Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

 

I medfør af § 4, § 12 og § 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, og efter forhandling med familie- og forbrugerministeren og Dansk Pelsdyravlerforening, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på dyr, der hovedsagelig holdes med henblik på produktion af pels, herefter benævnt pelsdyr.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes ved hold af pelsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 2. Pelsdyr, der er født i naturen, må ikke anvendes i pelsdyrproduktion.

§ 3. Ved hold af pelsdyr og i særdeleshed ved udvikling af nye metoder inden for pelsdyr-produktion skal der tages størst muligt hensyn til de biologiske karakteristika for pelsdyrarterne.

Stk. 2. Ved udformning og etablering af nye – eller ombygning af eksisterende – indhegninger, bygninger, bure eller udstyr til pelsdyrene skal det tilstræbes at udvikle og anvende systemer, der i henhold til den eksisterende forskningsviden er egnede til at opfylde dyrenes adfærds- og sundhedsmæssige behov.

Kapitel 3

Pasning og tilsyn m.v.

§ 4. Pelsdyr skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.

§ 5. Der skal ske en passende omhyggelig håndtering af eller anden kontakt med pelsdyrene fra et tidligt tidspunkt i deres liv med henblik på at sikre, at graden af tillidsfuldhed øges.

§ 6. Pelsdyr skal tilses mindst en gang om dagen. Tilsynet skal foretages uanset et eventuelt automatisk overvågningsudstyr.

Stk. 2. Hvis et eller flere pelsdyr viser tydelige tegn på sundheds- eller adfærdsmæssige afvigelser, skal den ansvarlige for dyrene omgående tage skridt til at få fastslået årsagen og sørge for en passende afhjælpning af problemet. Hvis afhjælpningen ikke virker, skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt, eller pelsdyrene skal aflives straks. Hvis aflivning sker straks eller efter anbefaling fra dyrlægen, må produktionen først genoptages, når der er truffet passende foranstaltninger med henblik på afhjælpning af problemet.

Kapitel 4

Indhegninger, bygninger, bure og udstyr m.v.

§ 7. Ved udformning, etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr skal følgende krav overholdes:

1) Skarpe kanter og fremspring skal undgås.

2) Indtrængning af rotter, mus og fugle skal minimeres.

3) Det skal uden vanskelighed være muligt at tilse alle pelsdyr grundigt.

4) Hvis der anvendes bure, skal åbningen være så stor, at pelsdyrene kan sættes ind og tages ud af buret uden vanskeligheder, og burene skal holdes i forsvarlig stand.

5) Hvis der anvendes bure, skal bunden være indrettet således, at ekskrementer og vandspild kan fjernes, og således at pelsdyrene undgår ubehag, vantrivsel eller tilskadekomst.

6) Materiale til bure eller indhegninger og andet materiale, pelsdyrene kan komme i kontakt med, skal være egnet til den pågældende dyreart. Hvis der anvendes perforeret bund, skal denne være tilpasset den pågældende dyreart, herunder størrelsen, alderen og vægten af de husede pelsdyr, og udgøre et fast, jævnt og stabilt underlag.

7) Der skal være udstyr til rådighed til en forsvarlig håndtering af pelsdyrene ved undersøgelse, behandling eller udtagning af prøver.

8) Der skal være plads til rådighed til om nødvendigt at adskille pelsdyrene. Endvidere skal der være plads til rådighed til, at tilskadekomne og syge pelsdyr om fornødent kan isoleres, således at de kan undersøges og behandles omhyggeligt.

9) Aflivning af pelsdyrene skal ske ved en af de i bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr anførte metoder for aflivning af den pågældende art. Der skal til enhver tid være egnet og funktionsdygtigt aflivningsudstyr til rådighed.

10) Pelsningslokalerne skal være beliggende tilstrækkeligt langt fra de opholdssteder, der anvendes til andre pelsdyr, så disse dyr ikke forstyrres.

§ 8. For så vidt angår pladskravene skal der ved udformning, etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr lægges vægt på følgende:

1) Det skal sikres, at indhegninger og bygninger til enhver tid - i overensstemmelse med de artsspecifikke behov - giver pelsdyrene tilstrækkelig plads til at udføre deres normale bevægelsesadfærd, at udføre pelspleje uden vanskeligheder og at ligge ned, hvile, indtage sovestillinger, frit strække lemmerne og rejse sig op.

2) De arter, der springer under normal bevægelse, eller når de bliver skræmt, og de arter, der rejser sig på bagbenene som led i deres normale undersøgende adfærd, skal have plads til at gøre dette på ethvert tidspunkt, bortset fra når de befinder sig inden for et område, der er specielt beregnet til, at de sover eller skjuler sig.

3) Hvor det er et led i en dyrearts normale adfærdsmønster og fremmer de enkelte pelsdyrs trivsel, skal pelsdyrene kunne se artsfæller og have mulighed for at udøve den adfærd, der er forbundet med opretholdelsen af deres sociale struktur.

4) Hvert enkelt pelsdyr skal have et skjul til rådighed i overensstemmelse med de artsspecifikke behov.

Kapitel 5

Driftsledelse

§ 9. Ved beregning af, hvor meget plads pelsdyrene skal have til rådighed for at sikre, at der ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser, skal der tages hensyn til de artsspecifikke krav til hele anlægget, dyrenes alder, køn, vægt og biologiske behov, samt gruppens størrelse.

§ 10. Pelsdyr skal i deres opholdssteder have adgang til egnet materiale, der kan stimulere til naturlig aktivitet som leg, gnavning, udforskning og lignende som f.eks. halm eller andet beskæftigelsesmateriale.

§ 11. Pelsdyrene skal holdes rene.

Stk. 2. De områder, som pelsdyrene kommer i kontakt med, skal renses med passende mellemrum og mindst en gang om året. Der skal endvidere om nødvendigt desinficeres.

Stk. 3. Medens dyrene befinder sig i burene, skal de indvendige flader og alle indretninger, der findes indvendigt holdes ordentligt rene.

Stk. 4. Indhegninger, bygninger og bure skal vedligeholdes på en sådan måde, at man kan bekæmpe skadedyr.

Kapitel 6

Vand og foder m.v.

§ 12. Alle pelsdyr skal til enhver tid have adgang til drikkevand og skal dagligt fodres med et tilstrækkeligt, nærende, hygiejnisk og afbalanceret foder.

Stk. 2. Rutinemæssig eller systematisk brug af restriktiv fodertildeling er ikke tilladt. Forud for parring af mink, ildere, fritter og ræve kan fodertildelingen dog reduceres i begrænset omfang i en kortere periode, dog højst otte dage, efterfulgt af fodring efter ædelyst. Fodertildelingen må dog højst reduceres med 20 procent af den normale foderration.

Stk. 3. For at tilgodese dyrenes årsrytme kan energitildelingen i foderet til mink, ildere, fritter og ræve i vinterperioden, som i denne bekendtgørelse forstås som perioden fra 1. december til 1. april, reguleres ved brug af mere energifattige foderblandinger. Det skal i den forbindelse sikres, at foderets mængde og sammensætning er tilstrækkelig til også at give dyrene en mæthedsfølelse.

§ 13. Rutinemæssig eller systematisk brug af medicin for at kompensere for dårlig hygiejne eller pasningsforhold er ikke tilladt. Brug af vækstfremmende og pelsmodnende stoffer, herunder melatonin, er ikke tilladt.

Kapitel 7

Støj og lysforhold

§ 14. Pelsdyr må ikke unødvendigt udsættes for konstant eller pludselig støj. Ventilationssystemer, fodringsmaskiner eller andet udstyr skal konstrueres, placeres, fungere og vedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst mulig støj.

§ 15. Pelsdyr skal afskærmes fra direkte sollys og må ikke permanent holdes i stærkt lys eller i fuldstændigt mørke. Hvor kunstigt lys er nødvendigt, skal lyskilderne opsættes sådan, at de ikke forårsager ubehag for pelsdyrene. Lysniveauet skal være tilstrækkeligt til at give pelsdyrene mulighed for at udøve deres naturlige adfærd.

Kapitel 8

Fravænning

§ 16. Fravænning af unger og hvalpe skal finde sted i en alder, hvor såvel moderdyrets som ungernes/hvalpenes velfærd tilgodeses bedst muligt.

Kapitel 9

Indfangning, håndtering og flytning m.v.

§ 17. Indfangning, håndtering og flytning af pelsdyr skal udføres på en skånsom måde, der påfører pelsdyret selv og de øvrige dyr mindst mulig uro eller frygt. Pelsdyr må ikke løftes eller bæres i halen eller ørene.

Stk. 2. Der skal træffes alle rimelige foranstaltninger for at forhindre, at pelsdyrene slipper ud af deres indhegninger, bygninger eller bure.

Stk. 3. Undslupne pelsdyr skal indfanges, uden at de påføres smerte. Hvis der anvendes fælder, skal disse tilses mindst to gange om dagen.

Kapitel 10

Avl

§ 18. Det er ikke tilladt at anvende elektroejakulation.

§ 19. Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til avl. Avlsprogrammer skal tage særligt hensyn til egenskaber, der kan føre til forbedring af dyrenes sundhed og velfærd ud over produktionsegenskaber, herunder selektion for tillidsfulde dyr.

Kapitel 11

Særlige bestemmelser for mink, ildere og fritter

§ 20. Minks, ilderes og fritters miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse. Der skal som minimum være permanent adgang til halm og enten en hylde eller et rør.

§ 21. Mink, ildere og fritter skal have adgang til en redekasse af varmeisolerende materiale, der ikke indebærer nogen risiko for deres sundhed, f.eks. træ, og som skal have et gulvareal som tillader, at alle dyr i buret kan benytte redekassen samtidig. Redekassens åbning skal være udformet sådan, at nyfødte hvalpe/unger kan holdes inde i kassen samtidig med, at der er let adgang for moderdyret.

Stk. 2. Redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder af halm, og det skal sikres, at der er tilstrækkeligt halm, især i den periode, hvor dyrene føder, i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.

§ 22. Bortset fra avlsdyr, der sættes sammen i par med henblik på avl, må voksne dyr ikke sættes sammen. Hvor avlsdyr sættes sammen i par i forbindelse med parring, skal der føres ekstra tilsyn med dyrene.

§ 23. Avlstæver indhuses fra medio april og indtil fravænning af hvalpe/unger i hvert andet bur.

§ 24. Hvalpe/unger må ikke holdes isoleret.

Stk. 2. Fravænning af hvalpe/unger må tidligst ske, når hvalpene/ungerne er otte uger gamle, medmindre moderens eller hvalpenes/ungernes velfærd er truet på grund af ganske særlige omstændigheder.

Stk. 3. Efter fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene/ungerne, afhængigt af kuldstørrelse, samlet i ét bur på minimum 2550 cm2 eller i to bure, der hver især er minimum 2550 cm2. Herefter indhuses de fravænnede hvalpe/unger i overensstemmelse med § 26, stk. 1, nr. 3 eller § 26, stk. 3.

Stk. 4. Fravænnede hvalpe/unger må ikke indhuses i nærheden af moderen.

§ 25. I bure til mink, ildere eller fritter skal burhøjden være tilstrækkelig til, at pelsdyrene kan rejse sig på bagbenene.

Stk. 2. Bure til mink, ildere eller fritter skal placeres i en højde, der gør det let at fjerne gødningen. Bure må ikke anbringes oven på hinanden.

§ 26. Mink, ildere og fritter skal have adgang til et frit tilgængeligt areal, der eksklusiv redekasser ikke må være mindre end 30 cm bredt og 70 cm langt (i ét plan), og som skal opfylde følgende minimumskrav:

1) Enkelt voksent dyr: 2550 cm2 dog minimum 637,5 cm2 pr. kg. dyr.

2) Enkelt voksent dyr med hvalpe eller unger: 2550 cm2.

3) Op til to ungdyr efter fravænning: 2550 cm2 dog minimum 318,75 cm2 pr. kg. dyr.

Stk. 2. Minimumshøjden i det frit tilgængelige areal skal være 45 cm.

Stk. 3. Hvis der indsættes flere end to ungdyr efter fravænning, skal der føres ekstra tilsyn med dyrene og være mindst 850 cm2 yderligere pr. dyr end anført i stk. 1, nr. 3.

Kapitel 12

Særlige bestemmelser for ræve

§ 27. Ræves miljø skal beriges med genstande, der giver passende stimuli til at gnave og eventuelt andet beskæftigelsesmateriale. Ræve skal endvidere have mulighed for at se og lugte artsfæller, ligesom de skal have mulighed for at grave i en trækasse af en passende størrelse med dertil egnet materiale, f.eks. sand eller grus.

§ 28. Ræve skal vænnes til menneskelig kontakt fra fødslen.

§ 29. Rutinemæssig brug af nakketang til indfangning af ræve er ikke tilladt. Nakketang kan dog anvendes i særlige tilfælde, hvis en ræv ikke kan indfanges eller håndteres på anden måde.

§ 30. Bortset fra avlsdyr, der sættes sammen i par med henblik på avl, må voksne dyr ikke sættes sammen. Hvor avlsdyr sættes sammen i par i forbindelse med parring, skal der føres ekstra tilsyn med dyrene.

§ 31. Ræve skal have adgang til et afsondret område, hvor den kan skjule sig for mennesker og for dyr i andre bure eller indhegninger (volierer), og ved hold af sølvræve skal dette område have uigennemsigtige vægge. Ræve skal tillige kunne hvile og iagttage deres omgivelser.

Stk. 2. Hver enkelt fravænnet ræv skal have adgang til:

1) en redekasse, der f.eks. kan placeres oven på buret, og

2) en hylde, der f.eks. kan anbringes i burets eller volierens øverste halvdel, hvorpå ræven skal kunne sidde og ligge.

Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 1, nævnte redekasse skal have en sådan form og placering, at ræven uhindret kan gå ind i kassen. Redekassen skal opdeles i et forkammer, der er stort nok til at skjule indgangen til hovedkammeret, og et varmeisoleret hovedkammer med tilstrækkeligt afløb. Redekassen skal have en højde på mindst 35 cm og et bundareal på mindst 40 x 50 cm (indvendige mål). Redekassen skal dog til enhver tid være så stor, at en tæve med hvalpe kan benytte redekassen samtidig.

Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 2. nævnte hylde skal have et bundareal på mindst 1225 cm2, dog minimum 40,8 cm2 pr. kg. dyr, og være afskærmet af to sammenstødende sider bestående af uigennemsigtigt materiale. Bunden skal være af fast materiale, f.eks. træ, eller kraftigt net.

Stk. 5. Det er tilladt at anvende den i stk. 2, nr. 1, nævnte redekasse som hylde, såfremt den er placeret inde i selve buret eller volieren.

Stk. 6. På farme, hvor befrugtning sker ved naturlig parring, er det i forbindelse med parringen tilladt at tage den i stk. 2 nævnte redekasse og/eller hylde ud af buret eller volieren, hvori parring skal foregå. Redekassen og/eller hylden skal genindsættes, så snart buret eller volieren ikke længere benyttes til parring.

§ 32. Avlstæver indhuses fra primo februar og indtil fravænning af hvalpe i hvert andet bur eller indhegning.

Stk. 2. Lavtrangerende tæver må ikke indhuses ved siden af dominerende tæver.

§ 33. Fravænning af hvalpe må tidligst ske, når hvalpene er otte uger gamle, medmindre moderens eller hvalpenes velfærd er truet på grund af ganske særlige omstændigheder.

Stk. 2. Fravænnede hvalpe må ikke indhuses i nærheden af deres moder.

Opdræt af ræve i volierer

§ 34. Ræve skal indhuses i volierer med en fast bund af enten beton, fliser eller træ og med et frit tilgængeligt areal, der ikke må være mindre end 150 cm bredt og 200 cm langt, og som skal opfylde følgende minimumskrav;

1) Enkelt voksent dyr: 3,0 m2, dog minimum 0,1 m2 pr. kg. dyr.

2) Enkelt voksent dyr med hvalpe: 3,0 m2.

3) Fra fravænning og frem til pelsning: op til to ungdyr: 4,0 m2 dog minimum 0,066 m2 pr. kg. dyr.

Stk. 2. Minimumshøjden i volieren skal være 1,80 m. Volieren skal endvidere være forsynet med en overdækning til beskyttelse af rævene mod vejrliget.

Stk. 3. Hvis der indsættes flere end to dyr i volieren, jf. nr. 1 og 3, skal der være mindst 2,0 m2 pr. dyr.

Opdræt af ræve i bure

§ 35. Ræve skal have adgang til et dobbeltbur med et frit tilgængeligt areal, der ikke må være mindre end 100 cm bredt og 200 cm langt, og som skal opfylde følgende minimumskrav:

1) Enkelt voksent dyr: 2,0 m2 dog minimum 0,066 m2 pr. kg. dyr.

2) Enkelt voksent dyr med hvalpe: 2,0 m2.

3) Enkelt voksent dyr med 1 ungdyr: 2,0 m2.

4) Fra fravænning og frem til pelsning: op til to ungdyr: 2,0 m2 dog minimum 0,02 m2 pr. kg. dyr.

Stk. 2. Minimumshøjden i det frit tilgængelige areal skal være 75 cm.

Stk. 3. Hvis der indsættes flere end to ungdyr efter fravænning, skal der være mindst 1,0 m2 yderligere pr. dyr end anført i stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Bundtråden skal bestå af et materiale og have en udformning, der tillader rævene at bevæge sig ubesværet og uden risiko for, at poterne lider overlast. Der skal i bundet af dobbeltburet placeres en plade af fast materiale, f.eks. træ. Pladen skal have et areal på mindst 100 cm x 0,50 cm.

§ 36. Bure til ræve skal placeres i en højde, der gør det let at fjerne gødning. Bure må ikke anbringes oven på hinanden.

Kapitel 13

Særlige bestemmelser for sumpbævere (nutria)

§ 37. Sumpbæveres miljø skal forsynes med egnede stimuli som f.eks. genstande til at gnave i, beskæftigelsesmateriale og genstande, såsom rør og kasser, og egnede faciliteter til svømning.

§ 38. Sumpbævere skal holdes i grupper.

§ 39. Konstruktionen af opholdssteder, herunder redekasser og løbegårde, skal give sumpbævere mulighed for at kunne se og lugte artsfæller. Der skal være et passende stort område med fast underlag til rådighed for motion.

§ 40. Sumpbævere skal have adgang til en redekasse forsynet med halm eller et andet egnet varmeisolerende materiale, der ikke kan frembyde nogen risiko for deres sundhed. Redekassens størrelse skal være sådan, at alle dyr kan ligge ned i den samtidigt og holde den varm ved hjælp af kropstemperaturen. Redekassen skal have to kamre og to udgange.

Stk. 2. De andre dyr i en gruppe skal adskilles fra en hun og hendes kuld, hvis hunnen skader de andre dyr.

§ 41. Fravænning af unger må tidligst ske, når ungerne er syv uger gamle, medmindre moderens eller ungernes velfærd er truet på grund af ganske særlige omstændigheder. Efter fravænning og indtil de bliver kønsmodne, skal grupper af ungdyr helst placeres i deres egne kuld.

§ 42. Sumpbævere skal have adgang til et frit tilgængeligt areal, der, eksklusiv vand til svømning, og hvoraf 70 pct. af underlaget skal være fast, skal opfylde følgende minimumskrav:

1) Enkelt voksent dyr: 1,0 m2 dog minimum 0,2 m2 pr. kg. dyr.

2) Enkelt voksent dyr med unger: 2,0 m2.

3) Ungdyr efter fravænning: 0,5 m2.

Stk. 2. Minimumsstørrelsen af et opholdssted skal være 2,0 m2.

Kapitel 14

Særlige bestemmelser for chinchillaer

§ 43. Chinchillaers miljø skal være forsynet med egnede stimuli som f.eks. beskæftigelses-materiale og genstande såsom rør og kasser. Chinchillaer skal endvidere have egnede genstande at gnave i, og de skal have adgang til at sandbade mindst en gang om dagen.

§ 44. Chinchillaer skal have egnede platforme, der giver mulighed for bevægelsesaktivitet, efter at ungerne er fravænnet. Chinchillaer skal endvidere have adgang til et egnet, afsondret område, hvor de kan hvile og skjule sig.

Stk. 2. Der skal være tilstrækkeligt redemateriale i deres opholdssted og mindst 25 pct. af underlaget i opholdsstedet skal være fast.

§ 45. Chinchillaer må kun rent undtagelsesvist indhuses alene.

§ 46. Fravænning af unger må tidligst ske, når ungerne er syv uger gamle, medmindre moderens eller ungernes velfærd er truet på grund af ganske særlige omstændigheder. Efter fravænning og indtil de bliver kønsmodne, skal grupper af ungdyr helst placeres i deres egne kuld.

§ 47. Chinchillaer skal håndteres med særlig omhu, f.eks. ved at haleroden holdes mellem tommel- og pegefinger, mens man med den anden hånd holder omkring brystpartiet og forbenene for at støtte kroppen.

Stk. 2. Der må ikke plukkes pels af levende dyr.

§ 48. Chinchillaer skal have adgang til et frit tilgængeligt areal, der ikke må være mindre end 35 cm bredt og 40 cm langt, og skal opfylde følgende minimumskrav:

1) Op til to voksne dyr: 0,2 m2 dog minimum 0,2 m2 pr. kg. dyr.

2) Et enkelt voksent dyr med unger: 0,2 m2.

3) Ungdyr efter fravænning: 0,14 m2.

Stk. 2. Minimumshøjden i det frit tilgængelige areal skal være 40 cm.

Stk. 3. Hvis der indsættes flere end to ungdyr efter fravænning, skal der være mindst 0,06 m2 yderligere pr. dyr end anført i stk. 1, nr. 3.

Kapitel 15

Dispensation

§ 49. Justitsministeriet kan meddele dispensation fra reglerne i denne bekendtgørelse, hvis det er ubetænkeligt af hensyn til pelsdyrenes velfærd. Dispensation kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår.

Kapitel 16

Straf

§ 50. Medmindre højere straf er forskyldt efter § 28, stk. 1, i dyreværnsloven, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder den, der

1) overtræder §§ 2 – 48, eller

2) tilsidesætter et vilkår for en dispensation efter § 49.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 17

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2007.

Stk. 2. Kravet i § 20 om, at der i bure til mink skal være enten en hylde eller et rør, finder dog først anvendelse den 31. december 2007. Justitsministeren kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering forlænge denne frist.

Stk. 3. Systemer med bure eller andre opholdssteder til mink, ildere og fritter, der er taget i brug før den 15. januar 2007, skal dog først den 31. december 2010 opfylde kravene i § 24, stk. 3, og § 26, i det omfang at opfyldelse af bestemmelserne vil forudsætte væsentlige ændringer i buranlæggenes indretning og udstyr. Hvis systemerne har et frit tilgængeligt areal på mindre end 1600 cm2 eller en højde på mindre end 35 cm, skal de dog være udskiftet senest den 31. december 2007. Justitsministeren kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering forlænge den sidstnævnte frist.

Stk. 4. Kravene i § 34 gælder for bedrifter med opdræt af ræve, der enten er ny- eller genopførte, eller hvor der sker en udvidelse af den eksisterende produktion. For alle andre bedrifter finder § 35 anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Systemer med bure eller andre opholdssteder til ræve, der er taget i brug før den 15. januar 2007, skal først den 31. december 2007 opfylde kravet i § 27 om, at rævene skal have mulighed for at grave i en trækasse af en passende størrelse med dertil egnet materiale, f.eks. sand eller grus og kravene i § 31 og § 35, i det omfang at opfyldelse af bestemmelserne vil forudsætte væsentlige ændringer i buranlæggenes indretning og udstyr. Justitsministeren kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering forlænge denne frist.

Stk. 6. Systemer med bure eller andre opholdssteder til sumpbævere og chinchillaer, der er taget i brug før den 15. januar 2007, skal først den 31. december 2010 opfylde kravene i § 42 og § 48, i det omfang at opfyldelse af bestemmelserne vil forudsætte væsentlige ændringer i buranlæggenes indretning og udstyr.

Stk. 7. Dispensationer for højden i bure til blåræve udstedt af Fødevarestyrelsen (tidligere Fødevaredirektoratet) i henhold til bekendtgørelse om opdræt af ræve, nu bekendtgørelse nr. 624 af 21. august 1998, er gældende frem til den 31. december 2007, forudsat at det pågældende system af bure er taget i brug før den 15. januar 2007. Justitsministeren kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering forlænge de pågældende dispensationer.

Justitsministeriet, den 22. december 2006

Lene Espersen

/Torben Jensen

Officielle noter

1) Forskriften har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (informationsproceduredirektivet) (EF-Tidende 1998, nr. L 204, s. 37) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998.