Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Togklargørervejledningen
Bilag 2 Valgfri specialefag for togklargører
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse nr. 1411 af 22. december 2000 om togklargøreruddannelsen

 

Forord

Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet.

Denne vejledning træder i stedet for vejledning nr. 11744 af 20. december 2000.

Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer:

Der er indsat nye mål og indhold for de områdefag, der er særlige for hovedforløbet som konsekvens af et ændret grundforløb i indgangen Mekanik, transport og logistik.

Fagplanen for uddannelsen er tilrettet som konsekvens af det ændrede grundforløb i indgangen Mekanik, transport og logistik.

Bilag 1, tabel 1 er tilrettet som konsekvens af et ændret grundforløb i indgangen Mekanik, transport og logistik.

Kapitel 1

Uddannelsens navn m.v.

Togklargøreruddannelsen er integreret med de øvrige uddannelser inden for transportområdet. Den har således fælles grundforløb med uddannelserne som redder, lager og chauffør, og den har fælles fag med 1. skoleperiode i hovedforløbet - kaldet transportmodulet - med både lager og chauffør. Sidstnævnte deler den også skoleperiode med i modulet Chauffør 1.

Ad § 2

Togklargørerområdet er en uddannelse der giver variationsmuligheder i specialedelen, at eleven har valgmuligheder inden for såvel gods, - passager og S-togsområdet.

De teknisk/faglige kvalifikationer og kompetencer i uddannelsen som togklargører afspejler, at uddannelsen omfatter den faglige profil inden for flere områder, og favner således bredt. Togklargøreruddannelsen retter sig således både mod områderne gods, passager og S-tog, og dermed også de forskellige arbejdsfunktioner som kendetegner arbejdet inden for disse beskæftigelsesområder.

Den færdiguddannede elev har opnået personlige kvalifikationer, som gør vedkommende i stand til at forstå betydningen af at arbejde omhyggeligt og systematisk. Endvidere kan eleven demonstrere samarbejdsevne, selvstændighed, sikkerheds- og ansvarsbevisthed i arbejdet.

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur

Ad § 4

Togklargøreruddannelsens sturktur (samlet uddannelsestid 3 år)

Grundforløb

 

Hovedforløb

Skole

20 uger

Praktik

Skole

6 uger

Praktik

Skole

6 uger

Praktik

Skole

5 uger

Praktik

Skole

9 uger*

Praktik

Skole

4 uger

Praktik

Den grafiske model er ikke en forløbsbeskrivelse. Obligatoriske og ikke mindst valgfri specialefag (*) kan placeres frit i hovedforløbet, dog under hensyntagen til elevens forudsætninger, forudgående erfaring og den nødvendige progression samt virksomhedens særlige krav til sikkerhedsuddannelse.

Ad §§ 6-7

I bekendtgørelsen er det fastlagt, at der findes to modeller for voksenuddannelse:

– som særligt tilrettelagt forløb

– som meritmodel.

Mål og struktur for voksenuddannelse som særligt tilrettelagt forløb:

Forløbet indeholder de samme mål som den ordinære erhvervsuddannelse, men tilrettelægges som et særligt forløb for hvert hold.

Det særligt tilrettelagte forløb varer normalt 2 år, men kan i særlige tilfælde forlænges, således at det varer 21/2 år. Det drejer sig om tilfælde, hvor både vokseneleverne og deres virksomheder er enige om dette.

Hvis VEUD indgår i rotationsordninger eller lignende, er det af betydning at kunne placere skoleperioderne over et længere forløb, og i sådanne tilfælde anbefales en varighed på 2 ½ år.

Det er det lokale uddannelsesudvalg, som har kompetencen til at forlænge uddannelsen for voksenelever.

Merit i særligt tilrettelagte forløb
(bilag 1, tabel 1)

I forbindelse med gennemførelse af en VEUD som særligt tilrettelagt forløb kan der tildeles merit for allerede erhvervede kvalifikationer. Tildelingen af merit skal gives i forbindelse med uddannelsens start. Der skal derfor gennemføres vejledende samtaler med de voksne før uddannelsen påbegyndes med henblik på at afdække allerede erhvervede kvalifikationer og ikke mindst at sammensætte VEUD-hold, der har en ensartet merit.

VEUD-hold som særligt tilrettelagte forløb har som forudsætning, at de voksne følges ad gennem hele uddannelsen. Derfor er det nødvendigt med ensartede forudsætninger og dermed ensartet merit på de enkelte hold.

I de tilfælde, hvor en voksenlærling ikke er i besiddelse af de samme kvalifikationer som de øvrige på VEUD-holdet, skal skolerne sørge for at bringe den voksne op på det tilsvarende niveau. Dette kan som regel lade sig gøre ved at visitere til et eller flere AMU-kurser.

Merittabel for AMU-merit i VEUD som særligt tilrettelagt forløb
(bilag 1, tabel 2)

I forhold til erhvervede branchespecifikke kvalifikationer bør nedenstående meritnøgle tages i anvendelse, således at der sikres en ensartet tildeling af merit uanset hvor i Danmark uddannelsen gennemføres.

Skolerne skal være opmærksomme på, at certifikater og kørekort, der ikke er taget som en branchespecifik uddannelse, tildeles en mindre merit, end hvis det er taget i forbindelse med en arbejdsmarkedsuddannelse. Med andre ord gives der mindre merit for erhvervelse at kørekort C, hvis dette er taget ved en privat kørelærer eller ved militæret.

I tilfælde af at der til et og samme hold visiteres voksne, der har taget deres kørekort og certifikater under forskellige ordninger (AMU-kurser kontra private kørelærere/militær) bør den gruppe af voksne, som ikke har en AMU-uddannelse som minimum gennemføre uddannelsen til hvidt kvalifikationsbevis for på denne måde at få den samme merit som de øvrige.

Merit for andre branchespecifikke uddannelser

Der vil naturligvis være mulighed for at tildele merit, hvis et VEUD-hold også har gennemført andre af transportområdets arbejdsmarkedsuddannelser. I den forbindelse skal skolerne være opmærksomme på, at tildeling af merit for andre branchekurser ikke kan gives, hvis uddannelsen er mere end 5 år gammel. Denne 5 års klausul beror på, at samtlige af transportområdets AMU-uddannelser er godkendt for en 5-årig periode. Herefter revideres de, således at nye udviklingstendenser inden for eksempelvis teknologi og arbejdsorganisation indarbejdes, og der fremkommer herved nye målbeskrivelser for den enkelte uddannelse.

Individuel meritforløb for erfarne og velkvalificerede

Målgruppe:

Personer med minimum 4 års relevant erhvervserfaring inden for transportområdet indeholder en målgruppe som består af velkvalificerede transportarbejdere. Med dette menes transportmedarbejdere, der besidder mange kvalifikationer formelle som uformelle, indenfor både faglige og almene områder.

Kvalifikationer kan være opnået på følgende måde:

1. Personer der har afsluttet Folkeskolen på 10. klassesniveau (afgang/udvidet) - eller som har mere end 10 års skolegang bag sig. Derfor vil det ikke være usædvanligt at målgruppen er i besiddelse af kvalifikationer som vil kunne udløse merit i forhold til grundfagene.

2. Personer som i forvejen har gennemført en faglig uddannelse inden for andre faglige områder. Der vil her være tale om primært uddannelser inden for mekanikerområdet, handel & kontor samt bygge & anlæg.

3. Personer som har tilegnet sig væsentlig transportfaglige kvalifikationer via AMU-uddannelser.

4. Personer der gennem arbejdslivserfaring har tilegnet sig praktisk talt alle de praktiske færdigheder - inklusiv det at løse mange og komplicerede problemer/transportløsninger.

5. Personer der via deres fritids- og arbejdsliv har tilegnet sig almene kvalifikationer inden for eksempelvis dansk, matematik eller sprog der overstiger erhvervsuddannelsens grundfagsniveauer. Dette kan eksempelvis være sket gennem foreningsarbejde, fagligt arbejde, aftenskoler og mange andre steder.

VEUD og individuel merit:

Det som adskiller det individuelle meritforløb fra den traditionelle VEUD er følgende:

– De voksne kommer til at gå den individuelle kvalificeringsvej. Det vil sige, at de i modsætning til de traditionelle VEUD hold får et uddannelsesforløb, hvor de ikke kommer til at gå sammen med de samme mennesker gennem 2 år.

– De voksne får således reel merit for deres .

– Det individuelle forløb betyder samtidigt, at uddannelsesperioderne har en kortere varighed, og at der ikke nødvendigvis vil være tale om at man går på den samme skole hele tiden.

– Selvom der er tale om velkvalificerede voksne, kan der naturligvis stadigvæk være områder, hvor den voksne har brug for at erhverve sig almene kvalifikationer. Det kan ske gennem eksempelvis et særligt alment fagmodul inden for rammerne af erhvervsuddannelseslovens § 16.

Hvad kan give merit:

Når der er tale om meritforløb for erfarne kan der gives merit både i forhold til formelt erhvervede kvalifikationer samt i forhold til uformelt erhvervede kvalifikationer. Med det menes, at man både kan få merit for de kvalifikationer der er opnået i et uddannelsessystem, og de kvalifikationer der er opnået på anden vis - det vil sige uden for uddannelsessystemet. Der kan således tildeles merit ud fra:

1) Erhvervserfaring, hvorunder kvalifikationer kan være tilegnet eksempelvis gennem sidemandsoplæring.

2) Uddannelseserfaring. Dokumenteret og afsluttet uddannelse inden for AMU-systemet eller inden for andre uddannelsessystemer.

3) Andre kvalifikationer erhvervet uden for uddannelsessystemet.

For at meritering kan foretages, skal flg. iagttages:

a) Dokumenteret uddannelseserfaring kan umiddelbart godskrives.

b) Erhvervserfaring kan afdækkes gennem kvalifikationsafprøvning.

Til dette formål har TUR udarbejdet et særligt afklaringsværktøj, hvor alle område- og specialefagene i erhvervsuddannelsen er oplistet i målbar form i forhold til komplementære AMU-uddannelser. Herefter er uddannelsesmålene omskrevet til reelle kvalifikationer.

TUR’s afklaringsværktøj kan både anvendes til interview af meritansøgeren samt i konkret afprøvning af såvel praktiske som teoretiske kvalifikationer.

Forudsætninger for at meritforløb for erfarne kan gennemføres:

Forudsætninger for meritforløb er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Det individuelle meritforløb, jf. § 7 skal have en varighed på minimum 4 måneder og normalt en maksimum varighed på 12 måneder inkl. afsluttende skoleperiode med svendeprøven.

Desuden er det en forudsætning, at der indgås en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed.

Endvidere skal der gennemføres en individuel kvalifikationsvurdering.

Den individuelle kvalifikationsvurdering/afklaring sker gennem følgende faser:

1) Der skal ske en afklaring af:

a) Faglige kvalifikationer

b) Almene kvalifikationer

c) Personlige kvalifikationer

2) Tilkendelse af merit

3) Uddannelsesvejledning.

Til brug for den individuelle kvalifikationsvurdering/afklaring har TUR udarbejdet en særlig logbog.

Der henvises i øvrigt til den uddybende vejledning som er udarbejdet af TUR.

Ad § 9

Uddannelsen har fælles skoleperioder med dele af chauffør-, lager- og redderuddannelsen.

Hvis en elev ønsker afkortning af uddannelsen - enten på grundlag af opnået skolemerit eller praktisk erfaring inden for faget - skal dette ansøges inden uddannelsesaftalen træder i kraft. TUR vil normalt ikke godkende anmodninger om afkortning, som fremsendes når uddannelsen er i gang.

Hvis en elev og virksomhed ønsker at ændre et uddannelsesforhold til at omfatte et nyt speciale i chauffør- eller lageruddannelsen, skal uddannelsestiden for et sådant forhold udgøre mindst 1 1/2 år.

Kapitel 3

Skoleundervisningen m.v.

En erhvervsuddannelse inden for togklargøringsområdet giver samtidigt adgang til den kortere, videregående uddannelse som transportlogistiker, når den suppleres med følgende enkeltfag:

– Engelsk på niveau B

– Tysk på niveau C

– Matematik på niveau C

Område- og specialefagenes slutmål er i det følgende beskrevet på følgende tre niveauer*:

De tre niveauer:

 

– Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller udfra en kendt. problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

– Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

– Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikkerutine situationer - alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer : Evne til at tage selv stændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

* Der er ikke angivet niveau for fag, som er kørekort og certifikater.

Ad § 10

Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende niveau, vejledende uddannelsestid samt supplerende mål og indhold:

Surring/stuvning og af-/pårigning

Niveau

Begynder

Varighed

0,7 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan medvirke til at håndtere og surre almindelige godstyper på lastbiler, påhængsvogne eller andre køretøjer.

Eleven kan medvirke til at foretage almindelig af-/pårigning med presenning.

Merit

 

Introduktion til kranarbejde

Niveau

Begynder

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven har kendskab til de generelle regler om sikkerhed i forbindelse med kranarbejde.

Eleven kan under opsyn operere ikke-certifikatkrævende kraner på en betryggende måde.

Merit

 

Introduktion til gaffeltruck

Niveau

Begynder

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan under opsyn på en sikker og forsvarlig måde føre gaffeltruck, hvortil der kræves certifikat (B), i normalt forekommende arbejdssituationer.

Eleven kan foretage dagligt starteftersyn på gaffeltruck.

Eleven gennemgår trafikforberedende undervisning, som inden for en virksomheds område sætter eleven i stand til på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at føre og betjene transportredskaber, herunder gaffeltruck, på en måde, så der udvises kendskab til almindelig trafik og færdselsadfærd.

Eleven er bekendt med kravene til at bestå certifikatprøven og har afprøvet sine evner i forhold til den teoretiske del af certifikatprøven.

Merit

 

Anhugning

Niveau

Begynder

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven har grundlæggende viden om anhugningsteori og kranbetjening.

Eleven har kendskab til de generelle regler om sikkerhed og signalgivning vedrørende anhugning.

Eleven kan foretage enkle anhugningsopgaver blandt andet ved hjælp af signaler fra kranfører.

Ny på lager

Niveau

Begynder

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver på et lager blandt andet ved hjælp af gaffeltruck og andet håndteringsudstyr.

Eleven kan udføre og deltage i lagerstyring ved normalt forekommende lagerarbejde, herunder modtage og efterse forskellige lastbærere for skader og anvende almindelige dokumenter, papirer mv.

Eleven kan betjene virksomhedens interne og eksterne kunder korrekt.

Eleven kan på begynderniveau anvende edb som arbejdsredskab.

Ny i lastbilen

Niveau

Begynder

Varighed

0,7 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan foretage grundlæggende manøvrering med lastbil, herunder bakning ved hjælp af spejle.

Eleven kan foretage almindeligt dagligt starteftersyn, herunder udbedre mindre driftsfejl og foretage fejlmeldinger.

Fagplan for uddannelsen

 

1. udd.år

2. udd.år

3. udd.år

Grundfag 13,5 uger

 

 

 

Arbejdsmiljø, 1 uge

*

 

 

Dansk F, 2 uger

*

 

 

Førstehjælp og brand, 0,5 uge

*

 

 

Informationsteknologi F, 2 uger

*

*

 

Naturfag F, 2 uger

*

 

 

Fremmedsprog F, 2 uger

*

*

 

Samfundsfag E, 3 uger

*

*

*

Sundhed, 1 uge

*

 

 

 

 

 

 

Områdefag 23,3 uger

 

 

 

Introduktion til færdselslære 1 uge

*

 

 

Køretøjets opbygning, vedligehold samt motorlære 2,5 uger

*

 

 

Chauffør, 2,0 uge

* 1)

 

 

Lager, 1 uge

* 1)

 

 

Redder, 1 uge

* 1)

 

 

Andre transportområder, 1 uge

* 1)

 

 

Surring/stuvning og af-/pårigning, 0,7 uge

* 2)

 

 

Introduktion til kranarbejde, 0,6 uge

* 2)

 

 

Introduktion til gaffeltruck, 1 uge

* 2)

 

 

Anhugning, 1 uge

* 2)

 

 

Ny på lager, 1 uge

* 2)

 

 

Ny i lastbilen, 0,7 uge

* 2)

 

 

Gaffeltruck certifikat B 1,1 uge

*

 

 

Køreuddannelse B 1,4 uger

*

 

 

Køreuddannelse C og hvidt kvalifikationsbevis 2,1 uger

*

 

 

Surring/stuvning af gods 0,4 uge

*

 

 

Grunduddannelse togklargører 3,8 uger

 

*

 

Internationale forhold og branchekendsk. 0,5 uge

 

 

*

Logistik, kvalitet og miljø for togklargørere 0,5 uge

 

 

*

 

 

 

 

Obligatoriske specialefag 2,2 uger

 

 

 

Produktkendskab 0,6 uger

 

*

 

Personlig sikkerhed og miljø 0,6 uger

 

*

 

Trafiksikkerhed 1 uge

 

 

*

 

 

 

 

Valgfri specialefag 6 uger

 

*

*

 

 

 

 

Valgfag 5 uger

*

*

*

* Markeringerne angiver en mulig placering af fagene.

1) Familierettede områdefag i grundforløbet.

2) Områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet.

De grå felter er de grundfag og områdefag, som er placeret på grundforløbet. Mht. faget informationsteknologi, afsluttes faget først i hovedforløbet.

Fremmedsprog placeres mest hensigtsmæssigt i det første uddannelsesår.

Samfundsfag placeres mest hensigtsmæssigt på det første uddannelsesår samt med stor vægt i den afsluttende skoleperiode med svendeprøven, således at faget med sin internationale fokusering kan bidrage til det arbejde, som eleven skal foretage i områdefaget internationale forhold og branchekendskab. Det er ligeledes intentionen, at noget af undervisningstiden anvendes til den studietur, der afholdes på denne skoleperiode.

Informationsteknologi placeres mest hensigtsmæssigt på det første uddannelsesår i hovedforløbet.

Sundhed placeres mest hensigtsmæssigt i det første uddannelsesår i hovedforløbet, således at de ergonomiske mål inddrages i undervisningen allerede på dette tidlige tidspunkt. Det er vigtigt, at ergonomien, også med praktiske øvelser, relateres til beskæftigelsesområdet.

Ad § 12

Hovedforløbet omfatter områdefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid samt supplerende mål og indhold:

Gaffeltruck - certifikat B

Niveau

 

Varighed

1,1 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan føre og betjene gaffeltruck og selvkørende gaffelstablere, foretage daglig vedligeholdelse og tage initiativ til yderligere nødvendig vedligeholdelse af gaffeltruck og -stabler, under hensyntagen til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

– Eleven kan hente og placere varer ved hjælp af stregkodemærkning og stregkodeudstyr.

– Eleven kan føre og betjene gaffeltruck og selvkørende gaffelstablere under overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmelser.

– Eleven kan transportere varierede godstyper i reolgange og snævre rum samt på ramper, perroner og pladser.

– Eleven kan optage og afsætte gods i forskellige højder i forskellige reoltyper og blokstabler.

– Eleven kan stuve gods i lastbiler, banevogne og containere.

– Eleven kan foretage simple stabilitetsberegninger og aflæse lastdiagrammer.

– Eleven kan foretage daglig vedligeholdelse af gaffeltruck og -stablere samt tage initiativ til yderligere nødvendig vedligeholdelse.

– Eleven kan arbejde i overensstemmelse med færdselslovens krav vedrørende kørsel med gaffeltruck

– Eleven kan udfylde deres funktion i virksomhedens logistikkæde.

– Eleven kan placere og genfinde varer ved hjælp af stregkoder og håndterminaler.

Merit

AMUs uddannelsesplan Gaffeltruck - certifikatkursus B, kode 03-60-00-00082

Praktik-

regler

Eleven skal i denne periode opnå rutine i betjening og arbejde med gaffeltruck. Eleven skal deltage i stablings-, stuvnings-, af- eller pålæsningsoperationer.

Grunduddannelse togklargører

Niveau

Begynder

Varighed

3,8 uger

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan færdes i og omkring sporarealer under udvisning af agtpågivenhed, således at der ikke er fare for hverken egen person eller andre.

– Eleven er fortrolig med lokale instrukser vedr. rangering og togklargøring.

– Eleven kan virke som medhjælp ved rangeropgaver samt selvstændigt forestå rangerledelse under enkle forhold, på arealer der ikke er tilgængelig for offentlig færdsel og hvor der ikke samtidig foregår andre rangerbevægelser.

– Eleven kender de forskellige vogntypers opbygning og konstruktion og kan anvende den erhvervede viden som medhjælp ved almindelige eftersyn og vedligeholdelse i forbindelse med togklargøring.

– Eleven kan benævne de forskellige materieltyper ved rette litra samt forklare indretning og anvendelse.

– Eleven kender et sporskiftes opbygning og virkemåde og kan anvende denne viden i forbindelse med renholdelse og smøring.

– Eleven kan foretage et korrekt eftersyn samt aflåsning, med låsebolt, af et beskadiget sporskifte.

– Eleven kan, ud fra den erhvervede viden om sporskiftets virkemåde, deltage i sneberedskabet.

– Eleven udviser i praksis kendskab til de typiske arbejdsfunktioner, som kendetegner rangering og togklargøring.

Merit

Grundlæggende trafiksikkerhed jernbane AMU kode (er under udvikling)

Grundlæggende togklargøring jernbane AMU kode (er under udvikling)

Praktik-

regler

Eleven introduceres i virksomheden og præsenteres for virksomhedens arbejdsområder. Arbejdet tilrettelægges således, at eleven opnår et grundlæggende kendskab til virksomheden og dens forskellige arbejdsfunktioner.

 

Eleven kan nå fornøden oplæring har fundet sted udføre selvstændige arbejdsopgaver som rangerhjælper og rangerleder under enkle forhold.

 

Eleven deltager som medhjælp ved de normale eftersynsrutiner i forbindelse med togklargøring.

Internationale forhold og branchekendskab

Niveau

Rutine

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan tilegne sig og vurdere information om internationale forhold og branchekendskab, herunder til den internationale arbejdsdeling inden for egen branche og muligheder for at søge beskæftigelse i andre EU-lande.

– Eleven deltager i en studietur til udlandet, fortrinsvis inden for EU. Gennem studieturen og forarbejdet til denne skal eleven få indsigt i:

1. erhvervets fremtidsperspektiver og udviklingspotentialer,

2. arbejdsmetoder, teknologi og uddannelsesforhold, der afviger fra danske forhold,

3. andre og særegne kulturforhold.

Eleven udarbejder i samarbejde med andre en rapport om studieturen, som sendes til de enkelte elevers praktikvirksomhed og det faglige udvalg.

Elever, der ikke kan fremskaffe eller afholde de med studieturen særlige udgifter, skal af skolen fritages for deltagelse i studieturen. Disse elever skal i stedet deltage i anden form for undervisning efter skolens nærmere bestemmelser.

Praktik-

regler

Eleven informerer sin praktikvirksomhed om den indsigt, som eleven har opnået i relation til beskæftigelsesområdet og erhvervets udvikling.

Logistik, kvalitet og miljø for togklargørere

Niveau

Avanceret

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven har kendskab til transportlogistik og kender til arbejdsmiljø, miljø og kvalitet inden for togklargøringsområdet.

Praktik-

regler

Eleven varetage sit daglige arbejde ud fra sit kendskab til transportlogistik og kan selvstændigt anvende sit kendskab til arbejdsmiljø, miljø og kvalitet i forbindelse med sit arbejde som togklargører.

Køreuddannelse, kategori B

Niveau

 

Varighed

1,4 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven har sådan viden og indsigt, at vedkommende i henhold til Færdselsstyrelsens undervisningsplan til køreuddannelsen for kategori B kan føre og betjene køretøjer tilhørende denne køretøjskategori på en sikker og ansvarsbevidst måde samt erhverver kørekort kategori B.

Praktik-

regler

I det omfang det er muligt skal eleven lejlighedsvis have mulighed for at opnå rutine som fører af varevogn under 3500 kg.

Køreuddannelse, kategori C og hvidt kvalifikationsbevis

Niveau

 

Varighed

2,1 uger

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan gennem praktiske øvelser på et godkendt køreteknisk anlæg med forskellige vej- og friktionsforhold anvende korrekt styre-, bremse- og undvigeteknik.

– Eleven kan med baggrund i sit kendskab til bilens opbygning, virkemåde og kontrolsystemer, foretage drift- og færdselssikkerhedsmæssige eftersyn, samt afgøre om en planlagt kørsel er lovlig eller forsvarlig.

– Eleven kan udvise hensynsfuld adfærd i trafikken, herunder det særlige hensyn der skal udvises ved kørsel med store biler, herunder redegøre for statistiske oplysninger om hvor og hvorfor trafikuheld med denne kategori finder sted.

– Eleven erhverver kørekort kategori C, jf. Færdselsstyrelsens undervisningsplan samt erhverver hvidt kvalifikationsbevis til godstransport i henhold til gældende regler.

Merit

Kørekort kategori C erhvervet efter den 1.1. 1990 samt AMU uddannelsesplan »Hvidt kvalifikationsbevis«.

Surring/stuvning af gods

Niveau

Rutine

Varighed

0,4 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven har kendskab til kræfternes indvirkning på lastet gods under transport og det heraf følgende behov for lastsikring, og kan på denne baggrund udvælge og anvende det korrekte surringsmateriale, samt finde frem til den bedst egnede nedbindingsmåde.

– Eleven kan anvende lastbilens/påhængskøretøjets surringsudstyr i form af binderinge, kroge og andre surringsbeslag, i forbindelse med fastgørelsen af godset på køretøjet.

– Eleven kan identificere de mest almindelige emballageafmærkninger, og på baggrund heraf anvende den korrekte behandlings- og håndteringsmetode af forskellige godstyper.

– Eleven er i stand til at udføre simple opklodsninger og afstivninger på godstyper, som ud fra sikkerhedsmæssige årsager har behov herfor.

– Eleven kan udvælge og anvende det korrekte surringsmateriale til forskellige godstyper, samt vedligeholde og opbevare surringsgrejet i henhold til fabrikantens anvisninger eller andre gældende bestemmelser inden for området.

– Eleven kan læsse og surre køretøjet med forskellige godstyper på en sikker måde, og således at køretøjets tilladte akseltryk og tilladte totalvægt ikke overskrides.

– Eleven er i stand til at kunne udfylde nationale og internationale fragtbreve, herunder kunne redegøre for proceduren for evt. modtagelse af skadet gods.

– Eleven har kendskab til godsforsikringer og kan redegøre for, hvornår vognmand og chauffør er ansvarlig for godsets beskadigelse, samt hvilke foranstaltninger, der skal træffes over for kunden og forsikringsselskabet.

Målene bygger på den undervisning indenfor surring/stuvning af gods som eleven har fået på grundforløbet.

Merit

AMU uddannelsesplan »Surring - stuvning«, kode 03-60-00-00343

Ad § 13

Undervisningen i hovedforløbet omfatter 2,2 ugers bundne specialefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid samt supplerende mål og indhold:

Produktkendskab

Niveau

Begynder

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven har kendskab til typiske kundevendte produkter, og udviklingen af produkternes kvalitet inden for jernbaneområdet.

– Eleven har forståelse for det samspil mellem service, kvalitet og samarbejde, der kendetegner en moderne jernbanevirksomhed, der ønsker at servicere sine kunder på et for både kunden og virksomheden tilfredsstillende niveau

Personlig sikkerhed og miljø

Niveau

Rutine

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven handler selvstændigt og rigtigt i situationer, hvor der er optræk til eller er sket uheld ved omgangen med farlige stoffer

– Eleven kender RID-faresedlernes og fareetiketternes betydning.

– Eleven er orienteret om de almene egenskaber ved kemiske stoffer og materialer samt om den mulige risiko ved beskæftigelse med transport af farlige stoffer, herunder om uheld eller episoder ved jernbane- eller lastbilbefordring.

– Eleven efterlever det ansvar han/hun har for overholdelse af miljømålene og har forståelse for sammenhængen mellem holdninger, handlinger og miljøpåvirkninger.

Trafiksikkerhed

Niveau

Rutine

Varighed

1,0 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan samarbejde med andre om løsning af rangeropgaver, har forståelse for den sikkerhed og kvalitet dette samarbejde kræver ved løsning af arbejdsopgaver i forbindelse med rangering/togklargøring.

– Eleven kan på sikkerhedsmæssig korrekt måde forestå ledelse af rangeropgaver samt lede og fordele opgaver på rangerhold bestående af flere medarbejdere.

– Eleven genkender og kan forklare betydningen af hovedsignaler, dværgsignaler, sporskifte/sporspærresignaler, signaler på tog og køretøjer, mærker og håndsignaler anvendt i forbindelse med rangering og bremseprøver.

– Eleven kan foretage et korrekt eftersyn af toget, gengive bestemmelserne vedrørende anvendelse af vogne og sammenkobling af vogne i tog.

– Eleven kan afholde bremseprøve efter forskrifterne samt forklare bestemmelserne vedrørende bremser og fordeling af bremser i tog.

– Eleven kan foretage opslag i TIB med henblik på udfærdigelse og kontrol af bremseseddel.

– Eleven kan gengive bestemmelserne for befordring af vogne med farligt gods, i tog, samt genkende diverse faresedler, der har betydning for rangering/togklargøring.

– Eleven kan forklare og anvende rangerbestemmelserne vedrørende rangerlederens ansvar og pligter i forbindelse med rangering på stationer, stationsplads, havnebane og havneplads.

Merit

Grundlæggende trafiksikkerhed jernbane AMU-kode (er under udvikling)

Praktikregler

Eleven skal opnå rutine i forskellige former for rangering og adskillelse af tog, således at han/hun selvstændigt kan udføre rangeropgaver for rangerhold bestående af mere end en medarbejder

Ad § 14

Desuden indeholder hovedforløbet 6 ugers valgfri specialefag.

De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag med niveau, vejledende uddannelsestid samt mål og indhold: (se bilag 2)

De valgfri specialefag, hvad enten det er AMU-kurser eller EUD-moduler, kan placeres frit gennem hele uddannelsesforløbet, naturligvis ud fra hensyntagen til elevens forudsætninger, forudgående erfaring og progression i uddannelsen.

Det er meningen, at skolen gennem et net af samarbejdsaftaler med andre skoler og institutioner sikrer eleven og virksomheden et bredt valggrundlag. Der kan i den forbindelse også blive tale om at benytte skolehjem efter gældende regler.

Af hensyn til oprettelsen af hold, kan det blive nødvendigt at samle eleverne fra flere skoler.

Det er også muligt at sammensætte en række moduler til sammenhængende skoleperioder, fx for de obligatoriske dele af specialemodulerne. Det kan der af skolemiljømæssige årsager være megen fornuft i.

Det er meningen, at de tekniske skoler kan gennemføre undervisning for eleverne efter en AMU-uddannelsesplan, uden de af den grund får en egentlig AMU-godkendelse.

Hvis specialefagets mål opnås gennem at den ansvarlige skole skaffer en plads til eleven på et AMU-kursus, så deltager eleven stadig på erhvervsuddannelsen, selvom resten af deltagerne er normale AMU-kursister.

Ad § 16

Praktikvirksomheden udpeger en medarbejder, som følger elevens praktiske uddannelse. Virksomheden skal sikre, at eleven, specielt i den indledende del, er under sagkyndigt opsyn og modtager kyndig vejledning. Dette gælder også, når nye arbejdsfunktioner skal indøves senere i praktikuddannelsen.

Nødvendigheden af at efterleve de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj, køretøjer og maskiner, indskærpes over for eleven under praktikuddannelsen.

Ad § 18

For at styrke samspillet mellem skole og virksomhed får hver elev en uddannelsesbog, som følger eleven hele vejen igennem uddannelsen.

Der udarbejdes en uddannelsesplan for elevens praktiske oplæring i virksomheden. Her henvises i øvrigt til TUR's praktikvejledning til lageruddannelsen. I løbet af den praktiske uddannelse skal eleven have mulighed for at beskæftige sig med en række typiske opgaver og funktioner. TUR udarbejder nogle skemaer med disse opgaver og funktioner, som udfyldes af virksomheden og eleven og indsættes i uddannelsesbogen.

Det lokale uddannelsesudvalg for transportuddannelserne på skolen, har ansvaret for at samspillet mellem virksomheder og skole fungerer tilfredsstillende. Her er uddannelsesbogen et vigtigt værktøj. Endelig er en korrekt anvendt uddannelsesbog en forudsætning for, at der i sidste ende kan udstedes et svendebrev til eleven.

Uddannelsesbogen skal i begyndelsen af hver skoleperiode forevises skolen og underskrives af klasselæreren eller en af skolen udpeget person.

Hvis erhvervelse af et kørekort eller certifikat forudsætter opnåelse af rutine på et forudgående niveau, så er virksomheden ansvarlig for, at eleven opnår denne rutine. Det betyder fx, at hvis eleven skal erhverve kørekort til påhængsvogn, kategori E, så er det virksomhedens ansvar, at eleven forud har fået mulighed for at opnå rutine i kørsel med lastbil.

Praktikuddannelsen for VEUD som særligt tilrettelagt forløb.

Når nye kvalifikationer er erhvervet i skoleuddannelsen, skal den voksne elev i sin praktiske uddannelse have mulighed for at arbejde med disse kvalifikationer i videst muligt omfang, når praktikvirksomheden har funktioner, hvor disse kvalifikationer anvendes. Der vil typisk være tale om, at den voksne placeres i disse funktioner i perioder på 1 til 4 uger, hvis disse ikke indgår i den normale arbejdsfunktion for den voksne elev.

Praktikvirksomheden sørger for jobinstruktion og løbende praktisk oplæring i disse nye funktioner.

Det er Det Lokale Uddannelsesudvalg - LUU, som ud fra dette skal godkende praktikregler for hvert hold. Det forventes, at skolen som sekretariat for LUU udarbejder udkast til disse.

Ad §§ 21-25

Hensigten med svendeprøven er, at eleven demonstrerer sine færdigheder. Den afholdes med udgangspunkt i områdefag og obligatoriske specialefag. Prøven tilrettelægges, så eleven har mulighed for at inddrage områder fra sine valgfrie specialefag.

Svendeprøven kan evt. afvikles således, at en repræsentant fra virksomheden har mulighed for at deltage i svendeprøvens praktisk/mundtlige del, og at virksomheden har mulighed for at fremsende forslag til opgaver og særlige spørgsmål til eleven. Dette kan være en god hjælp for faglæreren, der ikke nødvendigvis har faglig indsigt indenfor alle de valgte moduler.

Til svendeprøven fremlægges den studietursrapport, som eleven har bidraget til.

Til den praktiske prøve udarbejdes et antal forskellige opgaver, som tildeles eleverne efter lodtrækning. Eleven må anvende undervisningsmaterialer, manualer og egne notater. Skolen stiller undervisningsmaterialer og anvendte manualer til rådighed. Prøven anses for færdig, når eleven melder klar, og alt anvendt udstyr atter er på plads.

I løbet af prøven skal eleven overfor faglæreren og censorerne redegøre for løsningen af sine opgaver. Dette sker i form af en løbende dialog mellem eleven, faglæreren og censorerne. Det samlede tidsforbrug for hver enkelt elevs redegørelse bør være mellem 15-30 minutter.

Uddannelsesstyrelsen, den 29. juli 2004

Roland Østerlund
direktør

/Margrethe Øhlenschlæger



Bilag 1

Togklargørervejledningen

Tabel 1

Togklargører

 

 

 

EUD

VEUD

Grundfag

Uger

uger

Samfundsfag E

3,0

1,8

Sundhed

1,0

0,5

Førstehjælp + brand

0,5

0,5

Informationsteknologi F

2,0

1,9

Dansk F

2,0

1,9

Naturfag F

2,0

1,9

Fremmedsprog F

2,0

2,0

Arbejdsmiljø

1,0

0,8

Produktudvikling, produktion og service

2,0

0,8

 

 

 

Områdefag

 

 

Køretøjets opbygning, vedligehold og motorlære

2,50

1,0

Introduktion til færdselslære

1,0

0,0

Surring/stuvning af gods og af-/pårigning

0,7

0,7

Intro til gaffeltruck

1,0

0,0

Intro til kranarbejde

0,6

0,0

Ny på lager

1,0

0

Ny i lastbilen

0,7

0,0

Introduktion til transport

5,0

0

 

 

 

Gaffeltruckcertifikat

1,1

1,0

Køreuddannelse B

1,4

1,4

Køreuddannelse C

1,5

1,5

Hvidt kvalifikationsbevis

0,6

0,6

Logistik, kvalitet og miljø for togklargørere

0,5

0,5

Surring og stuvning af gods

0,4

0,4

Grunduddannelse togklargører

3,8

3,8

Internationale forhold og branchekendskab

0,5

0,5

 

 

 

Specialefag

 

 

Specialefag, valg

6,0

6,0

Produktkendskab

0,6

0,6

Personlig sikkerhed og miljø

0,6

0,6

Trafiksikkerhed

1,0

1,0

 

 

 

 

 

 

Valgfag

 

 

 

 

 

Valgfag i alt

5,0

3,5

 

 

 

Skoleuger i alt

50,0

37,0

Tabel 2

AMU-merit i VEUD

 

Fagområde/

certifikat

Vejl. Timetal

i VEUD

Merit som

kan opnås

Gaffeltruck

40 timer

1 uge

Køreuddannelse B

40 timer

1 uge

Køreuddannelse C

55 timer

1,5 uge

Køreuddannelse C i

AMU-regi

 

55 timer

 

3,5 uger

Køreuddannelse E

33 timer

1 uge

Køreuddannelse E

i AMU-regi

 

33 timer

 

2 uger

Hvidt kvalifikations-

bevis

 

37 timer

 

1 uge

Farligt gods

54 timer

1,5 uge

Kran D

37 timer

1 uge

Kran E

37 timer

1 uge

Kran B

111 timer

3 uger

Kran C

52 timer

1,5 uge

Kran A

 

2 uger

Anhugning

 

1 uge

Tabel 2 angiver i første kolonne navnet på den branchespecifikke uddannelse, hvortil der ønskes merit.

I den anden kolonne angives den vejledende uddannelsestid der er afsat i VEUD med henblik på at opnå de beskrevne mål i uddannelsen. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det vejledende timetal i en række tilfælde afviger fra det timetal, der er gældende på EUD. Med andre ord er der allerede på forhånd tildelt merit. Denne merit beror på, at de voksne har mindst 1 års relevant branchebeskæftigelse inden uddannelsens start.

I den tredje kolonne angives den merit, der kan opnås på VEUD, når der foreligger dokumentation for, at de voksne har erhvervet kvalifikationerne på den nævnte branchespecifikke uddannelse.

I den sammenhæng skal skolerne være opmærksomme på, at certifikater og kørekort, der ikke er taget som en branchespecifik uddannelse, tildeles en mindre merit, end hvis det er taget i forbindelse med en arbejdsmarkedsuddannelse. Med andre ord gives der mindre merit for erhvervelse at kørekort C, hvis dette er taget ved en privat kørelærer eller ved militæret.

I tilfælde af at der til et og samme hold visiteres voksne, der har taget deres kørekort og certifikater under forskellige ordninger (AMU-kurser kontra private kørelærere/militær) bør den gruppe af voksne, som ikke har en AMU-uddannelse som minimum gennemføre uddannelsen til hvidt kvalifikationsbevis for på denne måde at få den samme merit som de øvrige.



Bilag 2

Valgfri specialefag for togklargører

Navn

Varighed

Type

Niveau

AMU-nummer1)

TUR-kurser

 

 

 

Baneområdet

 

 

 

Sikkerhedsmodul 2 (SR-2)

1,0

AMU

A

03 60 00 00280 02

Sikkerhed og Materielteknik jernbane

0,6

AMU

R

03 60 00 00281 03

Jernbanetransport af farligt gods

0,6

AMU

R

03 60 00 00282 03

Læssekonsulenten

1,0

AMU/FUP

R

03 60 00 00284

Supervisor for klargøring af godsvogne og kombimateriel

0,8

AMU

A

03 60 00 00283 02

Kranområdet

 

 

 

 

Lastbilmonterede kraner - certifikatgruppe D - med integreret anhugning

2,0

AMU

 

03 60 00 00191

Godstransport ad landevej

 

 

 

 

Kørsel med vogntog, kategori C/E

4,0

AMU

 

03 60 00 00317

Vejtransport af farligt gods i emballager og tanke over 3000 l

1,0

AMU

 

03 60 00 00553 03

Vejtransport af farligt gods - Recertificering - Stykgods/tank incl. kl. 7

0,4

AMU

 

03 60 00 00557 00

Energirigtig kørsel

0,6

AMU

R

03 60 00 00704 02

Energirigtig kørsel med erhvervskøretøjer under 3500 kg

0,4

AMU

R

03 60 00 00706 00

Tværgående kurser

 

 

 

Konfliktafværgelse - kundeservice

1,0

AMU

R

03 60 00 00360 01

Kundeservice

0,6

AMU

R

03 60 00 00361 01

Konfliktafværgelse

0,6

AMU

R

03 60 00 00362 01

Særlige EUD-moduler

 

 

 

Erhvervelse af kørekort, kategori C/E

2,0

EUD-modul

A

 

Handel, administration,

kommunikation og ledelse

 

 

 

Troljefører I

2,0

AMU

A

0493 00 08401 01

Entreprenørbranchens

uddannelser

 

 

 

Personlig miljøbevidsthed

1,0

AMU

R

02 12 50 05250 01

B - begynderniveau

R - rutineniveau

A – avanceretniveau

1) AMU-nummer er den kode AMU-uddannelsen havde før 1. januar 2004.

Baneområdet:

 

Sikkerhedmodul (SR-2)

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan:

1. Forestå ledelse af rangeropgaver på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis

2. Lede og fordele rangeropgaver på et rangerhold bestående af flere medarbejdere

3. Afholde bremseprøve efter forskrifterne

4. Genkende og forklare betydningen af hovedsignaler, dværgsignaler, sporskifte/sporspærresignaler, signaler på tog og køretøjer, mærker og håndsignaler anvendt i forbindelse med rangering og bremseprøver

5. Gengive bestemmelserne om henstående jernbanevogne og vogne der arbejdes under

6. Gengive bestemmelserne om opskæring af sporskifter, såvel centralsikrede som ikke centralsikrede

7. Foretage korrekt eftersyn og aflåsning af opskåret sporskifte

8. Gengive bestemmelserne vedr. anvendelse af vogne i tog samt sammenkobling af vogne

9. Forklare og fortolke bestemmelserne vedr. bremsernes fordeling og bremser i tog, herunder tog der befordrer eksplosive stoffer og genstande

10. Gengive bestemmelserne for befordring af vogne med RID-gods, samt genkende diverse faresedler, der har betydning for rangering

11. Foretage et korrekt eftersyn af toget jfr. sikkerhedsbestemmelserne

12. Foretage opslag i Tjenestekøreplanen samt Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger med henblik på udfærdigelse og kontrol af bremseseddel

13. Forklare og anvende rangerbestemmelserne vedr. rangerlederens ansvar og pligter i forbindelse med rangering på stationer, stationsplads, havnebane og havneplads

14. Gøre rede for bestemmelserne vedr. alarmering, underretning og bestilling af hjælp i forbindelse med uheld, brand, køreledningsnedfald og katastrofesituationer

15. Behandle en usædvanlig transport efter forskrifterne

Merit

AMUs uddannelsesplan, Sikkerhedmodul (SR-2), kursuskode 03 60 00 00280

 

Sikkerhed og materielteknik jernbane

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven har forståelse for den sikkerhed og kvalitet samt det samarbejde med andre, der kræves ved løsning af arbejdsopgaver i forbindelse med rangering/togklargøring.

Eleven kan på sikkerhedsmæssig korrekt måde lede rangeropgaver samt anvender foreskrevne sikkerheds- og rangerbestemmelserne vedrørende ansvar og pligter i forbindelse med rangering inden for eget beskæftigelses- og arbejdsområde.

Eleven har et sådant kendskab til materiellets opbygning og konstruktion, at han/hun kan benævne relevante komponenter ved navn samt beskrive deres funktion, formål og virkemåde.

Eleven kan foretage de korrekte tekniske, service- og sikkerhedsmæssige eftersyn ind- og udvendig af vognmateriel, tog og togsæt inden for eget beskæftigelses- og arbejdsområde.

Eleven kan med sikkerhed afgøre om en opdaget fejl eller mangel har betydning for driftsikkerheden, kan være til fare eller medføre tab eller beskadigelse.

Eleven kan træffe de rigtige foranstaltninger i forbindelse med kørestrømsafbrydelser samt ved nedfaldne køreledninger.

Eleven kan træffe med sikkerhed afgørelse om, hvordan fejlbehæftet materiel skal behandles, beklæbes, indmeldes i relevante systemer, stoppes eller evt. fortsætte med en begrænsning i anvendelse eller hastighed.

Eleven kan udskifte relevante komponenter på materiellet.

Eleven kan foretage et korrekt eftersyn og aflåsning af et opskåret sporskifte samt gengive bestemmelserne vedr. opskæring af centralsikrede sporskifter.

Eleven kan foretage opslag i relevante hjælpemidler med henblik på udfærdigelse og kontrol af bremseseddel samt forklare vigtigheden at korrekt inddatering af data i relevante systemer for udskrivelse af korrekt udfyldt bremseseddel.

Merit

AMUs uddannelsesplan, Sikkerhed og Materielteknik jernbane, kode 03 60 00 00281

 

 

Jernbanetransport af farligt gods

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven har et grundlæggende kendskab til opbygningen af RID A, herunder specielt inddelingen i fareklasser, punkter og bogstaver, sammenhængen mellem UN-numre (herunder n.o.s.-betegnelser (not otherwise specified)) og stofnavn.

– Eleven kan finde et stofs klassifikation ud fra stofnavn eller UN-nummer.

– Eleven kan anvende RID-A´s bestemmelser ved kontrol af fragtbreve, og de kan afgøre om de i fragtbrevet opgivne oplysninger stemmer overens med hinanden.

– Eleven kan ud fra de oplysninger, der forefindes i fragtbrevet, afmærke og kontrollere om evt. fareafmærkning er i overensstemmelse med RID-A's bestemmelser

– Eleven kan anvende reglerne for sampakning vedr. stykgods og reglerne for samlæsning vedr. stykgods og vognladninger.(10%)

– Eleven kan udvise et fornuftigt reaktionsmønster i tilfælde af uheld, udslip mv.

– Eleven får kendskab til reglerne bag rangering og klargøring, herunder 10 - punkts checkprogram, for transport af vogne læsset med farligt gods.

– Eleven har indblik i GTS i forbindelse med transport af farligt gods og orienteres om anvendelsen af andre konventioner vedr. transport af farligt gods.

Merit

AMUs uddannelsesplan Jernbanetransport af farligt gods, kode 03 60 00 00282

 

 

Læssekonsulent

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan anvende bestemmelserne i RIV, vedrørende læsning af godsvogne, med vægt på følgende:

1. Transportpåvirkninger på godset.

2. Vognenes lastgrænser.

3. Læsseprofiler og indskrænkninger heraf

4. Midler til sikring af læsset.

5. Læssemåder og sikring af læsset.

– Eleven kan anvende bestemmelserne om inddelingen af jernbanerne i strækningsklasser i henhold til RIV bilag 2, bind 2.

– Eleven kan anvende bestemmelserne i RIV, med særlig vægt på transport af:

6. Metalprodukter

7. Skovbrugsprodukter

8. Papirprodukter

9. Sten- og byggematerialer

– Eleven kan udfra RIV's læsseprofiltabeller samt UT-koordinatskema foretage opmåling og kontrol af, om en transport er udover læsseprofilet. Vedkommende kan anvende sin viden om givne særlige betingelser for gennemførelse af sådanne transporter.

– Eleven kan målrettet eftersøge mangler og fejl ved læs med særlig vægt på forskydninger af læs, overlæs, skævlæsning, mangler ved presenning, overlæs, overskridelse af profil og overskridelse af metervægt. Eleven kender UIC fejlklasserne 1 til 5 og deres betydning og kan anvende disse.

– Eleven kan rådgive og vejlede såvel kolleger som kunder vedrørende læssebestemmelser og metoder, herunder godkende læssede vogne fra kunder såvel inden som efter at vognene er indsat i tog. (godsvognseftersyn 3 og 4)

– Eleven kan foretage indmeldinger i relevante edb-systemer (f.eks. GTS GodsTransportSystemet) ved uregelmæssigheder ved læs. Eleven kender til de seneste nyskabelser inden for læssebestemmelser/-teknik, og har endvidere overblik over udviklingen inden for indenlandsk og international transport af gods på jernbane.

Merit

AMUs uddannelsesplan Læssekonsulent, kode 03 60 00 00284

 

 

Supervisor for klargøring af godsvogne og kombimateriel

Varighed

0,8 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan anvende bestemmelserne i Mangelkataloget (Den Internationale Jernbaneunions (UIC's) Merkblatt 579.2) om et teknisk og sikkerhedseftersyn af godsvogne:

1. når godsvognen er aflæsset af kunden (Godsvognseftersyn 1)

2. inden den tomme vogn leveres til kunden (Godsvognseftersyn 2)

3. ved eftersyn og klargøring af vognen efter at den er læsset af kunden og inden den indsættes i tog (Godsvognseftersyn 3)

4. ved eftersyn af vognen når den er indsat i tog (Godsvognseftersyn 4)

– Eleven kan tage bestemmelse om materiel i kombitrafik opfylder gældende sikkerhedsbestemmelser for at blive transporteret på jernbanevogne.

– Eleven kan vurdere rækkevidden og konsekvenserne af tekniske defekter på godsvogne og kombimateriel i relation til driftssikkerheden og vedkommende kender UIC fejlklasserne 1 til 5 og deres betydning.

– Eleven har overblik over og kan anvende relevant instruktionsstof om tekniske og sikkerhedsmæssige eftersyn af godsvogne og materiel i kombitrafik samt om vognpåskrifter og deres betydning.

– Eleven kan rådgive og vejlede kolleger om betydningen af påskrifter på godsvognsmateriellet og i spørgsmål om teknisk- og sikkerhedseftersyn af godsvogne og kombimateriel.

– Eleven kan anvende rigtige meldesedler ved observerede fejl/uregelmæssighed ved godsvogne og kombimateriel og foretage relevante indmeldinger i GTS.

– Eleven har overblik over de seneste nyskabelser inden for godsvognsmateriel. Vedkommende har endvidere kendskab til udviklingen inden for indenlandsk og international transport af gods på jernbane. Endelig har Eleven forståelse for vigtigheden af at skabe og udbygge faglige netværk inden for området.

Merit

AMUs uddannelsesplan Supervisor for klargøring af godsvogne og kombimateriel, kode 03 60 00 00283

Kranområdet:

 

Lastbilmonterede kraner - certifikatgruppe D - med integreret anhugning

Varighed

2 uger

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan foretage korrekt lodret løft, og afsætning af byrder anhugget med almindeligt forekommende grej, herunder konstatere tyngdepunkt og foretage anhugning ud fra et stabilitetshensyn.

– Eleven kan fungere som operatør, kranfører, signalmand og anhugger, og kan dirigere ved hjælp af gældende standardtegn.

– Eleven kan kommunikere klart og entydigt ved hjælp af radiokommunikation, samt gennemføre korrekt løft, og vandret transport af gods med gulvbetjente kraner.

– Eleven er i stand til at benytte gods og grej, og kan foretage sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning af glatte, lange og komplicerede byrder. Eleven kan herunder tage hensyn til skarpe kanter, skridningseffekt, løst gods og løse genstande.

– Eleven kan identificere væsentlige risikomomenter i anhugnings- og transportprocessen, og er motiveret for at tage hensyn til ergonomiske forhold i sin arbejdssituation.

– Eleven kan redegøre for korrekt anvendelse og opbevaring af almindeligt forekommende anhugningsgrej, herunder SWL-mærkning og gældende regler for stropbelastninger, sikkerhedsfaktorer samt kassationsgrænser. (Ved almindeligt anhugningsgrej forstås snoede og flettede ståltove, samt fibertovværk, bændler og båndstropper, og kroge, ringe, kæder, sjækler, løftebeslag og brancherettet specialgrej).

– Eleven kan redegøre for den principielle opbygning af de forskellige krantyper, samt gældende certifikatregler.

– Eleven kan foretage korrekt afprøvning af kranens funktioner og virkemåde, herunder vurdere om kranens brugstilstand er forsvarlig.

– Eleven kan planlægge og udføre almindeligt forekommende kranarbejde, herunder enkle montageopgaver, og motiveres til at udvise sikker adfærd under arbejdet, således at uheld undgås.

– Eleven kan aflæse de almindeligt forekommende lastdiagrammer korrekt.

– Eleven kan opstille lastbilmonterede kraner korrekt med særlig hensyntagen til underlagets beskaffenhed, samt de stabilitetsmæssige forhold, som kan forårsage, at kranen vælter. Endvidere er

– Eleven i stand til, efter virksomhedsinstruktion, at af- og påmontere bagmonterede kraner.

– Eleven kan vurdere almindeligt forekommende godstyper korrekt mht. vægt, volumen og sårbarhed, og kan efterfølgende udvælge korrekt anhugningsmetode og -grej i den givne situation.

– Eleven kan udregne korrekt vægtfordeling, vælge det korrekte grej og udstyr, samt foretage korrekt sikkerhedsmæssig kommunikation i forbindelse med samløft af kraner.

– Eleven kan, efter teoretisk indlæring og praktiske øvelser, foretage samløft og montageopgaver med kraner.

– Med udgangspunkt i instruktionsbøger, kranjournal samt leverandøranvisninger, kan eleven foretage daglige check og vedligeholdelsesfunktioner af kran og anhugningsgrej.

– Med henblik på udfyldelse af kranjournal, kan eleven tolke de væsentligste områder i bekendtgørelse nr. 1101,

1. 8 vedr. mærkning af kraner.

2. 11 og 14 vedr. reparationer og vedligeholdelse.

3. 13, 14 og 16 vedr. prøvebelastning og anmeldelse.

4. 22 vedr. 12 måneders eftersyn af kraner.

– Eleven kan dirigere krantransport ved hjælp af håndsignaler, samt selv betjene kranen iht. håndsignalet, herunder reagere hurtigt ved »hurtigt stop« fra tredje mand.

– Eleven kan forklare, hvorledes kranens hydrauliksystem grundlæggende er opbygget, og kan redegøre for de vigtigste ventilers virkemåde og funktion.

– Kranarbejde er typisk servicearbejde med direkte kundekontakt. Eleven kan kommunikere med kunder, og kan tolke vigtige signaler, samt afgive klare og præcise ordrer i forbindelse med de praktiske opgaver, således at opgaven kan løses på den korteste tid og under størst mulig sikkerhed for personer, gods og materiel.

– Eleven har løst de stillede certifikatprøver, inden for de givne rammer jvf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 509 og vejledning for afholdelse af certifikatprøve, herunder censorvejledning.

Merit

AMUs uddannelsesplan Lastbilmonterede kraner - certifikatgruppe D - med integreret anhugning, kode: 03 60 00 00191 03

Godstransport ad landevej:

 

Kørsel med vogntog, kategori C/E

Varighed

4 uger

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan bestå køreprøven til kørekort, kategori C/E, ved at opfylde kravene i Færdselsstyrelsens undervisningsplan for køreuddannelse til kategori E.

– Eleven kan, på baggrund af sit kendskab til såvel bilens som påhængskøretøjets opbygning, indretning, udstyr og funktioner, foretage de lovbefalede eftersyn og kontrol af køretøjerne. Endvidere kan Eleven udføre forebyggende vedligeholdelse, herunder elementær fejlfinding, samt udbedre mindre driftsfejl.

– Eleven kan vurdere fejl og mangler på køretøjerne, og på denne baggrund udfærdige fejlmeldinger til værksted.

– Eleven kan betjene køretøjet på en forsvarlig måde under udførelse af de forskellige manøvrer, samt udføre en økonomisk og energirigtig kørsel. Endvidere kan Eleven betjene køretøjet på en sådan måde, at vedkommende er i stand til at bestå en køreprøve i henhold til kravene i Færdselsstyrelsens undervisningsplan til kategori C/E.

– Eleven kan undersøge hvilke regler og lovbestemmelser, der er gældende for køretøjets udstyr, og kontrollere om det er i lovligt/forsvarligt stand. Eleven kan endvidere, på baggrund af de på køretøjet værende kontrolsystemer og funktioner, afgøre, om den igangværende eller påtænkte kørsel er lovlig og forsvarlig.

– Eleven er i stand til, at opfylde Trafikministeriets krav i henhold til bekendtgørelse om kørekort til kategori E. Endvidere er Eleven i stand til at vurdere færdselsregler og lovbestemmelser, samt egne og andre trafikanters adfærd, og kan på denne baggrund udføre en sikker og forsvarlig kørsel.

– Eleven kan læsse et køretøj forsvarligt med hensyn til godsets art, vægt og dimensioner, herunder stuve og surre godset korrekt, således at der ikke opstår skader som følge af transporten.

– Eleven kan med nogen sikkerhed betjene forskellige former for specialudstyr, fx sættelad, tippelad, hydraulisk kran, kølevogn, tankkøretøjer etc. Eleven kan endvidere udpege og genkende forskellige former for køretøjer, der anvendes til kørsel med specialgods/-maskiner.

– Eleven kan genkende og anvende de for en international godstransport i Norden og EU nødvendige transportdokumenter og -papirer, der vedrører køretøjet, godset og chaufføren.

– Eleven kan udføre en korrekt til- og frakobling af såvel et påhængsvogns- som et sættevognstog, samt foretage kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af de forskellige koblingsdele.

– Eleven kan foretage en lige bakning, samt med nogen præcision bakke både højre og venstre om, og rette vogntoget op igen med såvel påhængs- som sættevogn . Ved baglæns kørsel er Eleven endvidere i stand til at vurdere vogntogets længde, og foretage målbremsning.

– Eleven kan, på baggrund af sit kendskab til grundlæggende kørselsdynamiske forhold, der har indflydelse på kørsel med vogntog, tilpasse hastighed, styring og bremsning efter de aktuelle forhold.

– Eleven er i stand til, gennem praktiske øvelser på et køreteknisk anlæg med forskellige vej- og friktionsforhold, at anvende korrekt styre-, bremse- og undvigeteknik ved kørsel med bil tilkoblet såvel stor påhængsvogn som sættevogn.

– Eleven kan, på baggrund af sit kendskab til transportlogistik, selvstændigt planlægge en national transport, herunder foretage en effektiv ruteplanlægning, samt kunne udfylde og anvende de for køretøjet, chaufføren og godset nødvendige papirer.

– Eleven kan, på baggrund af sit kendskab til forskellige kommunikationssystemer, som anvendes inden for godstransport, herunder NMT og GSM mobiltelefonsystemer, deres virkemåde og forskelligheder (analog-digital-teknik), forstå systemernes betydning, og deres betydning for afviklingen af transporter.

– Eleven kan, på baggrund af sit kendskab til:

1. Satellitkommunikationssystemer.

2. Positioneringssystemer, baseret på satellitter placeret geostationært.

3. EDI elektronisk dataoverførsel mellem virksomheder, offentlige myndigheder og institutioners computere,

4. Forberede og afvikle transporter ved hjælp af disse kommunikations- og datasystemer, efter at have modtaget den specifikke systeminstruktion.

– Eleven har opnået forståelse for den skriftlige og mundtlige kommunikations betydning, og bliver i stand til at gennemføre lettere dokument- og informationsbehandling ved anvendelse af kommunikationsteknologi.

– Eleven kan selvstændigt planlægge en international godstransport i EU og Norden ved at anvende en Pc'ers brugerprogrammel til:

5. Ruteplanlægge en international transport.

6. Udfylde og udskrive de nødvendige dokumenter til køretøjet, godset og chaufføren.

7. Planlægge turen under hensyntagen til reglerne om køre-/hviletid.

Merit

AMUs uddannelsesplan Kørsel med vogntog, kategori C/E, kode 03 60 00 00317

 

 

Vejtransport af farligt gods i emballager og tanke over 3000 liter

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan anvende de gældende sikkerhedskort, herunder det personlige beskyttelsesudstyr, og har kendskab til brug af pulverslukkere. Hvis uheld eller ulykke indtræffer, skal eleven kunne foretage en hurtig og korrekt alarmering samt afspærring af uheldsstedet, og forhindre skadevirkninger på mennesker og miljø, uden dog at bringe sig selv i fare.

– Eleven er bekendt med og kunne redegøre for den særlige køreteknik, der er gældende for kørsel med tankvogn og tankcontainer.

– Eleven kan foretage en:

1. Definition af stoffernes vigtigste faretyper og særlige egenskaber.

2. Definition af de særlige risici i forbindelse med eksplosive og pyrotekniske stoffer og genstande.

3. Kontrol af om transportdokumenter og sikkerhedskort indeholder tilstrækkelige oplysninger om det farlige gods, før en transport påbegyndes.

4. Kontrol af faresedler på emballager.

5. Kontrol af emballage for defekter/skader.

6. Kontrol af om godset er over eller under frimængden.

7. Korrekt afmærkning af køretøjer, der anvendes til transport af emballerede farlige stoffer.

8. Korrekt sammenlæsning af farlige stoffer, i henhold til faresedler.

9. Korrekt sammenlæsning af stoffer og genstande hørende til klasse 1, i henhold til forenelighedsgruppebogstaver på faresedler.

10. Korrekt håndtering og stuvning af kolli i forbindelse med af- og pålæsning.

– Eleven har kendskab til og kan redegøre for:

11. Hvorledes tankkøretøjer reagerer under kørsel på grund af ladningens bevægelser.

12. Specifikke krav om fastgørelse af tankcontainere til køretøjer.

13. En generel teoretisk viden om de forskellige lastnings- og aflæsningssystemer, der anvendes ved tankvognstransport.

14. De særlige bestemmelser, der finder anvendelse på brugen af tankkøretøjer, herunder godkendelsesattester, godkendelsesmærkning, afmærkning og faresedler mv.

– Det skal fremgå af enhver af elevens ovennævnte handlinger, at vedkommende er klar over grænsen mellem eget og andres ansvar og pligter, og at vedkommende er i stand til at påpege evt. fejl og mangler.

– Ved en uheldsøvelse kan eleven demonstrere en sikker og faglig korrekt optræden under alle faser, og herunder bl.a. kunne foretage en hurtig og korrekt alarmering samt afspærring af uheldsstedet, og have kendskab til brug af pulverslukker.

– Eleven har:

15. Viden om miljøbeskyttelse i forbindelse med kontrol med overførsel af farligt affald.

16. Kendskab til formålet med og betjening af det tekniske udstyr på køretøjer.

17. Generel viden om privatretsligt ansvar i forbindelse med transport af farligt gods.

18. Information om transportvirksomhed, der involverer flere transportformer, herunder også, hvornår der skal medbringes et containerpakkecertifikat (multimodal transport).

Merit

AMUs kursus Vejtransport af farligt gods i emballager og tanke over 3000 liter, kode: 03 60 00 00553 03

 

 

Vejtransport af farligt gods - Recertificering - Stykgods/tank incl. kl. 7

Varighed

0,4 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan i henhold til nationale og internationale love og bestemmelser:

1. Redegøre for fareklasser, som det farlige gods inddeles i, herunder forstår de farlige egenskaber stofferne i de enkelte klasser har.

2. For klasse l, eksplosive stoffer og genstande, skal Eleven kunne redegøre for klassens særlige opbygning, herunder for faretyper i den enkelte underklasse, samt redegøre for forenelighedsgrupper.

3. For klasse 7, radioaktive stoffer og genstande, skal eleven kunne redegøre for klassens særlige opbygning, herunder om forskellene på alfa-, beta- og gammastråling.

4. Kontrollere om transportdokumenter og skriftlige anvisninger (sikkerhedskort) indeholder de lovmæssige oplysninger om det transporterede gods, og om dokumenter er samstemmende, og ikke indeholder åbenlyse fejl.

5. Såfremt der er tale om en vejtransport af en stor container med farligt gods som efterfølgende skal med skib, skal Eleven tillige kunne kontrollere den medfølgende containerpakkeattest.

6. Kontrollere at faresedler på emballager er i overensstemmelse med oplysninger i sikkerhedskort og transportdokumenter.

7. Kontrollere at faresedler og faretavler på tanke/tankcontainere er i overensstemmelse med oplysninger i sikkerhedskort og transportdokumenter.

8. Udføre beregninger i henhold til randnr. 10.011 af hensyn til respektive regler og undtagelser i konventionens bilag B.

9. Redegøre for korrekt samlæsning af farlige stoffer i henhold til faresedlerne.

10. For klasse 1, eksplosive stoffer og genstande, skal Eleven tillige kunne beregne, hvilken køretøjstype transporten skal gennemføres med, samt kunne foretage en gennemgang af de særlige krav vedrørende sammenlæsning af klasse1, eksplosive stoffer og genstande, i henhold til forenelighedsgruppe.

11. Redegøre for korrekt håndtering og stuvning af kolli i forbindelse med af- og pålæsning.

12. Redegøre for korrekt afmærkning af køretøjer, der anvendes til transport af kolli indeholdende farligt gods.

13. Redegøre for, hvordan køretøjer med tanke eller tankcontainere reagerer under kørsel, som følge af ladningens bevægelser.

14. Redegøre for korrekt afmærkning af køretøjer, der anvendes til transport af farlige stoffer i tankvogne og tankcontainere.

15. Redegøre for indhold, og kontrol af køretøjers godkendelsesattester og tillige tankcontaineres mærkeplade for kontrol og godkendelse.

– Under udførelsen af transporten, kan eleven anvende de gældende sikkerhedskort, herunder anvende det personlige beskyttelsesudstyr. Hvis uheld eller ulykke indtræffer, kan eleven foretage korrekt alarmering samt afspærring af uheldsstedet, og forhindre skadepåvirkninger på mennesker og miljø, uden dog at bringe sig selv i fare.

– Det skal fremgå af enhver af elevens ovennævnte handlinger, at vedkommende er klar over grænsen mellem eget og andres ansvar og pligter, og at vedkommende er i stand til at påpege fejl og mangler.

– Eleven har desuden efter gennemførelsen af recertificeringskurset, bragt sin viden ajour med hensyn til de relevante tekniske, juridiske og stofrelaterede udviklinger inden for følgende områder:

16. Miljøbeskyttelse i forbindelse med kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald.

17. Formålet med betjening af det tekniske udstyr på køretøjer.

18. Straffe- og privatretsligt ansvar ved transport af farligt gods.

19. Transport, der involverer flere transportformer (multimodal transport).

Merit

AMUs uddannelsesplan Vejtransport af farligt gods - Recertificering - Stykgods/tank incl. Kl.7, kode 03 60 00 00557

 

 

Energirigtig kørsel

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan:

1. Redegøre for de stoffer, der udledes gennem motorens udstødning, herunder

2. Stoffernes skadelige indflydelse på miljøet og helbredet.

3. Definere de faktorer, som henholdsvis fremmer og hæmmer stress.

4. Definere, på grundlag af sit kendskab til elementerne, der indgår i en defensiv køremåde, og hvilken indflydelse det har på chaufføren og det personlige arbejdsmiljø, hvorledes økonomisk og energirigtig kørsel bør foretages.

5. På grundlag af sit kendskab til de faktorer ved køretøjets opbygning, som har indflydelse på brændstofforbruget, udvælge og anvende den mest korrekte køremåde i forhold til det aktuelle køretøj.

6. Under den praktiske kørsel med brændstofindikator, demonstrere en defensiv køremåde, herunder udnytte køretøjets bevægelsesenergi.

7. Under den praktiske kørsel med brændstofindikator, anvende en korrekt køremåde, som ud fra motorens omdrejningstæller giver den bedste udnyttelse af brændstoffet, den bedste trækkraft og det laveste brændstofforbrug.

Merit

AMUs kursus Energirigtig kørsel, kode: 03 60 00 00704 02

 

 

Energirigtig kørsel med erhvervskøretøjer under 3500 kg

Varighed

0,4 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven kan, på baggrund af den opnåede viden om energirigtig kørsel med bil under 3.500 kg., anvende en korrekt køremåde, som ud fra bilens omdrejningstæller eller motorkarakteristik, giver den bedste udnyttelse af brændstoffet, den bedste trækkraft, og det laveste brændstofforbrug samt miljøbelastning.

– Eleven er i stand til, gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser, at handle hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer, under anvendelse af korrekt styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik.

– Målet med den teoretiske undervisning i kørselsdynamik er, at eleven, med baggrund i den opnåede viden, kan vurdere og bedømme følgende køretekniske og mekaniske/fysiske faktorer:

1. Hastighedens betydning for bevægelsesenergien og centrifugalkraften.

2. Bevægelsesenergiens indflydelse på bremselængden.

3. Friktionens betydning under opbremsning, ved kørsel i sving, ved op- og nedgearing.

4. Centrifugalkraftens indflydelse på kørestabiliteten under svingning, ved vognbaneskift og undvigemanøvre.

5. Over- og understyring samt de faktorer, der har indflydelse herpå, fx belæsning, affjedring, dækmontering og dæktryk.

6. Tyngdepunktsplaceringens indflydelse på køresikkerheden, krængning i sving, tyngdepunktsforskydning under opbremsning i tørt og glat føre.

7. Betydningen af korrekt justerede bremser og korrekt justeret lastafhængig bremseventil til bagakslen.

– Inden gennemførelsen af den praktiske køreteknik, har eleven gennemgået gældende sikkerhedsregler for køreteknisk undervisning, således at vedkommende kan anvende den erhvervede viden i forbindelse med afvikling af den køretekniske træning.

– Eleven kan igennem den praktiske undervisning vurdere vej-, vejr- og trafikforhold og, med baggrund i den erhvervede viden, bliver i stand til at vurdere de risici, der er ved kørsel med lastede erhvervskøretøjer under 3.500 kg.

– Eleven kan ved gennemførelse af nedennævnte øvelser anvende korrekt styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik og derved reagerer hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer.

Merit

AMUs uddannelsesplan Energirigtig kørsel med erhvervskøretøjer under 3500 kg, kode: 03 60 00 00706

Tværgående kurser:

 

Konflikthåndtering - kundeservice

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan:

1. I praksis anvende servicebegrebet og konfliktafværgelsesteknikker som et naturligt element ved den direkte kundekontakt.

2. Skelne mellem saglig og serviceorienteret adfærd, og mellem konfliktdæmpende og konfliktfremmende adfærd (effektiv- og ineffektiv kommunikation).

3. Anvende værktøjer til afværgelse af situationer, der ved en forkert eller uhensigtsmæssig adfærd, kan optrappe en tilspidset situation til en egentlig konflikt.

4. Skelne mellem forskellige kundeadfærdsmønstre, der hver især kræver forskellig opmærksomhed og serviceniveau.

5. Som firmaansat med en formuleret firmapolitik om kundeservice, anvende denne i overensstemmelse med den kompetence vedkommende er tildelt.

6. Som firmaansat, hvor der findes en procedure ved konflikter/vold anvende denne i overensstemmelse med reglerne.

7. Med baggrund i naturlige følger efter konflikt- og voldssituationer, udvise forståelse for krisesituationer.

8. Reagere mod uhensigtsmæssigt stress.

Merit

AMUs kursus Konflikthåndtering - kundeservice, kode: 03 60 00 00360 01

 

 

Konflikthåndtering

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan:

1. Skelne mellem effektiv- og ineffektiv kommunikation (adfærd).

2. Anvende teknikker til håndtering af konflikt- og voldssituationer med baggrund i menneskers psykologiske spil og roller.

3. Være afklaret om egne roller og adfærd.

4. Med baggrund i naturlige følger efter konflikt- og voldssituationer, udvise forståelse for krisesituationer.

5. Reagere mod uhensigtsmæssig stress.

Merit

AMUs kursus Konflikthåndtering, kode: 03 60 00 00362 01

 

 

Kundeservice

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven kan:

1. I praksis anvende servicebegrebet og de faktorer, der gør sig gældende som et naturligt element af elevens adfærd ved den direkte kontakt med kunderne.

2. Skelne mellem de mangeartede kundeadfærd, og at hver adfærd kræver sin opmærksomhed og serviceniveau.

3. Yde en kompetent og værdig service over for særlige kundekategorier som fx fysisk handicappede.

4. Anvende almindelige salgspsykologiske metoder.

5. Som firmaansat med en formuleret firmapolitik om kundeservice, anvende denne i overensstemmelse med den kompetence vedkommende er tildelt.

Merit

AMUs kursus Kundeservice, kode: 03 60 00 00361 01

Særlige EUD-moduler:

 

Erhvervelse af kørekort, kategori C samt hvidt kvalifikationsbevis

Varighed

2 uger

Mål og øvrige rammer

– Eleven erhverver kørekort, kategori C og kvalifikationsbevis i henhold til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervelse af kørekort og 930.

Merit

Særligt EUD-modul

Handel, administration, kommunikation og ledelse:

 

Troljefører I

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

– Eleven har gennem teori og øvelseskørsel en sådan færdighed i kørsel med motortroljer, at de selvstændigt kan virke som Troljefører på en drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

– Eleven kan under gennemførelsen af de praktiske kørelektioner betjene troljerne på en sådan måde, at den mest økonomiske køremåde fremmes.

Troljens opbygning:

– Eleven besidder et sådant kendskab til 10 og 20 tons troljernes opbygning, indretning, udstyr og funktioner, at vedkommende kan udføre de daglige eftersyn og foretage elementær forebyggende vedligeholdelse samt kunne foretage drifts- og sikkerhedsmæssige eftersyn i henhold til gældende bestemmelser.

– Endvidere er eleven med baggrund i det opnåede kendskab til troljernes opbygning mv. i stand til at indrapportere og/eller udfærdige fejl- meldinger til værksted.

– Eleven kan konstatere elementære fejl på troljerne og under troljeværkstedets vejledning foretage mindre nødreparationer på troljerne.

Troljens bremsesystemer:

– Eleven kan selvstændigt betjene troljens forskellige bremsesystemer, samt kontrollere og afprøve troljens bremsesystemer, med og bremsesystemer, med og uden tilkoblede vogne, herunder klargøre til bugsering.

Troljens journaler, attester:

– Eleven kan selvstændigt anvende belastningstabel og udfylde fejlmeldingsskemaer og holde kranens og troljens journaler ajour, samt kontrollere kortslutningsattesten.

Praktiske køreøvelser:

– Eleven kan selvstændigt føre 10 og 20 tons troljerne.

Merit

AMUs uddannelsesplan Troljefører I, kode 0493 00 08401 01

Byggeri, anlæg og industri:

 

Personlig miljøbevidsthed

Varighed

1 uge

Mål og øvrige rammer

Eleven har indsigt i følgende tre områder:

– Miljøfaglig baggrundsviden: stofkredsløb i naturen, overordnede miljøproblemer (ex. Drivhuseffekt, vandforurening, forurening af atmosfæren, affaldsproblemer), miljølovgivning.

– Sociale/psykologiske mekanismer: samarbejde, organisering, omstillingsprocesser, håndtering af psykologiske barrierer, motivation.

– Miljøarbejdets struktur: personlige handlemuligheder, virksomhedens handlemuligheder, forebyggende miljøarbejde, kort- og langsigtede handlingsplaner.

Merit

AMU kursus kode: 02-12-50-05250-01