Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

(datamatiker AK)

 

I medfør af § 1, stk. 2 og 4, og § 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed

§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt.

Stk. 2. Den uddannede skal kunne

1)   kombinere grundlæggende virksomhedsforståelse og kendskab til teknologiske begreber med dybtgående kunnen og viden om programmering og systemudvikling,

2)   anvende forskellige principper og metoder til planlægning, styring og udførelse af udviklingsprocessen fra ide over implementering til vedligeholdelse og drift og

3)   indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 ¼ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 ½ år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder.

Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi giver ret til at anvende betegnelsen datamatiker AK.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 100 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 35 ECTS-point.

Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder:

1)   Virksomheden , der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage relevante virsomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling i forskellige typer af organisationer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: organisations- og forretningsforståelse, IT-bårne forretningskoncepter, rammesystemer til virksomhedsstyring, IT-udvikling og -anskaffelse samt organisation og IT-sikkerhed. Emneområdet skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point.

2)   Systemudvikling, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende moderne metoder og systemudviklingsværktøjer på et systematisk grundlag. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: modellering, metode, foranalyse, analyse, design, projektarbejde, IT-værktøjer, eksperimenter samt kvalitet. Emneområdet skal have et omfang svarende til 30 ECTS-point.

3)   Programmering, der skal kvalificere den studerende til at kunne designe, implementere og videreudvikle IT-systemer ved anvendelse af moderne teknologier og udviklingsværktøjer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: algoritmer, skabeloner, teknikker og mønstre, datastrukturer og abstrakte datatyper, programmeringssprog, programkvalitet, sprogteori, databaseprogrammering, samtidighed, distribueret programmering samt softwarearkitektur. Emneområdet skal have et omfang svarende til 40 ECTS-point.

4)   Teknologi, der skal kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske begreber. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: lageradministration, processer, sikkerhed, datamatarkitektur, distribuerede systemer, datatransmissionsnetværk, systemarkitektur, databaser, standardservere samt teknologiudvikling. Emneområdet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 3. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af:

1)   Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til IT-området. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal forløb inden for uddannelsens overordnede formål.

2)   Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for IT-området. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen.

§ 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag.

Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen.

Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i iværksætterkultur, miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Kapitel 3

Lærerkvalifikationer

§ 5. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

Kapitel 4

Eksamen og bedømmelse

§ 6. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Stk. 2. De eksterne prøver, jf. § 7, bedømmes efter 13-skalaen. En af de prøver, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, kan være en gruppeprøve med individuel bedømmelse.

§ 7. Uddannelsen indeholder følgende 5 eksterne prøver:

1)   1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning.

2)   3 prøver efter 1. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen, og hvori de respektive prøver skal dokumentere henholdsvis kompetencer i programmering, i systemudvikling og i specialeforløbet.

3)   Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 3 prøver efter 1. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.

Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering.

Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter.

Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Kapitel 5

Andre regler

§ 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.

2)   Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3.

3)   Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.

4)   Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet.

5)   Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5.

6)   Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5.

7)   Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3.

8)   Regler om meritoverførsel.

9)   Angivelse af indgåede meritaftaler.

10) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, og censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf.

Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være offentlig tilgængelig på institutionens hjemmeside på internettet senest ved et studieårs begyndelse.

§ 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende.

Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 10. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 11. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 248 af 29. marts 1996 om datamatikeruddannelsen ophæves.

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler, kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest den 1. marts 2007.

Stk. 4. Institutionen fastsætter et tidspunkt for, hvornår der sidste gang efter det i stk. 3 nævnte tidspunkt afholdes eksamen for studerende, der følger uddannelsen efter reglerne i lov om åben uddannelse.

Stk. 5. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra en studerende udskyde fristen for færdiggørelse af en uddannelse, jf. stk. 3 og 4, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ansøgningen indsendes til ministeriet med institutionens bemærkninger.

§ 13. Kravene i § 5, stk. 1, gælder ikke for lærere, der på ikrafttrædelsestidspunktet for den i § 12, stk. 2, nævnte bekendtgørelse var ansat til undervisning ved datamatikeruddannelsen.

Undervisningsministeriet, den 18. juni 2004

P.M.V.
Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

/Jens Nielsen


Bilag 1

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi (datamatiker AK)

Obligatoriske emner

Emneområde: Virksomheden

Organisations- og forretningsforståelse

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning,

2)   kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser,

3)   kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse samt personers og gruppers adfærd i organisationen og

4)   kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med ny IT-anvendelse.

IT-bårne forretningskoncepter

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå IT-bårne forretningskoncepter,

2)   har kendskab til virksomhedsstrategi med henblik på at kunne formulere en IT-strategi og

3)   kan beskrive systemer, der understøtter virksomhedsstrategier og IT-strategier.

Rammesystemer til virksomhedsstyring

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til rammesystemers kendetegn, opbygning og virkemåde,

2)   har kendskab til økonomiske begreber samt principper og metoder til registrering af styringsmæssige informationer,

3)   har kendskab til analyseteknikker til afdækning af rammesystemers tilpasningsbehov og

4)   kan anvende modeller til beskrivelse af virksomhedens systemer.

IT-udvikling og -anskaffelse

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå og beskrive konsekvenserne af IT-udvikling og –anskaffelse og

2)   har viden om fremgangsmåder ved implementering af IT-systemer.

Organisation og IT-sikkerhed

Målet er, at den studerende

1)   kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerhed,

2)   har kendskab til organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerhed og

3)   har viden om risikovurdering og sårbarhedsvurdering.

Emneområde: Systemudvikling

Modellering

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling,

2)   kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller og

3)   kan udarbejde modeller baseret på mønstre.

Metode

Målet er, at den studerende

1)   kan anvende en aktuel systemudviklingsmetode,

2)   har kendskab til andre systemudviklingsmetoder,

3)   situationsbestemt kan vælge og/eller tilpasse en metode og

4)   kan anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling.

Foranalyse

Målet er, at den studerende

1)   kan formulere virksomheders behov for IT-systemer,

2)   kan anvende metoder til beskrivelse og analyse af virksomhedens forretningsområder og forretningsgange og

3)   kan forstå innovationsprocessen og deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT-løsninger.

Analyse

Målet er, at den studerende

1)   kan gennemføre analyse af systemudviklingens genstandsområde med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav.

Design

1)   kan designe hensigtsmæssige IT-systemer og kan vurdere forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser,

2)   kan designe en overordnet arkitektur for et system,

3)   kan designe brugergrænseflader,

4)   kan designe databaser og

5)   kan designe såvel centraliserede som distribuerede systemer med flere samtidige brugere.

Projektarbejde

Målet er, at den studerende

1)   kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt,

2)   kan forstå en projektorganisations karakteristika,

3)   kan organisere og styre mindre udviklingsprojekter,

4)   har kendskab til flere forskellige procesmodeller og

5)   kan udforme en projektstrategi ved situationsbestemt valg af og/eller tilpasning af en procesmodel.

IT-værktøjer

Målet er, at den studerende

1)   kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb.

Eksperimenter

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder,

2)   kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav og

3)   kan anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknologiske muligheder og begrænsninger.

Kvalitet

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning og

2)   kan sikre kvaliteten af produkt og proces.

Emneområde: Programmering

Algoritmer

Målet er, at den studerende

1)   kan specificere og formulere algoritmer og

2)   kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer.

Skabeloner, teknikker og mønstre

Målet er, at den studerende

1)   kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker og

2)   kan anvende centrale design mønstre.

Datastrukturer og abstrakte datatyper

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til både kvalitative og kvantitative egenskaber ved klassiske eksterne og interne datastrukturer,

2)   kan vælge og anvende hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper,

3)   kan anvende klassiske abstrakte datatyper ved konstruktion af programmer,

4)   kan forstå specifikation og realisering af abstrakte datatyper og

5)   kan foretage et kvalificeret valg mellem forskellige abstrakte datatyper.

Programmeringssprog

Målet er, at den studerende

1)   kan anvende sproget til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer,

2)   kan anvende sproget til realisering af designmodeller,

3)   kan anvende sprogets tilknyttede programbiblioteker,

4)   kan anvende sproget og dets tilknyttede programbiblioteker til realisering af brugergrænseflader og

5)   kan anvende et til sproget knyttet udviklingsmiljø.

Programkvalitet

Målet er, at den studerende

1)   har viden om kriterier for programkvalitet og

2)   kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer.

Sprogteori

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til beskrivelse af programmeringssprogs syntaks og semantik og

2)   har viden om typesystemer og abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog.

Databaseprogrammering

Målet er, at den studerende

1)   kan realisere modeller i et databasesystem,

2)   kan konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade og

3)   kan anvende et databasesystems DDL og DML.

Samtidighed

Målet er, at den studerende

1)   kan designe og konstruere et program som samarbejdende processer og

2)   kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere.

Distribueret programmering

Målet er, at den studerende

1)   kan designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur og

2)   kan konstruere programmer, der benytter en netværksgrænseflade.

Softwarearkitektur

Målet er, at den studerende

1)   kan anvende mønstre for softwarearkitektur og

2)   kan anvende og udvikle softwarekomponenter.

Emneområde: Teknologi

Lageradministration

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til lageradministrationens betydning for programafviklingen og

2)   har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer.

Processer

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde og

2)   kan anvende kommunikationsmekanismer og principper for ressourcedeling.

Sikkerhed

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer,

2)   kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation,

3)   kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber, herunder autorisation, autentifikation, fortrolighed og revisionsspor og

4)   har kendskab til centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for og forstår, hvordan disse trusler kan imødegås.

Datamatarkitektur

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til den lagdelte datamat og principper for samspil mellem lagene og

2)   kan forstå, hvordan det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte programmeringssprog.

Distribuerede systemer

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå principper for design og realisering af distribuerede systemer,

2)   kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer og

3)   kan forstå teknikker til integration af inhomogene systemer.

Datatransmissionsnetværk

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til en lagdelt kommunikationsmodel,

2)   kan anvende en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk,

3)   kan forstå adressering i netværk og

4)   har kendskab til typer af net og komponenter i netværket.

Systemarkitektur

Målet er, at den studerende

1)   kan analysere arkitekturer og kan foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave.

Databaser

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering, og

2)   kan forstå, hvordan databaseserveren afvikler forespørgsler.

Standardservere

Målet er, at den studerende

1)   kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere, herunder webservere, applikationsservere og komponentcontainere, og

2)   kan anvende services, som tilbydes af standardservere.

Teknologiudvikling

Målet er, at den studerende

1)   har kendskab til den teknologiske udvikling, herunder fremtidige udviklingstendenser.