Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 3. oktober 2003 i sag 24.2003

 

Elev A mod virksomhed B

 

Mellem klageren, elev A, født den 19. januar 1982, og indklagede, virksomhed B, blev den 23. april 2002 indgået ansættelseskontrakt, hvorefter klageren blev ansat i “Mester lære” med tiltrædelse den 1. juli 2002.

 

Klageren har ved sin organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget den 7. maj 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale   152.578,61 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra forfaldsdato for løndele og procesrenter af godtgørelsesbeløb fra klagens indbringelse for nævnet den 7. maj 2003.

 

Klageren gør til støtte for kravet gældende, at klageren med rette har ophævet uddannelsesforholdet som groft misligholdt af indklagede.

 

Klagerens krav er opgjort således:

 

Difference mellem ufaglært løn og elevløn 17.-30. juni 2002     2.711,50 kr.

Tilsvarende 1. juli-30. november 2002         27.115,00 kr.

Tilsvarende 1.-16. december 2002       2.705,60 kr.

Godtgørelse i.h.t . FUL FUL § 3     40.980,00 kr.

Godtgørelse for tab af uddannelsesgode   50.000,00 kr.

Godtgørelse for mangelfuldt uddannelsesbevis     25.000,00 kr.

Total   148.512,10 kr.

12§ % feriegodtgørelse af 32.532,10 kr.     4.066,51 kr.

I alt   152.578,61 kr.  

 

Indklagede har principalt påstået   frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af klageren.

 

Indklagede har gjort gældende, at indklagede ikke har gjort sig skyldig i grov misligholdelse af uddannelsesaftalen.

 

Klageren har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring ligesom der er afgivet forklaring af indklagedes direktør C.  

 

Sagens omstændigheder:

 

Ansættelseskontrakten af 23. april 2002 er ikke udfærdiget på   den sædvanlige standardblanket for indgåelse af uddannelsesaftaler. Aftalen angiver ikke noget sluttidspunkt for uddannelsen, og henviser for så vidt angår opsigelse til funktionærlovens regler. Det er oplyst, at lønnen udgør 8.693,00 kr., men der er ikke henvist til nogen overenskomst eller gældende mindstebetaling . Aftalen indeholder heller ikke skoleoplysninger.

 

Den 22. november 2002 underskrev parterne sædvanlig uddannelsesaftale på standardblanket. Det fremgår heraf, at uddannelsesbetegnelsen er detailhandel med speciale salgsassistent. Uddannelsesperioden er angivet som 1. juni 2002 til 31. maj 2005, og det er markeret, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling for elever og fremgår af overenskomsten.

 

Samme dag, den 22. november 2002, skrev indklagede til Niels Brock CBS, att. Gerhard Breiner bl.a .:

 

“Hermed fremsendes uddannelsesaftale samt ansættelseskontrakt for A.

 

Som det fremgår af kontrakten har vi ansat A som lærling pr 16/6/2002.

A har afleveret sin ansættelseskontrakt til sin studievejleder, og fået den godkendt da han stoppede på skolen. Jeg regnede med at det derfor var registreret at han var påbegyndt en lærlinge-uddannelse hos os, og at alle formaliteter var i orden.

 

Jeg ringede til skolen i sidste uge for at forhøre om skoleplanen for det forløbne år, og måtte konstatere at der ikke var foretaget nogen registrering af A´s ansættelsesforhold hos os.

 

Jeg måtte ligeledes konstatere at vi ikke længere var godkendt som udannelsessted, da en sådan godkendelse kun gælder i 3 år. Det er naturligvis min opgave at undersøge, men jeg regnede med at når man var godkendt 1 gang, så var det gældende. Derfor fremsendes ligeledes ansøgning om nygodkendelse af butikken som uddannelsessted.

 

Da A nu har været ansat i butikken i ca. 5 måneder og gennemgået en lang række kurser hos os forventer vi naturligvis at aftalerne kan gøres gældende med tilbagevirkende kraft.”

 

Den 16. december 2002 skrev HK København bl.a. følgende til indklagede:

 

“Ved en gennemgang af vort medlems uddannelsesforhold har vi konstateret at deres virksomhed ikke er godkendt til at uddanne elever. Ligeledes er den indgåede uddannelsesaftale ikke registreret på handelsskolen og derved ikke godkendt.

 

Det er efter afdelingens opfattelse en skærpende omstændighed at deres virksomhed i 1992 blev godkendt til uddannelse af elever, men at godkendelsen er forældet da den højst må være 3 år gammel, hvis den ikke har været brugt. På baggrund af den tidligere godkendelse har De været bekendt med at uddannelsesaftalen straks efter indgåelsen skal registreres på handelsskolen hvorfor det er vor opfattelse at De i nærværende tilfælde bevidst har handlet i ond tro.

 

Med henvisning til Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse § 61 skal vi på vegne af vort ovennævnte medlem med øjeblikkelig virkning ophæve uddannelsesaftalen som værende groft misligholdt fra Deres side.”

 

Ved skrivelse af 20. december 2002 meddelte Niels Brock, Det lokale Uddannelsesudvalg, indklagede, at man havde godkendt virksomheden som praktiksted for 1 elev   inden for detailhandelsuddannelsen. Af en påtegning på uddannelsesaftalen af 22. november 2002 fremgår, at uddannelsesaftalen er registreret af   Niels Brock den 6. januar 2003   med anførsel om hold 38 den 17. februar 2003 og hold 1619 den 17. november 2003. Det er endvidere bemærket, at aftalen først kan endeligt registreres når tidligere skolebeviser er modtaget. Med breve af 16. januar 2003 til indklagede indkaldte Niels Brock klageren til undervisning april-maj, august og oktober-november 2003.

 

Af protokollat fra forligsmøde den 6. februar 2003 fremgår, at HK bad indklagede underskrive udfyldt erklæring om delvist gennemført praktikuddannelse. Erklæringen, der er underskrevet af indklagede, er fremlagt under sagen. Indklagede har endvidere fremlagt en uddannelsesplan for klageren.

 

Klageren, A,   har forklaret bl.a., at han ikke, da han indgik ansættelseskontrakten af 23. april 2002, kendte til, at der findes særlige blanketter til indgåelse af uddannelsesaftaler. Han var ikke i tvivl om, at det, der blev aftalt, var en uddannelse. Det var oprindelig meningen, at han skulle starte hos C den 1. juni 2002, men skolen sagde, at han ikke kunne begynde før den 1. juli 2002 eller når han var færdig med sin eksamen. Han havde afleveret ansættelseskontrakten til skolen. I august-september og midten af november spurgte han C om, hvad det blev til med hans skoleophold. C svarede, at han ventede svar fra skolen. Den 22. november 2002 skrev han på Cs anmodning under på blanketten om uddannelsesaftale. C fortalte ikke i den forbindelse noget om hans brev af samme dato til Niels Brock. Hen imod midten af december 2002 kontaktede han handelsskolen i Ishøj for at høre, hvad det blev til med hans skoleophold, og han fik da oplyst, at C ikke havde tilladelse til at uddanne elever, og at hans uddannelsesaftale ikke var registreret. Han kontaktede HK, der bad ham sygemelde sig. Det gjorde han søndag den 15. december 2002, og mandag den 16. december 2002 var han til møde i HK. Han oplyste under mødet HK om, at han havde underskrevet uddannelsesaftalen af 22. november 2002. Han havde nogen tid inden den 16. december haft en samtale med C om det hidtidige forløb af uddannelsen. Der var ingen problemer i forbindelse hermed. C sagde noget om, at han mente, at klageren havde talt lidt for meget i telefon. Indklagedes uddannelsesplan har han først set ved mæglingsmødet. I begyndelsen af 2003 var han i få uger i lære i en tøjbutik. Fra den 10. marts 2003 har han været i lære hos Volvo i Taastrup. Han har ikke ansøgt om at få merit for sin tid hos indklagede, da han ønskede at starte på en frisk.

 

C   har forklaret bl.a., at han i 1992-96 uddannede nogle elever. Aftalen med C var også en uddannelsesaftale. Det var først meningen, at C skulle starte den 1. juni 2002. Efter at have afleveret kontrakten på skolen oplyste C, at han først kunne få lov til at starte den 1. juli. Kontrakten blev ændret i overensstemmelse hermed. Han gik ud fra, at skolen havde registreret uddannelsesforholdet. Han havde fra ansættelsesforholdets start en uddannelsesplan for C. I september-oktober 2002 spurgte C til sit skoleophold. A undersøgte det og fortalte ham, at hans virksomhed ikke var registreret. Derefter kontaktede han Niels Brock og talte med D, der   oplyste om, at han skulle søge ny godkendelse, men at det ikke var noget problem at blive godkendt med tilbagevirkende kraft. Han modtog herefter fra Niels Brock bl.a. blanket til uddannelsesaftale. Han orienterede A om samtalen med Niels Brock og om, at forholdene kunne løses. De underskrev uddannelsesblanketten, og han skrev samtidig til Niels Brock og ansøgte om godkendelse. Derefter havde han på et tidspunkt en samtale med A om det hidtidige ansættelsesforløb, hvor han påtalte, at A havde talt rigeligt i telefon. Det var ikke det store problem, og han var generelt meget glad for at have A ansat. Den 15. december meldte A sig syg, og den 16 december fik han på telefax HK´s ophævelse af ansættelsesforholdet. Det overraskede ham meget.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at klageren var berettiget til at hæve uddannelsesforholdet, idet indklagede havde udvist grov forsømmelighed ved ikke at sørge for registrering af uddannelsesaftalen og ved ikke at være godkendt til at uddanne elever. Desuden opfyldte ansættelseskontrakten ikke erhvervsuddannelseslovens krav. Som følge heraf har klageren krav på erstatning for tab af uddannelsesgode og forsinket uddannelse. Klageren bør desuden stilles som hvis han havde været ansat på normale vilkår som ufaglært, ligesom der bør betales en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der ikke foreligger grov misligholdelse af ansættelsesforholdet fra indklagedes side. Indklagede var i færd med at få uddannelsesaftalen godkendt med virkning fra ansættelsesforholdets begyndelse, og det var klageren klar over. Det efterfølgende forløb viser da også, at aftalen faktisk blev godkendt. Klageren burde derfor have kontaktet indklagede før man skred til ophævelse. Klageren har ikke mistet noget uddannelsesgode og kan få merit for sin tid hos indklagede, hvis han vil. Klageren har ubestridt været i et elevforhold, og der er derfor ikke grundlag for evt. at tilkende ham differenceløn . Der er heller ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for overtrædelse af lov om ansættelsesbevis.

 

  I   sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), konsulent Pernille Knudsen, juridisk konsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Astrid Dahl og konsulent Ane K. Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget advokatfuldmægtig   Illa Westrup, DH&S og sagsbehandler Jeanette Hanemann , HK.

 

 

 

 

 

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

4 medlemmer af nævnet udtaler:

 

På grundlag af klagerens medunderskrift på blanketten om uddannelsesaftale den 22. november 2002,   sammenholdt med indholdet af indklagedes skrivelse af samme dato til Niels Brock og indklagedes forklaring, lægger vi til grund, at klageren senest den 22. november 2002 var bekendt med, at hans uddannelse ikke var registreret og at indklagede ikke var godkendt til uddannelse af elever, men at indklagede var i færd med at rette op på forholdet. Denne antagelse støttes også af den omstændighed, at klageren har forklaret, at han i mødet med HK den 16. december 2002 oplyste om aftalen af 22. november 2002. Indklagedes forklaring om, at han i november 2002 havde en berettiget forventning om, at godkendelse med tilbagevirkende kraft kunne opnås, støttes af den efterfølgende faktiske godkendelse af uddannelsesaftalen med virkning fra den 1. juni 2002. Under disse omstændigheder finder vi ikke, at klageren den 16. december 2002 var berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet. Da manglerne ved kontrakten af   23. april 2002 var afhjulpet ved indgåelsen af aftalen af 22. november 2002, stemmer vi for i det hele at frifinde indklagede.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Den 16. december 2002 var klagerens uddannelsesaftale ikke godkendt og registreret ligesom indklagede på dette tidspunkt heller ikke var godkendt som praktiksted for elever. Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at klageren på dette tidspunkt var bekendt med indklagedes bestræbelser på at opnå godkendelse af aftalen og til uddannelse af elever. Herefter finder vi, at klagerens ophævelse af uddannelsesaftalen den 16. december 2003 var berettiget. Efter stemmeafgivningen er det ufornødent at tage stilling til, i hvilket omfang klagerens økonomiske krav skulle imødekommes.

 

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes.

 

 

 

 

T h i   b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B, frifindes.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.