KENDELSE
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 10. januar 2001 i sag nr. 10.2000
Elev A mod virksomhed B
Mellem klageren, elev A, født den
17. oktober 1962, og indklagede, virksomhed B, blev der den 16. juni 1998
indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som malersvend
med uddannelsesperiode fra den 15. juni 1998 til den 15. juni 2001.
Klageren har ved sin faglige
organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 8. juni
2000 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede skal
betale en erstatning på 25.000 kr. for uberettiget ophævelse af
uddannelsesaftalen.
Indklagede har i et svarskrift
modtaget den 11. juli 2000 påstået sig frifundet for klagerens krav, og
indklagede har i et supplerende svarskrift modtaget den 12. juli 2000 påstået
klageren tilpligtet at betale en erstatning på 19.000 kr. for brud på
uddannelsesaftalen ved at udeblive uden grund. Over for dette krav har
klageren
påstået frifindelse.
Parterne har givet personligt møde
for Tvistighedsnævnet.
Af sagen fremgår bl.a., at
indklagede den 20. marts 2000 skrev til klageren vedr. manglende
lægeerklæring.
Af skrivelsen fremgår bl.a:
Da
jeg d.d. ikke har modtaget nogen lægeerklæring med posten fra dig (hvilket
jeg
bad om 1 gang: torsdag d. 16. marts 2000 om morgenen hvor du sygemeldte dig,
og
2. gang: anmodede dig om i din 3. advarsel d. 16. marts 2000) betragter jeg
dit
fravær som ulovligt og misligholdelse af din kontrakt (medmindre der er en
undskyldende grund herfor) og dit læreforhold er hermed ophørt!!
Den 21. marts 2000 skrev indklagede
således til klageren:
Tirsdag,
den 21. marts har jeg modtaget din lægeerklæring på trods af, at jeg
udtrykkeligt bad om den mandag, den 20. marts.
Når
du mener, at du er i stand til at genoptage det arbejde, bedes du raskmelde
dig
hos mig og ingen andre. Raskmeldingen skal ske dagen før du møder på arbejde
igen.
Af den nævnte lægeerklæring
fremgår, at den er udstedt den 20. marts 2000, og det anføres, at klageren i
henhold til konsultation den 20. marts 2000 på grund af sygdom skønnes
uarbejdsdygtig i yderligere 14 dage fra denne attests
udstedelsesdag.
Den 29. marts 2000 skrev indklagede
således til klageren:
Torsdag,
den 30. marts 2000 udløber din lægeerklæring, og da vi ikke har modtaget en
raskmelding, skal vi bede dig fremsende en ny lægeerklæring, som skal være
firmaet i hænde senest mandag, den 3. april 2000. I modsat fald vil vi
betragte
din udeblivelse som værende ulovlig, hvilket vil medføre ophævelse af din
lærekontrakt.
Den 5. april 2000 skrev indklagede
således til klageren:
Med
henvisning til vores skrivelse af 29. marts 2000, skal vi gøre opmærksom på,
at
vi endnu ikke har modtaget en lægeerklæring fra dig.
Vi
betragter derfor din udeblivelse som misligholdelse af dit ansættelsesforhold
fra din side, hvorfor vi må betragte dit ansættelsesforhold som ophørt.
Indklagede fremsendte den 11. april
2000 blanket vedrørende ophævelse af uddannelsesaftale til klageren.
Indklagede
havde dateret og underskrevet blanketten den 11. april og anført, at
uddannelsen var ophævet ensidigt af eleven den 29. marts 2000.
Af referat fra mæglingsmøde den 25.
april 2000 fremgår bl.a., at der skal fremskaffes en ny lægeerklæring, og at
der skal medfølge en klar begrundelse fra lægen om årsagen til fraværet.
Klagerens læge udstedte den 27. april 2000 en erklæring om, at klageren var
uarbejdsdygtig i yderligere 2-3 uger.
Klageren har bl.a. forklaret, at
han i januar 2000 var blevet overfaldet af indklagedes broder, der arbejdede
i
firmaet, og dennes kammerat. Broderen og kammeraten blev medio marts dømt for
vold,
og de blev derefter løsladt. Efter
voldsepisoden var stemningen i firmaet
anspændt, og han følte, at han blev chikaneret. Lige efter broderens
løsladelse mødte han ham ved firmaet i en firmabil. Indklagede havde samme
dag
forinden givet
udtryk for, at han nok
skulle sørge for, at klageren aldrig fik gennemført sin uddannelse. Da han
ikke
kunne klare situationen på arbejdspladsen sygemeldte han sig. Han var
sygemeldt
5-6 uger efter indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen. Han betragtede
ophævelsen den 5. april som definitiv. Lægeerklæringen af 27. april 2000
fremkom som følge af noget, man var blevet enige om på mæglingsmødet, som han
ikke deltog i.
Indklagede har bl.a. forklaret, at
hans broder ikke var ansat i firmaet, da klageren mødte ham efter broderens
løsladelse. Han har ikke chikaneret klageren. Han bestemte tværtimod, at
broderen ikke skulle arbejde i firmaet, så længe klageren var elev. Dette
meddelte han også klageren. Dagen før klagerens sygemelding, oplyste
forvalteren på et gods, hvor klageren var beskæftiget med noget malerarbejde,
at klageren havde sagt, at han ikke kom næste dag, da han ville sygemelde
sig.
Indklagede var derfor noget skeptisk over for lødigheden af klagerens
sygemelding, og sørgede for at følge forløbet tæt.
Klageren har til støtte for sine
påstande gjort gældende, at de mange breve til klageren under hans sygdom var
udtryk for chikane. Indklagede har misligholdt ansættelsesforholdet. Klageren
havde lovligt forfald, da indklagede ophævede ansættelsesforholdet.
Indklagede har til støtte for sine
påstande gjort gældende, at det var nødvendigt at skrive til klageren i
forbindelse med dennes sygdom. Klageren undlod at reagere på indklagedes
berettigede krav om nærmere dokumentation for sygdommen, og har derfor været
berettiget til at betragte ansættelsesforholdet som ophævet af klageren.
I sagens behandling har som faste
medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand),
ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn, advokat Tine B. Skyum (begge Dansk
Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Pernille
Leidersdorff-Ernst (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som
særlig sagkyndig dommer deltaget næstformand John Christensen, Malerforbundet
i
Danmark og afdelingschef Mogens Berg, Danske Malermestre.
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
Det må efter lægeerklæringen af 20.
marts 2000 lægges til grund, at klageren på dette tidspunkt var syg og som
følge heraf skønnedes at være uarbejdsdygtig i yderligere 14 dage fra den 20.
marts. Indklagede var først efter udløbet af den skønnede
uarbejdsdygtighedsperiode berettiget til at
anmode om fornyet dokumentation af sygdom, og herefter måtte der gives
klageren rimelig tid til at fremkomme med ny lægeerklæring. Indklagedes
skrivelse af 5. april 2000 må, også på baggrund af indklagedes opfølgende
skrivelse af 11. april 2000, betragtes som en definitiv ophævelse af
ansættelsesforholdet. Da klageren efter det anførte ikke den 5. april 2000
havde misligholdt sin pligt til at dokumentere yderligere sygdom, finder
disse
medlemmer, at indklagedes ophævelse af ansættelsesforholdet var uberettiget.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Indklagede bad i skrivelse af 29.
marts 2000 klageren fremsende fornyet dokumentation for sygdom, således at
denne var indklagede i hænde den 3. april 2000. Herefter måtte det stå klager
klart, at indklagede forlangte lægeerklæring umiddelbart efter udløbet af den
første lægeerklæring, medmindre indklagede mødte på arbejde. Første
lægeerklæring udløb den 3. april. Da indklagede ikke den 5. april havde
modtaget fornyet lægeerklæring eller i øvrigt havde hørt fra klager, var
indklagede på dette tidspunkt berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet.
At
indklagede havde føje til at anse elevens udeblivelse for uberettiget
bestyrkes
af, at indklagede fortsat ikke havde hørt fra eleven, da blanket om ophævelse
af elevforholdet fremsendtes den 11. april. Disse medlemmer finder derfor, at
indklagede den 11. marts 2000 var berettiget til at betragte
ansættelsesforholdet som ophævet af klageren.
Der afsiges kendelse
overensstemmende med flertallet.
T h
i
b e s t e m m e s:
Indklagede, B, skal
inden 14 dage til klageren, elev A, betale
25.000 kr.
Hver part betaler sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter modtagelsen indbringes for domstolene.