Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

K E N D E L S E

 

 

afsagt af   Tvistighedsnævnet den 6. september 2000, i sag nr. 47.1999.

 

 

 

Elev A mod virksomhed B v/C

 

Mellem klageren, elev A, født den 14. maj 1981, og   indklagede, virksomhed B v/C, blev der indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren i perioden den 1. januar 1999 til den 27. marts 2002 skulle uddannes som dyreassistent. Klagerens uddannelsesaftale ophørte ved bortvisning den 23. juni 1999.

 

Under denne sag har klageren ved sin faglige organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget i Tvistighedsnævnet den 1. december 1999 nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente.

 

Indklagede har påstået frifindelse.

 

Klageren har bl.a. forklaret, at klageren i februar 1999 talte med den daglige leder af butikken D om afholdelse af ferie. D fortalte, at man ikke kunne få ferie i juli og første halvdel af august. A talte med D igen i maj og spurgte, om det var i orden, at han holdt ferie en uge fra den 23. 6 1999. D svarede, at det var i orden. Derefter bestilte A sammen med sine forældre den 11. maj 1999 en ferierejse sydpå. Han talte senere med E om sin ferie. Hun sagde det var i orden, men han skulle tale med D herom. Han viste på dette tidspunkt intet om, hvornår E selv skulle holde ferie. Den 22. juni talte han med D i telefonen og spurgte, hvad han skulle gøre med nøglen, i anledning af sin ferie. D svarede, at   han ikke kendte noget til, at klageren skulle på ferie. D sagde, at han skulle beholde nøglen. Der var ingen feriekalender i virksomheden.

 

Butiksbestyreren D har forklaret, at han på intet tidspunkt forud for den 22. juni har talt med klager om ferie. Det var almindelig kendt i virksomheden, at ferie ikke kunne holdes i juli og i begyndelsen af august. Den 22. juni ringede klageren og sagde, at han ikke kom i den næste uge, da han havde købet en afbestillingsrejse sammen med sine forældre. D svarede, at det kunne han ikke med dags varsel. Klageren vævede, men sagen intet om, at han tidligere havde fået tilladelse. Han sagde heller ikke intet om nøglerne.

 

I forretningens baglokale findes en   planlægningskalender, hvorpå Es ferie, der var blevet aftalt ca. en måned før, var opført. Hun skulle holde ferie på samme tid, som den klageren ønskede.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Niels Johan Petersen (formand), chefkonsulent Anne Kathrine Schøn og advokat Tine B. Skyum (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Lisbeth Færch og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har forretningsfører Hanne Gram fra SiD og kontorchef Birgitte Dember fra SALA som særligt sagkyndige medlemmer deltaget.

 

Fire af Nævnets medlemmer anse det for godtgjort, at klagerens ferierejse med forældrene er betalt den 11. maj 1999. Under disse omstændigheder findes det ubetænkeligt at lægge klagerens forklaring til grund, hvorefter rejsen er bestilt i   tilknytning til tilladelsen til at afholde ferie fra den 23. juni 1999. Indklagede har derfor været uberettiget til at bortvise klageren, og skal derfor betale en erstatning på kr. 25.000.

 

Tre af Nævnets medlemmer anser det ikke for godtgjort, at eleven har fået tilladelse til at afholde ferie fra den 23. juni og en uge frem, og stemmer derfor for frifinding.

 

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

 

 

T h i   b e s t e m m e s:

 

 

Inden 14 dage skal indklagede, B v/C, til klageren, elev A, betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 1. december 1999.

 

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen indbringes for domstolene.