Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 20. november 2002 i sag 22.2002

 

Elev A mod virksomhed B v/C

 

Mellem klageren, elev A, født den 6. september 1957, og indklagede, virksomhed B v/C, blev den 25. april 2000   indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kontorelev med uddannelsesperiode fra den 1. maj 2000   til den 30. april 2002.

 

 

Klageren har ved sin organisation, HK/Service, ved klageskrift modtaget den 2. april 2002 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale til klageren 41.179,63   kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært, at efterbetale klageren et mindre beløb efter nævnets skøn samt feriepenge af beløbet og herudover tilbagebetale fejlagtigt trukket løn under afholdt ferie i ferieåret 2000/2001, 11.481,24 kr. med tillæg af procesrente og mere subsidiært betaling af 11.481,24 kr. med tillæg af procesrente.

 

Klagerens krav udgøres dels af   efterbetaling af løn og feriepenge i perioden 1. maj 2000 til   31. marts 2001 med 29.698,39 kr., dels af 11.481,24 kr. anført som tilbagebetaling af fejlagtig trukket løn for afholdt ferie i ferieåret 2000/2001.

 

Over for klagerens krav om betaling af 11.481,24 kr. har indklagede erklæret at ville tage bekræftende til genmæle, dog med regulering for de feriepenge, klageren har oppebåret fra tidligere arbejdsgiver, og idet klageren samtidig skal erklære at ville tilbagebetale feriedagpenge i det omfang disse dækkes af feriepenge fra indklagede.

 

Klageren har erklæret at have modtaget 799 kr. i feriepenge fra tidligere arbejdsgiver og at ville tilbagebetale feriedagpenge i det omfang, disse erstattes af feriepenge fra indklagede.

 

Indklagede har herefter taget bekræftende til genmæle for så vidt angår betaling af 10.682,24 kr.

 

Indklagede har i øvrigt principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb fastsat efter nævnets skøn.

 

Klageren har over for indklagedes afvisningspåstand påstået sagen fremmet til realitetsbehandling.

 

Den resterende del af klagerens krav, 29.698,39 kr. fremkommer som forskellen på den løn, klageren oppebar hos indklagede og klagerens løn beregnet efter DA´s StrukturStatistik , almindelige lønmodtagere, Nordjyllands Amt, kontorarbejde, nedre kvartil med 0-4 års erfaring. Klageren har herved henvist til, at klagerens løn skal beregnes i medfør af § 7 f, jf. § 4 i Landsoverenskomst 2000 Konto & Lager mellem DH&S og HK/Handel og HK/Service.

 

Klageren og indklagede har givet personligt møde for nævnet.

 

Tvistighedsnævnet har i første række taget stilling til indklagedes afvisningspåstand:

 

Indklagede har begrundet sin afvisningspåstand med, at en stillingtagen til klagerens lønkrav indebærer en fortolkning af den overenskomst, der er grundlaget for klagerens beregning af krav på yderligere løn. Der er tale om generelle overenskomstbestemmelser, som gælder for alle medarbejdere omfattet af overenskomsten, og overenskomstparterne har selv fastsat særlige regler for behandling af sådanne sager ved et særligt sagkyndigt nævn, det paritetiske nævn. Selvom Tvistighedsnævnet måtte anse sig som kompetent til at anvende overenskomstens regler på konkrete sager, må anvendelsen af disse regler forudsætte, at der i øvrigt foreligger fast praksis for, hvorledes en given påberåbt bestemmelse skal fortolkes. Det gælder særligt overenskomstbaserede regler, som gælder alle lønmodtagere på overenskomstområdet, og hvor overenskomstparterne selv har aftalt, at sådanne tvister skal afgøres ved særlige sagkyndige organer. Der foreligger endelig ikke fagretlig praksis for, hvordan den omtvistede lønbestemmelse skal fortolkes og anvendes i relation til den konkrete sag.

 

Klageren har til støtte for sin påstand om, at sagen skal fremmes til realitetsbehandling   anført, at tvistighedsnævnssagens parter ikke er parterne i overenskomsten, men klageren og indklagede. Indklagede er ikke omfattet af overenskomsten, og derfor er det i overenskomsten omtalte paritetiske nævn ikke kompetent i nærværende sag. Klagerens krav baserer sig   på bestemmelsen i erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, hvorefter lønnen mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Klageren har krav på en retlig prøvelse af sin påstand og må ikke hensættes i et retligt vakuum, jf. senest Højesterets dom af 27. juni 2002 i sag II 271/2001. Der er ikke i nærværende sag tale om, at overenskomsten skal fortolkes, men alene et spørgsmål om en individuel vurdering af klagerens forhold.

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Claus Jørgensen og konsulent   Evelyn Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget advokat Rikke Skovlund, Dansk Handel og Service og faglig sekretær Bente Andersen, HK.

 

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Klageren gør gældende, at en anvendelse af overenskomstens § 4 på hendes individuelle forhold vil indebære, at hendes løn i ansættelsesforholdet skal ansættes til et større beløb end sket ved indgåelsen af uddannelsesaftalen. Vi finder ikke, at en stillingtagen til dette spørgsmål indebærer en fortolkning af overenskomsten og stemmer derfor for at fremme sagen til realitetsbehandling.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

  Vi finder ikke, at klagerens påstand kan afgøres uden en samtidig fortolkning af overenskomsten. Da mindretallets faste nævnsmedlemmer ikke er indstillet på, at Tvistighedsnævnet i den foreliggende sag skal fortolke overenskomsten, stemmer vi for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.

 

Efter stemmeflertallet fremmes sagen til realitetsbehandling.

 

Tvistighedsnævnet har i anden række taget stilling til den del af indklagedes frifindelsespåstand over for lønreguleringskravet, der støttes på et anbringende om, at klagerens organisation og indklagede allerede har indgået   et forlig vedrørende afslutning af   klagerens erhvervsuddannelse:

 

Klageren var sygemeldt fra december 2000. Den 22. marts 2001 skrev faglig konsulent D, HK således til indklagede:

 

“Som fortsættelse af behagelig telefonsamtale d.d. kan bekræftes at såfremt

 

- De fremsender ophævelse af elevkontrakt pr. 31.3.2001

- At der er afkrydset at kontrakten ophæves af arbejdsgiver

- Og at der er oplyst hvad eleven har lært i perioden 1.5.-30.11.2000 til brug for senere reduktion i evt. ny elevtid ved anden arbejdsgiver,

 

vil dette afslutte sagen.

 

HK formidler A kvittering for modtagelse af opsigelsen, og sagen betragtes som afsluttet for Deres vedkommende.

 

Tilgodehavende løn forventes afregnet, ligesom Feriegodtgørelse forventes afregnet i h. t. ferieloven.”

 

 

Den 29. marts 2001 svarede indklagede således:

 

Der vedlægges skema angående ophævelse af elevkontrakt.

 

Beskrivelse af, hvad eleven har lært i perioden 1.5.-30.11.2000.

 

Løn for marts 2001 er sendt via DataLøn . Der bliver først afregnet feriepenge ved næste lønkørsel , da der ikke var afklaring på sagen, da vi skulle videresende lønnen for marts 2001.03.29

 

Jeg håber hermed, at sagen kan afsluttes.”

 

Klageren har forklaret bl.a., at hun ikke i forbindelse med spørgsmålet om ophævelse af uddannelsesforholdet drøftede sine lønforhold med D i HK.

 

Indklagede har forklaret bl.a., at der i foråret 2001 blev afholdt et møde med klageren og klagerens kommunale sagsbehandler. Det blev på dette møde i overensstemmelse med klagerens ønske aftalt at ophæve uddannelsesaftalen. Efterfølgende kontaktede klageren hende og sagde, at indklagede skulle ringe til D, HK. D sagde til indklagede, at indklagede skulle sige klageren op. Det ville indklagede ikke, da det jo var klagerens ønske at høre op, og dette var allerede aftalt. D svarede, at hvis indklagede ikke sagde klageren op kunne indklagede bare fortsætte med at betale løn til klageren. Herefter sagde indklagede til D, at hvis hun slap for yderligere krav ville hun gøre, som D bad om, herefter fremkom brevene af   22. og 29. marts mellem parterne.

 

Indklagede har gjort gældende, at klagerens organisation på klagerens vegne i brevet af 22. marts 2001 klart og entydigt har meddelt indklagede, at sagen var afsluttet, hvis nærmere angivne betingelser blev opfyldt. Dette skete ved indklagedes brev af 29. marts 2001.   Klageren tog ikke forbehold om yderligere krav, selvom klageren utvivlsomt også på dette tidspunkt var i stand til at se det krav, som man senere fremførte. På den baggrund er klageren afskåret fra efterfølgende at fremsætte yderligere krav.

 

Klageren har gjort gældende, at den sag, man bragte til afslutning i slutningen af marts 2001, var spørgsmålet om ophævelse af elevforholdet. Spørgsmålet, om klageren i elevtiden var blevet korrekt aflønnet, var slet ikke et tema for forhandlingerne. Klageren er derfor ikke afskåret fra at rejse dette lønreguleringskrav efterfølgende.

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Det må efter bevisførelsen, herunder navnlig Cs forklaring, lægges til grund, at det var klageren, der ønskede ansættelsesforholdet ophævet, og   at indklagede accepterede at ophæve ansættelsesforholdet ensidigt på den betingelse, at hun ikke ville blive mødt med yderligere krav fra klageren. Henset hertil og til formuleringen af HK´s brev af 22. marts 2001, hvorefter indklagedes opfyldelse af nærmere angivne betingelser vil afslutte sagen, findes klageren at have afskåret sig fra efterfølgende at rejse yderlige krav vedrørende ansættelsesforholdet. Vi stemmer derfor for at tage indklagedes frifindelsespåstand til følge.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Forhandlingerne mellem klager og indklagede i marts 2001 drejede sig alene om ophævelse af ansættelsesforholdet. HK blev involveret i denne forhandling, og HK´s brev af 22. marts 2001 kan således kun antages at omhandle en afslutning af sagen om ophævelse af ansættelsesforholdet. Forliget om ophævelsen af ansættelsesforholdet afskærer således ikke klageren fra at fremsætte krav vedrørende ansættelsesforholdet, der ikke har relation til ophævelsen.

 

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes i det omfang indklagede har påstået frifindelse.

 

 

T h i   b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B v/C, skal til klageren elev A inden 14 dage betale 10.682,24 kr. med tillæg af procesrente fra den 2. april 2002 til betaling sker.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.