Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

 

afsagt af Tvistighedsnævnet den 23. januar 2002 i sag nr. 25.2001

 

 

Elev A mod Virksomhed B v/C

 

Mellem klageren, elev A, født den 3. juli 1970, og indklagede, virksomhed B v/C, blev der den 3. juni 1998 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som frisør med uddannelsesperiode fra den 3. juni 1998 til den 31. maj 2001. Klageren havde forud herfor været under frisøruddannelse i Salon KoKo og hos Gun-Britt Coiffure.

 

Klageren har ved sin faglige organisation, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, ved klageskrift modtaget den 27. juni 2001 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med følgende påstande:

 

Principalt: Indklagede tilpligtes til klageren at betale 110.695,37 kr.

 

Subsidiært: Indklagede tilpligtes til klageren at betale en efter Tvistighedsnævnets skøn fastsat erstatning samt gebyr på 3.100 kr., til ny svendeprøve.

 

Mere subsidiært: Indklagede tilpligtes til klageren at betale en godtgørelse for tab af uddannelsesgode.

 

Endelig har klageren påstået indklagede tilpligtet at sørge for, at de til Feriekonto overførte feriepenge og sh-betaling vedrørende klageren bliver overført til Frisør- og Kosmetikerfagets ferieordning.

 

Klageren er indforstået med, at klagerens indtægt hos en anden frisørmester efter ophøret hos indklagede skal fragå i klagerens krav.

 

Indklagede har påstået frifindelse dog således, at indklagede anerkender, at feriepenge og sh-betaling, i det omfang disse beløb måtte være overført til Feriekonto skal overføres til Frisør- og Kosmetikerfagets ferieordning.

 

Klageren har ved sagens behandling i Tvistighedsnævnet den 12. oktober 2001 anmodet om, at mødet blev afholdt for lukkede døre. Klageren henviste herved til den belastning for klageren, som parts- og vidneforklaringer vedrørende hans kvalifikationer kunne indebære. Indklagede protesterede mod klagerens anmodning. Et flertal af nævnets medlemmer (4-3) fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige hovedreglen, hvorefter nævnets møder er offentlige, jf. erhvervsuddannelsesloven § 64, stk. 3.

 

Klageren og indklagede har givet personligt møde under nævnets behandling af sagen og har afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af indklagedes hustru og medarbejder D og frisørassistent E.

 

 

Sagens omstændigheder:

 

Ved frisørfagets svendeprøve, der blev afholdt den 23. og 24. april 2001, bestod klageren ikke, idet hans gennemsnit var 5,2. Eleven har bestået, hvis gennemsnitskarakteren er 6,0 eller derover.

 

Den 27. april 2001 skrev Frisørfagets Fællesudvalg således til indklagede:

 

“Fællesudvalget har d.d. tilskrevet Deres elev A med orientering om dennes rettigheder i forbindelse med frisørfagets svendeprøve, , som Deres elev ikke bestod.

 

Vi har givet Deres elev følgende oplysninger om dennes pligter og rettigheder:

 

Såfremt en elev ikke opnår et tilfredsstillende resultat ved svendeprøven, , skal eleven tilbydes en ny prøve i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til frisør, bekendtgørelse af 14. december 2000 paragraf 24, stk. 1, som siger:

 

Elever, der ikke består svendeprøven har ret til en ny svendeprøve. Hvis eleven er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har elev ret til svendeprøve på et senere tidspunkt. Det faglige udvalg fastsætter tidspunktet for prøven. Eleven kan normalt kun deltage i en svendeprøve 2 gange. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

 

Denne prøve afholdes ved førstkommende svendeprøve.

 

Frisørfagets Fællesudvalg skal således ved nærværende tilbyde Deres elev en ny svendeprøve, som vil finde sted 5. - 6. november 2001. Udvalget vil foranledige, at der bliver afholdt mægling parterne imellem, således at afklaring omkring løn og evt. erstatning kan blive fastsat.

 

 

Den 14. maj 2001 blev der afholdt mæglingsmøde med deltagelse af klageren og indklagede samt en repræsentant fra henholdsvis Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og DF-Københavns Frisørlaug. Det hedder i referatet:

 

“Mandag d. 14. maj 2001 afholdtes mæglingsmøde i ovennævnte sag, hvor det ikke lykkedes Fællesudvalgets parter at mægle.

 

Frisørmester C ønsker ikke at føre eleven A op til ny svendeprøve i dagene 5/6. november 2001, hvorfor arbejdsforholdet ophører ved uddannelsesaftalens udløb - torsdag den 31. maj 2001.

 

Frisørmesteren er blevet gjort bekendt med, at sagen videreføres i tvistighedsnævnet.”

 

 

 

Tvistighedsnævnet blev med skrivelse af 9. november 2001 fra Frisørfagets Fællesudvalg, jf. nedenfor, gjort bekendt med henholdsvis skrivelse af 29. august 2001 fra Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund til Frisørfagets Fællesudvalg og fællesudvalgets skrivelse af 5. september 2001 til forbundet. Af forbundets skrivelse af 29. august 2001 fremgår følgende:

 

“Ovenstående sag er indbragt for Tvistighedsnævnet. Vi skal til brug for sagen anmode om at få Frisørfagets Fællesudvalgs bekræftelse på, at der er truffet afgørelse om forlængelse af uddannelsestiden jf. erhvervsuddannelseslovens § 59 frem til næste svendeprøve, som dannede grundlag for mæglingsmødet 14. maj 2001.”

 

Af fællesudvalgets brev af 5. september 2001 fremgår følgende:

 

“Vi kan bekræfte, at ovennævnte elevs uddannelsesaftale med virksomheden   ikke fortsætter til uddannelsesaftalens udløb torsdag den 31/5-2001.

 

Eleven er blevet tilbudt at komme op til ny svendeprøve den 5. og 6. november 2001.

 

Fællesudvalget er ikke bekendt med om eleven har fået en ny uddannelsesaftale.

 

 

Ved indledningen af nævnets behandling af sagen den 12. oktober 2001 fremlagede klageren en skrivelse af 6. september 2001 fra Frisørfagets Fællesudvalg til Frisørskolen for Storkøbenhavn, hvori det hedder:

 

“I skrivelse af 27. april meddelte fællesudvalget, at ovennævnte elev ikke havde bestået sin svendeprøve i dagene 23/4 og 24/4 2001.

 

Eleven blev samme dato tilskrevet og tilbudt en ny svendeprøve i dagene 5.-6. november 2001.

 

Da elevens uddannelsesaftale udløber den 31. maj 2001, har fællesudvalget i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 59, forlænget elevens uddannelsesperiode frem til den 6. november 2001.

 

Skolen bedes meddele dette til Fællessekretariatet, således forlængelsen kan registreres.”

 

Efter at sagen inkl. forklaringer og procedure var forhandlet i nævnet, blev det besluttet at rette henvendelse til Frisørfagets Fællesudvalg med henblik på en nærmere belysning af spørgsmålet om forlængelse af klagerens uddannelsesperiode.

Den 5. november 2001 stillede nævnet Frisørfagets Fællesudvalg følgende spørgsmål:

 

“1) hvorvidt fællesudvalget på mæglingsmødet den 14. maj 2001 overfor frisørmester C tilkendegav, at fællesudvalget havde truffet endelig afgørelse om, at uddannelsesaftalen var blevet forlænget frem, til den 6. november 2001.

 

2) Fællesudvalget bedes endvidere oplyse, hvornår den beslutning, der omtales i fællesudvalgets brev af 6. september 2001 til frisørskolen, er truffet, og om den er meddelt frisørmesteren. I givet fald bedes kopi af henvendelsen vedlægges fællesudvalgets besvarelse”.

 

Frisørfagets Fællesudvalg besvarede nævnets henvendelse med en skrivelse af   9. november 2001 med bilag, hvori det hedder:

 

“Vi har bedt fællesudvalgets to medlemmer der foretog mæglingsmødet om en udtalelse til nævnets første spørgsmål. Svaret vedlægges i kopi.

 

Til spørgsmål nr. 2, kan fællesudvalget oplyse, at når en elev ikke består sin svendeprøve, har proceduren altid været, at elev og virksomhed tilbydes en ny svendeprøve et halvt år senere, hvilket i denne sag er sket 27. april 2001. Den tekniske skole hvor eleven har modtaget sin undervisning modtager en tilsvarende information. I tilfælde hvor der vil blive tale om en forlængelse af en elevs uddannelsesaftale, vil fællesudvalget i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 59 forlænge elevens uddannelsesaftale frem til næste svendeprøve. Dette er underforstået i fællesudvalgets brev af 27. april 2001, men situationen var imidlertid, at virksomheden ved det senere afholdte mæglingsmøde ikke ønskede at føre eleven op til næste svendeprøve og dermed ikke ønskede at tage imod fællesudvalgets tilbud.

 

Da skolen er den myndighed, der registrerer uddannelsesaftaler og fællesudvalget alene kan forlænge en uddannelsesaftale, blev skolen efter henvendelse tilskrevet den 6. september 2001, således en registrering kunne ske, såfremt eleven fandt en ny læreplads og et evt. nyt skoleophold kunne tilrettelægges med taxametertilskud. Frisørmesteren er ikke informeret om denne skrivelse

 

 

Som det fremgår af fællesudvalgets skrivelse, var den vedlagt udtalelser, fra fællesudvalgets medlemmer, der deltog i mæglingsmødet. Oldermand Kaj Lauritsen har i skrivelse af 8. november 2001 anført bl.a.:

 

“Det fremgår klart af mæglingsaftalen, at forlig ikke kunne opnås

 

De to repræsentanter, der er udsendt til at mægle på vegne af Det faglige Fællesudvalg, har ikke på noget tidspunkt hjemmel til at forlænge et uddannelsesforløb, da en sådan afgørelse ligger uden for deres kompetenceområde.”

G har i skrivelse af 8. november 2001 anført:

 

“Hermed hvad der efter min hukommelse blev sagt på mæglingsmødet:

 

A skal til ny svendeprøve, da han er dumpet.

 

Da læreforholdet således er blevet forlænget, skal der betales svendeløn fra 1. kontrakts udløb pr. 31. maj 2001 og frem til næste svendeprøve.

 

C udbad sig betænkningstid på, om ham ville fortsætte læreforholdet.”

 

Klageren har i en skrivelse af 4. december 2001 bemærket følgende til skrivelsen af   9. november 2001 fra Frisørfagets Fællesudvalg:

 

“Vi finder, at det efter de givne erklæringer og udtalelser må lægges til grund at C på mæglingsmødet den 14. maj 2001 var bekendt med, at uddannelsestiden var forlænget, hvilket også var baggrunden for overhovedet at holde mæglingsmøde.

 

Vi kan til Deres orientering oplyse, at A bestod svendeprøven den 5.-6. november 2001 ( ).

 

Indklagede har i en skrivelse af 3. december 2001 bemærket følgende til skrivelsen fra Frisørfagets Fællesudvalg:

 

“Udtalelsen fra Frisørfagets Fællesudvalg af 9. november 2001 bekræfter efter indklagedes opfattelse, at en forlængelse af uddannelsesaftalen forudsætter enighed mellem parterne.

 

Af sagens bilag A fremgår, at Frisørfagets Fællesudvalg ikke har kompetence til at pålægge en arbejdsgiver, som ikke ønsker at fortsætte en uddannelsesaftale, pligt til at forlænge uddannelsesaftalen.

 

Det faglige udvalg kan i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 59 i henhold til uddannelsesinstitutionen forlænge uddannelsesperioden (uddannelsestiden), hvilke konkret er sket ved det faglige udvalgs brev af 6.september 2001 (bilag 24). Da denne meddelelse ikke har betydning for arbejdsgiveren (Indklagede), modtager arbejdsgiveren ikke den information, som tilgår skolen, herunder fællesudvalgets brev af 6. september 2001”.

 

Af fællesudvalgets redegørelse af 9. november 2001 fremgår, at Fællesudvalget i forbindelse med forhandlingen på mæglingsmødet den 14. maj 2001 alene tilbød parterne en forlængelse af uddannelsesperioden frem til næste svendeprøve den 5. og 6. november 2001. Der er således alene tale om et tilbud og ikke en gensidig pligt for parterne til at forlænge uddannelsesaftalen.

 

Indklagede bestrider ikke, at Fællesudvalget i medføre af erhvervsuddannelseslovens § 59 har truffet beslutning om forlængelse af uddannelsesperioden. Det bestrides derimod, at denne forlængelse af uddannelsesperioden tillige indebærer en forlængelse af uddannelsesaftalen mellem klager og indklagede.

 

Formålet med bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens § 59 er fuldt ud opfyldt ved, at klagers uddannelsestid forlænges i forhold til skolen, hvilket konkret er sket i forhold til klager.

 

Indklagedes meddelelse om, at han ikke ønskede at forlænge uddannelsesaftalen frem til klager kunne gennemføre en ny svendeprøve, er således i overensstemmelse med såvel Frisørfagets Fællesudvalgs tilkendegivelse som det ansættelsesretlige udgangspunkt om, at indklagede som kontraktspart (arbejdsgiver) berettiget – og dermed uden risiko for at pådrage sig erstatningsansvar – kan afbryde uddannelsesaftalen ved dennes ordinære udløb den 31. maj 2001.

  ( )”.

 

Klageren har forklaret bl.a., at han, da han startede hos indklagede i 1998 beherskede nogle af de discipliner, man skal tilegne sig under uddannelsen, bl.a. udførelse af striber, helfarvning og toning. De var en to-tre elever hos indklagede. I modsætning til den forudgående læreplads blev tiden hos indklagede i videre omfang anvendt på opgaver, der ikke direkte havde med frisørfaget at gøre. Det var navnlig E, der stod for hans oplæring.

 

Et års tid før svendeprøven deltog han i en samtale med skolelederen, en lærer og indklagede. Der var discipliner, han ikke var så god til, og der blev lagt en plan for at rette op på det. Den holdt imidlertid ikke.   Op til svendeprøven arbejdede han med modeller. Indklagedes modeller var imidlertid ikke stabile, der blev ofte meldt afbud. Han skaffede selv nogle modeller, men de brød sig ikke om tonen på stedet, idet indklagede eller E irettesatte ham på en ubehagelig måde. Hans modeller følte heller ikke, at han fik lov til at realisere sine ideer.

 

Der forelå ingen skriftlig uddannelsesplan. Fra februar 2001 var der dog en plan, men den blev ikke holdt. I de sidste måneder afholdt E ekstratræning med eleverne en aften hver 14. dag, i alt 6 aftener. Det var arbejdsgiverens ide, og eleverne fik ikke løn for den tid de brugte på disse aftener. Han accepterede også at modtage ekstraundervisning på frisørskolen i foråret. Han var der to gange.

 

Han føler generelt, at han i forhold til de andre elever hos indklagede blev diskrimineret. De fik flere opgaver og E foretrak at beskæftige sig med dem.

 

Til svendeprøven fik han dårlige karakterer i de fag, som han ikke var blevet undervist i.

 

I mæglingsmødet den 14. maj 2001 meddelte Fællesudvalget, at hans uddannelse hos indklagede var forlænget frem til svendeprøven i november 2001.

 

Han har, efter at han ophørte hos indklagede, haft arbejde hos en anden frisør i ca. 10 dage.

 

C har forklaret bl.a., at han har drevet frisørforretning i 26 år. Han har uddannet omkring 30 elever og klageren er den eneste elev, der er dumpet til svendeprøven.

 

Elevernes uddannelse er integreret i det daglige arbejde. Der udarbejdes periodevise planer. Han har haft mange samtaler med klageren og personligt trænet meget med ham. Da klageren startede var hans faglige niveau ikke helt som man kunne forvente. Det blev ikke rigtigt bedre trods træning. Klageren var ikke god til at modtage tilrettevisninger. Efter ca. 1½ år talte han med klageren og sagde direkte, at faget nok ikke var noget for ham. Efter at klageren havde talt med sine forældre ønskede han dog at fortsætte. Klagerens kommunikation med kunderne var kun god, hvis han selv ville. De har haft kunder, der var meget utilfreds med og kede af klagerens arbejde.

Op til svendeprøven blev træningen intensiveret og var målrettet i forhold til de discipliner, som prøven ville indeholde. Der var, som det er sædvanligt, træning uden for arbejdstiden. Det var E, der stod for denne, men han deltog også selv. Klageren deltog på en modvillig måde og ødelagde træningsaftenerne. Klageren er ikke blevet behandlet dårligt, tværtimod.

 

Efter svendeprøven ønskede han ikke at forlænge klagerens uddannelse. Klageren skabte dårlige psykiske forhold i virksomheden, og flere af de ansatte ville ikke acceptere, at klageren skulle fortsætte. Der var ikke under mæglingsmødet den 14. maj tale om, at Fællesudvalget meddelte indklagede, at klagerens uddannelse hos indklagede var blevet forlænget frem til næste svendeprøve i november 2001.

 

D har forklaret i det væsentlige som C.

 

E har forklaret bl.a., at hun tiltrådte som frisørassistent hos indklagede i januar 1999. De har i perioden haft fire elever inklusive klageren. Hun har undervist alle elever på samme måde, dog således, at en elev, der er tæt på svendeprøven, får ekstra opmærksomhed. Det fik klageren også. Han havde de sidste måneder flere modeller end normalt. De trænede specifikt i de fag, som der skulle eksamineres i til svendeprøven. Hun tilbød ekstraundervisning om aftenen. De sidste par måneder deltog klageren ikke. Hun konfronterede ham ikke hermed, da træningsaftenerne var frivillige. Klagerens kommunikation med modellerne var ikke så god. Hun måtte af og til rette op på klagerens arbejde. Det blev han sur over, han syntes, at det var urimeligt. De øvrige ansatte var ikke tilfredse med klagerens evner til samarbejde. De mente, at han forsøgte at undgå de opgaver, som alle var fælles om at klare. Hun ville selv have sagt op, hvis klageren skulle have fortsat efter den 31. maj 2001.

 

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at Frisørfagets Fællesudvalg har forlænget klagerens uddannelse frem til november 2001. Derfor er indklagedes nægtelse af at fortsætte uddannelsen en ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Det må endvidere lægges til grund, at indklagedes uddannelse af klageren ikke var tilfredsstillende. Der var ingen skriftlige uddannelsesplaner. Man kan ikke forlange, at eleven skal forbedre sig i fritiden, og det må derfor lægges til grund, at indklagedes forberedelse af klageren til svendeprøven var utilstrækkelig. Indklagede kunne på et tidligt tidspunkt have taget konsekvensen af sin opfattelse af klageren og have ophævet uddannelsesaftalen under henvisning til bristede forudsætninger. Dette kan man imidlertid ikke påberåbe sig nu.

 

Når eleven fortsætter udover den først aftalte uddannelsesperiode, har han krav på svendeløn. Efter praksis skal indklagede betale nyt gebyr til svendeprøve.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Fællesudvalget ikke med virkning for indklagede har forlænget uddannelsestiden. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at det var klagerens eget ansvar, at han dumpede til svendeprøven. Han havde ikke evnerne til at klare uddannelsen. Det er godtgjort, at indklagedes forsøg på at uddanne klageren var fuldt tilfredsstillende. Dette er der også en formodning for, når klageren er den første af indklagedes elever, der er dumpet. Ved kontraktsperiodens udløb var indklagede derfor berettiget til ikke at fortsætte uddannelsesforholdet. Det var udsigtsløst, og indklagede måtte også tage hensyn til, at de øvrige medarbejdere ikke ønskede, at klageren skulle fortsætte. Det kan selvsagt ikke bebrejdes indklagede, at man forsøgte at føre ham frem til en bestået svendeprøve i stedet for ensidigt at ophæve uddannelsesaftalen på et tidligere tidspunkt.

 

Klageren har ikke godtgjort nogen kutyme, hvorefter klageren skulle have krav på forlængelse af uddannelsestiden.  

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand), konsulent Claus Jørgensen og konsulent Evelyn Jørgensen (begge fra Landsorganisationen i Danmark), samt advokat Tine Skyum og konsulent Pernille Knudsen (begge fra Dansk Arbejdsgiverforening). Desuden har som særligt sagkyndigt medlem deltaget Ruben Jensen, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og John Petersen, Danmarks Frisørmesterforening.

 

Tvistighedsnævnet finder det ikke godtgjort, at Frisørfagets Fællesudvalg i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 59 har truffet afgørelse om at forlænge uddannelsestiden i parternes uddannelsesaftale. Uddannelsesforholdet ophørte således den 31. maj 2001. Det er ikke godtgjort, at indklagedes uddannelse af klager var mangelfuld.

 

Herefter frifindes indklagede.

 

 

T h i   b e s t e m m e s

 

Indklagede, virksomhed B/v C, frifindes.

 

Hver part betaler egne omkostninger.

 

Denne afgørelse kan inden 8 uger indbringes for domstolene.