KENDELSE

 

afsagt af Tvistighedsnævnet den 10. januar 2001 i sag nr. 10.2000

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 17. oktober 1962, og indklagede, virksomhed B, blev der den 16. juni 1998 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som malersvend med uddannelsesperiode fra den 15. juni 1998 til den 15. juni 2001.

 

Klageren har ved sin faglige organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 8. juni 2000 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede skal betale en erstatning på 25.000 kr. for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

 

Indklagede har i et svarskrift modtaget den 11. juli 2000 påstået sig frifundet for klagerens krav, og indklagede har i et supplerende svarskrift modtaget den 12. juli 2000 påstået klageren tilpligtet at betale en erstatning på 19.000 kr. for brud på uddannelsesaftalen ved at udeblive uden grund. Over for dette krav har klageren påstået frifindelse.

 

Parterne har givet personligt møde for Tvistighedsnævnet.

 

Af sagen fremgår bl.a., at indklagede den 20. marts 2000 skrev til klageren vedr. manglende lægeerklæring. Af skrivelsen fremgår bl.a:

 

“Da jeg d.d. ikke har modtaget nogen lægeerklæring med posten fra dig (hvilket jeg bad om 1 gang: torsdag d. 16. marts 2000 om morgenen hvor du sygemeldte dig, og 2. gang: anmodede dig om i din 3. advarsel d. 16. marts 2000) betragter jeg dit fravær som ulovligt og misligholdelse af din kontrakt (medmindre der er en undskyldende grund herfor) og dit læreforhold er hermed ophørt!!”

 

Den 21. marts 2000 skrev indklagede således til klageren:

 

“Tirsdag, den 21. marts har jeg modtaget din lægeerklæring på trods af, at jeg udtrykkeligt bad om den mandag, den 20. marts.

 

Når du mener, at du er i stand til at genoptage det arbejde, bedes du raskmelde dig hos mig og ingen andre. Raskmeldingen skal ske dagen før du møder på arbejde igen.”

 

Af den nævnte lægeerklæring fremgår, at den er udstedt den 20. marts 2000, og det anføres, at klageren i henhold til konsultation den 20. marts 2000 på grund af sygdom skønnes “uarbejdsdygtig i yderligere 14 dage fra denne attests udstedelsesdag.”

 

Den 29. marts 2000 skrev indklagede således til klageren:

 

“Torsdag, den 30. marts 2000 udløber din lægeerklæring, og da vi ikke har modtaget en raskmelding, skal vi bede dig fremsende en ny lægeerklæring, som skal være firmaet i hænde senest mandag, den 3. april 2000. I modsat fald vil vi betragte din udeblivelse som værende ulovlig, hvilket vil medføre ophævelse af din lærekontrakt.”

 

 

Den 5. april 2000 skrev indklagede således til klageren:

 

“Med henvisning til vores skrivelse af 29. marts 2000, skal vi gøre opmærksom på, at vi endnu ikke har modtaget en lægeerklæring fra dig.

 

Vi betragter derfor din udeblivelse som misligholdelse af dit ansættelsesforhold fra din side, hvorfor vi må betragte dit ansættelsesforhold som ophørt.”

 

 

Indklagede fremsendte den 11. april 2000 blanket vedrørende ophævelse af uddannelsesaftale til klageren. Indklagede havde dateret og underskrevet blanketten den 11. april og anført, at uddannelsen var ophævet ensidigt af eleven den 29. marts 2000.

 

Af referat fra mæglingsmøde den 25. april 2000 fremgår bl.a., at der skal fremskaffes en ny lægeerklæring, og at der skal medfølge en klar begrundelse fra lægen om årsagen til fraværet. Klagerens læge udstedte den 27. april 2000 en erklæring om, at klageren var uarbejdsdygtig i yderligere 2-3 uger.

 

Klageren har bl.a. forklaret, at han i januar 2000 var blevet overfaldet af indklagedes broder, der arbejdede i firmaet, og dennes kammerat. Broderen og kammeraten blev medio marts dømt for vold,   og de blev derefter løsladt. Efter voldsepisoden var stemningen i firmaet   anspændt, og han følte, at han blev chikaneret. Lige efter broderens løsladelse mødte han ham ved firmaet i en firmabil. Indklagede havde samme dag forinden givet   udtryk for, at han nok skulle sørge for, at klageren aldrig fik gennemført sin uddannelse. Da han ikke kunne klare situationen på arbejdspladsen sygemeldte han sig. Han var sygemeldt 5-6 uger efter indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen. Han betragtede ophævelsen den 5. april som definitiv. Lægeerklæringen af 27. april 2000 fremkom som følge af noget, man var blevet enige om på mæglingsmødet, som han ikke deltog i.

 

Indklagede har bl.a. forklaret, at hans broder ikke var ansat i firmaet, da klageren mødte ham efter broderens løsladelse. Han har ikke chikaneret klageren. Han bestemte tværtimod, at broderen ikke skulle arbejde i firmaet, så længe klageren var elev. Dette meddelte han også klageren. Dagen før klagerens sygemelding, oplyste forvalteren på et gods, hvor klageren var beskæftiget med noget malerarbejde, at klageren havde sagt, at han ikke kom næste dag, da han ville sygemelde sig. Indklagede var derfor noget skeptisk over for lødigheden af klagerens sygemelding, og sørgede for at følge forløbet tæt.

 

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at de mange breve til klageren under hans sygdom var udtryk for chikane. Indklagede har misligholdt ansættelsesforholdet. Klageren havde lovligt forfald, da indklagede ophævede ansættelsesforholdet.

 

Indklagede har til støtte for sine påstande gjort gældende, at det var nødvendigt at skrive til klageren i forbindelse med dennes sygdom. Klageren undlod at reagere på indklagedes berettigede krav om nærmere dokumentation for sygdommen, og har derfor været berettiget til at betragte ansættelsesforholdet som ophævet af klageren.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand), ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn, advokat Tine B. Skyum (begge Dansk Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Pernille Leidersdorff-Ernst (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særlig sagkyndig dommer deltaget næstformand John Christensen, Malerforbundet i Danmark og afdelingschef Mogens Berg, Danske Malermestre.

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må efter lægeerklæringen af 20. marts 2000 lægges til grund, at klageren på dette tidspunkt var syg og som følge heraf skønnedes at være uarbejdsdygtig i yderligere 14 dage fra den 20. marts. Indklagede var først efter udløbet af den skønnede uarbejdsdygtighedsperiode berettiget til at   anmode om fornyet dokumentation af sygdom, og herefter måtte der gives klageren rimelig tid til at fremkomme med ny lægeerklæring. Indklagedes skrivelse af 5. april 2000 må, også på baggrund af indklagedes opfølgende skrivelse af 11. april 2000, betragtes som en definitiv ophævelse af ansættelsesforholdet. Da klageren efter det anførte ikke den 5. april 2000 havde misligholdt sin pligt til at dokumentere yderligere sygdom, finder disse medlemmer, at indklagedes ophævelse af ansættelsesforholdet var uberettiget.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Indklagede bad i skrivelse af 29. marts 2000 klageren fremsende fornyet dokumentation for sygdom, således at denne var indklagede i hænde den 3. april 2000. Herefter måtte det stå klager klart, at indklagede forlangte lægeerklæring umiddelbart efter udløbet af den første lægeerklæring, medmindre indklagede mødte på arbejde. Første lægeerklæring udløb den 3. april. Da indklagede ikke den 5. april havde modtaget fornyet lægeerklæring eller i øvrigt havde hørt fra klager, var indklagede på dette tidspunkt berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet. At indklagede havde føje til at anse elevens udeblivelse for uberettiget bestyrkes af, at indklagede fortsat ikke havde hørt fra eleven, da blanket om ophævelse af elevforholdet fremsendtes den 11. april. Disse medlemmer finder derfor, at indklagede den 11. marts 2000 var berettiget til at betragte ansættelsesforholdet som ophævet af klageren.

 

Der afsiges kendelse overensstemmende med flertallet.

 

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s:

 

Indklagede, B, skal   inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.000 kr.

 

Hver part betaler sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen indbringes for domstolene.