Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen

 

§ 1

I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer:

1. § 14 affattes således:

»§ 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter § 12, stk. 1, henvises til følgende bilag:

1)   De pædagogiske fag.

2)   Almen didaktik.

3)   Psykologi.

4)   Pædagogik.

5)   Skolen i samfundet.

6)   Billedkunst.

7)   Biologi.

8)   Dansk.

9)   Dansk som andetsprog.

10) Engelsk.

11) Fransk.

12) Fysik/Kemi.

13) Geografi.

14) Historie.

15) Hjemkundskab.

16) Håndarbejde.

17) Idræt.

18) Kristendomskundskab/Livsoplysning.

19) Kristendomskundskab/Religion.

20) Matematik.

21) Musik.

22) Natur/Teknik.

23) Praktik.

24) Samfundsfag.

25) Sløjd.

26) Tysk.

27) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen.

28) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov.

29) Kursus inden for det praktisk musiske fagområde.

30) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. «

2. Bilag 1 – 24 erstattes af vedhæftede bilag 1 – 26. Bilag 25- 27 bliver herefter til bilag 27 – 29.

3. Bilag 28 erstattes af vedhæftede bilag 30.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2004 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2004 eller senere.

Stk. 2. Studerende, der er begyndt på et linjefag før den 1. august 2004, færdiggør linjefaget efter de hidtidige regler for linjefaget.

Stk. 3. Seminariet beslutter for studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2004, og som begynder på et linjefag efter 1. august 2004, om linjefaget skal læses efter de hidtidige regler for linjefaget eller efter reglerne i denne bekendtgørelse.

 

Undervisningsministeriet, den 29. april 2004

P.M.V.
Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

/Kirsten Lippert


Bilag 1

De pædagogiske fag

Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet.

De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at

1)   tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører,

2)   planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og

3)   forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav.

 

De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen:

 

Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, linjefagene og praktikken.

 

Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling.

 

Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget.

 

Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har.

 


Bilag 2

Almen didaktik

Præambel

Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig

1)   teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og

2)   forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Skolen som institution og organisation – centrale og lokale rammer for undervisningen

1)   Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse.

2)   Skolefagenes mål og indhold.

3)   Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde.

4)   Skolens samarbejde med eksterne parter.

 

Eleverne i undervisningen

1)   Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab.

2)   Elevernes med - og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer.

3)   Samarbejdet og samvirket med forældrene.

 

Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer

1)   Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder.

2)   Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc.

3)   Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever.

4)   Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer.

5)   Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen.

6)   Læreren som vejleder og leder.

 

Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen

1)   Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering.

2)   Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål.

3)   Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling.

4)   Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave.

 

Samspillet med fagene

Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes linjefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb.

 


Bilag 3

Psykologi

Præambel

Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi.

 

Målet er, at den studerende

1)   udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau,

2)   tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og

3)   tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1)   Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed.

2)   Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling.

3)   Kundskab, læring, kompetence og mestring.

4)   Sociale relationer, interaktion og kommunikation.

5)   Socialisation og interkulturel psykologi.

6)   Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer.

 

Samspil med uddannelsens øvrige fag

Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tvær- eller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation.

 


Bilag 4

Pædagogik

Præambel

Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab.

 

Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne

1)   analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole,

2)   træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og

3)   samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Pædagogisk-filosofiske indholdsområder

1)   Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv.

2)   Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering.

3)   Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik.

 

Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng

1)   Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling.

2)   Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag.

3)   Alternative skoleformer.

 

Læreropgaver i nutidens skole

1)   Lærerrolle og lærerpersonlighed.

2)   Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng.

3)   Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning.

4)   Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund.

5)   Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer.

 

Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde

1)   Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde.

2)   Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet.

3)   Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling.

4)   Skole og undervisning i international belysning.

 

Samspil med læreruddannelsens andre fag

Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens linjefag.


Bilag 5

Skolen i samfundet

Præambel

Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser.

Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver.

 

Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at

1)   tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og

2)   blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Skolen som institution i samfundet

1)   Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund.

2)   Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår.

3)   Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt.

 

Skolen som organisation

1)   Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt.

2)   Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer.

3)   Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet.

 

Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen

Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, linjefagene og praktik.

Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i linjefagene.

 


Bilag 6

Billedkunst

Præambel

Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder.

 

Målet er, at den studerende

1)   opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i billedkunstfaget,

2)   tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde,

3)   får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse,

4)   tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk kontekst,

5)   tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder,

6)   tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og

7)   tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer.

Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser.

 

Billedfremstilling

Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer.

Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker.

 

Billedkundskab

Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde.

Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation.

Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn.

Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer.

 

Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen

Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer.

Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge.

 


Bilag 7

Biologi

Præambel

Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde.

 

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen.

Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer.

Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

1)   Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget.

2)   Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil.

3)   Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen.

4)   Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT.

5)   Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/teknik).

 

De levende organismer og deres biotoper

1)   Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet.

2)   Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer.

3)   Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer.

 

Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv

1)   Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker.

2)   Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet.

 

Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi

1)   Basale genetiske begreber og sammenhænge.

2)   Centrale begreber og teorier om biologisk evolution.

3)   Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning.

 

Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi

1)   Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf.

2)   Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen.

3)   Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn.

4)   Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver.

 

Feltbiologi og eksperimentel biologi

1)   Arbejdsmetoder.

2)   Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater.

3)   Ekskursioner til biotoper og virksomheder.

4)   Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr.

5)   Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr.

6)   Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til simulering og til visualisering.

7)   Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen.

 

Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen

Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, f.eks. samfundsfag, historie, religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til ”det grønne islæt”. Samspillet kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen.

 


Bilag 8

Dansk

Præambel

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster.

 

Målet er,

1)   at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk,

2)   at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele,

3)   at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag,

4)   at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og

5)   at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik er en integreret del af alle linjefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår

1)   skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning,

2)   skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling,

3)   bestemmelser om faget i folkeskolen,

4)   fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer,

5)   sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb,

6)   anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer,

7)   progression tænkt ind i en differentieret undervisning og

8)   analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske.

 

Litteratur og medietekster

Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår

1)   ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne,

2)   litteratur- og medieteori,

3)   litteratur- og mediepædagogik,

4)   litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner,

5)   tekst- og medieproduktion,

6)   analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode,

7)   anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi,

8)   begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål,

9)   forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og

10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere.

 

Sprog og kommunikation

Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet indgår

1)   sprogets opbygning, regler og normer,

2)   forskellige sprogsyn og sproglig variation,

3)   sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler,

4)   kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier ,

5)   børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed,

6)   det nordiske sprog- og kulturfællesskab,

7)   mundtlige og skriftlige genrer ,

8)   retorik og vurdering af børns talesprog,

9)   talt og skrevet nabosprog,

10) øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation,

11) fortælling og oplæsning,

12) analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster,

13) vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling,

14) vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og

15) vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter.

 

Læsning og skrivning

Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår

1)   teorier om læseproces,   læseudvikling og læsemetoder,

2)   samspil mellem skrive- og læseudvikling,

3)   læse- og stavevanskeligheder,

4)   den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål,

5)   håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder,

6)   øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle,

7)   anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie,

8)   overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes,

9)   analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning og

10) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster.

 

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag

Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens linjefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde.

Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de studerende på dette område.

Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag.

 


Bilag 9

Dansk som andetsprog (forsøg)

Præambel

Kernen i faget dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik.

 

Målet er, at den studerende

1)   på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede elever,

2)   tilegner sig viden om tosprogethed, andensprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, og

3)   får indsigt i kulturteorier og -begreber.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

I arbejdet indgår

1)   fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske udvikling,

2)   faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen,

3)   faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag,

4)   sprogundervisningsteorier og –metoder,

5)   lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige og skriftlige andetsprogsudvikling,

6)   fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer,

7)   analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til tosprogede elever og

8)   anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer.

 

Andetsprogstilegnelse

I arbejdet indgår

1)   teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning,

2)   progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse og lyttestrategier på andetsproget,

3)   mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier,

4)   tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og

5)   intersprog og intersprogsanalyse.

 

Sprog og sprogbrug

I arbejdet indgår

1)   dansk sprog i et sammenlignende perspektiv,

2)   sprogbrug og sprognormer og

3)   beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse).

 

Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv

I arbejdet indgår

1)   alfabetisering på dansk som andetsprog,

2)   teori om den grundlæggende læse- skriveudvikling med vægt på læse- skriveudvikling på andetsproget og

3)   den fortsatte læse- og skriveudvikling.

 

Sprog og kultur

I arbejdet indgår

1)   kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur,

2)   sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund,

3)   den flerkulturelle skole,

4)   interkulturel undervisning og

5)   tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning.

 

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag

Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I seminariefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte samarbejdsmuligheder.

 


Bilag 10

Engelsk

Præambel

Kernen i engelsk linjefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig

1)   færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer,

2)   sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt,

3)   viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog og

4)   viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammenhænge, samt viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

1)   Bestemmelser om faget i skolen; skolefagets begrundelse og historiske udvikling.

2)   Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder.

3)   Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen.

4)   Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.

5)   Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer.

6)   Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen.

7)   Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge.

 

Sprogfærdighed og sprogtilegnelse

1)   Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, tale og skrive).

2)   Strategier for ordforrådstilegnelse.

3)   Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder.

 

Sprog og sprogbrug

1)   Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på bevidstgørelse om stillag og tekstopbygning.

2)   Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer.

3)   Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik og pragmatik.

4)   Beskrivelse og analyse af   elevsprog (intersprogsanalyse).

5)   Komparativ sprogbeskrivelse.

 

Kultur- og samfundsforhold

1)   Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel kompetence.

2)   Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.

3)   Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som komminikationssprog i internationale sammenhænge (lingua franca).

4)   Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag.

 

Samspil med andre fag i læreruddannelsen

Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Endvidere kan mange af engelskfagets forskellige aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående.

 


Bilag 11

Fransk

Præambel

Kernen i linjefaget fransk i læreruddannelsen udgøres af fagets didaktik og fransk sprog og kultur set i et globalt perspektiv. Gennem studiet udvikler den studerende kommunikative, interkulturelle kompetencer med henblik på udøvelsen af professionen som fransklærer i grundskolen.

 

Målet er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre samt evaluere en varieret undervisning i faget fransk gennem tilegnelse af

1)   færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation,

2)   viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt sprogundervisning og

3)   viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig og andre fransktalende lande og områder med henblik på interkulturel kommunikativ kompetence.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende arbejder med

1)   kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til gældende fagbeskrivelser og folkeskolens overordnede formålsparagraf,

2)   skolefagets udvikling,

3)   overvejelser over hvorledes franskfaget indgår i elevernes almene dannelse,

4)   analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til franskundervisningen, herunder lærebogssystemer og

5)   fagets relationer til danskfaget, de øvrige fremmedsprog samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt.

 

Sprogtilegnelse og sprogfærdighed

1)   Lytteforståelse gennem mødet med forskellige former for talt fransk og mundtlig udtryksfærdighed.

2)   Læsning og bearbejdning af et bredt spektrum af tekster.

3)   Kommunikations- og indlæringsstrategier, herunder læsestrategier for fremmedsprog.

4)   Skriftlig udtryksfærdighed i forskellige genrer.

5)   Skrivepædagogik, herunder skrivestrategier i relation til processkrivning.

6)   Refleksioner over egen sprogtilegnelse med henblik på fransklærerrollen som sproglig vejleder.

7)   Brug af hjælpemidler i form af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi, ordbøger og håndbøger.

 

Sprog og sprogbrug

1)   Beskrivelse og analyse af et bredt udvalg af tekster med henblik på bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag.

2)   Semantik, ordforråd, grammatik, udtale og intonation.

3)   Kriterier for udvælgelse af grammatisk stof; sammenligning af forskellige grammatiske fremstillinger.

4)   Forskelle mellem tale- og skriftsprog.

5)   Beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.

6)   Sammenligning mellem fransk og dansk sprog og sprogbrug.

 

Kulturpædagogik: viden om og undervisning i kultur, samfund og interkulturel kompetence

1)   Tekster og andre medier om samfundsforhold, levevis og værdiforestillinger i Frankrig og andre fransktalende lande og områder, herunder emner af historisk, geografisk, natur og miljømæssig karakter.

2)   Tekster og andre kulturelle udtryk med henblik på tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence gennem arbejde med emner af lokal og global karakter.

3)   Brug af elektroniske medier, informations- og kommunikationsteknologi og refleksioner over disse mediers betydning for tilegnelse af og undervisning i kultur- og samfundsforhold.

 

Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen

De studerende arbejder med tematiske studieområder som først og fremmest indeholder tekster, billeder, videomaterialer - kort sagt materialer inden for ’det udvidede tekstbegreb’. Faget fransk indeholder som sprogfag i sig selv emner af tværsproglig og tværkulturel karakter og det funktionelle aspekt i arbejdet indgår i samarbejde med uddannelsens øvrige fag. Franskfaget kan her indgå med en sproglig og kulturel synsvinkel for en bredere perspektivering i udvikling af   kulturkompetencer hos de studerende.

 


Bilag 12

Fysik/kemi

Præambel

Fysik/kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri.

 

Målet er at den studerende

1)   tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i fysik/kemi i folkeskolen,

2)   opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske problemstillinger,

3)   tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og modeller for de mikro- og makroskopiske verdensbilleder, i stofkredsløb og i energistrømme,

4)   opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi spiller i udviklingen af kultur og samfund og

5)   opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller kemisk indhold.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal arbejde med

1)   centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen,

2)   begrundet planlægning af undervisning i faget,

3)   læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet med undervisning i faget,

4)   fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende,

5)   eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, ekskursion og feltarbejde,

6)   evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde,

7)   analyse og vurdering af undervisningsmidler og

8)   udvikling af fysik/kemi-undervisning.

 

Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og problemstillinger med lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt.

 

Grundlæggende faglige begreber og teorier

1)   Stofs partikelnatur.

2)   Energi, energiomsætninger og energistrømme.

3)   Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling.

 

Fysik og kemi i hverdag og samfund

1)   Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og kemiske begreber og metoder.

2)   Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.

3)   Naturfænomener og deres udforskning.

 

Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi

1)   Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie.

2)   Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.

3)   Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

4)   Elementer af videnskabsfilosofi.

 

Samspil med de øvrige fag

Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, samfundsmæssige, filosofiske og historiske elementer kan indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag.

 

Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger

1)   Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget.

2)   Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

 


Bilag 13

Geografi

Præambel

Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret kommer til udtryk i de problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne mellem verdens stater og folk.

 

Målet er, at den studerende bliver i stand til at

1)   inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget geografi som i tværfaglige sammenhænge,

2)   vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer, herunder IKT, kan bidrage til elevernes forståelse af den verden, de lever i,

3)   etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt inddrage ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner og

4)   tilegne sig viden om fagets kerneområder.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med

1)   kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til de gældende fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse,

2)   skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger af lokal, regional og global karakter,

3)   overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan udvikles,

4)   analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget,

5)   fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og

6)   kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi.

 

Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning og samspil i arbejdet med

1)   fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for samspillet mellem mennesker og natur),

2)   sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt niveau og

3)   problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder på jorden.

 

Det naturgeografiske grundlag

De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi.

Denne teori skal kunne anvendes til

1)   analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt og globalt og

2)   diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og menneskeskabte processer, herunder klimaændringer, knaphed på rent vand og andre resurser, samt ødelæggelse af jordbunden.

 

Det kulturgeografiske grundlag

De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik.

Denne teori skal kunne anvendes til

1)   analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et samspil mellem mennesker og naturgeografiske forhold; forhold omhandlende opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og

2)   diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og menneskerettigheder, herunder forskellige demokratiopfattelsers betydning for levevilkår; betydningen af   handel, investeringer og ulandsbistand som middel til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene.

 

Samspillet mellem menneske og natur

De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur og kulturgrundlaget, herunder begreberne bæredygtighed og globalisering.

Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i dette hovedområde.

Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i

1)   analyser af forholdet mellem mennesker, resurser, produktion og omgivelser i regioner med forskellig økonomisk, social og teknologisk udvikling og

2)   diskussion af problemstillinger i forhold til resursebetragtninger, miljøproblemer og afledte interessekonflikter lokalt, regionalt og globalt.

 

Sammenhæng i faget, og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen

De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, målemetoder, litteratur, billeder, statistik, kort, forskellige typer af atlas samt anvendelse og brug af geografiske informationssystemer GIS) samt feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som kulturgeografiske emner skal kunne indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab.

 


Bilag 14

Historie

Præambel

Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug af historien.

 

Målet er, at den studerende har tilegnet sig

1)   faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie,

2)   viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder,

3)   indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, linjefaget og skolefaget,

4)   færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger,

5)   færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger),

6)   indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum,

7)   indsigt i egen og andres kulturer og

8)   reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Historiedidaktik

1)   Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis.

2)   Skolefagets historie.

3)   Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder

a)   indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen,

b)   opfattelse af tid og rum,

c)   sammenhængsforståelse og

d)   forståelse af at være historieskabte og historieskabende.

4)   Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder

a)   vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger,

b)   kritiske og problematiserende arbejdsformer,

c)   fagligt og tværfagligt projektarbejde,

d)   undervisningsmaterialer,

e)   IKT,

f)   historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og

g)   fortælling, drama, film og billeder.

 

Teorier og metoder

1)   Fagets teorier, begreber og metoder.

a)   Historiebevidsthed og dannelse.

b)   Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse.

c)   Fagets udvikling og forskellige fagsyn.

d)   Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder.

 

Emner og temaer

1)   Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier:

a)   Tolkninger af forandring og kontinuitet.

b)   Aktualitet og distancering.

c)   Forskellige fagsyn og brug af historie.

2)   Ved valget af emner og temaer i linjefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket:

a)   Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk.

b)   Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur.

c)   Det lokale, det nationale og det internationale.

d)   Individuelle og kollektive identiteter.

e)   Samspillet mellem den ”lille” og den ”store” historie.

f)   Forholdet mellem aktør og struktur.

g)   Kulturmøder.

3)   Køn og social placering (statifikation).

4)   Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb.

5)   Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger.

6)   I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres.

 

Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen

Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikke-menneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse.

 


Bilag 15

Hjemkundskab

Præambel

Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre.

 

Målet er, at den studerende

1)   tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde,

2)   kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger,

3)   opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og

4)   overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt g ennem arbejdet med hjemkundskabsfaget.

 

Centrale kundskabs - og færdighedsområder

Fagdidaktik

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder.

De studerende skal arbejde med

1)   almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder,

2)   kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder,

3)   skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,

4)   analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og

5)   fagets relationer til de øvrige praktisk- musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt.

 

Fagets hovedområder

Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet d idaktiske overvejelser inddrages.

 

Kerneområder

Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug.

 

Perspektiver

Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i skole, hjem og samfund.

 

Fagets teori og metode

I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden:

Håndværk - æstetik - videnskab.

 

Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer:

1)   Praktisk og håndværksmæssig virksomhed.

2)   Æstetiske teorier og læreprocesser.

3)   Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø.

4)   Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer.

5)   Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø.

6)   Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre.

 

Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen

Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag.

Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet med faget.

Faget k an bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter.

 


Bilag 16

Håndarbejde

Præambel

Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle dimensioner.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde.

Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber og teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og processers forhold til natur, kultur og samfund.

Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

1)   Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling.

2)   Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed.

3)   Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge.

4)   Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer.

 

Håndværksmæssig virksomhed

1)   Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv.

2)   Fra fiber til form.

3)   Fra flade til rumlig form.

4)   Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker.

 

Skabende virksomhed

1)   Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og produktionsformer.

2)   Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter.

3)   Tekstile designprocessser – problemløsning og kommunikation.

 

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed

1)   Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner.

2)   Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler.

3)   Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder.

 

Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen

Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer:

1)   Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære, situeret læring).

2)   Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning.

3)   Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse.

Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag.

 


Bilag 17

Idræt

Præambel

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisk-samfundsvidenskabelig.

Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig

1)   alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og handlemuligheder,

2)   viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og udvikling,

3)   viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og

4)   viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og   sundheds- og samfundssammenhænge.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

1)   Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning.

2)   Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt.

3)   Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige.

4)   Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds– og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde.

 

Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori

1)   Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer.

2)   Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.

3)   Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop.

4)   Udtryk og erkendelse gennem kroppen.

 

Praksis- og   teorirelationer

1)   Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner.

2)   Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver.

 

Idrættens traditioner, kulturer og værdier

1)   Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur.

2)   Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier.

3)   Kendskab til idrættens historie og traditioner.

 

Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag

1)   Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde.

2)   Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser.

3)   Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet.

 


Bilag 18

Kristendomskundskab/Livsoplysning

Præambel

Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen.

 

Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig

1)   viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur,

2)   viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa,

3)   færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer og

4)   grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål.

 

Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål

Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i § 1 i Folkeskoleloven.

1)   Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den etiske.

2)   Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam.

3)   Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Kristendommen

1)   Kristendommens baggrund og grundbegreber.

2)   Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold.

3)   Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv.

 

Hovedlinier og knudepunkter i europæisk idéhistorie

1)   Den europæiske humanistiske tradition.

2)   Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser.

3)   Menneskerettighedsidéer.

 

Ikke-kristne religioner

1)   Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam.

2)   Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer.

3)   Kulturmødet i skolen.

 

Etiske og eksistentielle spørgsmål

1)   Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden.

2)   Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold.

3)   Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed.

 

Samspil

Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisk-samfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund.

 


Bilag 19

Kristendomskundskab/Religion

Præambel

Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv.

 

Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at

1)   tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag,

2)   udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og

3)   udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige hovedområder.

1)   Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning.

2)   Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT.

3)   Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse.

4)   Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.

5)   Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund.

 

Faglige metoder

Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser.

 

Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker

1)   Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

2)   Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst.

3)   Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom.

 

Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner)

1)   Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker.

2)   Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

3)   Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst.

4)   Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne.

 

Filosofi, religionsfilosofi og etik

1)   Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller naturen.

2)   Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger.

3)   Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet.

 

Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser

1)   Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og udbredelse.

2)   Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

 

Samspil med andre fag

Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag.

Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene.

 


Bilag 20

Matematik

Præambel

Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række matematiske kompetencer og fagets didaktik.

 

Målet er, at den studerende

1)   tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, reflektere over og udvikle matematikundervisning,

2)   udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder og

3)   danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for kundskaber og færdigheder aktiveret i hensigtsmæssig handling. De nævnte kompetencer ses som seminariefagets kernefaglighed. Kompetencerne udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, algebra, geometri, funktioner, sandsynlighedsregning, statistik samt diskret matematik. Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler på muligt valg af indhold.

 

Matematikdidaktiske kompetencer

1)   Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.

2)   Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på matematik og læring.

3)   Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb - så vidt muligt i samspil med pædagogiske fag og praktik.

4)   Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale.

5)   Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på undervisningsdifferentiering og forskellige former for formativ evaluering.

 

Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence

Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv matematik: Erfaring, hypotese, eksperiment, modeksempel; definition, aksiom, sætning, bevis.

Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb.

 

Problembehandlings- og modelleringskompetence

1)   Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, fx: specialisering og generalisering, analyse og syntese, skift af repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT.

2)   Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen mellem matematik og virkelighed, modelkritik.

3)   Aktiv modellering fx i forbindelse med andre linjefag eller med ”menneskets samspil med naturen”.

4)   Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og tilfældighed.

5)   Tegning som modellering af rummet.

 

Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt kommunikationskompetence

1)   Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og konkrete, grafiske, elektroniske og symbolske repræsentationer af centrale begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning.

2)   Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og konteksten.

3)   Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller i matematikken.

4)   Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: regnealgoritmer, regningsarternes hierarki, introduktion af variabel- og funktionsbegrebet.

5)   Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere.

 

Samspil med andre fag

Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de naturvidenskabelige fag er afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige arbejde. Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, hvis der arbejdes med problemstillinger og emner uden for matematikkens eget univers.

Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med de fleste af læreruddannelsens øvrige fag.

 


Bilag 21

Musik

Præambel

Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som undervisningsfag.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning.

Undervisningen behandler

1)   skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i skolen,

2)   teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som dannelsesfag og begrundelser for faget i skolen set i alment dannende sammenhæng,

3)   musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets æstetiske og kulturbærende sider,

4)   formidling af aktuel musikpædagogisk forskning,

5)   kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning og

6)   planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt analytisk, reflekterende og praktisk produktivt arbejde med undervisningsmaterialer i musik.

 

Egne musikalske udtryksfærdigheder

Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling.

 

Musikforståelse

Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år 1900.

 

Musikudøvelse

Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse.

 

Musikalsk skaben

Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition.

 

Musikledelse

Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter.

 

Fagets samspil med de øvrige fag i uddannelsen

Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstnerisk-æstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i linjefaget.

 


Bilag 22

Natur/Teknik

Præambel

Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig

1)   viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt opnår handlekompetence,

2)   viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber,

3)   bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen,

4)   fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer og

5)   evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget natur/teknik .

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

1)   Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen.

2)   Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i faget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag.

3)   Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og gennemførsel af undervisning.

4)   Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik.

5)   Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj.

 

Arbejdsmåder og tankegange

I faget arbejder de studerende med at

1)   iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur,

2)   gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og

3)   foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med uheld.

 

Emner/temaer

1)   Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen.

2)   Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet.

3)   Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet.

4)   Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb.

5)   Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet.

6)   Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder.

7)   Regionale og globale mønstre - f.eks. klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele.

8)   Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse.

9)   Samfundet og den enkeltes brug af teknik.

10) Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af erkendelse.

 

Samspil

Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag.

 


Bilag 23

Praktik

Præambel

Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen.

Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv.

Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion.

 

Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at

1)   målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,

2)   reflektere over og begrunde undervisning og

3)   varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1)   Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb.

2)   Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål.

3)   Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler.

4)   Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb.

5)   Evaluering af undervisning og elevens læring.

6)   Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil.

7)   Læreren som klasselærer.

8)   Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering.

9)   Samarbejdet om børn med særlige behov.

10) Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde.

11) Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis.

12) Kommunikation af lærererfaringer.

 

Samspil

Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen.

 


Bilag 24

Samfundsfag

Præambel

I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig

1)   grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og

2)   forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med

1)   samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen,

2)   samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn,

3)   samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler,

4)   kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og kommunikationsteknologi,

5)   principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og

6)   planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutions- og virksomhedsbesøg.

 

Samfundsfaglig teori og metode

1)   Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet.

2)   Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.

3)   Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund.

4)   Kvantitativ og kvalitativ metode.

 

Faglige stofområder

1)   Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur.

a)   Individ og fællesskab.

b)   Levevilkår, sociale klasser og livsformer.

c)   Kultur, normer og værdier.

d)   Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer.

e)   Uddannelse og kommunikation.

2)   Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer.

a)   Politisk socialisering og politisk deltagelse.

b)   Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner.

c)   Politiske ideologier.

d)   Menneskerettigheder.

e)   Sekundær værdifordeling.

f)   Velfærdsstater og velfærdssamfund.

3)   Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser.

a)   Global, national og personlig økonomi.

b)   Produktion og forbrug.

c)   Primær værdifordeling.

d)   Teknologisk udvikling.

e)   Arbejdsmarkedsforhold.

f)   Økonomisk politik.

4)   Internationale forhold i globalt perspektiv.

a)   Internationale aktører.

b)   Sikkerhedspolitiske problemer.

c)   Danmarks og Europas placering i verden.

d)   Global udvikling og uligheder.

e)   Globalisering og glokalisering.

5)   Samfund og naturgrundlag.

a)   Ressourcer, energi og energiforbrug.

b)   Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.

c)   Forskellige natursyn.

d)   Bæredygtig udvikling.

 

Samspil med uddannelsens øvrige fag

Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt en række liniefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger.

 


Bilag 25

Sløjd

Præambel

Processen fra idé over planlægning og udførelse til den endelige værdsættelse af det færdige produkt samt praktiske, undersøgende og skabende processer er grundlæggende for arbejdet i sløjd.

 

Målet er, at den studerende tilegner sig

1)   kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling,

2)   kundskaber i at planlægge, udføre og vurdere sløjdundervisning,

3)   indsigt i begrebet skabende håndværksmæssig fremstilling, dets kulturhistorie og dets betydning for dannelsesprojektet og

4)   forudsætninger for at kunne indgå i den faglige pædagogiske debat om fortsat udvikling af sløjd.

 

Centrale kundskabs – og færdighedsområder

Fagdidaktik

1)   Kendskab til det formelle grundlag for faget sløjd i skolen.

2)   Kendskab til fagets historie.

3)   Viden om og erfaring med planlægning, gennemførelse og vurdering af sløjdundervisning.

4)   Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb.

5)   Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb.

6)   Erfaring med og viden om forskellige sløjdmiljøer som erfaringsrum for og med kroppen.

7)   Indsigt i teorier om og erfaring med sløjdfagets læreformer, undervisningsformer og arbejdsformer.

8)   Perspektivering og stillingtagen til sløjds fortsatte udvikling.

 

Fagets hovedområder, emner og temaer

1)   Kendskab til og opøvelse af færdigheder i håndværksmæssige fremstillingsformer, der knytter sig til arbejdet med træ og metal suppleret med andre materialer.

2)   Færdigheder i vedligeholdelse af elementære værktøjer og maskiner, der indgår i bearbejdning af træ og metal.

3)   Praktiske og teoretiske erfaringer med designprocesser.

4)   Praktiske og teoretiske erfaringer med og analyse af designede produkter.

5)   Mødet med kulturers produktproducerende historie samt kendskab til menneskers muligheder som skabere og brugere af produktkultur.

6)   Sløjdlærerens sikkerhed, herunder solidt kendskab til og erfaring med brug af elektriske maskiner samt indsigt i arbejdsmiljømæssige problemstillinger.

7)   Elevernes arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder viden om skoleelevers brug af elektriske maskiner i undervisningen.

8)   Arbejdet med og stillingtagen til læringsperspektiver vedrørende historiske og nutidige teknologier.

9)   Erfaring med fagets materialer og processer i et bæredygtigt perspektiv.

10) Erfaring med dokumentation af processer og produkter.


Bilag 26

Tysk

Præambel

Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne.

Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som integreres til et helhedssyn.

Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en dannelses- og en professionsrettet indfaldsvinkel.

 

Målet er at den studerende tilegner sig

1)   kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog,

2)   færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin,

3)   viden om, hvordan tysk som fremmedsprog kan indgå i forskellige tværfaglige projekter og læringsdimensioner,

4)   kombinerede færdigheder mht. at lytte, tale, læse og skrive,

5)   viden om sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelsesteorier og

6)   socio- og interkulturel viden og forståelse gennem mødet med tysksprogede kulturer.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

De studerende arbejder med

1)   undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, progression og evalueringsformer og

2)   læringsbetingelser og -forudsætninger.

 

Kombinerede kommunikative færdigheder

De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, når de læser, lytter, taler og skriver.

 

Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse

De studerende arbejder med

1)   viden om sprogets form og funktion,

2)   indsigt i sprogbrugsregler,

3)   viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt

4)   indsigt i sprogtilegnelsesmodeller.

 

Kulturformidling

I arbejdet indgår

1)   væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et historisk perspektiv med hovedvægten på Tyskland,

2)   viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og

3)   viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse.

 

Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen

I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige projekter, der behandler formidlings- og læringsdimensioner.

I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske problemstillinger, i samspil med de praktisk-musiske fag om den praktisk-musiske dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for at arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler.

 


Bilag 30

Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk

Præambel

Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden for skrivning og retorik, som grundlag for al lærervirksomhed.

 

Skrivning

Målet er

1)   at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende disse i den daglige kommunikation og undervisning samt

2)   at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor skrivning indgår.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

De studerende skal tilegne sig viden om

1)   skriftens kulturhistorie,

2)   håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og

3)   ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning.

 

De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i

1)   at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn,

2)   at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster og

3)   at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i hensigtsmæssig håndskrivning og computerskrivning.

 

Retorik

Målet er

1)   at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig formidling, og

2)   tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog.

 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder

De studerende skal tilegne sig viden om

1)   retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse,

2)   samspillet mellem tale og kropssprog,

3)   stemme og stemmevanskeligheder samt

4)   børns sproglige og talemæssige dysfunktioner.

 

De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i

1)   at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse,

2)   at fremlægge mundtlige oplæg og

3)   at observere børns talesprog med henblik på visitering.