Kendelse
afsagt
af Tvistighedsnævnet den 24. juni 2002 i sag nr. 10.2002
Elev A mod
arbejdsgiver B
Mellem
klageren, elev A, født den 8. november 1970, og indklagede, arbejdsgiver B,
blev der den 1. februar 2000 indgået uddannelsesaftale hvorefter klageren
skulle uddannes som fotograf med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2000
til
den 31. juli 2004.
Indklagede
bortviste klageren med skrivelse af 6. september 2001. Som begrundelse
anførte
indklagede følgende:
Bortvisningen
begrundes i, at du har indledt samarbejde med en af firmaets kunder samt det
forhold, at du har ladet dig momsregistrere.
I en
skrivelse af 6. september til Medieskolen anførte indklagede følgende:
Bortvisningen
skyldes, at A har indledt samarbejde med en af mine kunder, C, som jeg gennem
de sidste 3 år har lavet 2 kogebøger sammen med. For ca. 3 måneder siden blev
det på et møde mellem undertegnede, C og Politikens Forlag aftalt at lave
endnu
en kogebog, som jeg nu har erfaret, at det er A, der skal fotografere. Dette
er
- uden min viden - aftalt på et møde mellem C, A og Politikens Forlag.
Endvidere er det i denne sammenhæng kommet frem, at A for et par måneder
siden
har ladet sig momsregistrere.
Klageren
har ved sin organisation, Dansk Journalistforbund, ved klageskrift modtaget
den
5. februar 2002, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at
indklagede tilpligtes at betale klageren et af Tvistighedsnævnet fastsat
beløb
på ikke under 25.000 kr., med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til
betaling sker.
Indklagede
har påstået frifindelse.
Der er
under sagen fremlagt udskrift af en e-mail af 25. april fra C til B. Som emne
er angivet
Cs
nye bog og i mailen hedder det:
Kære B,
Tak for et godt møde! Jeg er glad for at du er
med!
kh
C
PS: Hils D og
ungerne.
Klageren og
indklagede har givet personligt møde for nævnet og har afgivet forklaring.
Der
er desuden afgivet forklaring af
C, E og
F.
Klageren
har forklaret bl.a., at hun kunne
udføre egne opgaver hos indklagede uden for arbejdstiden, såsom eksempelvis
bryllupper og portrætter. Aftalen var, at hvis hun eller den anden elev, F,
lavede noget, de tjente penge på, skulle de betale indklagede for brug af
materialer mv.
I november
2000 blev hun og C, der er kok, producent og foredragsholder,
kærester. De begyndte at arbejde
professionelt sammen fra januar 2001. De lavede en artikel sammen efter
rejser
i Vietnam og Alaska, hvor hendes fotos blev anvendt. Hun lavede også fotos
til
Cs
hjemmeside. B var fuldt ud bekendt med disse ting.
Hun hørte i
begyndelsen af 2001 at C overvejede at lave en tredje kogebog. Hun har ikke
hørt noget om, at B skulle fotografere til bogen, men B havde i slutningen af
2000 sagt, at det blev sjovt, når han skulle lave
Cs
tredje bog. Hun var godt klar over, at B havde arbejdet for Politikens Forlag
og at han havde været til møde på forlaget sammen med C i april 2001. Sidst i
august 2001 aftaler hun og C endeligt, at hun skulle stå for fotografierne
til
bogen. Hun havde indtil da været usikker på, om hun magtede opgaven. Hun
fortalte ikke B om det, idet det måtte være C, der orienterede ham. Nogle
dage
senere afholdt hun og C et møde på en café med E fra Politikens Forlag. De
talte om billedstil og var også inde på, hvad hun skulle have i betaling for
arbejdet, og at der skulle laves en kontrakt. E oplyste, hvad det typiske
honorar var. Hvorledes honoraret nærmere skulle afregnes, blev der ikke talt
om.
I
slutningen af august var hun også blevet momsregistreret. Det skyldtes at
hun,
der tidligere er uddannet som dekoratør, skulle lave nogle
vinduesdekorationsopgaver, bl.a., for en frisør. Hun har ikke benyttet sin
momsregistrering i forbindelse med fotoopgaver. Hun oplyste B om
momsregistreringen, men han kommenterede det ikke.
Hun havde
haft fotoarbejde for bladet G. Dette fortalte hun B om i uge 23. Han
reagerede
surt, men de talte ikke mere om det. En måned senere spurgte B, om hun
troede,
at hun kunne klare en sådan opgave. Hun svarede ironisk, at det kunne hun nok
ikke. Hun opfattede det sådan, at B accepterede, at hun påtog sig opgaven.
Den 4.
september 2001 fortalte C B, at han havde valgt hende til at lave fotos til
den
kommende bog. derefter ignorerede B hende resten af dagen. Om aftenen ringede
han til hende og sagde, at hun skulle holde sig væk, for han kunne ikke holde
ud at se hende, og at det skyldtes
Cs
bog. Han
ønskede et møde med hende og C. Hun mødtes med B den 6. september. Han var
meget vred og sagde, at hun havde stjålet hans kunde. Senere på dagen ringede
han til hende og spurgte, hvad hun havde tænkt sig i relation til fakturering
af arbejdet med bogen. Hun havde endnu ikke overvejet faktureringsspørgsmålet
på dette tidspunkt, men hun kom senere frem til den konklusion, at
faktureringen formentlig skulle ske gennem B.
Hun har efterfølgende
udført fotoarbejdet vedrørende bogen og har fået en kontrakt med Politikens
Forlag.
Indklagede
har forklaret bl.a., at han havde
den aftale med eleverne, at de måtte udføre opgaver for venner og bekendte,
typisk bryllupper og børneportrætter, som de fik sorte penge for. De skulle
blot betale for brug af materialer, og han skulle orienteres på forhånd. Der
var en klar grænse mellem dette og så kommercielle opgaver. Det var
naturligvis
ikke tilladt eleverne at drive egen virksomhed i hans virksomhed. Han
blandede
sig ikke i, hvad klageren foretog sig i ferien, f.eks., billederne fra
Vietnam
og Alaska.
Klageren
spurgte, om hun måtte fotografere til G. Han var rystet over hendes
henvendelse, idet denne arbejdsopgave klart overskred grænserne for deres
aftale om hvilke arbejdsopgaver eleverne kunne udføre. Han svarede, at han
ville tænke over det. Klageren sagde samme dag, at hun nok ikke magtede det.
Efter denne tilkendegivelse fra klageren, opfattede indklagede herefter
situationen således, at det var klart, at hun ikke skulle fotografere for G.
Derefter hørte han først om det på ny den 4. september 2001, hvor han fik at
vide, at klageren havde udført opgaven.
Den 25.
april 2001 var han til møde på Politikens Forlag sammen med C. I mødet deltog
bl.a., E, samt forlagets direktør H, med hvem han tidligere havde arbejdet
sammen med, da C udgav kogebøger på Børsens forlag. De talte om en kommende
kogebog, der skulle laves februar-marts det følgende år, og et evt.
samarbejde
med en supermarkedskæde. Der blev ikke på mødet talt om fotostil eller pris.
Den 4.
september opsøgte C ham og fortalte, at han havde besluttet sig for, at han
ville have klageren til at fotografere til bogen i stedet for indklagede. Han
blev helt paf over det. Han ringede samme aften til klageren og sagde, at han
måtte tænke over det. Den 6. september 2001 spurgte han klageren, hvad hun
havde tænkt sig i relation til bogen. Hun afviste at tale med ham om det og
henviste til C eller H.
C
har forklaret bl.a., at den nye bog skulle have en
anden stil end de forrige. Han bad indklagede tage med til mødet på
Politikens
Forlag den 25. april 2001, fordi forlaget ønskede en fotograf med til mødet.
Men han var ikke på det tidspunkt sikker på, at det skulle være B, der skulle
fotografere til bogen. Der blev da heller ikke indgået nogen aftale herom på
mødet. Han kan ikke huske mailen af 25. april, og den ligger ikke på hans
computer. Han mener ikke at have sendt en sådan mail. I løbet af sommeren
besluttede han sig for, at klageren skulle lave bogens fotos. Derefter holdt
han og klageren et møde med E. De talte om fotostil, men der blev ikke aftalt
noget om afregning af arbejdet.
Den 4.
september 2001 fortalte han B, at han havde besluttet sig for at klageren
skulle fotografere til bogen. Han vidste, at B, der jo også havde været med
til
mødet i april, nok regnede med, at han skulle have opgaven, og derfor måtte
han
have besked. B blev skuffet.
E
har forklaret bl.a., at hun er marketingschef på
Politikens Forlag. Da de talte med C om en tredje bog stod det klart, at den
skulle være i en anden stil end de tidligere. B, der havde lavet fotos til de
tidligere bøger, var dog stadig et emne som fotograf til den nye bog. På
mødet
den 25. april 2001 talte man om, hvordan den nye bog skulle være. Det blev
ikke
endeligt aftalt, at B skulle være fotograf på bogen, men de talte om,
hvorvidt
han var interesseret i dette projekt, og det var han. Det var planen, at
holdet
skulle mødes igen, efter at hun havde undersøgt mulighederne for et
samarbejde
med en supermarkedskæde. Et sådant møde blev imidlertid aldrig til noget. Hun
vil mene, at B burde have besked, hvis man besluttede sig for en anden
fotograf
end ham. Ud på sommeren talte C om af arbejdsmæssige grunde at lave bogen i
weekends.
Cs
kæreste kom på tale, også fordi det gav
C større mulighed for fleksibilitet. Hun holdt et meget uforpligtende møde
med
C og A. Hun så nogle af As billeder og ville have en fornemmelse af, om de to
var så professionelle, at de også ville kunne gøre arbejdet færdigt selvom de
evt.,
ophørte med at være kærester. Der blev ikke talt om honorar eller afregning
af
dette. Det indgik i forlagets overvejelser, at klageren var billigere end B,
men hun vidste ikke, at klageren var elev hos B.
F
har forklaret bl.a., at han har været elev samtidig
med klageren og nu skal ansættes som uddannet fotograf hos indklagede.
Klageren fortalte på et tidspunkt,
at hun havde svært ved at fortælle
indklagede, at hun havde påtaget sig en opgave for G. Han opfordrede hende
til
at fortælle indklagede det, men ved ikke om hun fik det gjort. Han og
klageren
var udmærket klar over, at Politikens Forlag var kunde hos indklagede. Han
mener ikke, at klageren kan have troet, at det var i orden at holde møde med
E
om eget arbejde for forlaget.
Klageren
har til støtte for sin påstand
gjort gældende, at indklagede havde accepteret, at klageren udførte opgaver
for
C. Da klageren fik opgaven med den nye bog, var det ikke på hendes initiativ,
og det var ikke da aftalt, at B skulle være fotograf på denne. Dertil kommer,
at bortvisningen skete, før der overhovedet var aftalt noget konkret mellem
klageren og Politikens Forlag, herunder om, hvorledes afregningen af arbejdet
skulle ske, om det skulle være gennem indklagede eller til klageren direkte.
For så vidt angår arbejdet for G må det efter bevisførelsen lægges til grund,
at indklagede havde accepteret dette. Momsregistreringen havde ikke noget med
klagerens fotoarbejde at gøre. Der er derfor ikke grundlag for at statuere
grov
misligholdelse af ansættelsesforholdet fra klagerens side.
Indklagede
har til støtte for sin
frifindelsespåstand gjort gældende, at klageren har misligholdt
ansættelsesforholdet groft. Hun var ikke berettiget til at påtage sig
kommercielle fotoopgaver, således som det skete i forhold til G.
Indklagede måtte efter mødet på Politikens
Forlag den 25. april 2001 og
Cs
mail samme dag tro,
at han var med på opgaven med den nye kogebog. Denne berettigede forventning
underløb klageren ved bag indklagedes ryg at acceptere fotoopgaven og afholde
møde med forlaget herom. Hun gjorde sig derved skyldig i grov illoyalitet,
der
klart berettigede indklagede til at ophæve ansættelsesforholdet.
I sagens behandling har som faste medlemmer
af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman
(formand), konsulent Lise Bardenfleth og konsulent Pernille Knudsen (begge
Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent
Lars
Gulmann
(begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover
har som særligt sagkyndigt medlem deltaget chefkonsulent Karsten
Almosetoft
, Dansk Industri og næstformand i Dansk
Journalistforbund Fred Jacobsen.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
4 medlemmer af nævnet udtaler:
Klageren
var bekendt med, at indklagede havde forhandlet med C og Politikens Forlag om
udførelse af fotoarbejde i forbindelse med forlagets kommende udgivelse af en
ny kogebog. Vi finder, at klageren handlede groft illoyalt ved at acceptere
at
påtage sig denne fotoopgave og indlede drøftelser herom med forlagets
marketingschef. Vi finder heller ikke, at klageren var berettiget til at
udføre
arbejde for G eller havde fået tilladelse hertil af indklagede. På denne
baggrund var indklagedes bortvisning af klageren berettiget og vi vil derfor
tage indklagedes frifindelsespåstand til følge.
3 medlemmer af nævnet udtaler:
Indklagede accepterede, at eleverne udførte fotoopgaver i
fritiden, herunder at klageren arbejdede for C. Det var således ikke klart
afgrænset, hvad klageren kunne tillade sig i relation til privat arbejde.
Dertil kommer, at det ikke var aftalt, at indklagede skulle udføre
fotoarbejdet
på
Cs
nye bog. Det er endvidere ubestridt, at
klageren ikke havde begyndt at arbejde på
Cs
nye bog,
idet der end ikke var indgået aftale om pris mv., ligesom det er ubestridt,
at
indklagede ikke på bortvisningstidspunktet var klar over om arbejdet i givet
fald kunne ske i indklagedes regi. Vi finder herefter ikke, at indklagede den
6. september 2001 havde grundlag for en bortvisning af klageren.
Der afsiges
kendelse efter stemmeflertallet.
T h i
b e s t e m
m
e s :
Indklagede,
arbejdsgiver B, frifindes.
Hver part
bærer sine egne omkostninger.
Denne
kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.