Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

 

afsagt af Tvistighedsnævnet den 10. maj 2004 i sag 47.2003,

 

Blik- og Rørarbejderforbundet for elev A

(Faglig sekretær D)

 

mod

TEKNIQ for virksomhed B v/ C

(Konsulent E)

 

I   sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand),   konsulent Pernille Knudsen, og uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Ane K. Lorentzen (Landsorganisationen i Danmark)   og konsulent Gert Svendsen (Dansk Metal). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget konsulent Jesper Elan Ahrenst, TEKNIQ, og næstformand Max Mayer, Blik- og Rørarbejderforbundet

 

Mellem klageren, elev A, født den 12. juli 1982, og indklagede, virksomhed B v/ C, blev den 24. september 2001 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som energimontør med uddannelsesperiode fra den 1. oktober 2001 til den 30. september 2005.

 

Klageren har ved sin organisation, Blik- og Rørarbejderforbundet, ved klageskrift modtaget den 24.september 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 30.000 kr. til klageren. Klageren har begrundet sit krav under henvisning til, at indklagede uberettiget har ophævet uddannelsesaftalen.

 

Indklagede har påstået   frifindelse.

 

Parterne har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring.

 

Sagens omstændigheder:  

 

Der er i sagen fremlagt skrivelser af 19. december 2002 og 2. januar 2003 fra indklagede til klageren, med overskriften “Advarsel angående mødepligt ”.

 

Fredag den 3. januar 2003 skrev indklagede til klageren bl.a.:

 

Vedr. Advarsel for truende adfærd.

 

B vil gerne meddele at vi gerne vil set en anden vilje hos dig eller at du kan få ophævet af lærekontrakt, B kan ikke se anden løsning på nuværende tidspunkt.

  Dette er pga. at du A har truet med at ligge dig syg uden grund i nærværelse af undertegnet samt hans kollega F Fredag den 03.01.03 Kl. 7.05.

 

Dette skete i forlængelse af udlevering af anden advarsel dateret d. 02.01.03. som du ikke ville modtage selvom at du skal modtage alt der bliver givet til dig.

  Undertegnet oplyste at du ikke ville komme på arbejdspladser før du havde modtaget nr. 2 advarsel enten personligt eller pr. post. Advarsel er af en art som var vigtig.

 

Her var det at du sagde,   at du bare ville ligge dig syg med dårlig ryg p.g.a. det arbejde du udførte i går.

 

 

Jeg skal oplyse, at jeg ønsker en lægeerklæring tilsendt snarest.

 

 

Den 7. januar 2003 skrev indklagede til VVS-branchens uddannelsesnævn bl.a.:

 

 

Mandag eftermiddag den 06.01.03 ringer A og beder om et møde ang. vores uoverensstemmelser. Han vil så melde sig rask igen til tirsdag morgen.

A kommer som aftalt og mødet går i gang efter de andre medarbejder er sat ind i dagens arbejde.

A bliver bekendt med,   at B allerede har startet en sag vedr. hans lærekontrakt ude hos Dansk VVS. Hvis vi kan blive enige vil B sætte sagen i bero.

 

Men da der ikke kunne blive enighed, vil undertegnet køre sagen videre til ophævelse af lærekontrakten med A. Dette er blevet ekstra stærkt efter at A ikke havde lægeerklæring med, som han er blevet oplyst om at fremskaffe i brev 03.01.03.

 

 

Indklagede har underskrevet blanket om ophævelse af uddannelsesaftalen den 7. januar 2003 med angivelse af, at aftalen er ophævet ensidigt af virksomheden den 2. januar 2003.

 

Af referat af 4. februar 2003 fra en forhandling i det faglige udvalg fremgår, at indklagede tilbød en genoptagelse af uddannelsesforholdet, såfremt der kunne indgås en klar aftale om de fremtidige forhold. Klageren ønskede sagen videreført i Tvistighedsnævnet.

 

 

Klageren har forklaret bl.a., at han sygemeldte sig fredag den 3. januar 2003 på grund af dårlig ryg og raskmeldte sig på ny om mandagen, den 6. januar. Han ville gerne tale med C tirsdag den 7. januar, fordi han var utilfreds med forskellige ting vedrørende arbejdsforholdene. Han skaffede ingen lægeerklæring, da han jo kun var syg disse få dage. C sagde den 7. januar, at hvis han ikke kom med en lægeerklæring, måtte han nøjes med at være på værkstedet, indtil han ombestemte sig. Han husker ikke, om han sagde til C, at han ikke kunne eller ikke ville skaffe en lægeerklæring, men i hvert fald bad C ham gå hjem, og han fik samtidig at vide, at han ikke skulle bryde sig om at komme igen. Han opfattede sig som fyret.

 

Indklagede har forklaret bl.a., at A nægtede at modtage 2. advarsel af   2. januar 2003. Han sagde til A, at han så måtte blive på værkstedet, indtil han modtog advarslen. A svarede, at han ikke ville acceptere kun at være på værkstedet og at han så ville lægge sig syg. Umiddelbart efter gik han. A sagde ikke, at han faktisk var syg, der var alene tale om en protest mod den måde, som han som arbejdsgiver tacklede problemerne på. Under mødet den 7. januar fastholdt A, at han ikke ville komme med nogen lægeerklæring vedrørende den påståede sygdom. Derfor bad han A om at gå hjem. Han rådførte sig med sin organisation om situationen og så derefter ingen anden mulighed end at ophæve ansættelsesforholdet.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at der var tale om mindre problemer mellem parterne, der ikke har berettiget indklagede til at ophæve uddannelsesforholdet.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at klageren den 4. februar 2003 afslog et tilbud om genoptagelse af uddannelsesforholdet. Det må lægges til grund, at indklagede den 7. januar 2003 var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.

 

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

Efter bevisførelsen, navnlig indklagedes brev af 3. januar 2003 til klageren sammenholdt med indklagedes forklaring, er der en formodning for, at klagerens sygemelding den 3. januar 2003 ikke var reel, men udtryk for klagerens utilfredshed med indklagedes dispositioner i forbindelse med advarslen af 2. januar 2003 og klagerens nægtelse af at modtage denne. Trods opfordring dertil har klageren ikke afkræftet denne formodning. Under disse omstændigheder findes indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen den 7. januar 2003 at været berettiget. Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.  

 

T h i   b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B v/ C, frifindes.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.