Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. november 2002 i sag 35.2002

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 2. marts 1954, og indklagede, virksomhed B, blev den 15. april 2001 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som elektriker med uddannelsesperiode fra den 1. april 2001 til den 2. oktober 2003.

 

 

Klageren har ved sin organisation, Den Kristelige Fagbevægelse, ved klageskrift modtaget den 3. juni 2002, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale til klageren 25.732,00 kr.

 

Beløbet   påstås som erstatning for indklagedes uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen med 25.000 kr.,   løn for 1. sygedag den 28. november 2001, 432,00 kr. og betaling for to lægeerklæringer, 300 kr.

 

Indklagede har påstået frifindelse.

 

Klageren   har givet personligt møde for nævnet og har afgivet forklaring.

 

Indklagede har givet   møde for nævnet ved direktør C, der har afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af   afdelingsforstander D, EUC Nordvestsjælland.

 

Sagens omstændigheder:

 

Klageren var fra den 1. januar til den 31. marts 2001 i virksomhedsforlagt undervisning hos indklagede, hvorefter hun som nævnt påbegyndte uddannelsesperiode hos indklagede den 1. april 2001. Den 27. november 2001 indkaldte indklagede klageren til et møde. Forud for mødet havde indklagede udarbejdet et referat, hvoraf fremgik, at parterne var enige om at ophæve uddannelsesaftalen med virkning fra den 1. december 2001. Referatet blev ikke underskrevet af parterne, og den 28. november 2001 sygemeldte klageren sig.

Klageren har fremlagt kvitteringer af   5. og 7. december 2001 for to lægeerklæringer.

 

Den 10. december 2001 skrev indklagede til klageren:

 

“Som bekendt afholdtes den 27. november d.å. et møde, hvor vi drøftede forholdene vedrørende din uddannelse.

 

På grund af forskellige problemer med såvel dit teoretiske som praktiske uddannelsesniveau, deltog repræsentanter for skolens uddannelsesudvalg, for at vi samlet kunne finde en løsning.

 

På mødet drøftedes muligheden for at fortsætte uddannelses som skolepraktikelev, og derfor havde vi udarbejdet et forslag til ophævelse af uddannelsesaftalen, som kunne bane vej for den videre uddannelse på skolen.

 

Eftersom hverken du eller virksomheden tiltrådte det udarbejdede forslag, er uddannelsesaftalen ikke ophævet.

 

Da du således fortsat er i lære her i virksomheden, er det vores håb, at du snarest raskmeldes, således at du kan fortsætte din uddannelse her.

 

I tilknytning til din fortsættelse efter endt sygdom, vil vi i fælles interesse få arrangeret med Teknisk Skole, at du får gennemgået de dele af pensummet, som skolen har vurderet, at du mangler/endnu ikke har lært. Ligeledes vil vi i virksomheden forøge vores fokus på dine opgaver og løsningen heraf.

 

For god ordens skyld beder vi dig om at fremsende en lægeerklæring til os senest den 12. ds., såfremt du fortsat er uarbejdsdygtig.”

 

Klageren var sygemeldt til den 21. januar 2002. Den 20. februar 2002 blev klagerens situation drøftet på et møde mellem parterne og under medvirken af Tekniske Skole. På et møde den 22. marts 2002 drøftedes sagen på ny mellem de samme parter. Af et forhandlingsmødereferat af 22. marts 2002 fremgår bl.a. følgende om mødet den 20. februar 2002:

 

“På mødet blev det endnu en gang drøftet, at lærlingen har meget svært ved at tilegne sig teoretisk viden samt svært ved at omsætte teori til praktiske forhold, hvorfor såvel skolen som virksomheden ikke umiddelbart kunne etablere særlige skole-, undervisnings- og praktikforløb. Som følge heraf drøftedes spørgsmålet, om A skulle vælge en anden uddannelse end den nuværende elektrikeruddannelse.

 

Der opnåedes enighed om, at skolen sammen med A skulle undersøge muligheden for at påbegynde en anden uddannelse, hvor der ikke stilles de samme faglige krav som ved elektrikeruddannelsen, såvel teoretisk som praktisk.”

Om mødet den 22. marts 2002 hedder det i referatet bl.a.:

“ blev det af skolen oplyst, at der kunne tilbydes andre uddannelser som A bedre kunne gennemføre end elektrikeruddannelsen. Dette tilbud skal ses i lyset af, at skolen anser det som uhyre vanskeligt for A at gennemføre de resterende skoleophold uden helt særlige uddannelsesforløb og repetition af tidligere skoleophold.

 

Virksomheden oplyste, at A ikke, trods de igangsatte initiativer, havde forbedret sine evner inden for faget. Som eksempel havde lærlingen været uforstående over for en kortslutning i en installation (foretaget på værkstedet) efter hendes tilslutning af fase og nul i en enpolet afbryder.

 

I lyset af sagen som helhed udtalte A, at det bedste nok var at starte et helt nyt sted, hvis hun skulle fortsætte elektrikeruddannelsen.

 

Virksomheden var af den opfattelse at alle muligheder var udtømte, og at forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen er bristede.

 

På denne baggrund tilkendegav virksomheden, at uddannelsesaftalen betragtes som ophævet af virksomheden, med virkning fra d.d.

 

 

Klageren har forklaret bl.a., hun den 28. november 2001 ringede til arbejdsgiveren og sagde, hun ikke kom på arbejde, fordi hun havde brug for at få styr på sine følelser.   Hun fik af fagforeningen at vide, at der var et brev på vej til hende fra arbejdsgiveren om opsigelse på grund af udeblivelse, og derfor fremskaffede hun en lægeerklæring. Efter sin raskmelding den 21. januar 2002 blev hun behandlet på lige fod med de øvrige ansatte. Hun fik ikke særlig vejledning. Efter den 20. februar 2002 gik hun alene rundt på værkstedet og lavede småopgaver . Hun kom ikke som tidligere med ud af huset på konkrete arbejdsopgaver. C sagde, at hun ikke kunne komme med ud til kunderne, for det ville være for dyrt for kunderne. I prøvetiden fra den 1. april 2001 og tre måneder frem havde hun ikke nogen evalueringssamtale med C.

 

Indklagedes direktør C har forklaret bl.a., at han i november 2001 var betænkelig ved om klageren såvel praktisk som teoretisk kunne gennemføre uddannelsen. Klageren sygemeldte sig ikke den 28. november., men sagde alene, at hun havde brug for at få styr på nogle ting. Hun sygemeldte sig den 29. november 2001. Han mener først at have bedt om en tredje lægeerklæring, og den vil indklagede gerne honorere. Han beholdt klageren hjemme på værkstedet fra den 21. januar 2002, fordi han ved selvsyn ville konstatere, hvor meget hun kunne. Der var udover ham selv yderlige en elinstallatør og en elektriker på værkstedet. Tidligere i forløber havde indklagedes svende sagt, at klageren aldrig ville blive elektriker. Hun manglede håndelaget og kunne ikke huske en arbejdsbeskrivelse. Dette indtryk fik han bekræftet. Klageren blev bl.a. stillet en helt konkret opgave, som hun på det tidspunkt burde kunne klare, men det gik slet ikke. Han havde undervejs i forløbet en dialog med teknisk skole, der bekræftede hans alvorlige skepsis vedrørende klagerens muligheder for at gennemføre uddannelse.

 

Afdelingsforstander D, EUC Nordvestsjælland har forklaret bl.a., at gengivelsen af skolens synspunkter i referatet af 22. marts 2002 er dækkende. Klageren havde generelt svært ved at klare komplicerede tekniske opgaver. I modsætning til de fleste andre elever blev klagerens standpunkt stadigt ringere. Det var efter samtaler med faglærerne hans klare indtryk, at det i hvert fald ville være meget vanskeligt for klageren at gennemføre uddannelsen, og det ville kræve utrolig megen hjælp til hende.

 

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at klageren sygemeldte sig den 28. november og reelt af arbejdsgiveren blev afkrævet de to lægeerklæringer, hun kræver betalt. Indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen er kun berettiget, hvis der foreligger bristende forudsætninger, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2. Indklagede påberåber sig i realiteten, at klageren mangler de helt elementære forudsætninger for at kunne blive elektriker. Disse mangler måtte indklagede imidlertid kunne konstatere inden for prøvetiden. Dertil kommer, at klageren arbejdede hos indklagede tre måneder forud for starten af uddannelsesforholdet, således at indklagede havde 6 måneder til at vurdere klagerens basale færdigheder. Indklagede var således ikke berettiget til med denne begrundelse at ophæve uddannelsesaftalen i marts 2002.

 

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at klageren formentlig er blevet beskyttet af sine kolleger, således at C først meget sent i forløbet havde mulighed for at konstatere, at klageren manglede de helt basale evner for at kunne blive uddannet som elektriker. Såvel indklagede som skolen udfoldede maksimale bestræbelser for at hjælpe klageren, men i marts 2002 måtte man med rette konstatere, at videre uddannelse var udsigtsløs.

 

I sagen behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og konsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Claus Jørgensen og advokat Jørgen Rønnow Bruun (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget konsulent Bent Lindgren, Tekniq og forbundssekretær Ejner K. Holst, DEF.

Tvistighedsnævnets bemærkninger.

 

Det må efter bevisførelse lægges til grund, at klageren sygemeldte sig den 28. november 2001 og derfor har krav på løn for første sygedag. På baggrund af   sidste afsnit i indklagedes brev af 10. december 2001 sammenholdt med direktør Cs forklaring, findes klageren ikke at have godtgjort, at indklagede har forlangt lægeerklæringer forud for den 10. december, hvorfor indklagede ikke skal afholde udgifterne ved de to lægeerklæringer, der er faktureret den 5. og 7. december 2001.

 

4 medlemmer af nævnet udtaler vedrørende spørgsmålet om ophævelsen af uddannelsesaftalen:

 

Indklagede skrev den 10. december 2001 til klageren og beskrev, hvorledes man ville gribe det videre uddannelsesforløb an, når klageren vendte tilbage fra sin sygemelding. På denne baggrund kan indklagede alene påberåbe sig bristende forudsætninger, der har kunnet konstateres efter klagerens raskmelding den 21. januar 2002 og frem til ophævelsen den 22. marts 2002. Vi finder, at indklagede har påberåbt sig fundamentale mangler ved klagerens evner, som har foreligget forud for den 21. januar 2002 og i givet fald burde have været gjort gældende inden udløbet af prøvetiden. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand om en erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen på 25.000 kr. til følge.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

På baggrund af indholdet af referatet af   22. marts 2002 og de forklaringer, der er afgivet af direktør C og afdelingsforstander D, finder vi det godtgjort, at klagerens muligheder for at gennemføre uddannelsen i marts 2002 med rette måtte anses for ikke eksisterende. Det må efter Cs forklaring lægges til grund, at det først var efter hans nøjere vurdering af klageren i februar-marts 2002, at manglerne ved klagerens forudsætninger med sikkerhed kunne konstateres. Vi stemmer derfor for at tage indklagedes påstand om frifindelse for erstatningskravet til følge.  

 

Der afsiges vedrørende spørgsmålet om erstatning kendelse efter stemmeflertallet.

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 25.432 kr.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.