Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 10. januar 2001 i sag. nr. 19.2000

 

Elev A mod virksomhed B v/C

 

Mellem klageren, elev A, født den 31. august 1970, og indklagede, virksomhed B, v/C, blev der den 10. maj 1999 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle kontoruddannes med speciale i administration med uddannelsesperiode fra   den 29. marts 1999 til den 17. oktober 2000.

 

Klageren har ved sig faglige organisation, HK/Service, ved klageskrift modtaget den 15. august 2000, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede skal betale klageren 125.161,04 kr. med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for nævnet. Det påståede beløb fremkommer som summen af differencen mellem elev- og voksenløn i perioden 29. marts 1999 til 3. marts 2000, 89.132,00 kr., feriegodtgørelse heraf, 11.129,00 kr. og ulempeerstatning for tab af uddannelsesgode 25.000 kr.

 

Indklagede har i svarskrift modtaget den 6. november 2000 påstået frifindelse.

 

Sagens parter har givet personligt møde for Tvistighedsnævnet og har afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaringer af sagsbehandler hos indklagede, D, og   direktør hos indklagede, E.

 

I en skrivelse af 25. januar 2000 fra indklagede til klageren hedder det bl.a.:

 

“I fortsættelse af vort møde d.d. og tidligere samtaler ser jeg mig nødsaget til med nærværende at informere dig på skrift, hvilke forpligtelser i din ansættelse, som du groft forsømmer.  

 

Jeg ser mig nødsaget til at informere dig om, at du må betragte nærværende som en advarsel og ved gentagne gange ser jeg det for nødvendigt at vor kontrakt omkring din uddannelsesaftale må ophøre.”

 

Den 10. februar skrev indklagede til klageren bl.a.:

 

Din indsats svarer mindre og mindre til de krav der stilles, selv til en elev, og der er for os ikke megen tvivl om at det desværre er din indstilling til dit arbejde der er dit problem. Vi kan desværre ikke engang undskylde at dit sløseri og mangelfulde indsats skyldes opgavernes sværhedsgrad.

 

Jeg må bede dig koncentrere dig mere om jobbet og kan meddele dig at jeg vil tage kontakt til din skole for at høre hvordan vi kan løse disse problemer hvis ikke du selv omgående “tager skeen i den anden hånd”.

 

Den 15. februar 2000 skrev direktør E til klageren vedrørende en forglemmelse fra klagerens side og anførte, at klageren ville høre nærmere, når der var blevet talt med klagerens skole.

 

Der er i sagen fremlagt en e-mail, der efter Cs forklaring, jf. nedenfor, er formuleret af hende, formentlig i uge 8 (mandag den 21. til søndag den 27. februar 2000). Det fremgår af e-mailen, at den er fra A, sendt den 3. februar 2000 til “ @ .”, vedrørende morgenmøde. I teksten er bl.a. anført følgende:

 

“Maria, jeg har desværre først set din forespørgsel om fri på søndag d.d. og det ser ud til at være i orden, så forventer jeg at du er der alle dage i næste uge. ”

 

Derudover henviser indklagede i teksten til flere ekspeditionsfejl, som klageren skal have begået. Der er mellem parterne enighed om, at den søndag, klageren skulle have fri, er søndag den 27. februar.

 

Den 3. marts 2000 skrev direktør E således til klageren:

 

“Det er med beklagelse at vi desværre ser os nødsaget til at ophæve din lærekontrakt med omgående virkning, som følge af væsentlig misligholdelse fra din side.

 

Vi har tidligere mundtligt givet dig påtaler om mangelfuld indsats, og efterfølgende den 25. januar, den 10 februar, den 15 februar givet dig skriftlige aftaler. Senest har du C kommunikeret via e-mail, hvor du har bedt om søndagsfri hvilket du fik lov til mod at du var på arbejde hele den efterfølgende uge. Vi erfarer nu at du holdt fri den pågældende søndag samtidig med at du også udeblev fra dit arbejde den efterfølgende tirsdag uden at du meddelte dette til C. Efterfølgende har vi erfaret at du har nævnt overfor F at du ville tage en feriedag om søndagen i stedet for!!! Du har end ikke informeret G om at du holdt en fridag som du ved du skal. Derfor betragter vi dette som udeblivelse hvorfor sammen med alle tidligere påtaler vi ser os nødsaget til at ophæve din lærekontrakt.

 

Klageren har forklaret bl.a., at   hun ikke fik nogen uddannelsesplan under sin ansættelse hos indklagede, men mundtligt blev orienteret om det nærmere indhold af arbejdet. Hun brugte kort tid på at sørge for, at forretningens showroom var præsentabelt. Det meste af hendes tid gik med at ordne salgsopstillinger. Derudover rekvirerede hun dokumenter, etablerede salgsmapper, lavede kaffe og sørgede for at køkkenet var pænt. I den første del af uddannelse var hun på kontoret i Søborg. I december 1999 blev hun flyttet til kontoret på Nørrebro. På dette kontor var der kun to ansatte, hun selv og en sælger, F. Når F arbejdede ude i byen, var klageren alene på kontoret. C kom dog en gang imellem på kontoret. På nørrebrokontoret tog hun billeder af ejendomme, lavede plantegninger samt skrev annoncer.

 

Klageren var ikke enig i de skriftlige påtaler, hun modtog. Hun talte med C om forholdene. For at bevare det gode forhold nøjedes hun med at sige, at hun nok skulle gøre det så godt hun kunne. Generelt havde hun vanskeligt ved at nå at udføre alle opgaver rettidigt, men det skyldtes, at hun blev pålagt langt mere, end hun kunne overkomme. Af samme grund er det også rigtigt, at der af og til var fejl i de ting, hun udførte. Det er rigtigt, at hun nogle gange er kommet for sent på arbejde. Det kan godt være svært at beregne transporttiden med bus i myldretiden.

 

Klageren har først under sagen set e-mailen, der er dateret den 3. februar 2000. Hun modtog ikke   i februar på arbejdet denne besked fra C. Efter aftale med C holdt hun fri søndag den 27. februar. Hun fik gennem F at vide, at C var indforstået med, at hun også holdt fri på sin sædvanlige efterfølgende fridag, tirsdag den 29. februar. Da hun den 3. marts 2000 blev bortvist, blev der ikke talt om e-mailen.

 

Indklagede har bl.a. forklaret, at det meget tidligt i ansættelsesforløbet stod hende klart, at klagerens arbejdsindsats ikke var tilfredsstillende. Hun var ukoncentreret, glemsom, lavede fejl og brugte sin tid på uvedkommende ting på internettet. Der har været adskillige samtaler med klageren om disse forhold, også i forbindelse med de skriftlige påtaler. Klageren sagde hver gang, at man havde opfattet tingene forkert, men at hun nok skulle stramme sig an. Det blev imidlertid ikke bedre. Klageren var ikke alene på nørrebrokontoret. Der var i alt tre ansatte, og hun kom der også selv jævnligt.

Indklagede kan ikke forklare angivelsen af afsender og modtager på e-mailen af 3. februar. Hun har ikke forstand på at e-maile, så hun benyttede et dokument, som klageren tidligere havde lavet, til at svare på klagerens forespørgsel vedrørende søndagsfri. Hendes svar må være afsendt på et tidspunkt i uge 8. Hun har ikke gennem F givet klageren tilladelse til også at holde fri tirsdag den 29. februar. Hun kan ikke huske, hvordan hun erfarede, at klageren også holdt fri om tirsdagen.

 

Sagsbehandler D har bl.a. forklaret, at hun var uddannelsesansvarlig for klageren for så vidt angik de administrative forhold. Klageren var god til praktiske ting, men det kneb med det egentlige arbejde. Hun var glemsom og havde svært ved at lære af sine fejl. Efter et par måneder talte hun med direktøren om klageren, for hun følte ikke rigtig at hun kunne få gang i   en udvikling med klageren.

 

Direktør E har forklaret bl.a., at han har det overordnede, generelle personaleansvar i virksomheden. Nogle måneder efter klagerens ansættelse, blev han orienteret om, at klageren havde forståelsesproblemer, hun fik ikke lært det, hun blev sat til. Han tog en snak med klageren herom, men hun benægtede, at der skulle være nogen problemer. Senere blev klageren flyttet til nørrebrokontoret, idet C nok kunne stå for en strammere styring af klageren. Der blev imidlertid ved med at være problemer med glemsomhed, fejl og lignende. Klageren magtede ikke de opgaver, hun blev pålagt.

 

I begyndelsen af marts 2000 fik han af C oplyst, at klageren uden tilladelse havde holdt fri en tirsdag. Han afholdt et møde med C, og så bl.a e-mailen til klageren. Herefter blev det besluttet at ophæve uddannelseskontrakten.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at de påpegede fejl og mangler ved klagerens arbejde efter deres karakter og omfang ikke har ligget ud over, hvad man må forvente i et elevforhold. Det må også tages i betragtning, at klageren reelt var overbebyrdet og i et vist omfang arbejde alene på nørrebrokontoret. Indklagede udarbejdede aldrig nogen uddannelsesplan. Når klagerens arbejdsvilkår og karakteren af klagerens arbejdsopgaver, der i vidt omfang var løsning af forefaldne opgaver, tages i betragtning, er realiteten den, at klageren ikke modtog nogen uddannelse, men arbejdede som en uddannet kontorassistent. Klageren har derfor krav på at løn svarende til voksenløn.

 

Indklagede har ikke godtgjort, at der var grundlag for ophævelsen af uddannelsesforholdet. Der kan ikke lægges vægt på e-mailen af 3. februar, som klageren bestrider at have modtaget. Det må lægges til grund, at klageren havde fået tilladelse til at holde fri den omhandlede tirsdag.

 

Indklagede   har til støtte for sin påstand anført, at det er klageren, der skal godtgøre, at hun ikke har modtaget behørig uddannelse. Dette er ikke sket. Tværtimod fremgår det af klagerens egen forklaring og de øvrige forklaringer, at klagerens arbejdsopgaver har været relevante for ansættelse i et ejendomsmæglerfirma.

 

Det må lægges til grund, at klagerens arbejde var præget af omfattende forsømmelser, og at indklagede mange gange, men forgæves, påtalte dette. Klageren udeblev ubestridt fra arbejdet den 29. februar. Det fremgår af e-mailen, at det var en forudsætning for frihed søndagen forinden, at klageren arbejdede alle dage den følgende uge. Klageren har ikke godtgjort, at hun efterfølgende havde fået tilladelse til at holde fri. Indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen er derfor berettiget.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum, konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen, konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særlig sagkyndig dommer deltaget faglig sekretær Bente Andersen, HK og advokat Torkil Lawaertz, Dansk Handels & Service.

 

Tvistighedsnævnet finder det ikke godtgjort, at indholdet af klagerens arbejdsopgaver var af en sådan karakter, at hun ikke modtog behørig uddannelse i henhold til uddannelsesaftalen. Der kan således allerede af den grund ikke gives klageren medhold i et krav om aflønning efter taksterne for voksenløn.

 

Det findes som følge af de særlige omstændigheder ved e-mailen af 3. februar 2000 ikke godtgjort, at det blev meddelt klageren, at hun alene kunne holde fri søndag den 27. februar under den forudsætning, at hun arbejdede alle dage i den følgende uge. Herefter er der ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget. Som følge heraf har klageren krav på erstatning.

 

4 af nævnets medlemmer finder, at erstatningen i overensstemmelse med nævnets sædvanlige praksis bør fastsættes til 25.000 kr.

 

3 af nævnets medlemmer finder at erstatningen, under hensyntagen til de omfattende mangler ved klagerens arbejde, bør fastsættes til 15.000 kr.

 

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med flertallet.

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s:

 

Indklagede, virksomhed B v/C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. august 1999.

 

Hver part betaler sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter modtagelsen indbringes for domstolene.