Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 14. august 2003 i sag 17.2003

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 14. juni 1979, og indklagede, virksomhed B, blev den 9. februar 2001 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med specialet fotohandel med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2001   til den 31. januar 2004. Det er i uddannelsesaftalen anført, at arbejdsstedet er virksomhed B1, Frederikssund.

 

Klageren har ved sin organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, HK/Handel, ved klageskrift modtaget den 10. marts 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 119.182,76 kr. til klageren med tillæg af procesrente af   4.941,63 kr. fra den 30. november 2002 og af yderligere 114.241,13 kr. fra klagens indbringelse for nævnet. Kravet er sammensat af manglende løn november 2002, 4.941,63 kr., godtgørelse for manglende   opsigelse, 29.649,75 kr., godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen, 29.649,75 kr., feriegodtgørelse af 39.533 kr., 4.941,63 kr. og   godtgørelse for tab af uddannelsesgode 50.000 kr.

 

Indklagede har påstået   frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end påstået af klageren.

 

Klageren har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af personalechef hos indklagede, C, distriktschef D og tidligere HR-konsulent hos indklagede E.  

 

Sagens omstændigheder:

 

Den   5. november 2002 skrev personalechef C   bl.a. følgende til klageren:

 

“Med begrundelse i virksomhedens manglende indtjening har vi været nødt til at foretage nedskæringer i en række af virksomhed B-butikkerne, således også i butikken i Frederikssund.

 

Vi har naturligvis et ønske om, at disse nedskæringer i høj grad skal ske ved naturlig afgang samt ved omflytninger. Da der ud fra Uddannelsesnævnet findes krav til fordelingstal mellem faglærte og elever i en butik, er vi nødsaget til at finde besparelserne i butikken i Frederikssund i en elevstilling.

 

Derfor har vores distriktschef, D og vores HR-konsulent , E, haft samtaler med dig om at flytte butik. Først i maj hvor de tilbød dig at flytte til butikken i Hillerød - hvor du bor - hvilket du dog ikke var interesseret i,   herefter har D haft flere samtaler med dig, hvor I til sidst blev enige om, at du skulle flytte uddannelsessted til butikken i Holte med start mandag den 14. oktober 2002.

 

Mandag den 14. oktober 2002 valgte du alligevel at møde i Frederikssund, fordi du havde fortrudt din aftale med distriktschefen.

 

Som ovenfor beskrevet - er virksomhed B ikke i stand til fremtidigt, at tilbyde dig uddannelsessted i Frederikssund - men derimod i Holte. Efter det oplyste skulle dette ikke forlænge din transporttid.

 

Vi skal derfor meddele dig, at uddannelsesstedet pr. 11. november 2002 er virksomhed Bs butik i Holte beliggende Holte Midtpunkt.

 

Skulle du mod forventning ikke ønske at flytte uddannelsessted ser vi os desværre nødsaget til at ophæve uddannelsesaftalen.”

 

Den 13. november 2002 skrev Dansk Handel & Service til HK Nordsjælland bl.a.:

 

“Idet jeg henviser til flere telefoniske samtaler inden for den seneste uges tid, skal jeg for god ordens skyld bekræfte følgende.

 

Vort medlem virksomhed B ophæver med virkning fra d.d. uddannelsesaftalen for A. Årsagen er, at A ikke accepterer at flytte uddannelsessted til virksomhed Bs butik i Holte, jf. skrivelse fra virksomhed B til A af 5. november 2002.

 

Der er under sagen fremlagt kopi af oplysningsskema til ansøgning om godkendelse af detailhandelskæder til salgsassistent fra det faglige udvalg for detailhandelsuddannelser. Af vejledningens pkt. 2.0 fremgår, hvorledes man beregner butikkens maksimale antal elever. Det fremkomne tal rundes op eller ned efter almindelige afrundingsregler. Der er mellem parterne enighed om, at det beregnede elevantal i butikken i Frederikssund, hvor der var 2 elever ansat, ville have været 1,6, hvis man havde afskediget en sælger eller souschefen.

 

Klageren har forklaret bl.a., at han i maj 2002 blev tilbudt at flytte uddannelsessted til Helsingør, men afslog, da uddannelseskvaliteten dér ikke var lige så god som i Frederikssund. I første omgang var der bare tale om et tilbud. Senere fik han at vide, at der på grund af besparelser skulle flyttes en elev. Virksomhed B1 ønskede ikke at flytte den anden elev, fordi de mente at han var bedre til at klare fotoopgaver. Han var dog kun lidt bedre end klageren hertil. Efter drøftelser om Holte med E, bl . a. om hans mulighed for fortsat at have fri om onsdagen, gav hun udtryk for, at hans krav kunne opfyldes, og at de havde en aftale. Han havde imidlertid udbedt sig betænkningstid og endte med at meddele, at han ikke ønskede at flytte. Han var glad for at være i Frederikssund, transporten, som han foretog i bil sammen med sin kæreste, ville blive mere besværlig til Holte, og han fandt det uacceptabelt at der lå et moment af tvang i situationen. HK havde oplyst ham om, at han kun kunne flyttes, hvis han selv var indforstået med det. Efter hans opfattelse var der ikke indgået nogen endelig aftale om flytning. Han har ikke fået nyt arbejde. Hvis han tager et almindeligt arbejde kan han miste sin kollegieplads.

 

C har forklaret bl.a., at det ikke var en farbar løsning på de økonomiske problemer at bortrationalisere de uddannede sælgere eller souschefen i Frederikssund, da de bl.a. var nødt til at opretholde en acceptabel uddannelsesstandard. Problemet kunne heller ikke løses ved afskedigelse af ungarbejderne, da de udførte opgaver, der ikke var elevrelevante.

 

D har forklaret bl.a., at man valgte at flytte A, da der i Frederikssund var mere behov for den anden elevs særlige fotokompetence. Han talte med A om flytning til butikken i Holte, men A afslog, primært på grund af transportproblemer. Derefter overtog E drøftelserne.

 

E har forklaret bl.a., at der på grund af økonomien skulle foretages personalereduktioner i Frederikssund. De overvejede at flytte A, bl.a. fordi han ikke ville få længere transport ved at skulle være i Holte. A ønskede i givet fald at kunne fastholde onsdagen som fridag. Hun talte med Holte herom og fik det bragt i orden. Dette meddelte hun A, og det var hendes bestemte indtryk, at han derefter accepterede at flytte til Holte. Hun foranledigede, at A fik tilsendt arbejdsplan for Holte. Hun husker ikke, om man talte om flytningsmuligheden med den anden elev i Frederikssund.

 

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at en elev ikke kan flyttes, hvis han ikke accepterer det. Indklagede har ikke godtgjort, at der blev indgået   en aftale om flytning. Uddannelsesaftalen er uopsigelig, og arbejdsstedet er fastlagt i aftalen. Desuden har indklagede ikke godtgjort, at en flytning var nødvendig af økonomiske grunde. Efter evt. afskedigelse af f.eks. en sælger, ville butikken i øvrigt efter det faglige udvalgs retningslinjer fortsat kunne have haft   2 elever. Der var således intet til hinder for, at klageren kunne færdiggøre sin uddannelse på det aftalte uddannelsessted.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det må lægges til grund, at det som følge af økonomiske problemer var nødvendigt at reducere antallet af ansatte i Frederikssund. Under disse omstændigheder var klageren ikke berettiget til at nægte at flytte. Der er ikke påvist noget transportproblem, arbejdstiden ville være den samme og uddannelseskvaliteten ville ikke blive forringet, tværtimod. En flytning af klageren indebar således ingen væsentlig ændring i ansættelsesforholdet. Det må endvidere lægges til grund, at der mellem parterne blev indgået aftale om, at klageren skulle flytte til Holte. Hvis nævnet finder, at klageren ikke kunne flyttes mod sin vilje, bør en evt. godtgørelse sættes meget lavt, da indklagede har gjort, hvad man kunne og havde en berettiget forventning om, at klageren havde accepteret flytning.

 

I   sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), og advokat Tine B. Skyum og Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Ane K. Lorentzen   og konsulent Astrid Dahl (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndig medlem deltaget advokatfuldmægtig Illa Westrup, DSH og uddannelseskonsulent Bente Andersen, HK.

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Vi finder ikke at indklagede har godtgjort, at der mellem klageren og indklagede blev indgået aftale om, at klageren skulle flytte til Holte. Vi finder heller ikke, at indklagede har godtgjort sådanne omstændigheder, at det var berettiget at flytte klageren uden hans accept. Vi lægger herved vægt på, at der ikke er forelagt nævnet særlige oplysninger om de økonomiske forhold på det pågældende tidspunkt, ligesom butikken i Frederikssund efter retningslinjerne herom godt kunne beskæftige to elever, også selvom man opsagde en af de uddannede medarbejdere. Herefter anser vi indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen for uberettiget. Under hensyntagen til omstændighederne ved forhandlingerne mellem parterne om flytning finder vi at den erstatning, som indklagede skal betale til klageren bør reduceres i forhold til det almindelige niveau og fastsættes til 20.000 kr.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

 

På baggrund af de afgivne forklaringer, må det lægges til grund, at der var saglige begrundelser for indklagedes flytning af klageren til butikken i Holte -   ligesom det må lægges til grund at uddan- nelsen i Holte ville kunne færdiggøres på et fagligt mindst ligeså højt niveau.

 

Yderligere må det lægges til grund, at indklagedes transporttid ikke ville blive forlænget – men nærmere forkortet. Det er ikke påvist, at flytningen ville medføre objektive ulemper af nogen art for klageren. På denne baggrund mener vi, at klageren var forpligtet til at flytte til Holte-butikken, hvorfor indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget.

 

Herudover finder vi det efter bevisførelsen tillige godtgjort, at der mellem parterne var indgået aftale om, at klageren skulle flytte til butikken i Holte.

Af disse grunde stemmer vi for at frifinde indklagede".

 

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale   20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den   10. marts 2003.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.