Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

KENDELSE

afsagt af Tvistighedsnævnet den 22. januar 2001 i sag nr. 12.2000

 

Elev A mod Virksomhed B v/C

 

Mellem klageren, elev A, født den 20. maj 1982 og indklagede, virksomhed B ved C, blev der den 19. december 1998 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som bager med uddannelsesperiode fra den 4. januar 1999 til 3. marts 2002.

 

Klageren har ved sin faglige organisation, NNF Håndværk/Industrigruppen, ved klageskrift modtaget den 23. juni 2000 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 44.431,08 kr. Beløbet udgør erstatning for den periode klageren har fået sin uddannelse forlænget svarende til løn i henhold til svendeoverenskomsten.

 

Indklagede har påstået frifindelse.

 

Parterne har givet personligt møde for Tvistighedsnævnet.

 

Den   15. marts 2000 skrev C således til A:

 

“Vi føler os nødt til at give dig denne skriftlige advarsel, da vi ikke synes at du viser lyst og vilje til at forbedre dig.

Vi har flere gange givet dig mundtlige advarsler, sidst var d. 28.-02.-2000. Hvor vi bad dig drøfte tingene igennem med dine forældre, om det måske var tilfældet at det ikke lige var noget for dig. Vi har ikke hørt noget videre, men vi synes ikke at tingene er blevet bedre.

Problemerne er flere, men de ene og største er at du husker meget dårligt. En besked givet den ene dag, er som regel glemt dagen efter. Eller ting du har lavet det sidste år også pludselig er glemt eks. Hvordan ser et horn ud, eller at man skal pudse plader hver dag inden man går hjem, at glasuren ikke er så tynd så det løber af kagerne osv.

Vi giver dig hermed en chance på yderligere 14 dage, og er der ikke sket nogen forbedring, ser vi os nødsaget til [at] ophæve lærekontrakten.”

 

Den 29. marts 2000 skrev indklagede således til klageren:

 

“I fortsættelse af brev d. 15.-03.-2000, må vi konstatere, at der ikke har været nogen forbedring angående det/de nævnte problemer. Vi giver dig hermed en skriftlig advarsel, og er problemerne ikke forbedret væsentligt senest d. 05.-04.-2000, betragter vi læreforholdet som ophørt fra d. 06.-04.-2000”

 

Den 5. april 2000 skrev indklagede således til klageren:

 

“Vi må desværre meddele dig, at vi ikke har fundet nogen form for forbedring, af de problemer vi tidligere har beskrevet, dog er pladepudsnings eksemplet blevet bedre, men da det ikke var det eneste problem, og der ikke er nogen form for forbedring i det øvrige arbejde, ophæver vi derfor læreforholdet pr. 06.-04.-2000.”

 

Klageren har bl.a. forklaret, at de første 3-4 måneder af elevtiden forløb uden problemer. Derefter begyndte det at gå skævt, måske nok fordi hun lavede nogle fejl. Indklagedes kone, D, der også arbejdede i bageriet, gjorde hende ofte nervøs og forvirret, fordi hun råbte og skreg ad hende. Desuden var D og Cs arbejdsanvisninger forskellige. Hun mener ikke, at hun var speciel glemsom, men det er rigtigt, at hun nogle gange lavede de samme fejl med korte mellemrum. Skoleforløbet gik godt nok, hun fik nogenlunde de samme karakterer som sine kammerater. Det er ikke lykkedes hende at finde en ny læreplads.

 

Indklagede har forklaret, at de første 4 måneder af læretiden forløb tilfredsstillende. Derefter begyndte det imidlertid at gå mindre godt. A virkede træt og ved siden af sig selv. Han talte flere gange med hende om, hvorvidt hun havde problemer, og han drøftede også situationen med As forældre. Alligevel blev det værre og værre, hendes interesse for faget forsvandt, og hun blev mere og mere glemsom.

 

Bagersvend E har bl.a. forklaret, at hun efter barselsorlov på ny begyndte at arbejde hos indklagede i august 1999. Hun arbejdede en del sammen med klageren. Indklagedes kone arbejdede også af og til i bageriet, og hun kunne godt hæve stemmen, når A havde lavet fejl. Men det gjorde vidnet også selv. A var dårlig til at huske, og hun kunne ikke selv se, at hun begik fejl. Man skulle tit instruere hende om de samme ting. Det var som om A ikke rigtig tog sit fag alvorligt.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at indklagede ikke havde fornødent grundlag for at ophæve ansættelsesforholdet. De mangler og fejl ved klagerens arbejde, som der ubestridt har været, er sådanne, som der almindeligvis vil være i en uddannelsessituation. Samtidig har den måde, som oplæringen er foregået på, bevirket, at klageren er blevet nervøs og forvirret. Klageren har således ikke gjort sig skyldig i grov misligholdelse, og indklagede har under alle omstændigheder oversiddet sin reklamationsfrist, jf., Erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at klagerens arbejde var præget af omfattende glemsomhed, gentagne fejl og manglende interesse. Klageren fik over en længere periode tilrettevisninger, indklagede talte med hende for om muligt at afhjælpe problemerne, og til sidst fik klageren flere skriftlige advarsler, men kvaliteten af klagerens arbejde forblev alligevel uacceptabel. Det var derfor berettiget, at indklagede til sidst ophævede ansættelsesforholdet. Klageren har først under sagens behandling i Tvistighedsnævnet gjort gældende, at manglerne ved hendes arbejde skulle skyldes indklagedes hustru. Bevisførelsen har ikke givet belæg for denne påstand.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand), ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn, advokat Tine B. Skyum (begge Dansk Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Pernille Leidersdorff-Ernst (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særlig sagkyndig dommer deltaget Erik Ellisgård, Danske Bager & Konditormestre og gruppeformand Svend Sørensen, Håndværk/Industrigruppen.

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Manglerne ved klagerens arbejde kan ikke tilregnes hende som bevidst tilsidesættelse af rimelige krav til påpasselighed og omhu. Det findes heller ikke godtgjort, at der på ophævelsestidspunktet ikke var nogen udsigt til, at kvaliteten af klagerens arbejde kunne forbedres. Vi finder derfor, at indklagedes ophævelses af uddannelsesforholdet var uberettiget, og at indklagede som følger heraf   skal betale en erstatning på 25.000 kr. til klageren.

 

 

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det tiltrædes, at ophævelsen af uddannelsesforholdet var uberettiget. Erstatningen findes under hensyntagen til klagers forhold at burde fastsættes til kr. 10.000.

 

Der afsiges kendelse overensstemmende med flertallet.

T h i   b e s t e m m e s:

 

Indklagede, virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 25.000 kr.

 

Hver part betaler sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen indbringes for domstolene.