Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 18. september 2003 i sag 19.2003

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 10. august 1983, og indklagede, virksomhed B v/C, blev den 30. november 1999 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som struktør med uddannelsesperiode fra den 1. november 1999   til den 27. juni 2003.

 

Klageren har ved sin organisation, Specialarbejderforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 24. marts 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale   111.188,75 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra klagens indbringelse for nævnet.

 

Beløbet er sammensat af løn fra den 16. december 2002 til og med uge 12 i 2003, 54.390,00 kr., feriepenge heraf, 6.798,75 kr. og 50.000 kr. i erstatning for ensidig ophævelse af læreforholdet.

 

Indklagede har påstået   frifindelse.

 

Parterne har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring.  

 

Sagens omstændigheder:

 

Den 16. december 2002 skrev indklagede således til klageren:

 

“Vi betragter hermed din ansættelse i B som ophørt d. 16-12-02 efter eget ønske.

 

Dette har vi meddelt Tekniske Skole.”

 

I et brev af samme dato til Tekniske   Skole hedder det:

 

“Under henvisning til telefonsamtale d.d. skal det herved bekræftes at As ansættelsesforhold i B er ophørt pr. d.d.

A har igennem længere tid udvist manglende lyst og vilje til at samarbejde, samt haft mange sporadiske sygedage. Fredag d. 13-12-02 forlod han arbejdspladsen efter en irettesættelse og ønskede ikke at fortsætte.”

 

Den 23. december 2002 rettede SID henvendelse om sagen til fællessekretariatet for bygge & anlæg og anførte bl.a.:

 

“Ifølge A var der en uoverensstemmelse mellem mester og ham, hvorefter mesteren bad ham om at forsvinde.

A ønsker at fortsætte sit læreforhold, da han har kort tid tilbage af sin læretid.”

 

Indklagede har i et brev af 7. juli 2003 til Tvistighedsnævnet anført bl.a.:

 

“Jeg er forundret over, at der var en klage, da der her er tale om en ensidig ophævelse af kontrakten, da det var A selv der ønskede at stoppe.

 

Fredag d. 13 december 2002 forlod A arbejdspladsen efter en irettesættelse og ønskede ikke at vende tilbage, hvilket jeg tog til efterretning og meddelte Teknisk Skole pr. tlf. samt pr. brev.

 

Brevet til A d. 16 december 2002 er ikke en opsigelse, men en konstatering af at han ikke ønsker at fortsætte.

 

Allerede i slutningen af august 2002 kneb det meget med interessen og motivationen og A gav udtryk for, at han ville ophæve kontrakten grundet økonomiske årsager. Vi blev i den forbindelse enige om, at han kunne få 20 kr. mere i timen pr. d. 9 september 2002. Dette hjalp imidlertid ikke på interessen for arbejdsopgaverne, så beklageligvis endte det så d. 13 december 2002.

 

 

SID har i et brev af 28. juli 2002 til nævnet anført bl.a.:

“A har ikke selv ønsket at stoppe uddannelsen, idet han er interesseret i at gøre sin uddannelse færdig. C meddelte A, at   ønskede han ikke at arbejde over, så kunne han betragte sig som fyret. ”

 

Klageren har forklaret bl.a., at han fredag den 13. december om eftermiddagen var i færd med at rette noget arbejde. C kom til stede og flippede ud over hans arbejde og rev skovlen ud af hænderne på ham. Han fik ikke at vide, hvad der var galt. Der var 20 minutter tilbage af arbejdstiden, så han besluttede sig for at gå hjem. På vej hjem blev han indhentet af C, der sagde, at han skulle komme tilbage og tage en halv times overarbejde. Det nægtede han, og C sagde så til ham, “så er du fyret”. Da han kom hjem talte han med sin svigerfar om episoden. Da han fik brevet af 16. december 2002, gik han til sin fagforening. Det er ikke rigtigt, når det i indklagedes brev anføres, at han er ophørt efter eget ønske. Han blev fyret. Der har tidligere været mindre episoder mellem ham og   C, men ikke noget alvorligt. Fra den 13. januar til 14. februar var han på skole. Han har ikke fået taget sin uddannelse. Efter skoleopholdet var han indtil medio maj på bistandshjælp, siden har han haft arbejde, men ikke under uddannelse.

 

Indklagede har forklaret bl.a., at han ankom til den plads, hvor klageren arbejdede, fredag den 13. december kl. 14. A var ved at tildække nogle kabler, men gjorde det ikke rigtigt. Han irettesatte A og sagde, hvordan arbejdet skulle udføres og at sådan skulle det bare være. Derefter gik han videre til nogle af de andre ansatte. Pludselig opdagede han, at A var væk. Han fik oplyst, at A havde smidt sin skovl og var gået. Han besluttede sig for, at han ikke ville finde sig i det, og kørte efter A. Da han nåede ham, sagde han til ham, at han ikke kunne acceptere, at A bare gik, at han ikke måtte forlade arbejdspladsen, at der stadig var en times arbejde tilbage, og at A skulle komme med tilbage, så de kunne tale tingene igennem. Det nægtede A imidlertid, og han dukkede heller ikke op den følgende uge. Mandag den 16. december ringede han til teknisk skole og fortalte om episoden. Skolen sagde til ham, at han skulle sørge for, at A fik en skriftlig bekræftelse. Derfor skrev han brevene af 16. december, men brevet til A sendte han først torsdag eller fredag. Det er muligt, at han fredag til sidst har sagt til A, at hvis han ikke ville følge med tilbage, kunne det hele være lige meget.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at han fredag den 13. december 2002 blev fyret af indklagede. Uanset hvordan man ser på episoden, var denne ikke graverende nok til at begrunde en ensidig ophævelse af ansættelsesforholdet fra indklagedes side. Det skal herved også tages i betragtning, at der kun var kort tid til at klagerens uddannelse var gennemført.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at klageren uberettiget forlod arbejdspladsen den 13. december 2002 og uberettiget nægtede at komme tilbage. Indklagede har derfor med rette anset ansættelsesforholdet for ophævet af klageren.

 

I   sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand) advokat Tine B. Skyum, uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Astrid Dahl og konsulent Ane K. Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget konsulent Søren Lund Hansen, Dansk Byggeri og forretningsfører Ole Christensen, SiD.

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Det lægges til grund, at indklagede på et rimeligt grundlag irettesatte klageren, hvorefter klageren uberettiget forlod arbejdspladsen inden arbejdstidens ophør. Det lægges endvidere til grund, at indklagede opsøgte klageren mens denne var på vej hjem, og at klageren nægtede at vende tilbage til arbejdet på trods af indklagedes opfordring til ham herom. Under disse omstændigheder finder vi, at klageren har gjort sig skyldig i grov misligholdelse. Klageren har herefter ikke noget erstatningskrav over for indklagede, uanset om klageren anses for at være blevet afskediget af indklagede den 13. december 2002. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at indklagede fredag den 13. december 2002 afskedigede klageren. En sådan ensidig ophævelse af uddannelsesforholdet er kun berettiget, hvis det kan lægges til grund, at klageren har gjort sig skyldig i grov misligholdelse. Selvom det lægges til grund, at klageren i irritation forlod arbejdspladsen og ikke ville følge med tilbage, er dette ikke tilstrækkeligt graverende til at kunne begrunde en ophævelse af ansættelsesforholdet. Det må herved tillægges betydning, at der kun var 20 minutter tilbage af arbejdsdagen og at uddannelsesforholdet var tæt ved at være afsluttet. Efter stemmeafgivningen er der ikke anledning til, at vi tager nærmere stilling til, i hvilket omfang klagerens erstatningskrav kunne tages til følge.

 

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes.

 

 

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B v/C, frifindes.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.