Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. november 2001 i sag nr. 23.2001

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 15. november 1978, og indklagede, B, blev der den 31. maj 2000 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kontorelev med specialet administration med uddannelsesperiode fra den 1. september 2000 til den 31. august 2002.

 

Uddannelsesaftalen blev af indklagede ved skrivelse af 9. marts 2001 ophævet pr. 1. marts 2001 med sidste lønningsdag den 28. februar 2001.

 

Klageren har ved sin faglige organisation HK/Service ved klageskrift modtaget den 8. juni 2001 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede til klageren skal betale 28.337,95 kr. med tillæg af procesrente fra indbringelsen af sagen for nævnet. Beløbet er sammensat af løn for perioden 1. marts til 9. marts 2001, 2.967,05 kr., feriegodtgørelse heraf med 370,90 kr. og godtgørelse for uretmæssig ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen med 25.000 kr.

 

Indklagede har principalt påstået frifindelse, subsidiært, at der tilkendes klageren et mindre beløb end påstået.

 

Af indklagedes ophævelsesskrivelse af 9. marts 2001, der er underskrevet af C, fremgår bl.a:

 

Ophævelsen skyldes dine manglende kvalifikationer, samt manglende evne til at kunne tilegne sig de fornødne kundskaber for at kunne gennemføre uddannelsen hos B. Endvidere ville du efter endt elevtid, ikke kunne tiltræde en stilling som kontorassistent

 

Endvidere har du misligholdt ansættelsesaftalen, idet du har forladt virksomheden onsdag den 28.02.01, torsdag d. 01.03.01 og fredag d. 02.03.01 uden begrundelse.

Da du forlod virksomheden fredag d. 01.03.01 afleverede du din nøgle til kontoret endvidere gik du rundt og sagde til de øvrige ansatte at du ikke ville komme mere.

 

Du har sygemeldt dig mandag d. 05.03.01. På trods af dette har du deltaget i møde med HK d. 05.03.01. Den 07.03.01 ringede du og oplyste til en af de ansatte, at du fortsat var sygemeldt du ønskede ikke at tale med undertegnede. Senere samme dag i arbejdstiden deltog du i specialundervisning på Handelsskole. Den 08.03.01 er du set på Café Klein i Køge ved middagstid af selskabets driftschef.

 

Du vil ikke vedstå mundtlige aftale indgået i forbindelse med udløbet af prøvetiden, vedrørende aftale om gensidig ophævelse såfremt du eller selskabet måtte ønske dette ved evalueringen efter 5 måneder.

 

Klagerens læge har i en skrivelse af 13. august 2001 oplyst, at klageren var i konsultation i begyndelsen af marts 2001, hvor der blev anbefalet en kortere sygemelding grundet belastningsmæssige symptomer. Klageren blev tilrådet ro i en periode, gerne i afstressende omgivelser.

 

Der er under sagen afgivet forklaring af klageren, indklagedes forretningsfører C og sagsbehandler hos indklagede D.

 

Klageren har forklaret bl.a., at hun ved ansættelsessamtalen blev udspurgt om nogle småfejl ved hendes ansøgning. Hun forklarede, at det bl.a. skyldtes, at det var en standardskrivelse, og at hun ikke havde fået den korrigeret under hensyn til at den skulle sendes til indklagede. Hun havde en samtale med C efter 1½ måneds ansættelse, men den drejede sig ikke om hendes kvalifikationer. Hun og C aftalte ved udløbet af prøvetiden i november 2000, at hun skulle følge et kursus på handelsskolen i . og læsning for at forbedre sin kunnen på disse områder. De var enige om, at uddannelsesaftalen skulle ophæves gensidigt, hvis hun ikke var blevet bedre efter 6 måneders kursus. Hun begyndte på kurset i december 2000. Der var tale om et forløb på ca. 70 lektioner. Den 27. februar havde hun og C en samtale om, hvordan det indtil da var forløbet med undervisningen. Hun havde på det tidspunkt gennemført ca. halvdelen af kurset, idet der havde været nogle aflysninger bl.a. på grund af såvel hendes som lærerens sygdom. Det var hendes opfattelse, at kurset havde forbedret hendes kvalifikationer, men C var af en anden opfattelse og sagde til hende, at ansættelsesforholdet måtte ophøre. Han ville senere komme med en aftale herom, der skulle underskrives. Hun kommenterede ikke dette. Hun fik ikke noget tilbud om, at hun kunne fortsætte i en periode og færdiggøre kurset. Hun fik det dårligt på grund af samtalen og sagde til sine kolleger, at hun gik hjem. Dagen efter var hun på ny på arbejde og aftalte, at hun kunne holde fri den 1. marts. Senere på dagen var hun på kursus. Fredag den 2. marts ønskede C, at hun skulle underskrive en aftale om gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Hun underskrev den ikke, men gik på ny hjem, fordi hun havde det skidt. Hun lagde sine nøgler for det tilfælde, at hun ikke kom tilbage på arbejdspladsen, men hun kan ikke huske om hun skulle have sagt farvel til kollegerne. Mandag den 5. marts meldte hun sig telefonisk syg og samme dag afholdt hun møde med HK om sagen. Den 6. marts kontaktede hun sin læge, der anbefalede hende at koncentrere sig om noget positivt. Den 7. marts deltog hun for sidste gang i stavekurset. Den 8. marts var hun på café med nogle veninder. Hun deltog ikke i HK´s møde med indklagede den 9. marts.

 

Indklagedes forretningsfører, C, har forklaret bl.a., at der var flere fejl i klagerens ansøgning. Hun slog det hen som sjuskefejl. I november 2000 konstaterede de, at klageren havde problemer med stavning og skrivning. Klageren fortalte, at hendes problemer stammede fra døvhed i barndommen. Skolen kunne bekræfte, at hun havde problemer med stavning, men man mente, at det kunne forbedres på et kursus. Dette blev så iværksat. Der var tale om et kursus et par timer ugentligt over 3-4 måneder. Han og klageren aftalte, at de ville ophæve uddannelsesaftalen gensidigt, hvis der ikke var forbedringer efter 2-3 måneder. Samtidig blev uddannelsesplanen lagt om, så klageren blev beskæftiget med opgaver, hun bedre kunne klare. I februar 2001 konstaterede de, at der ikke var sket forbedringer med klageren. Han drøftede situationen med en konsulent fra skolen, der var enig i, at kurset ikke havde forbedret klagerens kvalifikationer, og at klageren realistisk set ikke ville kunne gennemføre uddannelsen. Han drøftede situationen med klageren den 27. februar 2001. Klageren var ikke enig i hans vurdering. Han tilbød hende en gensidig ophævelse pr. 31. marts 2001 således, at hun kunne fritstilles, hvis hun ønskede det og i øvrigt færdiggøre kurset. Dette accepterede klageren, og det blev aftalt, at han skulle gøre papirerne klar til den følgende fredag, den 2. marts. Klageren blev hjemme de mellemliggende dage, men det var jo i overensstemmelse med, hvad de havde aftalt, så det havde han ingen bemærkninger til. Om fredagen sagde klageren, at hun ville aflevere ophævelsesaftalen i underskrevet stand den følgende mandag. Hun afleverede sine nøgler, og han fik at vide, at hun havde sagt farvel til det øvrige personale. Samme dag orienterede han HK om ophævelsen. Han ophævede aftalen ensidigt fredag den 9. marts efter en forhandling med HK, bl.a. fordi forudsætningerne for klagerens fravær ikke var til stede, når hun ikke ville vedstå den aftale, de havde indgået.

 

Sagsbehandler hos indklagede, D, har forklaret bl.a., at det godt kan passe at klageren i slutningen af februar 2001 var halvvejs gennem stavekurset. Under mødet den 27. februar var klageren ikke enig i Cs og hendes vurdering, men klageren var enig i, at ansættelsesforholdet skulle ophøre med udgangen af marts måned. De tilbød hende lettere opgaver, men hun kunne også vælge at holde fri. Efter at klageren havde været til møde med C den 2. marts, gik hun rundt til kollegerne og sagde farvel.

 

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det afgørende i indklagedes ophævelse ikke er klagerens udeblivelser, men spørgsmålet om hendes kvalifikationer. Indklagede kunne imidlertid ikke efter udløbet af prøvetiden ophæve uddannelsesaftalen under henvisning til manglende kvalifikationer.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at parterne den 27. februar 2001 aftalte gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Dette afspejles også i klagerens adfærd i dagene derefter. Når klageren ikke ville vedstå aftalen var indklagede berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet ensidigt. Subsidiært er ophævelsen berettiget under henvisning til klagerens misligholdelse ved uberettiget udeblivelse. Indklagede har endelig gjort gældende, at klageren misligholdt ansættelsesforholdet ved fra starten at fortie sine manglende kvalifikationer.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Jeanette Hahnemann, HK og Marianne Søgaard Jensen, Dansk Handel & Service.  

 

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

Indklagede var allerede inden udløbet af prøvetiden klar over, at klageren havde problemer med skrivning og stavning. Herefter kan indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen i marts 2001 ikke begrundes i en påstand om, at klageren skulle have fortiet manglende kvalifikationer ved ansættelsen.

 

Indklagede har ikke ved bevisførelsen godtgjort, at der under mødet den 27. februar 2001 blev indgået en endelig aftale om gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Indklagedes ophævelse kan således ikke begrundes i en påstand om, at klageren ikke har villet vedstå en aftale om gensidig ophævelse.

 

Ved klagerens forklaring om sygdom, herunder erklæringen fra hendes læge samt bemærkningen om sygemelding i ophævelsesskrivelsen, finder nævnet det godtgjort, at klagerens fravær i dagene efter den 27. februar 2001 var begrundet i sygdom. Indklagedes ophævelse af ansættelsesforholdet kan herefter heller ikke begrundes i klagerens fravær.

 

Klagerens påstand tages herefter til følge.

 

 

 

  T h i   b e s t e m m e s:

 

Indklagede, virksomhed B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 28.337,95 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. juni 2001.

 

Hver part betaler sine egne omkostninger.

 

Denne sag kan senest 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.