Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 24. juni 2002 i sag nr. 10.2002

 

Elev A mod arbejdsgiver B

 

Mellem klageren, elev A, født den 8. november 1970, og indklagede, arbejdsgiver B, blev der den 1. februar 2000 indgået uddannelsesaftale hvorefter klageren skulle uddannes som fotograf med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2000 til den 31. juli 2004.

 

Indklagede bortviste klageren med skrivelse af 6. september 2001. Som begrundelse anførte indklagede følgende:

 

“Bortvisningen begrundes i, at du har indledt samarbejde med en af firmaets kunder samt det forhold, at du har ladet dig momsregistrere.”

 

I en skrivelse af 6. september til Medieskolen anførte indklagede følgende:

 

“Bortvisningen skyldes, at A har indledt samarbejde med en af mine kunder, C, som jeg gennem de sidste 3 år har lavet 2 kogebøger sammen med. For ca. 3 måneder siden blev det på et møde mellem undertegnede, C og Politikens Forlag aftalt at lave endnu en kogebog, som jeg nu har erfaret, at det er A, der skal fotografere. Dette er - uden min viden - aftalt på et møde mellem C, A og Politikens Forlag. Endvidere er det i denne sammenhæng kommet frem, at A for et par måneder siden har ladet sig momsregistrere.”

 

Klageren har ved sin organisation, Dansk Journalistforbund, ved klageskrift modtaget den 5. februar 2002, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren et af Tvistighedsnævnet fastsat beløb på ikke under 25.000 kr., med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

 

Indklagede har påstået frifindelse.

 

Der er under sagen fremlagt udskrift af en e-mail af 25. april fra C til B. Som emne er angivet “ Cs nye bog” og i mailen hedder det:

 

 

“Kære B,

  Tak for et godt møde! Jeg er glad for at du er med!

kh

C

PS: Hils D og ungerne.”

 

Klageren og indklagede har givet personligt møde for nævnet og har afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af   C, E og F.

 

Klageren har forklaret bl.a., at hun kunne udføre egne opgaver hos indklagede uden for arbejdstiden, såsom eksempelvis bryllupper og portrætter. Aftalen var, at hvis hun eller den anden elev, F, lavede noget, de tjente penge på, skulle de betale indklagede for brug af materialer mv.

 

I november 2000 blev hun og C, der er kok, producent og foredragsholder,   kærester. De begyndte at arbejde professionelt sammen fra januar 2001. De lavede en artikel sammen efter rejser i Vietnam og Alaska, hvor hendes fotos blev anvendt. Hun lavede også fotos til Cs hjemmeside. B var fuldt ud bekendt med disse ting.

 

Hun hørte i begyndelsen af 2001 at C overvejede at lave en tredje kogebog. Hun har ikke hørt noget om, at B skulle fotografere til bogen, men B havde i slutningen af 2000 sagt, at det blev sjovt, når han skulle lave Cs tredje bog. Hun var godt klar over, at B havde arbejdet for Politikens Forlag og at han havde været til møde på forlaget sammen med C i april 2001. Sidst i august 2001 aftaler hun og C endeligt, at hun skulle stå for fotografierne til bogen. Hun havde indtil da været usikker på, om hun magtede opgaven. Hun fortalte ikke B om det, idet det måtte være C, der orienterede ham. Nogle dage senere afholdt hun og C et møde på en café med E fra Politikens Forlag. De talte om billedstil og var også inde på, hvad hun skulle have i betaling for arbejdet, og at der skulle laves en kontrakt. E oplyste, hvad det typiske honorar var. Hvorledes honoraret nærmere skulle afregnes, blev der ikke talt om.

 

I slutningen af august var hun også blevet momsregistreret. Det skyldtes at hun, der tidligere er uddannet som dekoratør, skulle lave nogle vinduesdekorationsopgaver, bl.a., for en frisør. Hun har ikke benyttet sin momsregistrering i forbindelse med fotoopgaver. Hun oplyste B om momsregistreringen, men han kommenterede det ikke.

 

Hun havde haft fotoarbejde for bladet G. Dette fortalte hun B om i uge 23. Han reagerede surt, men de talte ikke mere om det. En måned senere spurgte B, om hun troede, at hun kunne klare en sådan opgave. Hun svarede ironisk, at det kunne hun nok ikke. Hun opfattede det sådan, at B accepterede, at hun påtog sig opgaven.

 

Den 4. september 2001 fortalte C B, at han havde valgt hende til at lave fotos til den kommende bog. derefter ignorerede B hende resten af dagen. Om aftenen ringede han til hende og sagde, at hun skulle holde sig væk, for han kunne ikke holde ud at se hende, og at det skyldtes Cs bog. Han ønskede et møde med hende og C. Hun mødtes med B den 6. september. Han var meget vred og sagde, at hun havde stjålet hans kunde. Senere på dagen ringede han til hende og spurgte, hvad hun havde tænkt sig i relation til fakturering af arbejdet med bogen. Hun havde endnu ikke overvejet faktureringsspørgsmålet på dette tidspunkt, men hun kom senere frem til den konklusion, at faktureringen formentlig skulle ske gennem B.

 

Hun har efterfølgende udført fotoarbejdet vedrørende bogen og har fået en kontrakt med Politikens Forlag.

 

Indklagede har forklaret bl.a., at han havde den aftale med eleverne, at de måtte udføre opgaver for venner og bekendte, typisk bryllupper og børneportrætter, som de fik sorte penge for. De skulle blot betale for brug af materialer, og han skulle orienteres på forhånd. Der var en klar grænse mellem dette og så kommercielle opgaver. Det var naturligvis ikke tilladt eleverne at drive egen virksomhed i hans virksomhed. Han blandede sig ikke i, hvad klageren foretog sig i ferien, f.eks., billederne fra Vietnam og Alaska.

 

Klageren spurgte, om hun måtte fotografere til G. Han var rystet over hendes henvendelse, idet denne arbejdsopgave klart overskred grænserne for deres aftale om hvilke arbejdsopgaver eleverne kunne udføre. Han svarede, at han ville tænke over det. Klageren sagde samme dag, at hun nok ikke magtede det. Efter denne tilkendegivelse fra klageren, opfattede indklagede herefter situationen således, at det var klart, at hun ikke skulle fotografere for G. Derefter hørte han først om det på ny den 4. september 2001, hvor han fik at vide, at klageren havde udført opgaven.

 

Den 25. april 2001 var han til møde på Politikens Forlag sammen med C. I mødet deltog bl.a., E, samt forlagets direktør H, med hvem han tidligere havde arbejdet sammen med, da C udgav kogebøger på Børsens forlag. De talte om en kommende kogebog, der skulle laves februar-marts det følgende år, og et evt. samarbejde med en supermarkedskæde. Der blev ikke på mødet talt om fotostil eller pris.

 

Den 4. september opsøgte C ham og fortalte, at han havde besluttet sig for, at han ville have klageren til at fotografere til bogen i stedet for indklagede. Han blev helt paf over det. Han ringede samme aften til klageren og sagde, at han måtte tænke over det. Den 6. september 2001 spurgte han klageren, hvad hun havde tænkt sig i relation til bogen. Hun afviste at tale med ham om det og henviste til C eller H.

 

C har forklaret bl.a., at den nye bog skulle have en anden stil end de forrige. Han bad indklagede tage med til mødet på Politikens Forlag den 25. april 2001, fordi forlaget ønskede en fotograf med til mødet. Men han var ikke på det tidspunkt sikker på, at det skulle være B, der skulle fotografere til bogen. Der blev da heller ikke indgået nogen aftale herom på mødet. Han kan ikke huske mailen af 25. april, og den ligger ikke på hans computer. Han mener ikke at have sendt en sådan mail. I løbet af sommeren besluttede han sig for, at klageren skulle lave bogens fotos. Derefter holdt han og klageren et møde med E. De talte om fotostil, men der blev ikke aftalt noget om afregning af arbejdet.

 

Den 4. september 2001 fortalte han B, at han havde besluttet sig for at klageren skulle fotografere til bogen. Han vidste, at B, der jo også havde været med til mødet i april, nok regnede med, at han skulle have opgaven, og derfor måtte han have besked. B blev skuffet.

 

E har forklaret bl.a., at hun er marketingschef på Politikens Forlag. Da de talte med C om en tredje bog stod det klart, at den skulle være i en anden stil end de tidligere. B, der havde lavet fotos til de tidligere bøger, var dog stadig et emne som fotograf til den nye bog. På mødet den 25. april 2001 talte man om, hvordan den nye bog skulle være. Det blev ikke endeligt aftalt, at B skulle være fotograf på bogen, men de talte om, hvorvidt han var interesseret i dette projekt, og det var han. Det var planen, at holdet skulle mødes igen, efter at hun havde undersøgt mulighederne for et samarbejde med en supermarkedskæde. Et sådant møde blev imidlertid aldrig til noget. Hun vil mene, at B burde have besked, hvis man besluttede sig for en anden fotograf end ham. Ud på sommeren talte C om af arbejdsmæssige grunde at lave bogen i weekends. Cs kæreste kom på tale, også fordi det gav C større mulighed for fleksibilitet. Hun holdt et meget uforpligtende møde med C og A. Hun så nogle af As billeder og ville have en fornemmelse af, om de to var så professionelle, at de også ville kunne gøre arbejdet færdigt selvom de evt., ophørte med at være kærester. Der blev ikke talt om honorar eller afregning af dette. Det indgik i forlagets overvejelser, at klageren var billigere end B, men hun vidste ikke, at klageren var elev hos B.

 

F har forklaret bl.a., at han har været elev samtidig med klageren og nu skal ansættes som uddannet fotograf hos indklagede.   Klageren fortalte på et tidspunkt,   at hun havde svært ved at fortælle indklagede, at hun havde påtaget sig en opgave for G. Han opfordrede hende til at fortælle indklagede det, men ved ikke om hun fik det gjort. Han og klageren var udmærket klar over, at Politikens Forlag var kunde hos indklagede. Han mener ikke, at klageren kan have troet, at det var i orden at holde møde med E om eget arbejde for forlaget.

 

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indklagede havde accepteret, at klageren udførte opgaver for C. Da klageren fik opgaven med den nye bog, var det ikke på hendes initiativ, og det var ikke da aftalt, at B skulle være fotograf på denne. Dertil kommer, at bortvisningen skete, før der overhovedet var aftalt noget konkret mellem klageren og Politikens Forlag, herunder om, hvorledes afregningen af arbejdet skulle ske, om det skulle være gennem indklagede eller til klageren direkte. For så vidt angår arbejdet for G må det efter bevisførelsen lægges til grund, at indklagede havde accepteret dette. Momsregistreringen havde ikke noget med klagerens fotoarbejde at gøre. Der er derfor ikke grundlag for at statuere grov misligholdelse af ansættelsesforholdet fra klagerens side.

 

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at klageren har misligholdt ansættelsesforholdet groft. Hun var ikke berettiget til at påtage sig kommercielle fotoopgaver, således som det skete i forhold til G.   Indklagede måtte efter mødet på Politikens Forlag den 25. april 2001 og Cs mail samme dag tro, at han var med på opgaven med den nye kogebog. Denne berettigede forventning underløb klageren ved bag indklagedes ryg at acceptere fotoopgaven og afholde møde med forlaget herom. Hun gjorde sig derved skyldig i grov illoyalitet, der klart berettigede indklagede til at ophæve ansættelsesforholdet.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer   af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), konsulent Lise Bardenfleth og konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Lars Gulmann (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget chefkonsulent Karsten Almosetoft , Dansk Industri og næstformand i Dansk Journalistforbund Fred Jacobsen.

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Klageren var bekendt med, at indklagede havde forhandlet med C og Politikens Forlag om udførelse af fotoarbejde i forbindelse med forlagets kommende udgivelse af en ny kogebog. Vi finder, at klageren handlede groft illoyalt ved at acceptere at påtage sig denne fotoopgave og indlede drøftelser herom med forlagets marketingschef. Vi finder heller ikke, at klageren var berettiget til at udføre arbejde for G eller havde fået tilladelse hertil af indklagede. På denne baggrund var indklagedes bortvisning af klageren berettiget og vi vil derfor tage indklagedes frifindelsespåstand til følge.

 

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Indklagede accepterede, at eleverne udførte fotoopgaver i fritiden, herunder at klageren arbejdede for C. Det var således ikke klart afgrænset, hvad klageren kunne tillade sig i relation til privat arbejde. Dertil kommer, at det ikke var aftalt, at indklagede skulle udføre fotoarbejdet på Cs nye bog. Det er endvidere ubestridt, at klageren ikke havde begyndt at arbejde på Cs nye bog, idet der end ikke var indgået aftale om pris mv., ligesom det er ubestridt, at indklagede ikke på bortvisningstidspunktet var klar over om arbejdet i givet fald kunne ske i indklagedes regi. Vi finder herefter ikke, at indklagede den 6. september 2001 havde grundlag for en bortvisning af klageren.

 

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

 

T h i   b e s t e m m e s :

 

Indklagede, arbejdsgiver B, frifindes.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.