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det efter bevisførelsen er godtgjort, at klageren ophørte sin uddannelse efter gensidig aftale herom.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand), ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn og konsulent Tine B. Skyum (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særlig sagkyndig deltaget forretningsfører Per Sørensen fra Specialarbejderforbundet i Danmark og konsulent Anni Meineche fra Dansk Industri.

 

Klageren, der er født i 1965, indgik den 17. april 1999 aftale med B om ophævelse af uddannelsesaftalen. Klageren blev medio juni 1999 klar over, at C ikke blev godkendt som uddannelsessted, og der blev af   SID rettet henvendelse til Det faglige Udvalg om Cs forhold den 29 juli 1999. B blev først i marts 2000 gjort bekendt med klagerens krav. Klageren havde således i sommeren 1999 en naturlig anledning til at rejse krav over for B, såfremt klager mente sig berettiget til at kræve erstatning i anledning af elevforholdets ophør. Dertil kommer, at B, næsten et år efter aftalen om gensidig ophævelse af uddannelsen, ikke havde grund til at påregne, at der ville blive rejst krav i anledning heraf. Under disse omstændigheder findes klageren ikke at kunne gøre sit krav gældende over for B, der derfor frifindes.

 

C har ikke godtgjort, at uddannelsesaftalen blev ophævet efter gensidig aftale. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at C, som følge af manglende godkendelse som uddannelsessted, ophørte med udbetaling af løn til klageren og således reelt ensidigt ophævede uddannelsesaftalen. Som følge heraf og under hensyn til, at C indgik uddannelsesaftalen uden at sikre sig at kravet om godkendelse som uddannelsessted var eller kunne opfyldes, skal C betale klageren manglende løn for tiden frem til den 31. august 1999 med 34.336,00 kr. samt erstatning for misligholdelse af uddannelsesaftalen med 25.000 kr., i alt 59.336,00 kr.

 

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s:

 

Indklagede, B, frifindes.

 

Indklagede, C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 59.336,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. marts 2000.

 

Alle parter betaler deres egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen indbringes for domstolene.