Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
Bilag 10
Bilag 11
Bilag 12
Bilag 13
Bilag 14
Bilag 15
Bilag 16
Bilag 17
Bilag 18
Bilag 19
Bilag 20
Bilag 21
Bilag 22
Bilag 23
Bilag 24
Bilag 25
Bilag 26
Bilag 27
Bilag 28
Bilag 29
Bilag 30
Bilag 31
Bilag 32
Bilag 33
Bilag 34
Bilag 35
Bilag 36
Bilag 37
Bilag 38
Bilag 39
Bilag 40
Bilag 41
Bilag 42
Bilag 43
Bilag 44
Bilag 45
Bilag 46
Bilag 47
Bilag 48
Bilag 49
Bilag 50
Bilag 51
Bilag 52
Bilag 53
Bilag 54
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

(stx-bekendtgørelsen)

 

I medfør af § 13, stk. 3 og 6, § 15, stk. 4, § 18, stk. 3, § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, § 29, § 30, § 38, stk. 2, § 39, stk. 1 og 2, § 40, stk. 3, § 41, stk. 3, § 42, stk. 2, og § 46, stk. 3, i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) fastsættes følgende:

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1. Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 2. Uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende og studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne gennemføre videregående uddannelse.

§ 3. Studenterkursus, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, er en komprimeret, 2-årig uddannelse, der udgør en helhed og afsluttes med den nationale studentereksamen, som er nævnt i § 1, stk. 1, og § 2. Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse.

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og omfang

§ 4. Studentereksamen kan opnås som

1) en samlet studentereksamen efter et 3-årigt, eventuelt 4-årigt, uddannelsesforløb eller et 2-årigt studenterkursusforløb.

2) en enkeltfagsstudentereksamen, der sammensættes af prøvekarakterer i alle obligato riske fag, valgf ag, en prøve i almen studieforberedelse og en projektprøve.

§ 5. I både det 3-årige uddannelsesforløb og i de særligt tilrettelagte 4-årige forløb er uddannelsestiden mindst 2470 timer á 60 minutter.

Stk. 2. I det 2-årige studenterkursusforløb er uddannelsestiden mindst 1745 timer á 60 minutter.

Stk. 3. For elever, der har fået godkendt merit efter reglerne herom, kan skolen tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under henholdsvis 2470 og 1745 timer.

Stk. 4. Uddannelsen omfatter 25 eller i de af § 22, stk. 2 og 3, omfattede tilfælde 26 blokke. En blok svarer til et fag på C-niveau eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau, henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til 2 blokke, og fag på A-niveau svarer til 3 blokke.

Stk. 5. Den enkelte elevs forløb kan efter elevens ønske omfatte yderligere 1 eller 2 blokke, hvis de anvendes til løft af et eller to fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau, jf. bilag 2. Dette forudsætter dog, at rektor giver tilladelse hertil, at undervisningen foregår på elevens egen skole, og at det ikke udløser ekstra hold.

§ 6. Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 41, stk. 1.

Stk. 2. Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver, vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. § 41, stk. 2, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 41, stk. 3, frivillig undervisning, jf. § 36, og studiekredse, jf. § 37, er ikke omfattet af uddannelsestiden.

Kapitel 3

Struktur og indhold i de 3- og 4-årige uddannelsesforløb

Struktur

§ 7. En studentereksamen består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.

Stk. 2. I de 3- og 4-årige uddannelsesforløb skal alle elever have mindst 4 fag på A-niveau, normalt 3 fag på B-niveau og normalt 7 fag på C-niveau, jf. dog § 5, stk. 5, og § 22.

§ 8. Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden.

Stk. 2. Rektor fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb, jf. § 11, stk. 3, og § 14, stk. 2.

§ 9. De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er 2. fremmedsprog, jf. § 10, dansk A, engelsk på mindst B-niveau, historie A, oldtidskundskab C samt fagene fysik, idræt, et kunstnerisk fag, jf. stk. 2, matematik, religion og samfundsfag, alle på mindst C-niveau, samt mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau.

Stk. 2. Det obligatoriske kunstneriske fag er ét af fagene billedkunst, dramatik, mediefag eller musik.

Stk. 3. Hver elev skal på mindst B-niveau afslutte mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi. Dette gælder dog ikke visse elever med 4 fremmedsprog, jf. § 22, stk. 2. I studieretninger, der ikke indeholder et biologi B, fysik B, kemi B eller naturgeografi B på mindst B-niveau som studieretningsfag, vælger den enkelte elev blandt skolens udbud af valgfag, hvilket af de nævnte naturvidenskabelige fag eleven ønsker på B-niveau. Oprettelse af valghold sker efter § 49, stk. 2 og 3.

§ 10. 2. fremmedsprog er et fortsættersprog på mindst B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau.

Stk. 2. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse-prøve eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog.

Stk. 3. Begyndersprog er fransk begyndersprog, italiensk, russisk, spansk eller tysk begyndersprog.

Grundforløb

§ 11. Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, idræt, matematik, og samfundsfag. Derudover indgår et kunstnerisk fag og et naturvidenskabeligt fag samt et naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse.

Stk. 2. Skolen kan dog beslutte, at 2. fremmedsprog først begynder samtidig med studieretningsforløbet.

Stk. 3. Det enkelte fag skal i grundforløbet tildeles mindst 25 timers uddannelsestid, inkl. tid til almen sprogforståelse og almen studieforberedelse, jf. § 68, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73.

§ 12. Skolen vælger for hver klasse, hvilket af de naturvidenskabelige fag biologi, fysik, kemi og naturgeografi der indgår i klassens grundforløb.

§ 13. Skolen vælger for hver klasse det obligatoriske kunstneriske fag, der indgår i klassens grundforløb. Skolen kan foretage en omfordeling af eleverne i de kunstneriske fag inden for de eksisterende hold, hvis man derved kan tilgodese flere elevers ønske om kunstnerisk fag.

Studieretningsforløb

§ 14. Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag og af 8 blokke, der anvendes til at etablere studieretning og valgfag, jf. bilag 2, samt et studieretningsprojekt. Den enkelte elev kan dog udvide antallet af blokke, jf. § 5, stk. 5.

Stk. 2. I fag, der afsluttes på C-niveau efter 1.g, skal der ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 11, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inkl. tid til almen studieforberedelse, jf. § 68, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73.

§ 15. Hvert studieretningsforløb skal indeholde 3 studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau.

Stk. 2. I studieretninger med et 3. fremmedsprog som studieretningsfag, hvor det 3. fremmedsprog er et begyndersprog på A-niveau, et klassisk sprog på A-niveau eller fransk eller tysk fortsættersprog A, indgår dog kun 2 studieretningsfag, der begge er på A-niveau.

§ 16. Et studieretningsfag omfatter eventuelle obligatoriske timer i faget og udnytter mindst en af de 8 blokke, jf. bilag 2.

§ 17. Mulige studieretningsfag på A-niveau er: Biologi, engelsk, fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, russisk, samfundsfag, spansk, tysk begyndersprog og tysk fortsættersprog.

§ 18. Mulige studieretningsfag på B-niveau er: Billedkunst, biologi, dramatik, fysik, kemi, matematik, mediefag, musik, naturgeografi og samfundsfag samt følgende valgfag på B-niveau: Filosofi, idræt, psykologi og religion. Desuden er fortsættersprog på B-niveau for elever, der har begyndersprog på A-niveau som 2. fremmedsprog, et muligt studieretningsfag.

§ 19. Mulige studieretningsfag på C-niveau fra denne bekendtgørelse er: Billedkunst, biologi, dramatik, kemi, mediefag, musik og naturgeografi. Et af de naturvidenskabelige fag biologi, kemi, naturgeografi kan indgå som studieretningsfag på C-niveau. Et af de kunstneriske fag billedkunst, dramatik, mediefag eller musik kan indgå som studieretningsfag på C-niveau, hvis det ikke er elevens obligatoriske kunstneriske fag.

Stk. 2. Endvidere kan et fag på C-niveau fra en anden gymnasial uddannelse eller valgfagsbekendtgørelsen indgå som studieretningsfag på C-niveau. Dette gælder dog ikke fag med samme navn fra andre uddannelser, kulturforståelse C og sprogfag på C-niveau, medmindre sproget er græsk eller latin.

Bindinger

§ 20. Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag 3.

§ 21. Rektor vælger det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil, og så bindingerne, jf. bilag 3, er opfyldt for de indgående fag.

Stk. 2. Rektor kan i studieretninger, hvor mindst 2 af fagene biologi, fysik, kemi eller matematik indgår på AA- eller AB-niveau, indføre lokale bindinger for yderligere matematisk-naturvidenskabelige fag. Skolen kan herunder oprette en studieretning med matematik A i kombination med biologi, fysik og kemi B.

Stk. 3. Herudover kan Undervisningsministeriet efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbudet af studieretninger med flere fag, end det kræves efter § 15.

Stk. 4. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter rektors afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Desuden kan det 3. studieretningsfag efter rektors afgørelse afvige fra resten af klassens.

Ændringer for elever med flere end 4 fag på A-niveau, elever med 3 eller 4 fremmedsprog og elever med græsk A som studieretningsfag

§ 22. Hvis en elev har flere end 4 fag på A-niveau, ændres kravet om antallet af fag på C- og B-niveau, jf. bilag 2. Hvis en elev med 4 fag på A-niveau har flere end 3 fag på B-niveau, ændres kravet om antallet af fag på C-niveau tilsvarende, jf. bilag 2.

Stk. 2. Elever, der har 4 fremmedsprog, og som har engelsk B, fortsættersprog B, enten 2 begyndersprog A eller 1 begyndersprog A og latin A, skal yderligere have 1 valgfag på C-niveau. Disse elever er fritaget for kravet om mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi på mindst B-niveau. Det samme gælder elever, der har engelsk B, et begyndersprog A, græsk A og latin A.

Stk. 3. Elever med 3 fremmedsprog, hvoraf mindst 2 er på A-niveau, kan erstatte 1 valgfag, som hæver 1 fag på C-niveau til B-niveau, med 2 valgfag på C-niveau, hvoraf det ene er latin. Muligheden ændrer ikke på kravet om, at eleverne skal have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, jf. § 9 stk. 3.

Stk. 4. Hvis græsk A indgår som studieretningsfag, indgår timerne i oldtidskundskab C som en del af græsk A. Oldtidskundskab C bortfalder som selvstændigt fag for disse elever.

Studieretningsprojekt

§ 23. Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller obligatoriske fag på A-niveau, jf. bilag 7.

Stk. 2. Eleven vælger studieretningsprojektets fagkombination.

Blandede studieretninger

§ 24. For elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvis, kan der etableres 1 blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan desuden etableres 1 blandet studieretningsklasse, der består af eleverne i en studieretning med latin A og græsk A samt eleverne fra én anden studieretning. Disse klasser samlæses i de obligatoriske fag, jf. dog § 58, stk. 2, på nær oldtidskundskab C, jf. § 22, stk. 4.

Valgfag

§ 25. Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til hf, hhx og htx, jf. dog § 26. De fag, der er beskrevet i bilag 10-43 og 45-54 til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag.

Stk. 2. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang.

§ 26. Begyndersprog skal altid være på A-niveau. Latin og græsk kan være på C-niveau.

Stk. 2. Elever, der har et fortsættersprog som 2. fremmedsprog, og som har de nødvendige forudsætninger, kan vælge yderligere et fortsættersprog som valgfag på B- eller A-niveau.

§ 27. Valg af biologi A, fysik A eller kemi A forudsætter, at eleven senest samtidigt med undervisningen i disse fag følger undervisning i matematik på mindst B-niveau.

§ 28. Hvis græsk A indgår som valgfag, indgår timerne i oldtidskundskab C som en del af græsk A. Oldtidskundskab C bortfalder som selvstændigt fag for disse elever.

§ 29. Kun ét af fagene datalogi C, programmering C, informationsteknologi C eller B, kommunikation/it A eller C eller it A eller B kan indgå som valgfag.

Stk. 2. En elev kan ikke både have faget filosofi og teknologi C og faget filosofi C eller B.

Stk. 3. En elev kan ikke vælge kulturforståelse C eller B som valgfag.

§ 30. En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Rektor kan dog tillade, at dette krav fraviges, såfremt elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige.

§ 31. Rektor kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag på en anden gymnasial institution, hvis faget ikke oprettes eller ikke oprettes på det ønskede niveau på elevens egen institution.

§ 32. Rektor kan i ganske særlige tilfælde tillade elever, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget.

Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden

§ 33. Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner mv.

Stk. 2. Alle ekskursioner skal godkendes af rektor og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål i samme omfang som den undervisning, de træder i stedet for.

§ 34. Skolen kan som led i undervisningen afholde fællesarrangementer og temadage og give mulighed for praktikophold.

Stk. 2. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange og arrangeres under friere former end den sædvanlige undervisning.

Stk. 3. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på gymnasialt niveau.

Stk. 4. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet.

Stk. 5. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af rektor og indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål.

§ 35. Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt.

Aktiviteter uden for uddannelsestiden

§ 36. Skolen skal tilbyde eleverne frivillig undervisning. Skolen bestemmer selv, i hvilke fag og emner undervisningen tilbydes. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Undervisningen er gratis for eleverne.

Stk. 2. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.

§ 37. Skolen kan tilbyde eleverne studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret, faglig undervisning. Deltagelse er frivillig og gratis for eleverne.

§ 38. Skolen kan tilbyde eleverne mulighed for anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte.

Læreplaner

§ 39. Målene for og indholdet af undervisningen fremgår af de respektive, bilag 2-54, samt de i § 25, stk. 1, nævnte bilag.

§ 40. Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. § 35. Undervisningsministeriet kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.

Stk. 2. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil.

Stk. 3. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik.

Kapitel 4

Vejledning

§ 41. Rektor skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden.

Stk. 2. Rektor skal sikre, at der ud over den i stk. 1 nævnte vejledning uden for uddannelsestiden tilbydes eleverne individuel og kollektiv rådgivning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område.

Stk. 3. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, ligger uden for uddannelsestiden.

Stk. 4. Rektor træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen i henhold til stk. 2.

Kapitel 5

Uddannelsens styring

§ 42. Amtsrådet, på de private skoler bestyrelsen, fastsætter antallet af grundforløbsklasser, som den enkelte skole er forpligtet til at oprette (skolens kapacitet), og antallet af elever, som hver skole mindst skal optage.

Stk. 2. Amtsrådet fastsætter kapaciteten ved studenterkurser.

Klasser og hold

§ 43. Rektor fastlægger det maksimale elevantal i klasserne og træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser.

Stk. 2. Ved fordelingen af elever i klasser i grundforløbet skal rektor i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om studieretning.

Stk. 3. Ved fordeling af eleverne på klasser i studieretningsforløbene skal rektor i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag.

Stk. 4. Rektor indplacerer eleven på begynder- eller fortsættersprog på grundlag af elevens forudgående undervisning i faget.

§ 44. Rektor kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i stx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold.

Udbud og oprettelse af studieretninger og fag

§ 45. Amtsrådet fastsætter efter indstilling fra rektor, der forinden skal have hørt skolens bestyrelse, principper for udbuddet af studieretninger og valgfag på den enkelte skole. Amtsrådet skal herved sikre, at der inden for amtet er et bredt udbud af valgfag inden for de 3 hovedområder humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Stk. 2. Antallet af forskellige studieretninger, som udbydes på den enkelte skole, skal stå i rimeligt forhold til skolens størrelse. Alle offentlige skoler skal dog hver udbyde mindst 4 studieretninger. Af disse skal mindst én indeholde mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau, mindst én skal indeholde samfundsfag A, og mindst én skal indeholde mindst et naturvidenskabeligt fag på A-niveau (biologi, fysik eller kemi) eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på mindst B-niveau.

Stk. 3. Amtsrådet træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke studieretninger og valgfag, der udbydes på den enkelte skole.

Stk. 4. På de private skoler træffer bestyrelsen efter indstilling fra rektor beslutning om udbuddet af studieretninger og valgfag.

§ 46. Ved en eventuel navngivning af en studieretning skal navnet være dækkende for det, der er studieretningens væsentligste indhold.

§ 47. Inden for amtskommunen skal der på mindst én skole udbydes undervisning på A-niveau som enten studieretningsfag eller valgfag i hvert af de fag, der kan være studieretningsfag på A-niveau.

Stk. 2. Inden for amtskommunen skal der udbydes undervisning på mindst én skole i hvert af de fag på B- og C-niveauer, som kræves for at kunne søge optagelse på videregående uddannelse.

Stk. 3. Hver skole skal udbyde mindst to af fagene billedkunst C, drama C, mediefag, C og musik C.

Stk. 4. Amtsrådet kan pålægge den enkelte skole at udbyde bestemte fag, hvis det er nødvendigt for at sikre et bredt spektrum af studieretninger eller af valgfag.

§ 48. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af studieretninger.

Stk. 2. Antallet af studieretningsklasser skal på den enkelte gymnasieskole altid være mindst lige så stort som antallet af grundforløbsklasser.

Stk. 3. Rektor træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. § 24. Rektors beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses.

Stk. 4. Hver skole skal som minimum oprette én studieretning, der indeholder mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau, og mindst én studieretning, der indeholder mindst et naturvidenskabelig fag på A-niveau (biologi, fysik eller kemi) eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på mindst B-niveau.

§ 49. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af valgfag.

Stk. 2. Valgfag, hvortil der på skoler med maksimalt 400 elever er mindst 7 tilmeldte elever og på skoler med mere end 400 elever er mindst 10 tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Ved skoler med både alment gymnasium og hf opgøres det samlede elevtal i de to uddannelser, når det drejer om fag, der kan vælges af både gymnasieelever og hf-kursister. Bestemmelsen omfatter ikke elevernes obligatoriske valg af 2. fremmedsprog og af kunstnerisk fag.

Stk. 3. Rektor træffer afgørelse om oprettelsen af konkrete valgfag, jf. stk. 1 og 2. Rektors beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Rektor skal dog sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen.

§ 50. Skolens udbud af studieretninger og valgfag mv. skal offentliggøres senest den 1. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens eller amtsrådets hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for kommende 1.g-elever.

Stk. 2. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning informere om, hvilke to studieretningsfag der indgår på højeste niveau (fag på AA- eller AB-niveau), hvilke fag der kan komme på tale som 3. studieretningsfag, samt hvilke 2 naturvidenskabelige fag der indgår i det enkelte studieretningsforløb, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3. Skolen skal udmelde, hvilke naturvidenskabelige fag den tilbyder som valgfag på B-niveau.

Stk. 4. Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke fag der udbydes som 2. fremmedsprog og som kunstnerisk fag.

§ 51. Skolen skal senest 1. november i grundforløbet meddele niveauet for de to fag på højest niveau i hver studieretning. Samtidig meddeler skolen niveauerne for de mulige 3. studieretningsfag samt de udbudte valgfag og disses niveau.

Elevens valg af studieretning og valgfag

§ 52. Skolen indhenter tidligst den 1. december i grundforløbet elevernes ønsker om studieretning og valgfag. For så vidt angår elevernes ønsker om valgfag, der starter senere end studieretningens start, er der tale om en foreløbig tilkendegivelse, der anvendes i planlægningsøjemed. Skolen beslutter, hvornår det endelige valg finder sted.

Stk. 2. Rektor fordeler eleverne i studieretninger og på valghold, så elevernes ønsker tilgodeses i videst muligt omfang. Rektor skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav.

Stk. 3. Studieretningsforløbet starter i perioden 2. – 15. januar i 1.g. Eleverne skal senest 8 skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt.

Stk. 4. En elev kan efter at have afgivet ønske om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode rektor om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Rektor kan give tilladelse hertil, hvis der ikke herved udløses ekstra valghold, og hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes. Et sådant omvalg skal normalt være gennemført, inden undervisningen i valgfaget starter.

Stk. 5. Studenterkurset indhenter dog allerede ved tilmeldingen til kurset ansøgernes ønsker om studieretning og valgfag.

§ 53. Såfremt en studieretning på AA-niveau på grund af beskeden søgning ikke kan oprettes, kan rektor i 1.g i perioden fra 1. december til 15. januar i grundforløbet oprette studieretningen på AB-niveau, hvis dette ikke dette strider mod bindingerne, jf. bilag 3. Rektor skal samtidig tilbyde B-niveaufaget som valgfag på A-niveau. Oprettelsen af valghold sker i henhold til reglerne i § 49.

§ 54. Rektor kan i perioden 1. december til 15. januar under følgende betingelser ændre en studieretning fra ABB-niveau til AAB-niveau eller fra ABC-niveau til AAC-niveau:

1) Studieretningen omfatter kun de elever, der som valgfag har ønsket et studieretningsfag på B-niveau som valgfag på A-niveau.

2) Elever, der pr. 1. december havde krav på at få et ønsket valgfag, jf. § 49, har fortsat krav herpå.

Stk. 2. Under tilsvarende betingelser kan rektor ændre en studieretning på ABC-niveau til ABB-niveau.

Skoleår og ferie

§ 55. Skolens bestyrelse træffer beslutning om undervisningens start.

Stk. 2. Undervisningsministeriet fastsætter det seneste tidspunkt for afslutning af undervisningen for hvert klassetrin ved offentliggørelsen af den årlige plan for eksamens afholdelse.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra rektor beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage.

Kapitel 6

Undervisningens planlægning og gennemførelse

§ 56. Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag, jf. bilag 2-54, opfyldes.

§ 57. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger.

§ 58. I såvel grundforløb som studieretningsforløb skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag, studieretningsfag og de mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau, der indgår i studieretningsforløbet, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. Obligatorisk undervisning i 2. fremmedsprog, i idræt C og i det kunstneriske fag C kan ske på særskilte hold på tværs af klasser.

Stk. 3. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin.

Stk. 4. Rektor træffer beslutning om, at undervisningen i visse tilfælde af praktiske eller pædagogiske grunde kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og årgange og træffer beslutning om elevernes fordeling på holdene.

§ 59. Rektor kan beslutte, at undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold eller i et forløb, hvor flere fag spiller sammen, kan varetages af flere lærere.

Stk. 2. Når undervisningen varetages af flere lærere, skal rektor fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver.

§ 60. Rektor sammensætter for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse et lærerteam. Desuden kan rektor sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid.

Stk. 2. Rektor beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.

§ 61. Rektor fastlægger efter drøftelse med den enkelte klasses lærerteam en overordnet studieplan (studieplanen) for, hvordan undervisningen løbende planlægges, gennemføres og justeres.

Stk. 2. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

§ 62. Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.

Stk. 2. Studieplanen omfatter almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og det naturvidenskabelige grundforløb samt elevernes skriftlige arbejde, herunder progression i det samlede skriftlige arbejde på de enkelte studieretninger.

§ 63. Studieplanen skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes opbygning af faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel 1.

Stk. 2. Ud over de særfaglige mål skal studieplanen omfatte udviklingen af elevernes

1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne,

2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og

3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer.

Stk. 3. Studieplanen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 80, stk. 2, indgår med denne forhåndstildelte elevtid i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Studieplanen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet.

§ 64. Studieplanen skal formidles løbende på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

§ 65. Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet.

§ 66. Rektor skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav.

Uddannelsestid

§ 67. De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid:

1) Dansk A: 260 timer

2) Historie A: 190 timer

3) Engelsk B: 210 timer

4) Idræt C: 150 timer

5) Matematik C: 125 timer

6) Naturvidenskabeligt grundforløb: 60 timer

7) Samfundsfag C: 75 timer

8) Studieretningsprojektet: 50 timer.

Stk. 2. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau.

Stk. 3. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse, jf. § 68, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73.

§ 68. I grundforløbet anvendes mindst 20 procent og i studieretningsforløbet mindst 10 procent af den samlede uddannelsestid til almen studieforberedelse. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til almen studieforberedelse.

Stk. 2. Rektor fastlægger procentsatserne for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse.

Stk. 3. Rektor anvender som udgangspunkt samme procentsats i fag, naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse, hvor klasserne undervises samlet, men kan fravige dette under hensyntagen til fagets rolle i almen studieforberedelse. Rektor kan anvende en lavere procentsats (eventuelt 0) i fag, hvor undervisningen sker på tværs af klasser.

§ 69. Den uddannelsestid, der er afsat til almen studieforberedelse, skal anvendes, så uddannelsens samlede mål og de enkelte læreplaner tilgodeses bedst muligt. Rektor beslutter, hvordan uddannelsestiden til almen studieforberedelse anvendes.

§ 70. Forløbet i almen sprogforståelse omfatter en uddannelsestid på mindst 45 timer. Almen sprogforståelse skal tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin.

Stk. 2. Den uddannelsestid, der medgår til almen sprogforståelse, er en del af uddannelsestiden i dansk, engelsk og 2. fremmedsprog. Rektor afgør fordelingen mellem fagene.

§ 71. Rektor beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan uddannelsestiden i fagene og i almen studieforberedelse, jf. § 68, stk. 1, skal fordeles på de enkelte år, så uddannelsens mål tilgodeses bedst muligt.

Stk. 2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at idræt C, engelsk B og fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af 3.g, og så fagene oldtidskundskab C og religion C kan samarbejde og normalt er placeret i 2.g. Kravet om samarbejde mellem religion og oldtidskundskab gælder dog ikke enkeltfagsundervisning og studenterkurser.

Stk. 3. I alle studieretninger skal uddannelsestiden fordeles, således at mindst 2 studieretningsfag på mindst B-niveau afsluttes i 3.g.

§ 72. Rektor fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer.

Stk. 2. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 procent af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 procent i hvert fag.

§ 73. Rektor kan beslutte, at op til 7 procent af elevens samlede uddannelsestid anvendes til terminsprøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer mv. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.

Stk. 2. Rektor beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb.

Skriftligt arbejde

§ 74. Amtskommunen, på de private skoler bestyrelsen, stiller for den enkelte skole de nødvendige ressourcer til rådighed for evaluering af elevernes skriftlige arbejde.

Stk. 2. Ressourcerne anvendes til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Rektor kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever.

Stk. 3. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm.

§ 75. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag.

Stk. 2. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering.

§ 76. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at

1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne,

2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sproglig korrekt skriftlig form,

3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger,

4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof,

5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger, og

6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt.

Stk. 2. Rektor prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene.

§ 77. Rektor beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde.

Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet dog elevtiden i overvejende naturvidenskabelige studieretninger befinder sig i øverste del af elevtidsintervallet i § 80, henholdsvis § 91.

Stk. 3. Rektor kan dog tilgodese elever med særlige behov.

§ 78. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave.

Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke termins- og årsprøver.

§ 79. Rektor fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Rektor fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 80-83.

Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave.

§ 80. Der afsættes en elevtid på 585-635 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde.

Stk. 2. Rektor forhåndstildeler følgende timer:

1) mindst 75 timer til dansk A,

2) mindst 160 timer til matematik A,

3) mindst 125 timer til biologi, fysik og kemi A,

4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve,

5) mindst 50 timer til engelsk B,

6) mindst 100 timer til matematik B, og

7) mindst 40 timer til øvrige fag med skriftlige årskarakter.

Stk. 3. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal rektor ved beslutning om, hvorvidt et fag tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste tid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.

§ 81. Rektor beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses:

1) almen studieforberedelse i grundforløbet,

2) almen studieforberedelse i studieretningsforløbet,

3) rapportering af eksperimentelt arbejde,

4) internt bedømte projekter,

5) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, og

6) fag i øvrigt.

§ 82. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. §§ 80-81, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til matematisk-naturvidenskabelige fag og disses samspil indbyrdes og med andre fag.

Stk. 2. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid, jf. §§ 80-81, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til dansk og fremmedsprog og disses samspil indbyrdes og med andre fag.

§ 83. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 80, stk. 1, til

1) elever, der har flere end 4 fag på A-niveau,

2) elever, der følger en studieretning efter § 21, stk. 3,

3) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt

4) elever i lignende situationer.

§ 84. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.

Stk. 2. Rektor skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Rektor anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde.

§ 85. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde benyttes forskellige evalueringsformer, herunder

1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder årsprøver,

2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder terminsprøver,

3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning,

4) samtaler med elever eller elevgrupper, og

5) kombinationer af ovenstående.

Stk. 2. Rektor beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår.

Kapitel 7

Struktur, organisering og indhold i det 2-årige studenterkursusforløb

§ 86. I det 2-årige studenterkursusforløb skal alle kursister mindst have 4 fag på A-niveau, normalt 3 fag på B-niveau og normalt 4 fag på C-niveau.

§ 87. Uddannelsen er et studieretningsforløb uden grundforløb og består af obligatoriske fag, studieretningsfag, et studieretningsprojekt samt af valgfag.

Stk. 2. De obligatoriske fag er: Dansk A, historie A, engelsk på mindst B-niveau, 2. fremmedsprog på mindst B-niveau, jf. dog § 10, stk. 1, religion eller oldtidskundskab C, matematik, fysik og samfundsfag på mindst C-niveau. Desuden skal alle elever afslutte mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau.

Stk. 3. Hver elev skal på mindst B-niveau afslutte mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi. Dette gælder dog ikke visse elever, der har 4 fremmedsprog, jf. § 22.

Stk. 4. Alle elever skal have 2. fremmedsprog på mindst B-niveau, dog A-niveau hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2. fremmedsprog, jf. § 10, stk. 1.

§ 88. De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid:

1) Dansk A: 210 timer

2) Engelsk B: 180 timer

3) Fysik C: 75 timer

4) Historie A: 150 timer

5) Matematik C: 125 timer

6) Samfundsfag C: 60 timer

7) Studieretningsprojektet 45 timer.

Stk. 2. Der afsættes 60 timers uddannelsestid til øvrige fag på C-niveau, 100 timers uddannelsestid til løft fra C- til B-niveau og 100 timers uddannelsestid til løft fra B- til A-niveau.

Stk. 3. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 73. Forløbet i almen sprogforståelse omfatter efter rektors beslutning en uddannelsestid på op til 30 timer.

§ 89. Mindst 10 procent af den samlede uddannelsestid anvendes til almen studieforberedelse. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til almen studieforberedelse.

Stk. 2. Rektor fastlægger procentsatserne for hver klasse.

Stk. 3. Rektor anvender som udgangspunkt samme procentsats i fag og almen sprogforståelse, hvor klasserne undervises samlet, men kan fravige dette under hensyntagen til fagets rolle i almen studieforberedelse. Rektor kan anvende en lavere procentsats (eventuelt 0) i fag, hvor undervisningen sker på tværs af klasser.

§ 90. Rektor beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan uddannelsestiden mellem fagene og almen studieforberedelse, jf. § 89, skal fordeles på de enkelte år, så uddannelsens mål tilgodeses bedst muligt.

Stk. 2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at engelsk B og fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af 2. år.

Stk. 3. I alle studieretninger skal uddannelsestiden fordeles, så mindst 2 studieretningsfag på mindst B-niveau afsluttes i 2. kursusklasse.

§ 91. Der afsættes en elevtid på 470-510 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde.

Stk. 2. Rektor forhåndstildeler følgende timer:

1) mindst 60 timer til dansk A,

2) mindst 130 timer til matematik A,

3) mindst 100 timer til biologi, fysik og kemi A,

4) mindst 90 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve,

5) mindst 40 timer til engelsk B,

6) mindst 80 timer til matematik B, og

7) mindst 30 timer til øvrige fag med skriftlig årskarakter.

Stk. 3. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal rektor ved beslutning om, hvorvidt et fag tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste tid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.

§ 92. Rektor beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses:

1) almen studieforberedelse i studieretningsforløbet,

2) rapportering af eksperimentelt arbejde,

3) internt bedømte projekter,

4) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, og

5) fag i øvrigt.

§ 93. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse i det 2-årige studenterkursusforløb, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel eller stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Reglerne i § 14, stk. 2, § 43, stk. 2 og 3, § 52, stk. 3, §§ 53 og 54, § 58, stk. 1 og 2, § 60, § 71, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, § 72, stk. 2, 2. pkt., § 114 og § 120, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse med de fravigelser, der er begrundet i studenterkursusforløbets 2-årige tilrettelæggelse samt dets manglende opdeling i grundforløb og studieretningsforløb.

Stk. 3. Reglerne i §§ 7-9, 11-13, § 14, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, § 52, stk. 2, §§ 67, 68, 80 og 81, kapitel 9 og kapitel 10 finder ikke anvendelse i det 2-årige studenterkursusforløb.

Kapitel 8

4-årige tilrettelæggelser mv.

§ 94. For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over 4 år.

§ 95. Rektor kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, fravige fagrækken i grundforløbet, så fagene 2. fremmedsprog, idræt og det kunstneriske fag ikke indgår i grundforløbet.

§ 96. En elev, der i studieretningsforløbet følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Rektor kan dog fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så

1) idræt på C-niveau, engelsk på B-niveau og fag på A-niveau afsluttes med udgangen af 3. eller 4.g,

2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau,

3) det 3. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, jf. dog stk. 3, og

4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i 3. eller 4.g.

Stk. 2. Herudover kan Undervisningsministeriet efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser.

Stk. 3. Skolen vælger det 3. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil.

Stk. 4. Rektor beslutter, hvilke mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau der indgår i elevens studieretningsforløb. Fagene kan afvige fra resten af klassens.

Kapitel 9

Enkeltfag

Enkeltfagsundervisning

§ 97. Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse. Der afholdes endvidere prøve i almen studieforberedelse efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse.

Stk. 2. Det påhviler rektor at sikre, at enkeltfagskursister inden afsluttende prøve har mulighed for at gennemføre tre forløb med samarbejde mellem fag, som de har eller har haft inden for og på tværs af hovedområderne. Det sidste forløb gennemføres med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende forhold, jf. bilag 9.

Stk. 3. For kursister med særlige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors afgørelse tillægges en kortere uddannelsestid, idet undervisningen afstemmes efter kursisternes forudsætninger. Desuden kan undervisningen i de enkelte fag tilrettelægges efter studenterkursusbestemmelserne for uddannelsestid og skriftligt arbejde.

§ 98. Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Rektor forhåndstildeler følgende timer:

1) mindst 110 timer til dansk A,

2) mindst 160 timer til matematik A,

3) mindst 125 timer til biologi, fysik og kemi A,

4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve,

5) mindst 50 timer til engelsk B,

6) mindst 100 timer til matematik B, og

7) mindst 40 timer til øvrige fag, der i det 3-årige forløb har skriftlig årskarakter.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inkl. fag med skriftlig prøve eller fag, som i det 3-årige forløb har skriftlig årskarakter, yderligere afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses:

1) rapportering af eksperimentelt arbejde,

2) sprogfag,

3) historie,

4) interne projekter, og

5) øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag.

§ 99. Kapitel 11 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold.

§ 100. Rektor kan tillade, at en enkeltfagskursist optages på eksisterende hold, der indgår i et 3-årigt undervisningsforløb eller et 2-årigt studenterkursusforløb.

Enkeltfagsstudentereksamen

§ 101. En enkeltfagsstudentereksamen skal opfylde samme krav til fag og niveauer som angivet i § 7.

Stk. 2. Såfremt enkeltfagsstudentereksamen gennemføres på et studenterkursus, kan idræt C og det obligatoriske kunstneriske fag på mindst C-niveau erstattes af 2-3 andre valgfag med en samlet uddannelsestid på mindst 180 timer.

Stk. 3. Studieretningsprojektet erstattes af en projektopgave, jf. bilag 6,

§ 102. Prøve i de enkelte fag aflægges i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør.

Stk. 2. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen.

Kapitel 10

Selvstuderende

§ 103. Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Forud for indstillingen til eksamen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede.

Stk. 2. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for de pågældende fag, herunder de særlige regler for selvstuderende, der er fastsat i nogle af læreplanerne.

§ 104. Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende.

§ 105. For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i fagene biologi, fysik og kemi, afholdes der mindst én gang årligt laboratoriekurser, jf. bilag 5. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag, der er en forudsætning for indstilling til prøve, jf. bilag 12-14, 23-25 og 30-32.

§ 106. Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studieretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som rektor fastsætter.

Kapitel 11

Intern evaluering

§ 107. Rektor sikrer, at der udarbejdes en evalueringsplan for skolen. Planen skal omfatte en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse af undervisningen for de enkelte klasser og hold og i de enkelte fag. Både rektor, lærere og elever skal deltage i evalueringen.

Stk. 2. Planen skal sikre, at der sker en løbende evaluering af den enkelte elev, så der sker en vurdering af elevens faglige, almene og personlige kompetencer og sikres udvikling af disse.

Stk. 3. Evalueringen sker både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og de bedømmelseskriterier, der er opstillet for undervisningen, jf. de pågældende læreplaner.

§ 108. Undervisningen skal løbende evalueres, så elever, lærere og rektor informeres om udbyttet af undervisningen.

§ 109. Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen.

Stk. 2. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder.

Stk. 3. Resultatet af evalueringen drøftes med klassen eller holdet og med den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevernes faglige formåen.

§ 110. Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges rektor.

§ 111. Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøvekarakterer, interne prøvekarakterer, eksamenskarakterer samt eventuelle vidnesbyrd.

Stk. 2. Standpunktskarakterer henholdsvis årskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Eksamenskarakterer, årsprøvekarakterer og interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave eller det eller de stillede eksamensspørgsmål.

Stk. 3. Elever fra andre gymnasiale uddannelser, der følger undervisningen i uddannelsen til studentereksamen, får standpunktskarakterer på lige fod med eleverne i uddannelsen til studentereksamen. Hf-kursister, der er optaget efter § 101, får hverken standpunkts- eller årskarakterer.

§ 112. I de enkelte fag giver faglæreren standpunktskarakterer 2 gange i løbet af hvert skoleår. Rektor fastsætter tidspunkterne og rammerne for afgivelse af standpunktskarakterer. Hf-kursister, der er optaget efter § 101, får ikke standpunktskarakterer.

Stk. 2. Standpunktskarakterer kan ledsages af et kortfattet vidnesbyrd om elevens udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer skal ledsages af et vidnesbyrd, såfremt standpunktskarakteren er under 6, eller hvis den er to eller flere karakterpoint lavere end den senest afgivne standpunktskarakter.

§ 113. Eleverne skal efter hvert skoleår have årskarakter i alle fag.

Stk. 2. I fag, der har skriftlig prøve til studentereksamen, samt i matematik C, biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B gives der en årskarakter for det skriftlige standpunkt og en årskarakter for det mundtlige standpunkt.

Stk. 3. I alle andre fag giver faglæreren én årskarakter, der er en bedømmelse af elevens standpunkt i faget som helhed ved afslutningen af undervisningen.

Stk. 4. Årskarakterer i fag, der afsluttes det pågældende år, skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. De øvrige årskarakterer gives ved undervisningens ophør.

§ 114. Der afholdes skriftlig årsprøve i fagene dansk i 1. og 2.g og i matematik i 1.g for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C-niveau. I 2.g afholdes der desuden skriftlig årsprøve i de fag, eleven har på A-niveau, dog ikke i historie. Endvidere afholdes der i 2.g skriftlig årsprøve i engelsk.

Stk. 2. I det 2-årige studenterkursusforløb holdes der efter 1. kursusklasse skriftlig årsprøve i dansk og i engelsk samt i matematik for kursister, der ikke efter 1. kursusklasse afslutter matematik på C- eller B-niveau med skriftlig prøve, og i fag, kursisten har på A-niveau, dog ikke i historie.

§ 115. Der afholdes mundtlige årsprøver efter rektors beslutning. Rektor skal sikre, at eleverne får træning i forskellige mundtlige prøveformer.

Stk. 2. Der skal afholdes mindst 6 mundtlige prøver eller årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af 1. og 2.g. Årsprøverne kan placeres frit i løbet af skoleåret.

Stk. 3. I det 2-årige studenterkursusforløb afholdes mindst 3 mundtlige prøver eller årsprøver under eksamenslignende forhold i 1. kursusklasse. Årsprøverne kan placeres frit i løbet af skoleåret.

§ 116. Der udarbejdes en opgave i almen studieforberedelse ved afslutningen af grundforløbet. I 2.g udarbejdes en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen samt en opgave i dansk eller historie eller begge fag.

Stk. 2. For hver af de 3 opgaver giver de deltagende lærere hver elev én intern karakter, der er medtællende i elevens standpunktskarakterer.

Stk. 3. I det 2-årige studenterkursusforløb skal kursisterne i 1. kursusklasse udarbejdes en opgave, der udformes i samarbejde mellem 2-3 studieretningsfag i studieretningen samt en opgave i dansk eller historie eller begge fag. For hver af de 2 opgaver giver de deltagende lærere én intern karakter, der er medtællende standpunktskarakter.

§ 117. I fag med skriftlig prøve afholdes der terminsprøve i det skoleår, prøven afholdes.

Stk. 2. Terminsprøven afholdes 1-3 måneder før prøven.

Stk. 3. Der skal gives karakter for elevernes besvarelser ved terminsprøver og for årsprøver, der finder sted under eksamenslignende former. Karaktererne ved terminsprøverne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer.

§ 118. Rektor sørger for , at der i forbindelse med afgivningen af standpunkts- og årskarakterer mindst én gang pr. semester sker en drøftelse af den enkelte elev med henblik på en vurdering af elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen.

Kapitel 12

Eksamen

§ 119. En studentereksamen skal omfatte 10 prøver og et studieretningsprojekt, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. I fag med skriftlig prøve afholdes denne altid, jf. dog stk. 3. Desuden afholdes der altid prøve i almen studieforberedelse i studieretningsforløbet, jf. bilag 9. De resterende af de 10 prøver er mundtlige, og Undervisningsministeriet foretager udtræk for den enkelte elev.

Stk. 3. En eksamen, der tages som en enkeltfagseksamen, herunder af selvstuderende, skal dog omfatte prøver i alle fag, en prøve i almen studieforberedelse og skal desuden omfatte en projektopgave, jf. bilag 6.

§ 120. Hvert lærerteam og lærer skal ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse for henholdsvis flerfaglige forløb og det enkelte hold eller den enkelte klasse. Lærerteamet og læreren skal herunder angive benyttet litteratur og andet undervisningsmateriale.

Stk. 2. Undervisningsbeskrivelserne indgår i de faglige rammer for mundtlige prøver. Lærerteamet og læreren fastlægger rammerne i samarbejde med eleverne på holdet eller i klassen. Elever, der tidligere har afsluttet et fag eller forløb på et lavere niveau eller har fået merit for en del af faget eller forløbet, kan i relevant omfang vælge at benytte de faglige rammer herfra i stedet for de fælles rammer.

Stk. 3. Lærerteamet og læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format.

§ 121. Alle elever aflægger skriftlig prøve i fag på A-niveau, undtagen historie.

Stk. 2. Såfremt en elev ikke har engelsk A, skal eleven aflægge skriftlig prøve i engelsk på B-niveau. Såfremt en elev ikke har matematik A og afslutter med matematik B, skal eleven aflægge skriftlig prøve i matematik på B-niveau.

§ 122. En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolen for gennemført undervisning, jf. dog stk. 2, og opnåede resultater.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få attestation for gennemført undervisning, at eleven har opfyldt kravene til aktiv deltagelse i skolens studie- og ordensregler.

Kapitel 13

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

§ 123. Elever, der har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, som imødekommer deres behov.

Stk. 2. Undervisning eller støtte tildeles eleven efter rektors konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller støtten iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.

Stk. 3. Rektor kan fritage en elev for undervisningen i idræt C. Eleven skal i stedet for efter rektors valg gennemføre et eller flere valgfag, således at den samlede uddannelsestid bliver mindst 2470 timer, jf. § 5.

§ 124. For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan rektor tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Det forudsættes, at undervisningen sker på eksisterende hold. Tilsvarende kan rektor tillade, at et det 2-årige studenterkursusforløb udstrækkes over 3 år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 henholdsvis 2 år.

Kapitel 14

Sygeundervisning

§ 125. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

§ 126. Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal rektor snarest og senest 2 uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal rektor endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning.

Stk. 2. Rektor sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam.

Stk. 3. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer rektor aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling.

§ 127. Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige 5 ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over 8 uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført.

§ 128. Hvis en elev på grund af sygdom hyppigt har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning.

Stk. 2. Amtsrådet træffer efter indstilling fra rektor afgørelse om undervisning efter stk. 1. På private skoler træffer rektor afgørelsen. For elever på Sorø Akademi træffer Undervisningsministeriet afgørelsen efter indstilling fra rektor.

§ 129. For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan rektor tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Tilsvarende kan rektor tillade, at et det 2-årige studenterkursusforløb udstrækkes over 3 år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist.

Stk. 2. Undervisningen sker i eksisterende klasser eller på eksisterende hold. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 henholdsvis 2 år.

Stk. 3. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring.

Kapitel 15

Klage

§ 130. Eleven kan klage til Undervisningsministeriet over rektors afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse inden to uger efter, at rektor har meddelt eleven afgørelsen.

Stk. 2. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.

Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

Kapitel 16

Fravigelser fra bekendtgørelsens regler

§ 131. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fravige bestemmelserne, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

Stk. 3. Undervisningsministeriet kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

§ 132. Reglerne om amtsrådet i denne bekendtgørelse gælder tilsvarende for Bornholms Regionsråd, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Københavns Borgerrepræsentation.

Stk. 2. I det omfang, undervisningen foregår på statslige skoler eller skoler med 100 pct. statstilskud, træder Undervisningsministeriet i amtsrådets sted. Undervisningsministeriet kan delegere en del af sine beføjelser til rektor.

Kapitel 17

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 133. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005. Bekendtgørelsen har virkning for elever, der påbegynder 3- eller 4-årige forløb den 1. august 2005 eller senere og for kursister, der påbegynder undervisningen på studenterkurser den 1. august 2006 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2004 om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen) ophæves den 1. august 2005, jf. dog § 48, stk. 4 og 5, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1991 om sygeundervisning for elever i gymnasieskoler og for kursister på studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen ophæves den 1. august 2005.

Undervisningsministeriet, den 15. december 2004

Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør

/Marianne Winther Jarl



Bilag 1

Stx, december 2004

Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag

Bekendtgørelsens indhold

Kapitel 1

Uddannelsens formål (§§ 1-3)

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og omfang (§§ 4-6)

Kapitel 3

Struktur og indhold i de 3- og 4-årige uddannelsesforløb (§§ 7-40)

Kapitel 4

Vejledning (§ 41)

Kapitel 5

Uddannelsens styring (§§ 42-55)

Kapitel 6

Undervisningens planlægning og gennemførelse (§§ 56-85)

Kapitel 7

Struktur, organisering og indhold i det 2-årige studenterkursusforløb (§§ 86-93)

Kapitel 8

4-årige tilrettelæggelser mv. (§§ 94-96)

Kapitel 9

Enkeltfag (§§ 97-102)

Kapitel 10

Selvstuderende (§§ 103-106)

Kapitel 11

Intern evaluering (§§ 107-118)

Kapitel 12

Eksamen (§§ 119-122)

Kapitel 13

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (§§ 123-124)

Kapitel 14

Sygeundervisning (125-129)

Kapitel 15

Klage (§§ 130)

Kapitel 16

Fravigelser fra bekendtgørelsens regler (§§ 131-132)

Kapitel 17

Ikrafttrædelses- og overgangsregler (133)

 

Bekendtgørelsens læreplaner

Bilag 2

Blokke til studieretninger og valgfagene

Bilag 3

Bindinger mellem studieretningsfag

Bilag 4

2.g-opgaven i dansk og/eller historie

Bilag 5

Laboratoriekurser

Bilag 6

Projektopgaven for enkeltfagskursister og selvstuderende

Bilag 7

Studieretningsprojektet

Bilag 8

Almen sprogforståelse

Bilag 9

Almen studieforberedelse

Bilag 10

Billedkunst B

Bilag 11

Billedkunst C

Bilag 12

Biologi A

Bilag 13

Biologi B

Bilag 14

Biologi C

Bilag 15

Dansk A

Bilag 16

Dramatik B

Bilag 17

Dramatik C

Bilag 18

Engelsk A

Bilag 19

Engelsk B

Bilag 20

Fransk begyndersprog A

Bilag 21

Fransk fortsættersprog A

Bilag 22

Fransk fortsættersprog B

Bilag 23

Fysik A

Bilag 24

Fysik B

Bilag 25

Fysik C

Bilag 26

Græsk A

Bilag 27

Historie A

Bilag 28

Idræt C

Bilag 29

Italiensk A

Bilag 30

Kemi A

Bilag 31

Kemi B

Bilag 32

Kemi C

Bilag 33

Latin A

Bilag 34

Matematik A

Bilag 35

Matematik B

Bilag 36

Matematik C

Bilag 37

Mediefag B

Bilag 38

Mediefag C

Bilag 39

Musik A

Bilag 40

Musik B

Bilag 41

Musik C

Bilag 42

Naturgeografi B

Bilag 43

Naturgeografi C

Bilag 44

Naturvidenskabeligt grundforløb

Bilag 45

Oldtidskundskab C

Bilag 46

Religion C

Bilag 47

Russisk A

Bilag 48

Samfundsfag A

Bilag 49

Samfundsfag B

Bilag 50

Samfundsfag, C

Bilag 51

Spansk A

Bilag 52

Tysk begyndersprog A

Bilag 53

Tysk fortsættersprog A

Bilag 54

Tysk fortsættersprog B

 



Bilag 2

Stx, december 2004

Blokke til studieretninger og valgfag

B à A

Blok 7

Blok 8

 

C à B

Blok 4

Blok 5

Blok 6

C

Blok 1

Blok 2

Blok 3

Gennem studieretninger og valgfag skal der udfyldes 8 blokke, hvor:

– 3 blokke anvendes til ét fag på mindst C-niveau og mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau

– 3 blokke anvendes til at hæve 3 fag fra C-niveau til B-niveau, hvoraf mindst én bruges til at hæve et naturvidenskabeligt fag til B-niveau.

– 2 blokke anvendes til at hæve 2 fag fra B-niveau til A-niveau.

I en blok er der plads til et fag på C-niveau, til at løfte et C-niveau til et B-niveau (C à B) eller til at løfte et B-niveau til et A-niveau (B à A). Når et fag løftes fra C-niveau til A-niveau, anvendes der 2 blokke (nemlig en blok C à B og en blok B à A).

Ved udbud og oprettelse af studieretninger kan skolen ændre sammensætningen af en studentereksamen i bestemte studieretninger ved at løfte en eller flere blokke opad i skemaet. Således kan en C-blok erstattes af en C à B-blok eller en B à A-blok, eller en C à B-blok kan erstattes af en B à A-blok. Desuden kan den enkelte elev gennem valget af bestemte valgfag ændre sammensætningen af studentereksamen efter samme princip.

Derved ændres sammensætningen af niveauer. Man kan ikke sænke niveauet for en studentereksamen ved at flytte blokke nedefter.

Undtagelser

For elever, der har 4 fremmedsprog, og som har engelsk B, fortsættersprog B, enten 2 begyndersprog A eller 1 begyndersprog A og latin A, henvises til § 22, stk. 2.

For elever, der har 3 fremmedsprog, hvoraf mindst 2 er på A-niveau, henvises til § 22, stk. 3.



Bilag 3

Stx, december 2004

Oversigt over bindinger mellem studieretningsfagene i uddannelsen til studentereksamen (stx)

Enhver studieretning skal indeholde mindst ét studieretningsfag på A-niveau. Afhængigt af valget af studieretningsfag på A-niveau skal studieretningen også indeholde et fag fra en bestemt gruppe af fag på mindst B-niveau, jf. nedenstående.

Hvis studieretningen indeholder:

biologi A , skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau

kemi A , skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau

fysik A , skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau

matematik A , skal den også indeholde mindst et af fagene biologi, fysik, kemi og samfundsfag på mindst B-niveau

samfundsfag A , skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau

engelsk A , skal den også indeholde

enten samfundsfag på mindst B-niveau

eller et fortsættersprog, et begyndersprog eller musik på A-niveau

et fortsættersprog A , skal den også indeholde

enten samfundsfag på mindst B-niveau

eller engelsk A, et begyndersprog A eller musik A

et begyndersprog A , skal den også indeholde et andet begyndersprog A, engelsk A, et fortsættersprog A, et klassisk sprog A eller musik A

et klassisk sprog A , skal den også indeholde et begyndersprog A, engelsk A, et fortsættersprog A, et andet klassisk sprog A eller musik A

musik A , skal den også indeholde

enten et andet kunstnerisk fag B

eller engelsk A, et fortsættersprog A, et begyndersprog A eller et klassisk sprog A eller matematik på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau.



Bilag 4

Stx, december 2004

2.g-opgaven i dansk og/eller historie

1. Formål

1.1 I løbet af 2.g skal hver elev besvare en større skriftlig opgave (2.g-opgaven) i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag, jf. § 9.10.

1.2 Formålet med 2.g-opgaven er dels at styrke de faglige mål ved, at eleven i tilknytning til det faglige arbejde og med inddragelse af faglig teori og metode arbejder med et centralt fagligt emne, dels at skabe progression i udarbejdelsen af større skriftlige opgaver ved, at eleven med vægt på de fremstillingsmæsige og opgave tekniske aspekter udarbejder et større skriftligt produkt.

2. Valg af fag og område; vejledning

2.1 Den enkelte elev vælger selv det/de fag, som opgaven skrives i. Valget skal foretages senest 6 uger inden afleveringstidspunktet. Skolen fastlægger en procedure herfor.

2.2 Elevens faglærer/faglærere er vejleder/vejledere på opgaven.

2.3 I samråd med vejleder/vejledere skal eleven vælge område for opgaven. Området skal afgrænses på en sådan måde, at der sikres en forankring i undervisningen i faget/fagene og dermed en faglig dybde i arbejdet. Afgrænsningen af området skal samtidig sikre, at væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for gennemgået stof, samt at eleven ikke kan genanvende væsentlige dele af besvarelser af tidligere opgaver.

2.4 Eleven tilbydes vejledning med henblik på, at vejleder og elev i fællesskab indkredser en problemformulering inden for området. Problemformuleringen skal godkendes af vejlederen/vejlederne senest 2 uger inden afleveringstidspunktet. Skolen fastlægger en procedure herfor.

2.5 2.g-opgaven besvares individuelt. Elever kan vælge samme område, men skal i vejledningsforløbet have formuleret forskellige problemformuleringer.

2.6 Skolens lokaler, bibliotek samt øvrige undervisningsudstyr skal i videst muligt omfang være til rådighed for eleven i den periode, hvor besvarelsen udarbejdes.

3. Bedømmelsen

3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen foretages af faglæreren/-lærerne og er en faglig helhedsvurdering.

I bedømmelsen lægges vægt på:

– emnebehandling, herunder dokumentation

– anvendelse af faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder

– fremstilling, herunder kildeoplysning, noteapparat og litteraturliste.

Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet.

Der gives én karakter, som indgår i fastlæggelsen af årskarakteren i faget/fagene.



Bilag 5

Stx, december 2004

Laboratoriekurser

1. Fagrække

1.1 Amtskommunerne, Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner foranlediger i fællesskab, at der afholdes laboratoriekurser i fagene biologi, fysik og kemi på niveau A, B og C efter nedenstående regler.

2. Formål

2.1 Laboratoriekursus erstatter den eksperimentelle del af undervisningen i fagene biologi, fysik og kemi, jf. læreplanerne for disse fag.

Laboratoriekursus skal derfor give kursisterne mulighed for at tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at kunne honorere kravene mht. det eksperimentelle arbejde, som de fremgår af læreplanerne for de pågældende fag, herunder især afsnittet om den afsluttende mundtlige prøve i faget.

3. Kursernes placering mv.

3.1 Laboratoriekurserne afholdes ultimo marts/april måned, normalt såvel øst som vest for Storebælt. Laboratoriekurserne foregår normalt på en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller til højre forberedelseseksamen.

3.2 Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges således, at kursisterne kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin.

3.3 Der skal sikres kursusplads til alle, der har tilmeldt sig, jf. pkt. 4.1.

3.4 De institutioner, der afholder laboratoriekurser, udsender tilmeldingsskemaer til alle gymnasieskoler og studenterkurser inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse.

4. Tilmelding til laboratoriekurser

4.1 Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem den institution, hvor tilmelding til prøve i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender tilmeldingerne til den institution, der afholder laboratoriekursus, inden den 20. februar, dog senest 20. marts for elever/kursister, der er bortvist fra uddannelsen til studentereksamen.

4.2 Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start.

5. Kursernes omfang

5.1 Uddannelsestiden for laboratoriekursus er:

– Laboratoriekursus på A-niveau : 15 timer fordelt over 5 dage. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på A-niveau forudsætter, at undervisningen på B-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på B-niveau er gennemført.

– Laboratoriekursus på B-niveau : 15 timer fordelt over 5 dage. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på B-niveau forudsætter, at undervisningen på C-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på C-niveau er gennemført.

– Laboratoriekursus på C-niveau : 15 timer fordelt over 5 dage.

Dertil kommer tilhørende journal- og rapportarbejde.

5.2 Som del af uddannelsestiden indgår vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter.

6. Attestation

6.1 Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsteder en attestation til kursister, der har gennemført kurset. Kursisten afleverer attestationen til den institution, hvor prøven i faget finder sted.



Bilag 6

Stx, december 2004

Projektopgaven for enkeltfagskursister og selvstuderende

1. Opgavens rammer

1.1 Hver kursist udarbejder en projektopgave. Projektopgaven skrives i 1-3 af de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau.

1.2 Kursisten skal enten have aflagt eller indstille sig til prøve i det eller de indgående fag i den førstkommende eksamenstermin efter, at kursisten har afsluttet undervisningen i fagene.

1.3 Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af 1.1-1.2 selv, hvilke fag projektopgaven skrives i.

1.4 Udarbejdelsen af projektopgaven skal ske i løbet af to sammenhængende uger i en periode, der fastsættes af skolen.

2. Vejledning og opgaveformulering

2.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere en eller flere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i projektopgaven. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser.

2.2 Kursisten vælger i samråd med vejlederne område for projektopgaven. Området skal – inden for faget eller fagenes kernestof og/ eller det supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra opgaver, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Kursisten skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse det eller de valgte fag og område.

2.3 Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige problemformuleringer. Problemformuleringen kan ikke direkte bygge på det faglige stof, der er indgået i den enkelte kursists undervisning. Der er dog intet til hinder for, at projektopgaven udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed.

2.4 Problemformuleringen udfærdiges af vejlederne. Den skal rumme fagspecifikke krav i det eller de indgående fag, og den kan desuden rumme mere tværgående faglige krav i tilfælde, hvor der indgår mere end ét fag. problemformuleringen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen. Problemformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden.

3. Bedømmelse

3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektopgaven.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:

– om projektopgaven er besvaret i overensstemmelse med problemformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne

– om der er sammenhæng mellem de tidsmæssige rammer for projektopgaven og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet

– om eksaminanden selvstændigt har udvalgt, inddraget og anvendt relevant baggrundsstof for besvarelsen

– om eksaminanden har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen

– om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående

– om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag

– om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af stoffet

– om problemstillingerne har været særligt vanskelige og komplekse

– om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde

– om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation

– om alle kilder er oplyst

– om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende

– om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven.

3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af besvarelsen.



Bilag 7

Stx, december 2004

Studieretningsprojektet

1.1 I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller fagene dansk A og historie A.

1.2 Den enkelte elev vælger inden for rammerne af 1.1 selv, i hvilke fag studieretningsprojektet udarbejdes.

1.3 Udarbejdelsen af studieretningsprojektet skal ske i løbet af 2 sammenhængende uger i perioden 1. november til 1. marts. I de pågældende uger gives der ikke anden undervisning.

2. Område og problemformulering

2.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere en eller flere vejledere for den enkelte elev i de indgående fag. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser.

2.2 Eleven vælger i samråd med vejlederne område for studieretningsprojektet. Området skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Eleven skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse de valgte fag og område.

2.3 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige problemformuleringer. Problemformuleringen kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de indgående fag eller har forbindelse hermed.

2.4 Problemformuleringen udfærdiges af vejlederne. Den skal rumme såvel fagspecifikke som mere tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de enkelte fag. Problemformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven – herunder krav til og omfang af opgavebesvarelsen – og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Problemformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden.

3. Bedømmelse

3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag der indgår i studieretningsprojektet.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:

– om projektet er besvaret i overensstemmelse med problemformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne

– om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for projektet og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet

– om eksaminanden selvstændigt har udvalgt, inddraget og anvendt relevant baggrundsstof for besvarelsen

– om eksaminanden har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen

– om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående

– om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag

– om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af stoffet

– om problemstillingerne har været særligt vanskelige og komplekse

– om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde

– om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation

– om alle kilder er oplyst

– om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende

– om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele besvarelsen.

3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.



Bilag 8

Stx, december 2004

Almen sprogforståelse

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Almen sprogforståelse sikrer som del af grundforløbet en fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium og fungerer som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger ved at vise, hvordan beskæftigelsen med sprog er en del af den almene dannelse. Almen sprogforståelse er et forløb, hvor sprogene samarbejder om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag.

1.2 Formål

Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have kendskab til sproglige læringsstrategier.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi herom

– gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning

– belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet

– anvende deres viden om latin og sproghistorie til at redegøre for ordforråd og forskellige former for orddannelse i typiske eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet

– anvende deres viden om latin og andre sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur

– anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger

– anvende viden om sprognormer til at begå sig i national og international sammenhæng

– anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– sproglig praksis, herunder tale og skrift, udtryks- og indholdsside samt sproghistorie

– grammatisk terminologi og analysefærdighed

– sociolingvistik, herunder standard og variation, norm og individualitet sprog og nationalitet, sprog i globaliseringens tidsalder

– sprog i læringssammenhæng, herunder sproglige læringsstrategier og sprogsyn.

Latindelen, jf. afsnit 3.1.1, omfatter:

– forholdet mellem kasus og ledstilling, morfologi, analytisk–syntetisk sprog

– orddannelse i sproghistorisk sammenhæng, herunder stammer og affikser

– græsk i latin og latin i de moderne europæiske sprog, herunder videnskabssprog

– sprog og kultur, herunder domæner, bevidsthedshistorie, kulturbetinget betydningsindhold, oversættelsesproblematik.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen i almen sprogforståelse tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin. Det skal ved tilrettelæggelsen sikres, at hele forløbet i almen sprogforståelse er sammenhængende.

Temaerne fra almen sprogforståelse tages løbende op i undervisningen i dansk og de andre sprog, som alle er lige forpligtede på, at undervisningen i almen sprogforståelse integreres i den øvrige sprogundervisning, også efter grundforløbets afslutning.

Almen sprogforståelse har to elementer: sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed. Undervisningen i de to elementer finder sted parallelt, så det ene element af forløbet ikke isoleres fra det andet. Tilrettelæggelsen skal sikre et samspil mellem teoretiske betragtninger og arbejde med konkrete eksempler på de involverede sprog.

3.1.1 Latins rolle i almen sprogforståelse

Latins rolle i almen sprogforståelse er at konkretisere, eksemplificere og perspektivere de emner, der arbejdes med i forløbet. Der sikres et nært samarbejde mellem undervisningen i latin og i de øvrige discipliner i almen sprogforståelse. Da et vist kendskab til latin er vigtig for forståelse af sproghistorie, grammatik, ordsammensætninger mv. i både dansk og en række fremmedsprog, indgår læsning af korte, lette, tilrettelagte tekster på latin i almen sprogforståelse. Teksterne skal vise konkrete sproglige fænomener, som hører med til en grundlæggende uddannelse i sprog, og hvis indhold giver baggrund for forståelse af den sprog-, kultur- og videnskabshistoriske rolle, latin har spillet og spiller.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer, så eleverne udvikler såvel de færdighedsmæssige som de bevidsthedsmæssige sider af almen sprogforståelse. Der arbejdes med både induktive og deduktive arbejdsformer samt med oversigtsmateriale og opgavetyper, herunder internetbaserede opgaver, der fremmer de faglige mål og tilgodeser kernestoffet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Forløbet indledes med en screening af elevernes forudsætninger mht. sproglig bevidsthed og analysefærdighed. Her kortlægges elevernes grundlæggende kendskab til ordklasser, bøjningsformer og sætningsanalyse samt til genrer og afsender-modtagerforhold. Undervejs i forløbet testes elevernes udbytte en eller flere gange. Ved testningen kontrolleres udbyttet af både analyse- og bevidsthedsdelen.

Ved afslutningen af almen sprogforståelse evalueres elevernes udbytte af undervisningen. Der gives én ikke medtællende karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 9

Stx, december 2004

Almen studieforberedelse

1. Identitet og formål

Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder.

Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne:

– opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

– anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

– forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

– vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

– vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

– anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

2.2 Fagligt indhold

Almen studieforberedelse skal sikre indsigt i karakteristiske kendetegn for gymnasiets hovedområder og fag og tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed i bred forstand bygger på en fortsat diskussion og argumentation. Gymnasiets tre faglige hovedområder udgør således den faglige grundstruktur for arbejdet med emner i almen studieforberedelse i alle studieretninger.

De betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid, der arbejdes med i almen studieforberedelse, rækker ud over det enkelte fag og faglige hovedområde. Bredden og kompleksiteten i disse emner kræver fagligt samarbejde og refleksion.

De tre hovedområders og de enkelte fags rolle og vægt skal derfor præciseres gennem afgrænsning af de problemstillinger, man vælger at fokusere på i forhold til det givne emne.

De enkelte emner

Almen studieforberedelse består af emner, hvis belysning kræver flere fag og faglige hovedområder, og som samtidig er med til at kaste lys over fundamentale idémæssige og videnskabelige spørgsmål. Stoffet rummer problemstillinger fra nutid og fortid og omfatter konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. knyttet til de pågældende problemstillinger.

Fokus i det enkelte emneforløb skal være klart formuleret og skal give anledning til både indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Emneforløbet skal have en sådan fylde, at den enkelte elev naturligt bringes i en situation, hvor der skal foretages valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med det produkt, som det pågældende forløb skal resultere i.

I arbejdet med hvert emne skal flere fag være aktive. Emnerne skal inddrage stof fra fagene og støtte fagenes mål og den faglige progression.

Det samlede forløb

For den enkelte elev skal summen af emneforløbene ved inddragelse af alle tre faglige hovedområder bidrage til at give sammenhæng og overblik. Det samlede forløb skal skabe forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, centrale forestillinger, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Arbejdet med stoffet tilrettelægges i emneforløb, således at fagene arbejder sammen i skiftende konstellationer.

Skolen sikrer, at der over hele gymnasieperioden er en bred dækning af emner på tværs af fag og alle tre faglige hovedområder, og at der er en planlagt variation og progression i arbejdsformer, elev- og lærerroller og læringsrum. Ud over det fagligt-metodiske indhold i almen studieforberedelse skal der således arbejdes med at udvikle elevernes studiekompetence gennem bevidst og systematisk beskæftigelse med studiemetoder og arbejdsformer.

I grundforløbet arbejdes med 3-5 emneforløb, der samlet giver eleverne faglige og pædagogiske udfordringer inden for alle tre faglige hovedområder og derved understøtter deres udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev. For at give eleverne et kvalificeret grundlag for endeligt valg af studieretning skal alle tre faglige hovedområder have en væsentlig vægt i forløbene under ét. I hvert forløb skal mindst to hovedområder være repræsenteret.

studieretningerne arbejdes med emneforløb, som skolen skal tilrettelægge på en sådan måde, at der skabes progression med hensyn til forløbenes længde, indhold, problemstillinger, produktkrav, formidlingsformer, inddragelse af videnskabsteoretiske elementer og elevernes evaluering af indhold og kompetencer.

Forløbene skal dække en bred vifte af fag, således at de tre hovedområder er repræsenteret på hvert klassetrin. Emnerne skal som udgangspunkt have et potentiale til, at flere faglige hovedområder kan bidrage til belysning af emnet og dets problemstillinger, selv om det ikke er et krav, at alle tre faglige hovedområder skal indgå i hvert emneforløb.

3.2 Arbejdsformer

Almen studieforberedelse skal bidrage til opfyldelsen af klassens samlede studieplan og sikre en bred vifte af arbejdsformer, herunder:

– forelæsninger og gæsteforelæsninger

– seminarer

– projektarbejde og projektrapporter

– individuelle studier under faglig vejledning

– udarbejdelse og præsentation af synopsis.

I den samlede tilrettelæggelse af almen studieforberedelse skal der være en progression i det skriftlige og mundtlige arbejde, der understøtter det studieforberedende sigte.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes opfyldelse af målene i almen studieforberedelse evalueres løbende. Evalueringen skal koordineres med progressionen i undervisningen i fagene. I det samlede forløb i almen studieforberedelse skal eleverne møde et bredt spektrum af evalueringsformer, der afpasses efter undervisnings- og arbejdsformer, tidspunktet i forløbet og det konkrete emne.

Som led i evalueringen udarbejdes – i samarbejde mellem lærerteam og elever – gennem hele forløbet en studierapport over den enkelte elevs arbejde i almen studieforberedelse.

Studierapporten, der har et omfang på 1-3 sider, skal indeholde en oversigt over:

– de emner, der er arbejdet med

– de fag og faglige hovedområder, der er indgået i arbejdet på hvert klassetrin

– de faglige mål og kompetencemål, der er formuleret i arbejdet med det enkelte emne

– de produktformer, emneforløbene er afsluttet med

– de evalueringsformer, der er anvendt.

4.1.1 Evaluering efter grundforløbet

Grundforløbet afsluttes med en intern evaluering. Skolen fastlægger de nærmere retningslinier for forløbet af evalueringen.

Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til med udgangspunkt i enkle og overskuelige emner inden for almen studieforberedelse at indgå i en faglig dialog, hvor eleven:

– demonstrerer kendskab til grundlæggende forståelsesformer inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab

– demonstrerer kendskab til, hvorledes der med udgangspunkt i et givet emne kan stilles spørgsmål til forskellige fag

– demonstrerer kendskab til, hvorledes forskellige fag kan bidrage til at belyse et givet emne

– formidler resultatet af arbejdet.

Skolen er ansvarlig for at tilrettelægge såvel emner som undervisnings- og arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, der fører frem til disse mål.

4.1.2 Evaluering i 4. semester

I løbet af 4. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende former. Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til med udgangspunkt i afgrænsede emner inden for almen studieforberedelse at indgå i en faglig dialog, hvor eleven:

– anvender viden fra forskellige fag og faglige hovedområder

– anvender relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder

– demonstrerer kendskab til de enkelte fags muligheder og begrænsninger

– redegør for nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud

– demonstrerer forståelse af videnskabelig tankegang

– påpeger, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

– strukturerer og formidler et fagligt stof.

Skolen er ansvarlig for at tilrettelægge såvel emner som undervisnings- og arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, der fører frem til disse mål.

4.2 Afsluttende prøve

Medio januar i 3.g udmelder Undervisningsministeriet emne(r), problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne udgangspunkt for den afsluttende prøve. Samtidig hermed offentliggør ministeriet et elektronisk ressourcerum med materiale, der kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet.

Eksaminanden vælger en fagkombination med to bærende fag, og skolen udpeger vejleder(e) for den enkelte eksaminand.

Eksaminanden udarbejder en synopsis med udgangspunkt i emnet og inden for den valgte fagkombination.

Senest 1. marts afleveres en synopsis af et omfang på 3-5 sider. Studierapport og synopsis sendes til censor.

Synopsen skal indeholde:

– titel på emnet og angivelse af fagkombination

– problemformulering

– oversigt over de væsentligste problemstillinger, der er arbejdet med

– en præcisering af de væsentligste konklusioner

– oversigt over, hvilke metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne

– en samlet konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde

– litteraturliste

– en perspektivering til problemstillinger fra studierapporten.

Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en præsentation af og uddybende dialog om synopsen. Med udgangspunkt i synopsen skal prøven desuden indeholde en dialog om problemstillinger fra elevens samlede forløb i almen studieforberedelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid.

Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse skal samlet have kompetence inden for den af eksaminanden valgte fagkombination.

4.3 Bedømmelseskriterier

Karakteren gives på grundlag af en helhedsbedømmelse af synopsen og den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven strukturerer og formidler det faglige stof.

4.4 Enkeltfagskursister og selvstuderende

Enkeltfagskursister og selvstuderende går til prøve i almen studieforberedelse efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse.

Det påhviler rektor at sikre, at enkeltfagskursister inden afsluttende prøve har mulighed for at gennemføre tre forløb med samarbejde mellem fag, som de har eller har haft, inden for og på tværs af hovedområderne. Det sidste forløb gennemføres med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende forhold.



Bilag 10

Stx, december 2004

Billedkunst B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt.

Kunst og arkitektur undersøger, udfordrer og forandrer vores syn på verden gennem sansning og erkendelse. Kunst og arkitektur tjener forskellige formål i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge.

I faget undersøges visuelle udtryk som værende afhængige af tid, kultur og individ. Endvidere undersøges forskellige opfattelser af, hvordan kunst og arkitektur udformes, analyseres og fortolkes.

1.2 Formål

Det er fagets formål, at eleverne opnår forståelse for billeder og rum. Forståelsen for det enkelte værk opnås ved at inddrage relevante æstetiske arbejdsprocesser, praktiske og teoretiske, i det undersøgende, analytiske arbejde.

Eleverne tilegner sig visuel kompetence til at kunne orientere sig i visuel kulturs globale rum og til at kunne arbejde med det visuelles betydning.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forklare forskellen mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang

– analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder i forhold til analysens fokus

– samle analytiske resultater i en sammenhængende tolkende og perspektiverende konklusion

– anvende væsentlig kunstvidenskabelig terminologi

– forklare udvalgte kunsthistoriske perioders karakteristiske træk med udgangspunkt i billeder og arkitektur og analytisk sammenholde værker fra forskellige perioder

– vælge blandt forskellige metoder og strategier til at løse visualiseringsopgaver i forlængelse af det analytiske arbejde med andres og egne billeder

– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– tre analytiske synsvinkler: det formalanalytiske, det betydningsanalytiske og det socialanalytiske

– teoretisk og praktisk arbejde med billeder på flade, skulptur og installationer samt arkitektur med vægt på disse mediers udtryks– og meningsbærende muligheder

– teoretisk og praktisk arbejde med fire forskellige gengivelsesstrategier, strategiernes arbejdsmetoder samt bagvedliggende ideer

– udvalgte værker og tekster herom – værker fra perioder før 1750 indgår hver med vægt 1, værker fra perioder efter 1750 samt kunst fra de seneste fem år, herunder global samtidskunst, indgår hver med vægt 3

– mindst ét af følgende principper: kunsthistoriografi, museologi og kuratering.

2.3 Supplerende stof

Eleverne kan kun opfylde de faglige mål ved at supplere kernestoffet med andre værker, tekster, øvelser eller udstillingsbesøg, der uddyber kernestoffets emner, så der fremdrages flere dimensioner og perspektiver. En del af det supplerende stof vælges individuelt i forbindelse med det større projektarbejde. Supplerende stof knyttes i øvrigt til aktuelle eller lokale begivenheder, skolebegivenheder, udstillinger eller nybyggeri.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Eleverne oplever kunst og arkitektur på første hånd og via reproduktioner. Disse møder med kunst og arkitektur inddrages aktivt i undervisningen som udgangspunkt for og viderebearbejdning af analytiske problemstillinger.

Undervisningen skal tilrettelægges som en udvikling fra lærerstyrede forløb til mere selvstændigt arbejde. Undervisningen skal opfordre eleverne til at stille selvstændige spørgsmål til forskellige måder at anskue kunst og arkitektur på.

I tilrettelæggelsen af det praktiske og teoretiske arbejde skal eleven altid gøres bekendt med, hvad der konkret forventes. Dette er i særlig grad vigtigt at have for øje i forbindelse med det praktiske arbejde. Undervisningens praktiske elementer sammentænkes og samordnes med relevant teori, så teori og praksis på hver deres måde udforsker de samme tematiske problemstillinger. Det praktiske arbejde optræder altid som et middel til at opfylde de overordnede analytiske, faglige mål og er ikke et mål i sig selv.

3.2 Arbejdsformer

Fagets arbejdsformer veksler mellem klasseundervisning, korte kursusforløb og projektperioder, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Der skal være sammenhæng mellem kurser og projekter.

Imod slutningen af undervisningsperioden bruges 15 pct. af den samlede uddannelsestid til et selvstændigt, individuelt projekt, hvor eleven arbejder ud fra en problemformulering, som udspringer af et tema/emne, der har været behandlet i undervisningen.

Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer. Der arbejdes praktisk med at visualisere de teoretiske elementer, ligesom de teoretiske overvejelser i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i skriftlig form. På skift formidler eleverne resultaterne af deres analytiske undersøgelser til resten af klassen.

Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og opgaveløsninger, det vil sige research, valg, fravalg og resultater, skal samles i en portfolio. Skriftlige opgaver, billedmateriale og litteratur samles ligeledes i portfolioen.

3.3 It

It bruges i undervisningen som kommunikationsmiddel, som udtryksmiddel, som billedreproduktivt medie, som informationssøgning og som kunstnerisk billedmedie.

3.4 Samspil med andre fag

Billedkunst er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Hvis faget indgår i en studieretning sammen med musik, skal samarbejdet give eleverne kompetence til at forstå hele det æstetiske område som en særlig måde at forholde sig til verden på, herunder en forståelse for lighedspunkter og forskelle mellem de enkelte kunstneriske områder.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i portfolioen. Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevens arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. Eleven redigerer sin portfolio, så teoretiske og praktiske problemformuleringer, researchmateriale og løste opgaver tydeligt formidles.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve, og skolen vælger mellem nedenstående to prøveformer:

a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som formuleres af eksaminator ud fra centrale faglige elementer, som er behandlet i undervisningen. Opgaverne sendes til censor og godkendes af denne forud for prøveafholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

I første del redegør eksaminanden for opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Redegørelsen uddybes i en efterfølgende samtale.

Anden del omhandler eksaminandens præsentation af det selvstændige projekt. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale. Censor kan inddrages i eksaminationen.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele således, at første del udgør ca. 2/3 af eksaminationstiden.

b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. afsnit 3.2. Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Opgaverne sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 timers forberedelsestid til udarbejdelse af præsentation på grundlag af opgaven. Eksaminationen er todelt. I første del redegør eksaminanden for opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Redegørelsen uddybes i en efterfølgende samtale.

Anden del omhandler eksaminandens præsentation af det selvstændige projekt. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele således, at første del udgør ca. 2/3 af eksaminationstiden.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:

– gøre rede for sammenhængen mellem visuelle problemstillinger og egne arbejder

– forklare de væsentligste stiltræk i udvalgte kunsthistoriske perioder i forhold til konkrete eksempler fra portfolioen samt referere til kunstens rolle i samfundet i de pågældende perioder.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 11

Stx, december 2004

Billedkunst C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt.

Kunst og arkitektur undersøger, udfordrer og forandrer vores syn på verden gennem sansning og erkendelse. Kunst og arkitektur tjener forskellige formål i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge.

I faget undersøges visuelle udtryk som værende afhængige af tid, kultur og individ. Endvidere undersøges forskellige opfattelser af, hvordan kunst og arkitektur udformes, analyseres og fortolkes.

1.2 Formål

Det er fagets formål, at eleverne opnår forståelse for billeder og rum. Forståelsen for det enkelte værk opnås ved at inddrage relevante æstetiske arbejdsprocesser, praktiske og teoretiske, i det undersøgende, analytiske arbejde.

Eleverne tilegner sig visuel kompetence til at kunne orientere sig i visuel kulturs globale rum og til at kunne arbejde med det visuelles betydning.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– sondre mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang

– forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau

– analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder og samle resultaterne i en konklusion

– løse elementære visualiseringsopgaver i forlængelse af det analytiske arbejde med andres eller egne billeder

– skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse periodes væsentligste træk

– kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– teoretisk og praktisk arbejde med billeder på flade, skulptur og installationer samt arkitektur med vægt på disse mediers udtryks- og meningsbærende muligheder

– udvalgte værker og tekster herom med følgende spredning: før 1400, 1400-1750, efter 1750 samt kunst fra de seneste fem år, herunder global samtidskunst

– to ud af følgende tre analytiske synsvinkler: det formalanalytiske, det betydningsanalytiske og det socialanalytiske

– teoretisk og praktisk arbejde med to forskellige visuelle gengivelsesstrategier.

2.3 Supplerende stof

Eleverne kan kun opfylde de faglige mål ved at supplere kernestoffet med andre værker, tekster, øvelser eller udstillingsbesøg, der uddyber kernestoffets emner, så der fremdrages flere dimensioner og perspektiver. Supplerende stof knyttes i øvrigt til aktuelle eller lokale begivenheder, skolebegivenheder, udstillinger eller nybyggeri.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Eleverne oplever kunst og arkitektur på første hånd og via reproduktioner. Disse møder med kunst og arkitektur inddrages aktivt i undervisningen som udgangspunkt for og viderebearbejdning af analytiske problemstillinger.

Undervisningen skal tilrettelægges som en udvikling fra lærerstyrede forløb til mere selvstændigt arbejde. Undervisningen skal opfordre eleverne til at stille selvstændige spørgsmål til forskellige måder at anskue kunst og arkitektur på.

I tilrettelæggelsen af det praktiske og teoretiske arbejde skal eleven altid gøres bekendt med, hvad der konkret forventes. Dette er i særlig grad vigtigt at have for øje i forbindelse med det praktiske arbejde. Undervisningens praktiske elementer sammentænkes og samordnes med relevant teori, så teori og praksis på hver deres måde udforsker de samme tematiske problemstillinger. Det praktiske arbejde optræder altid som et middel til at opfylde de overordnede analytiske faglige mål og er ikke et mål i sig selv.

3.2 Arbejdsformer

Fagets arbejdsformer veksler mellem klasseundervisning, korte kursusforløb og projektperioder, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Klasseundervisning og kursusforløb giver teoretiske og praktiske redskaber, som eleverne kan bruge i projektarbejdet.

Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer. Der arbejdes praktisk med at visualisere de teoretiske elementer, ligesom de teoretiske overvejelser i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i noteform.

Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og opgaveløsninger, det vil sige research, valg, fravalg og resultater, skal samles i en portfolio. Skriftlige opgaver, billedmateriale og litteratur samles ligeledes i portfolioen.

3.3 It

It bruges i undervisningen som kommunikationsmiddel, som udtryksmiddel, som billedreproduktivt medie, til informationssøgning og som kunstnerisk billedmedie.

3.4 Samspil med andre fag

Billedkunst er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

I samarbejdet i almen studieforberedelse med gymnasiets øvrige fag opøves elevernes kompetence til at forstå billeder og arkitekturs betydning i en historisk, samfundsmæssig og kulturel kontekst.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i portfolioen.

Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevens arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. Eleven redigerer sin portfolio, så teoretiske og praktiske problemformuleringer, researchmateriale og opgaveløsninger tydeligt formidles.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som udpeger centrale faglige elementer, og som er formuleret af eksaminator. Opgaverne sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens behandling af opgaven ved hjælp af portfolioens indhold suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Censor kan inddrages i eksaminationen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:

– gøre rede for sammenhængen mellem visuelle problemstillinger og eget praktisk/teoretisk arbejde

– beskrive udvalgte kunsthistoriske perioders væsentligste træk i forhold til konkrete eksempler fra portfolioen.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 12

Stx, december 2004

Biologi A

Biologi A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø.

Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. I det almene gymnasium tager faget udgangspunkt i videnskabsfaget, og det er præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning. Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder principperne i bæredygtig udvikling. Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk organisme og som samfundsborger, og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår biologisk indsigt og udvikler ansvarlighed for sig selv og for andre levende organismer.

Biologiundervisningens almendannende mål tilgodeses ved, at eleverne opnår faglig baggrund for at forstå betydningen af biodiversitet, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse samt indsigt i levevilkår og livsstilsfaktorers betydning for helbredet. Desuden opnår eleverne faglig baggrund for at forholde sig til biologisk viden inden for sundhed, miljø og bioteknologi.

Det studieforberedende mål i biologi nås i særlig grad gennem faglig fordybelse, elevernes erfaring med kritisk informations- og litteratursøgning samt planlægning af og udførelse af eksperimentelt laboratorie- og feltarbejde. Dette omfatter erfaring med databearbejdning, rapportskrivning samt anden skriftlig og mundtlig formidling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare og anvende biologisk teori og arbejdsmetode, herunder:

– formulere og analysere biologiske problemer med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk såvel i kendte som i nye sammenhænge

– gennemføre selvstændige observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter såvel i laboratoriet som i felten, herunder vurdere risikomomenter og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

– analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser

– observere og forklare levende organismers struktur og funktion og sammenholde dette med organismernes livsbetingelser.

– Forklare, hvordan levende organismer opretholder stabile indre miljøer, og vurdere betydningen af samspillet mellem levende organismer og deres omgivelser

– vurdere omfattende økologiske problemstillinger og disses betydning på globalt plan på grundlag af kendskabet til den nære natur

– forklare forskellige evolutionsmekanismer

– analysere og vurdere artikler med biologisk indhold, herunder engelsksprogede artikler

– opsøge og vurdere information vedrørende miljø, sundhed, medicin og bioteknologi

– formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologisk faglige emner, herunder inddrage etiske/holdningsmæssige forhold

– have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

2.2 Kernestof

Kernestoffet bygger overordnet på sammenhæng mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer og på levende organismers dynamiske opretholdelse af ligevægt. Naturvidenskabelig metode med vægt på biologisk metodik er en væsentlig og integreret del af kernestoffet.

Kernestoffet er:

– Virus og pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion

– Opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer.

– Kulhydraternes intermediære stofskifte

– Udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder hormonelle og neurologiske reguleringssystemer

– Menneskets immunforsvar, herunder vaccination

– Enzymers opbygning og funktion

– Genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder proteinsyntesen

– Eksempler på anvendt bioteknologi

– Nedarvningsmønstre belyst ved eksempler fra planter, dyr og mennesker

– Evolutionsteori, herunder betydningen af samspillet mellem arv og miljø

– Populationsbiologi

– Respiration, fotosyntese og gæring

– Økologi, herunder undersøgelse af et økosystem

– Succession, energistrømme og stofkredsløb i udvalgte økosystemer, herunder C- og N-kredsløb

– Økotoksikologi

– Eksempler på undersøgelses- og analysemetoder indenfor områderne fysiologi, genetik, evolution, biokemi, immunologi og økologi.

2.3 Supplerende stof

Eleverne/kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, medicin, miljø, biologisk produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet.

Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser:

– biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge

– biologi som videnskabsfag. Herunder molekylærbiologi og bioteknologi

– bioetiske problemstillinger.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk og tager udgangspunkt i biologiske problemstillinger, der har personlig eller samfundsmæssig relevans. Emnerne vælges med fokus på fordybelse på en måde, så de belyser biologiens egenart, og de udfoldes såvel i særfaglig undervisning som i samarbejde med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Eleverne arbejder med naturvidenskabelig metode med stigende grad af selvstændighed. Projektorganiseret undervisning gennemføres med stigende grad af selvstændighed. Udadrettede aktiviteter, herunder samarbejde med eksterne parter, indgår i undervisningen. Der lægges vægt på at styrke elevernes mundtlige og skriftlige formidlingsevne.

3.2 Arbejdsformer

Der veksles mellem forskellige arbejdsformer med progression mod selvstændige og studieforberedende undervisningsaktiviteter. Elevernes mundtlige formidlingsevne styrkes gennem diskussioner, elevoplæg og lignende. I valget af arbejdsformer skal der tages hensyn til at udvikle elevernes erfaring med både individuelle og kollektive arbejdsformer, herunder projektarbejde.

Det eksperimentelle arbejde, herunder feltundersøgelser, indgår som en integreret del af undervisningen og har et omfang, der svarer til ca. 25 pct. af fagets uddannelsestid.

Der gennemføres et selvstændigt tilrettelagt eksamensprojekt af mindst 30 timers varighed, som bl.a. omfatter eksperimentelt arbejde.

Det skriftlige arbejde er en naturlig del af læreprocessen og omfatter bl.a. følgende elementer:

– journaler over eksperimentelt arbejde og feltundersøgelser

– rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne

– opgaver

– produkter som resultat af bl.a. projektarbejde

– præsentation af eksamensprojektet.

3.3 It

It indgår som en integreret del af undervisningen og anvendes til bl.a. kommunikation, dataopsamling og databehandling. Relevante it-værktøjer anvendes rutinemæssigt i forbindelse med efterbehandling og afrapportering af det eksperimentelle arbejde. Desuden anvendes it til informationssøgning og i forbindelse med produktfremlæggelser.

3.4 Samspil med andre fag

Biologi A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, der gælder for dette forløb.

Når biologi A indgår i en studieretning, skal undervisningen i beslægtede temaer i studieretningsfagene, herunder matematik, samordnes.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der skal gennemføres en løbende evaluering, som sikrer, at eleverne jævnligt får mulighed for at vurdere deres udbytte samt medvirke ved evaluering og justering af undervisningen. Elevernes udbytte evalueres mundtligt og skriftligt i den daglige undervisning.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt.

Prøvens varighed er 6 timer, heraf forudgående sparring i 1 time på baggrund af udleveret materiale, som udgør en del af opgavesættet. Det samlede opgavesæt udleveres først ved den egentlige prøves start.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven, der skal indeholde bilagsmateriale, tager udgangspunkt i eksamensprojektet og inddrager dele af det øvrige undervisningsstof.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Opgaven udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden er minimum 24 timer. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en synopsis til brug ved eksamen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Den skriftlige prøve

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

– kunne strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk

– vise faglig indsigt og overblik

– inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling

– forstå biologiske problemstillinger

– sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger

– analysere og vurdere eksperimentelt arbejde i biologi

– analysere og vurdere biologiske data

– perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til problemstillinger med biologisk indhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Den mundtlige prøve

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

– afgrænse og præcisere relevante biologiske problemstillinger

– søge og udvælge relevant litteratur, baggrundsmateriale og data

– tilrettelægge eksperimentelt arbejde, herunder opstille hypoteser

– tolke, analysere og formidle data fra egne og andre kilder

– formulere konklusioner på basis af egne og andres data

– argumentere og indgå i faglig dialog

– perspektivere og koble til andre fag og fagområder.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 13

Stx, december 2004

Biologi B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø.

Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. I det almene gymnasium tager faget udgangspunkt i videnskabsfaget, og det er præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning. Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder principperne for bæredygtig udvikling. Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk organisme og som samfundsborger, og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at eleverne får biologisk indsigt og udvikler ansvarlighed for sig selv og for andre levende organismer.

Biologiundervisningens almendannende mål tilgodeses ved, at eleverne opnår faglig baggrund for at forstå betydningen af biodiversitet, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse samt indsigt i levevilkår og livsstilsfaktorers betydning for helbredet. Desuden opnår eleverne faglig baggrund for at forholde sig til biologisk viden inden for sundhed, miljø og bioteknologi.

Det studieforberedende mål i biologi nås i særlig grad gennem faglig fordybelse, elevernes erfaring med kritisk informations- og litteratursøgning, planlægning af og udførelse af eksperimentelt laboratorie- og feltarbejde. Dette omfatter erfaring med databearbejdning, rapportskrivning samt anden skriftlig og mundtlig formidling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare og anvende biologisk teori og arbejdsmetode, herunder:

– formulere og analysere biologiske problemer med anvendelse af biologiske fagudtryk såvel i kendte som i nye sammenhænge

– gennemføre observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter såvel i laboratoriet som i felten, herunder vurdere risikomomenter ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

– analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser

– observere og forklare levende organismers struktur og funktion og sammenholde dette med organismernes livsbetingelser

– forklare, hvordan levende organismer opretholder stabile indre miljøer, og vurdere betydningen af samspillet mellem levende organismer og deres omgivelser

– forstå og forklare økologiske problemstillinger og disses betydning på globalt plan på grundlag af kendskabet til den nære natur

– forklare forskellige evolutionsmekanismer

– analysere og vurdere artikler med biologisk indhold, herunder enkelte engelsksprogede artikler

– opsøge og vurdere information vedrørende miljø, sundhed, medicin og bioteknologi

– formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologisk faglige emner, herunder inddrage etiske/holdningsmæssige forhold

– have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

2.2 Kernestof

Kernestoffet bygger overordnet på sammenhæng mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer og på levende organismers dynamiske opretholdelse af ligevægt. Naturvidenskabelig metode med vægt på biologisk metodik er en væsentlig og integreret del af kernestoffet.

Kernestoffet er:

– virus og pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion

– opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer

– energiproduktion i forbindelse med kulhydraternes cellulære omsætning

– udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder hormonelle og neurologiske reguleringssystemer

– enzymers opbygning og funktion

– genetikkens molekylære og cellulære grundlag, herunder proteinsyntesen

– eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse

– nedarvningsmønstre belyst ved eksempler fra planter, dyr og mennesker

– evolutionsteori, herunder betydningen af samspillet mellem arv og miljø

– respiration, fotosyntese og gæring

– økologi, herunder undersøgelse af et økosystem

– succession, energistrømme og C- og N-kredsløb i udvalgte økosystemer

– eksempler på undersøgelses- og analysemetoder inden for områderne fysiologi, genetik, evolution og økologi.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, medicin, miljø, biologisk produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet.

Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser:

– biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge

– biologi som videnskabsfag

– bioetiske problemstillinger.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk og tager udgangspunkt i centrale biologiske problemstillinger, der har personlig eller samfundsmæssig relevans. Emnerne vælges med fokus på fordybelse på en måde, så de belyser biologiens egenart og de udfoldes såvel i særfaglig undervisning som i samarbejde med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Eleverne arbejder med naturvidenskabelig metode med stigende grad af selvstændighed. Projektorganiseret undervisning gennemføres med stigende grad af selvstændighed. Udadrettede aktiviteter, herunder samarbejde med eksterne parter, indgår i undervisningen. Der lægges vægt på at styrke elevernes mundtlige og skriftlige formidlingsevne.

3.2 Arbejdsformer

Der veksles mellem forskellige arbejdsformer med progression mod selvstændige og studieforberedende undervisningsaktiviteter. Elevernes mundtlige formidlingsevne styrkes gennem diskussioner, elevoplæg og lignende. I valget af arbejdsformer skal der tages hensyn til, at eleverne udvikler deres erfaring med både individuelle og kollektive arbejdsformer, herunder projektarbejde.

Det eksperimentelle arbejde, herunder feltundersøgelser, indgår som en integreret del af undervisningen og har et omfang, der svarer til ca. 25 pct. af fagets uddannelsestid.

Det skriftlige arbejde er en naturlig del af læreprocessen og omfatter bl.a. følgende elementer:

– journaler over eksperimentelt arbejde og feltundersøgelser

– rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne

– opgaver

– produkter som resultat af bl.a. projektarbejde.

3.3 It

It indgår som en integreret del af undervisningen, og anvendes bl.a. til kommunikation, dataopsamling, databehandling. Relevante it-værktøjer anvendes i forbindelse med efterbehandling og afrapportering af det eksperimentelle arbejde. Desuden anvendes it til informationssøgning og i forbindelse med produktfremlæggelser.

3.4 Samspil med andre fag

Biologi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, der gælder for dette forløb.

Når biologi B indgår i en studieretning , skal undervisningen i beslægtede temaer i studieretningsfagene samordnes.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der skal gennemføres en løbende evaluering, som sikrer, at eleverne jævnligt får mulighed for at vurdere deres udbytte samt medvirke ved evaluering og justering af undervisningen. Elevernes udbytte evalueres mundtligt og skriftligt i den daglige undervisning.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en række bilag i tilknytning til et af de behandlede temaer.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Opgaven udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden er minimum 24 timer. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en synopsis til brug ved eksamen.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsis.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

– strukturere og formidle biologisk stof

– forstå og fortolke biologiske data

– inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde

– demonstrere faglig indsigt

– inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling

– sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

– perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 14

Stx, december 2004

Biologi C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø.

Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. I det almene gymnasium tager faget udgangspunkt i videnskabsfaget, og det er præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning. Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder principperne for bæredygtig udvikling. Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk organisme og som samfundsborger og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår biologisk indsigt og udvikler ansvarlighed for sig selv og for andre levende organismer.

Biologiundervisningens almendannende mål tilgodeses især ved, at eleverne opnår faglig baggrund for at forholde sig til anvendelsen af biologisk viden inden for sundhed, miljø og bioteknologi. Desuden får de baggrund for at forstå betydningen af biodiversitet, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse og indsigt i livsstilsfaktorers betydning for sundhed og sygdom.

Det studieforberedende mål i biologi nås i særlig grad gennem faglig fordybelse, elevernes erfaring med kritisk informations- og litteratursøgning, planlægning af og udførelse af eksperimentelt laboratorie- og feltarbejde. Dette omfatter erfaring med databearbejdning, rapportskrivning samt anden skriftlig og mundtlig formidling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne vise kendskab til biologisk teori og arbejdsmetode, herunder:

– gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed

– bearbejde og fortolke biologiske data

– formidle resultater fra biologiske undersøgelser i form af journaler og rapporter

– redegøre for sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer og sammenholde dette med organismens livsbetingelser

– forklare, hvordan levende organismer opretholder stabile indre miljøer

– gøre rede for betydningen af samspil mellem arv og miljø set i relation til miljø, sundhed og bioteknologi

– indhente og vurdere biologisk information fra forskellige kilder

– vurdere konkrete eksempler på anvendelse af biologisk viden

– have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

2.2 Kernestof

Kernestoffet bygger overordnet på sammenhæng mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer og på levende organismers dynamiske opretholdelse af ligevægt. Naturvidenskabelig metode med vægt på biologisk metodik er en væsentlig og integreret del af kernestoffet.

Kernestoffet er:

– Pro- og eukaryote cellers generelle opbygning og funktion

– Overordnet opbygning og biologisk betydning af DNA, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer

– Eksempler på nedarvningsprincipper, herunder eksempler på arvelige sygdomme hos mennesket

– Menneskets fysiologi, herunder oversigt over kroppens organsystemer og et udvalgt organsystems opbygning og funktion

– Kønshormonreguleringen hos mennesket

– Økologi med udgangspunkt i et konkret økosystem og med fokus på forskellige organismers tilpasninger og deres livsytringer, herunder fotosyntese og respiration

– Eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, medicin, miljø, biologisk produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal i det supplerende stof inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk og tager udgangspunkt i biologiske problemstillinger, der har personlig eller samfundsmæssig relevans. Emnerne vælges, så de belyser biologiens egenart, og de udfoldes såvel i særfaglig undervisning som i samarbejde med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Eleverne arbejder med naturvidenskabelig metode med stigende grad af selvstændighed. Udadrettede aktiviteter indgår i undervisningen. I undervisningen lægges der vægt på at styrke elevernes mundtlige og skriftlige formidlingsevne.

3.2 Arbejdsformer

Der veksles mellem forskellige arbejdsformer med progression mod selvstændige og studieforberedende undervisningsaktiviteter. Elevernes mundtlige formidlingsevne styrkes gennem diskussioner, elevoplæg og lignende. I valget af arbejdsformer skal der tages hensyn til at udvikle elevernes erfaring med både individuelle og kollektive arbejdsformer, herunder projektarbejde.

Dersom der gennemføres et eksamensprojekt, og den afsluttende prøve afholdes som projektprøve (mundtlig prøve b), skal eleverne udarbejde et resumé af eksamensprojektet. Resuméerne sendes sammen med eksamensopgaverne til censor.

Det eksperimentelle arbejde, herunder feltundersøgelser, indgår som en integreret del af undervisningen og har et omfang, der svarer til ca. 25 pct. af fagets uddannelsestid.

Det skriftlige arbejde er en naturlig del af læreprocessen og omfatter bl.a. følgende elementer:

– journaler over eksperimentelt arbejde og feltundersøgelser

– rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne

– produkter som resultat af bl.a. projektarbejde.

3.3 It

It indgår som en integreret del af undervisningen og anvendes bl.a. til kommunikation, dataopsamling, databehandling og informationssøgning. Der introduceres til anvendelse af relevante it-værktøjer i forbindelse med efterbehandling og afrapportering af det eksperimentelle arbejde.

3.4 Samspil med andre fag

Biologi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og naturvidenskabeligt grundforløb ifølge de bestemmelser, der gælder for disse forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der skal gennemføres en løbende evaluering, som sikrer, at eleverne jævnligt får mulighed for at vurdere deres udbytte samt medvirke ved evaluering og justering af undervisningen. Elevernes udbytte evalueres mundtligt og skriftligt i den daglige undervisning.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger en af følgende to prøveformer:

a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaverne skal indeholde en overskrift og præciserende underspørgsmål samt bilagsmateriale. Hver opgave vedlægges normalt såvel kendte som ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt.

Eksaminationstiden er 24 minutter. Forberedelsestiden er 24 minutter.

b) Hvis holdets elever i undervisningsforløbet har gennemført et eksamensprojekt i biologi, kan holdet i stedet vælge denne prøveform.

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven er todelt. A-delen indeholder spørgsmål til eksamensprojektet, som stiller krav om perspektivering og/eller præsenterer nye problemstillinger med relation til problemstillinger kendt fra eksamensprojektet. B-delen af opgaven omhandler den del af undervisningsbeskrivelsens stofområder, som ligger ud over elevens eksamensprojekt. Opgaven indeholder bilag, som skal analyseres og fortolkes.

Eksaminationstiden er 24 minutter. Forberedelsestiden er 24 minutter. Af den samlede eksaminationstid benyttes normalt ca. halvdelen på A-delen og ca. halvdelen på B-delen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

– strukturere og formidle biologisk stof på baggrund af det udleverede eksamensspørgsmål

– forstå og fortolke biologiske data

– inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde

– sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

– perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 15

Stx, december 2004

Dansk A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Fagets kerne er dansk sprog og litteratur. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i forskellige medier etableres et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden fra oldtid til i dag. Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. Det er karakteristisk, at de litterære og de sproglige aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive og den produktive dimension af faget.

1.2 Formål

Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. I arbejdet med ældre og nyere tekster anskuet i et sprogligt, litterært og kulturelt perspektiv skærpes elevernes kritisk-analytiske sans for at tilegne sig litterære og ikke-litterære udtryksformer og afdække deres betydning. Dermed bidrager faget til både at udvide elevernes dannelseshorisont og at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund.

Æstetisk bevidsthed, sproglig refleksion og sprogbeherskelse samt mødet med tekster, hvis oprindelse varierer tidsmæssigt og geografisk, bidrager endvidere til udviklingen af elevernes selv- og omverdensforståelse og udgør et vigtigt grundlag for den personlige identitetsdannelse og dermed for individuel og social udfoldelse .

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt

– demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed

– anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg og indgå i dialog, diskussion og debat

– dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation

– dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi

– anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik

– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

– demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund

– aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder

– navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen.

Det sproglige stofområde

Det sproglige arbejde består af en fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige genrer. I stofområdet indgår:

– hovedtræk af det danske sprogs historie

– et sprogfilosofisk, et sprogpsykologisk eller et sprogsociologisk emne

– grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt

– mundtlige og skriftlige udtryksformer og genrer

– argumentation

– sprogbrug og stilistik i samtidige og historiske tekster

– grammatik og sprogrigtighed.

Det litterære stofområde

Gennem en række epokale nedslag i de sidste 1000 års litteratur læses et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. I stofområdet indgår:

– tekster fra tiden før 1700, herunder saga, folkeeventyr, folkevise og salme

– tekster fra 1700-tallet, herunder tekster fra oplysningstiden

– tekster fra 1800-tallet, herunder tekster fra romantik, romantisme og naturalisme

– tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster

– tekster fra 2000-tallet, herunder tekster fra de seneste fem år

– et forløb om verdenslitteratur og dennes samspil med dansk litteratur

– mindst syv værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa, herunder mindst ét fra tiden før 1800, mindst ét fra 1800-tallet og mindst to fra tiden efter 1900, hvoraf mindst ét er fra tiden efter 1945. Mindst tre af kategorierne skal være repræsenteret, og blandt værkerne skal mindst ét være et udenlandsk værk i oversættelse. To af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb, vælges af eleven og godkendes af læreren. Eleven dokumenterer mundtligt eller skriftligt sit arbejde med hvert af disse to værker.

– læsning af e n afgrænset periode før 2000

svenske og norske tekster på originalsproget

– arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder

– litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.

I arbejdet med det litterære stofområde skal eleverne stifte bekendtskab med mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Det mediemæssige stofområde

Der arbejdes med forskellige udtryksformer i såvel trykte som elektroniske medier. I stofområdet indgår:

– nyhedsgenrer

– dokumentargenrer

– fiktiongenrer

– visuelle udtryksformer

– et værk i form af et større afrundet medieprodukt

– kommunikationsteori og pragmatik.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. Undervisningen i det supplerende stof optager ca. 15 pct. af fagets uddannelsestid.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Arbejdet med mundtlighed og skriftlighed forbinder de fire kompetencer: at lytte, tale, læse og skrive med en overordnet indsigt i sprog, litteratur og medier og er baseret på en synlig integration af fagets receptive og produktive dimension.

I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde. Specielt indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster.

I undervisningen perspektiveres teksterne historisk og systematisk.

3.2 Arbejdsformer

Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer : lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde samt internetbaseret tilrettelæggelse, idet der i tilrettelæggelsen markeres en tydelig progression i forhold til det samlede treårige forløb.

Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner elevernes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver, hvor eleverne i en større sammenhængende og ræsonnerende fremstilling behandler en danskfaglig tekst, et danskfagligt emne eller en danskfaglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen.

I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår endvidere i 1.g et forløb om skriftlighed , hvor eleverne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt.

Der udarbejdes i 2.g en opgave i dansk og/eller historie, jf. bilag 4.

Det mundtlige arbejde omfatter forskellige mundtlige genrer, som anvendes i forbindelse med formidling i forskellige kommunikationssituationer. I tilrettelæggelsen indgår endvidere i 1.g et forløb om mundtlighed , hvor eleverne arbejder med forskellige mundtlige genrer. Eleverne arbejder med egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige fremstillinger.

3.3 It

Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med:

– skriveundervisningen og i arbejdet med præsentationsstøttede mundtlige oplæg

– informationssøgning

– brug af interaktive programmer i arbejdet med sproglære

– etablering af virtuelle konferencer i forbindelse med projektarbejde og faglig vejledning i skriveundervisningen.

3.4 Samspil med andre fag

Danskfaget er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Specielt gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på historisk overblik og sammenhæng. Kurset er af 8-10 timers varighed i hvert af de to fag og afvikles senest i starten af studieretningsforløbet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og elev viden om det faglige standpunkt og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige evalueringsformer, herunder:

– portfolioevaluering, evt. med elektroniske portfolioer, hvori indgår besvarelser af større og mindre skriveopgaver

– projektfremlæggelse

– mundtlige oplæg

– mindre skriftlige prøver.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Prøven har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles inden for fagets tre stofområder.

Den mundtlige prøve

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus. Eksamensspørgsmålet indeholder en eller flere tekster med samlet omfang på højst 8 normalsider. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.

På grundlag af et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter af eksaminanden former eksaminationen sig videre som en faglig samtale om det trukne emne. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i:

– skriftlig fremstilling

– emnebehandling

– at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i:

– mundtlig fremstilling

– at redegøre for det trukne emne

– at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation.



Bilag 16

Stx, december 2004

Dramatik B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Dramatik er et fag, som integrerer de skabende processer i drama og teater med overvejelser over de æstetiske resultater. Stoffet er menneskelige handlinger og relationer, ofte præget af konflikter, formuleret i en kunstnerisk struktur med anvendelse af teatrets udtryksmidler: krop, stemme, sprog og tekniske virkemidler. Inspirationen til den kunstneriske struktur kommer fra virkelighed og fiktion – dagligliv, kunst, kultur og videnskaben om drama og teater. Overvejelserne over de æstetiske resultater går fra en beskrivelse og forståelse af de skabende processer til analyse og perspektivering af teaterforestillingen og andre performative udtryk.

1.2 Formål

Faget dramatik bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at eleverne opnår såvel grundlæggende færdigheder i at skabe, realisere og analysere sceniske udtryk som handlekraft til at udvikle og virkeliggøre egne ideer, herunder at indgå i forpligtende samarbejder om realisation af ideerne for en defineret målgruppe.

Der lægges vægt på elevernes færdighed i at analysere og vurdere såvel processen som resultatet og på deres evne til at kombinere teori og dramatisk praksis på en reflekteret måde. Eleverne tilegner sig færdigheder og viden om udvalgte former for drama og teater og disse kunstformers betydning for menneskelig erkendelse og udvikling.

I arbejdet med drama og teater og gennem inddragelse af kompetencer fra andre fag udvikler eleverne forståelse for relationerne mellem den europæiske og den globale kunst og kultur.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– skabe og forstå forskellige former for sceniske udtryk

– analysere og kvalificere forståelsen af den skabende praksis med centrale begreber fra drama og teater

– reflektere systematisk over proces og produkt og indgå i en dialog om de valg, der er truffet

– forstå og anvende teorier om europæisk drama og teater og se dem i en historisk sammenhæng

– redegøre mere detaljeret for to teorier, hvoraf den ene kan være fra en ikke-europæisk kultur

– arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt i samspil med andre, med henblik på at skabe konkrete forestillinger for en defineret målgruppe.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– grundlæggende principper for udvikling og realisation af en idé

– grundlæggende principper for reception af og erkendelse gennem kunst

– grundlæggende begreber, teknikker og metoder i arbejdet med skuespil, skuespilkunst og teater

– tre teaterhistoriske perioder, mindst én før og mindst én efter 1950

– nyere europæisk dramatik og moderne iscenesættelsesprincipper

– den levende teaterforestilling og andre performative udtryk set i en kunstnerisk og kulturel kontekst.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dramatik skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget åbne for ny erkendelse og samspil med andre fag, så eleverne kan leve op til de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges således, at der i alle forløb er en integration af det praktisk-eksperimenterende og teoretisk-analyserende arbejde, og under hensyntagen til, at faget skal give eleverne sans for drama og teater som måder at opleve, tænke, udforske og fremstille virkeligheden på.

Elevernes faglige læring opbygges ud fra to forskellige iagttagelsespositioner, den ene, når de som deltagere i en øvelse eller realisation får konkrete erfaringer med et stof, den anden, når de som tilskuere iagttager, giver respons, analyserer og reflekterer. På den måde bygger undervisningen bro mellem det skabende og det videnskabelige.

Faget har berøringsflader med såvel alle andre humanistiske fag som samfundsfagene og nogle af de naturvidenskabelige fag. Det er derfor væsentligt, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at inddrage den faglige viden og de kompetencer, som de opnår i andre fag.

For at styrke elevernes forståelse for kvalitet skal der indgå forløb, hvor eleverne møder det professionelle miljø, enten som tilskuere eller i et samarbejde.

3.2 Arbejdsformer

Progressionen i undervisningen går fra arbejdet med enkle øvelser og realisationer af ideer eller tekster over småprojekter og korte kursusforløb til mindst to selvstændige projektarbejder.

Den indledende fase vil være præget af lærerstyring og af, at hele holdet arbejder med fælles stof og problemstillinger, mens man senere veksler mellem lærerstyring og elevernes selvstændige arbejde i grupper.

I de to projekter skal eleverne individuelt eller i grupper på op til fem personer lave en produktion, herunder formulere en idé og realisere den for en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder og kommentator.

Produktionerne dokumenteres løbende i en logbog, og projekterne afsluttes med en rapport efter hvert af de to forløb.

Rapporten skal forklare og argumentere for projektets idé, beskrive og reflektere over realisationsprocessen og målgruppens reaktioner, redegøre for de teorier og teknikker, der er valgt, og reflektere over og vurdere proces og produkt.

Målet med det skriftlige arbejde i dramatik er, at eleverne kan formidle den faglige indsigt, som de opnår, at de kan forklare og uddybe de faglige mål, og at de udvider deres bevidsthed om læreprocessen.

3.3 It

Eleverne skal bruge elektronisk kommunikation og vidensdeling, ligesom de skal indsamle, bearbejde og vurdere information fra forskellige kilder, herunder internettet.

3.4 Samspil med andre fag

Dramatik er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

Undervisningen i valgfaget dramatik tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at anvende kompetencer og relevant viden, som de opnår i andre fag eller faggrupper, så de bidrager til perspektivering af stoffet og belysning af dramatiks almendannende sider.

Når dramatik indgår i en studieretning , tilrettelægges undervisningen under hensyntagen til samspillet med de obligatoriske fag og de andre fag, der indgår i studieretningen.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes evne til at arbejde med de praktisk-eksperimenterende dele af faget og forstå og formidle de teoretisk-analyserende elementer er sammen med rapporterne basis for den løbende evaluering.

4.2 Prøveform

Der afholdes en todelt mundtlig prøve med en varighed på tilsammen 45 minutter for den enkelte eksaminand.

Den første, praktiske del er en prøve i evnen til at skabe et scenisk udtryk og forstå og forklare proces og produkt, baseret på ét af projekterne. Prøven består i en gruppevis eller individuel forevisning af (dele af) den sceniske realisation fra et af de større projektarbejder og en faglig samtale mellem eksaminanderne, eksaminator og censor. Prøvens varighed er 15 minutter gange antallet af eksaminander. Inden for denne tidsramme må eksaminanderne bruge 18-30 minutter på forevisningen. Resten af tiden skal bruges til samtalen. En gruppe på to eksaminander må bruge højst 12 minutter og en solist højst 6 minutter på forevisningen.

Grupperne kan bestå af op til 5 eksaminander.

Ved forevisningen kan eksaminanderne anvende et begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen og bedømmes ikke ved prøven.

Skitser eller fotos fra rapporten kan bruges som dokumentationsmateriale under samtalen, men rapporten indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven.

Selvstuderende bedømmes i denne del af prøven på det ene af to større projektarbejder, produceret af den selvstuderende, men godkendt og udvalgt af eksaminator.

Den anden del er en individuel, mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter og en eksaminationstid af samme længde. Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremanalysere væsentlige sider af materialets indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte materialet ind i et større perspektiv. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omgivelserne.

Eksamensopgaven skal indeholde et ukendt prøvemateriale, der kan bestå af flere dele, på op til 3 normalsider eller op til 3-4 minutters videocitater.

På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former prøven sig som en samtale om materialet.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved gruppeprøven skal følgende momenter indgå i bedømmelsen:

– forevisningens kompleksitet og sværhedsgrad

– forevisningens grad af gennemarbejdelse

– forevisningens evne til at kommunikere til målgruppen

– eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet

– eksaminandens evne til i dialog med de øvrige eksaminander, eksaminator og censor at udfolde nye sider af projektet.

Eksaminanderne bedømmes individuelt.

Ved den individuelle prøve skal følgende momenter indgå i bedømmelsen:

– materialets sværhedsgrad

– eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse

– eksaminandens detaljerede forståelse af materialets indhold og form

– eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere

– eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof

– eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi

– eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor

– eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 17

Stx, december 2004

Dramatik C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Dramatik er et fag, som integrerer de skabende processer i drama og teater med overvejelser over de æstetiske resultater. Stoffet er menneskelige handlinger og relationer, ofte præget af konflikter, formuleret i en kunstnerisk struktur med anvendelse af teatrets udtryksmidler: krop, stemme, sprog og tekniske virkemidler. Inspirationen til den kunstneriske struktur kommer fra virkelighed og fiktion – dagligliv, kunst, kultur og videnskaben om drama og teater. Overvejelserne over de æstetiske resultater går fra en beskrivelse og forståelse af de skabende processer til analyse og perspektivering af teaterforestillingen og andre performative udtryk.

1.2 Formål

Faget dramatik bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at eleverne opnår såvel grundlæggende færdigheder i at skabe, realisere og analysere sceniske udtryk som handlekraft til at udvikle og virkeliggøre egne ideer, herunder at indgå i forpligtende samarbejder om realisation af ideerne for en defineret målgruppe.

Der lægges vægt på elevernes færdighed i at analysere og vurdere såvel processen som resultatet og på deres evne til at kombinere teori og dramatisk praksis på en reflekteret måde. Eleverne tilegner sig færdigheder og viden om udvalgte former for drama og teater og disse kunstformers betydning for menneskelig erkendelse og udvikling.

I arbejdet med drama og teater og gennem inddragelse af kompetencer fra andre fag udvikler eleverne forståelse for relationerne mellem den europæiske og den globale kunst og kultur.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil

– forstå og anvende centrale begreber fra drama og teater

– anvende dramaets og teatrets teknikker i problemløsning og idéudvikling

– reflektere over den skabende proces og produktet

– forstå og anvende udvalgte teorier om europæisk drama og teater og se dem i en kulturhistorisk sammenhæng

– arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt i samspil med andre.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– grundlæggende principper for udvikling og realisation af en idé

– grundlæggende principper for at skabe et spil for eller med andre, med eller uden en tekst

– grundlæggende begreber, teknikker og metoder i arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation og rollespil

– to teaterhistoriske perioder, én før og én efter år 1900.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dramatik, herunder samspillet med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget åbne for ny erkendelse og samspil med andre fag, så eleverne kan leve op til de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges således, at der i alle forløb er en integration af det praktisk-eksperimenterende og teoretisk-analyserende arbejde, og under hensyntagen til, at faget skal give eleverne sans for drama og teater som måder at opleve, tænke, udforske og fremstille virkeligheden på.

Elevernes faglige læring opbygges ud fra to forskellige iagttagelsespositioner. Den ene, når de som deltagere i en øvelse eller realisation får konkrete erfaringer med et stof. Den anden, når de som tilskuere iagttager, giver respons, analyserer og reflekterer. På den måde bygger undervisningen bro mellem det skabende og det videnskabelige.

Faget har berøringsflader med såvel alle andre humanistiske fag som samfundsfagene og nogle af de naturvidenskabelige fag. Det er derfor væsentligt, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at inddrage den faglige viden og de kompetencer, som de opnår i andre fag.

For at styrke elevernes forståelse for kvalitet skal der indgå forløb, hvor eleverne møder det professionelle miljø enten som tilskuere eller i et samarbejde.

3.2 Arbejdsformer

Progressionen i undervisningen går fra arbejdet med enkle øvelser og realisationer af ideer eller tekster over mindre projekter og korte kursusforløb til et selvstændigt projektarbejde.

Den indledende fase vil være præget af lærerstyring og af, at hele holdet arbejder med fælles problemstillinger, mens man i de mindre projekter veksler mellem lærerstyring og elevernes selvstændige arbejde i mindre grupper.

I projektarbejdet skal eleverne individuelt eller i grupper på op til fem personer lave en mindre produktion, herunder formulere en idé og realisere den for eller med en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder og kommentator.

Produktionen dokumenteres løbende i en logbog, der skal forklare og argumentere for gruppens idé, beskrive og reflektere over realisationsprocessen, over målgruppens reaktioner og vurdere proces og produkt.

Hver elev skal opbygge og redigere en portfolio med materialer fra centrale dele af hele stoffet.

Målet med skriftligt arbejde i dramatik er, at eleverne kan formidle den faglige indsigt, som de opnår, at de kan forklare og uddybe de faglige problemstillinger, og at de udvider deres bevidsthed om læreprocessen.

3.3 It

Eleverne skal bruge elektronisk kommunikation og vidensdeling, ligesom de skal indsamle, bearbejde og vurdere information fra forskellige kilder, herunder internettet.

3.4 Samspil med andre fag

Dramatik er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

Undervisningen i valgfaget dramatik tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at anvende kompetencer og relevant viden fra andre fag eller faggrupper, så de bidrager til perspektivering af stoffet og belysning af dramatiks almendannende sider.

Når dramatik indgår i en studieretning , tilrettelægges undervisningen under hensyntagen til samspillet med de obligatoriske fag og de andre fag, der indgår i studieretningen.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes evne til at arbejde med de praktisk-eksperimenterende dele af faget og forstå og formidle de teoretisk-analyserende elementer er sammen med portfolioen basis for den løbende evaluering.

4.2 Prøveform

Der afholdes en todelt mundtlig prøve med en varighed på i alt 30 minutter for den enkelte eksaminand.

Den første, praktiske del er en prøve i evnen til at udvikle og realisere en idé, baseret på det afsluttende projekt. Prøven består af en gruppevis eller individuel forevisning af (dele af) det afsluttende projekt. Gruppen kan bestå af op til 5 eksaminander. Prøvens varighed er 5-7 minutter gange antallet af gruppemedlemmer. Ved forevisningen kan eksaminanderne anvende enkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor.

Den anden del er en individuel mundtlig prøve uden forberedelsestid i evnen til at forstå og se projektet i et større perspektiv.

Udgangspunktet er et kort oplæg fra eksaminanden efterfulgt af en af eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale, hvor eksaminandens portfolio inddrages.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den praktiske del af prøven indgår følgende momenter i bedømmelsen:

– projektets kompleksitet og sværhedsgrad

– graden af gennemarbejdelse

– eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen.

Ved den individuelle prøve indgår følgende momenter i bedømmelsen:

– eksaminandens overblik og detaljerede forståelse af projektet

– eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie

– eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 18

Stx, december 2004

Engelsk A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift foruden en teoretisk viden om fagets stofområder.

1.2 Formål

Det er formålet med undervisningen, at eleverne gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret verden. Det er formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede landes samfundsforhold og kulturer, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund derved udvikles. Faget skaber grundlag for, at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser.

Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige, kulturelle og æstetiske viden og bevidsthed og dermed deres generelle studiekompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå forholdsvis komplekst mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner

– læse engelske tekster meningsfyldt op

– beherske et varieret ordforråd, som gør det muligt ubesværet at deltage i en samtale og diskussion på engelsk

– give en længere, velstruktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på flydende, korrekt engelsk af komplekse sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen

– gøre rede for indhold, synspunkter og stilforskelle i forskellige typer engelske tekster

– analysere og fortolke forskellige nyere og ældre teksttyper under anvendelse af faglig terminologi

– perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle, historiske og litteraturhistoriske sammenhænge

– anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA til analyse og perspektivering af aktuelle forhold

– orientere sig i et større engelsksproget stof, herunder sortere i og vurdere forskellige informationskilder

– analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

– anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler

– benytte hensigtsmæssige sprogindlæringsstrategier.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– det engelske sprogs grammatik, lydsystem, ortografi og tegnsætning

– idiomatik, ordforråd og orddannelse

– principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng

– kommunikationsformer og kommunikationsstrategier

– standardsprog og variation, herunder elementer af det engelske sprogs udvikling og det engelske sprog som globalt kommunikationssprog

– tekstanalytiske begreber

– et bredt udvalg af nyere litterære og ikke-litterære tekster

– et bredt udvalg af litterære tekster fra forskellige perioder

– uddrag af værker af Shakespeare

– væsentlige strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie

– væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA

– historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden.

Litterære og ikke-litterære tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og udvider elevernes faglige horisont.

Der indgår tekster og andre udtryksformer fra nyeste tid, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden, og stof på engelsk fra andre fagområder.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb.

Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation.

Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Undervisning i tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse skal tilpasses den faglige progression. Arbejdssproget er helt overvejende engelsk.

3.2 Arbejdsformer

Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis i emner. Der skal indgå mindst 9 emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i det supplerende stof.

Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, og det skriftlige og mundtlige arbejde skal varieres, så eleverne udvikler en nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både skrift og tale.

Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst- og emnearbejdet og som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal også indgå som selvstændig disciplin og tilrettelægges, så eleverne udvikler evne til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling og til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt engelsk.

Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så eleverne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer. Undervisningens fokus skal være både på skriveprocessen, herunder forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier, og på det færdige produkt og dets kvaliteter.

3.3 It

It skal anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal styrke elevernes evne til at søge og udvælge relevant fagligt materiale fra et større stofområde. Eleverne skal opnå kendskab til de forskelle i kommunikationsstrategier, som knytter sig til anvendelse af forskellige elektroniske genrer.

3.4 Samspil med andre fag

Engelsk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Når engelsk indgår i en studieretning , skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag.

Når engelsk optræder som valgfag , indgår det i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Ved indgangsniveauet og i årets løb skal der foretages evaluering i form af screening eller andre individuelle test for at fastslå den enkelte elevs niveau og progression. For at eleverne kan få et redskab til at vurdere egen videnstilvækst, skal der desuden foretages selvevaluerende test.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer.

Prøven er todelt. Første delprøve varer 1 time. I denne del er brug af computer eller faglige hjælpemidler ikke tilladt. Anden delprøve varer 4 timer. I denne del er alle hjælpemidler tilladt.

Den mundtlige prøve

Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet tekstmateriale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. Tekstmaterialets omfang er 3-4 normalsider. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Forberedelsestiden er 1 time. Alle hjælpemidler er tilladt.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på flydende og korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke og perspektivere det ukendte tekstmateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede præstation.



Bilag 19

Stx, december 2004

Engelsk B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i skrift og tale foruden en viden om fagets stofområder.

1.2 Formål

Det er formålet med undervisningen, at eleverne gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret verden. Det er formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede landes samfundsforhold og kulturer, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund derved udvikles. Faget skaber grundlag for, at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige, kulturelle og æstetiske viden og bevidsthed og dermed deres generelle studiekompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner

– læse engelske tekster meningsfyldt op

– beherske et varieret ordforråd, som gør det muligt at deltage i en samtale og diskussion på engelsk

– give en nuanceret, sammenhængende mundtlig og skriftlig fremstilling af alment kendte og faglige emner på et flydende og hovedsageligt korrekt engelsk

– gøre rede for indhold og synspunkter i forskellige typer engelske tekster

– analysere ikke-litterære tekster under anvendelse af faglig terminologi

– analysere og fortolke litterære tekster under anvendelse af faglig terminologi

– perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle og historiske sammenhænge

– anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA til analyse og perspektivering af aktuelle forhold

– orientere sig i et større engelsksproget stof, herunder sortere i og vurdere forskellige informationskilder

– analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi

– anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler

– benytte hensigtsmæssige sprogindlæringsstrategier.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– det engelske sprogs grammatik, lydsystem, ortografi og tegnsætning

– idiomatik, ordforråd og orddannelse

– principper for tekstopbygning

– kommunikationsformer og kommunikationsstrategier

– standardsprog og variation, herunder det engelske sprog som globalt kommunikationssprog

– et bredt udvalg af nyere litterære tekster og nyere ikke-litterære tekster

– tekstanalytiske begreber

– væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA

– historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden.

Litterære og ikke-litterære tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og udvider elevernes faglige horisont.

Der indgår tekster og andre udtryksformer fra nyeste tid, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden, og stof på engelsk fra andre fagområder.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb.

Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation.

Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Undervisning i tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse skal tilpasses den faglige progression. Arbejdssproget er som udgangspunkt engelsk.

3.2 Arbejdsformer

Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis i emner. Der skal indgå mindst 6 emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i det supplerende stof.

Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, og det skriftlige og mundtlige arbejde skal varieres, så eleverne udvikler en nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både skrift og tale.

Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst- og emnearbejdet og som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal også indgå som selvstændig disciplin og tilrettelægges, så eleverne udvikler evne til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling og til at udtrykke sig klart og nuanceret på hovedsageligt korrekt engelsk.

Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så eleverne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer. Undervisningens fokus skal være både på skriveprocessen, herunder forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier, og på det færdige produkt og dets kvaliteter.

3.3 It

It skal anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal styrke elevernes evne til at søge og udvælge relevant fagligt materiale fra et større stofområde. Eleverne skal opnå kendskab til de forskelle i kommunikationsstrategier, som knytter sig til anvendelse af forskellige elektroniske genrer.

3.4 Samspil med andre fag

Engelsk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Samspillet med studieretningsfagene skal tydeliggøre betydningen af engelsk som internationalt kommunikationssprog i en faglig sammenhæng.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Ved indgangsniveauet og i årets løb skal der foretages evaluering i form af screening eller andre individuelle test for at fastslå den enkelte elevs niveau og progression. For at eleverne kan få et redskab til at vurdere egen videnstilvækst, skal der desuden foretages selvevaluerende test.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer.

Prøven er todelt. Første delprøve varer 1 time. I denne del er brug af computer eller faglige hjælpemidler ikke tilladt. Anden delprøve varer 4 timer. I denne del er alle hjælpemidler tilladt.

Den mundtlige prøve

Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet tekstmateriale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. Tekstmaterialets omfang er 2-3 normalsider. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Forberedelsestiden er 1 time. Alle hjælpemidler er tilladt.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk.

Der foretages en helhedsvurdering af den samlede besvarelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på sammenhængende og hovedsageligt korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke og perspektivere det ukendte tekstmateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på evnen til at formidle egne synspunkter og argumenter.

Der foretages en helhedsvurdering af den samlede præstation.



Bilag 20

Stx, december 2004

Fransk begyndersprog A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå hovedindholdet, når der tales fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier

– deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende fransk om kendte såvel som almene emner

– læse og forstå ubearbejdede fransksprogede tekster fra forskellige litterære genrer samt sagprosa

– mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende fransk

– udtrykke sig skriftligt om en given problemstilling på et enkelt og sammenhængende fransk samt oversætte en enkel dansk tekst til fransk

– analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge

– anvende det erhvervede kendskab til fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale på fransk og i arbejdet med de studerede emner

– perspektivere den erhvervede viden om franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold

– benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde

– anvende et- og to-sprogede ordbøger og en fransk grammatik.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den relevante syntaks og morfologi

– et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner

– de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt

– mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra det 20. og det 21. århundrede fra Frankrig og andre frankofone lande

– historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

– centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig samt i et eller flere andre frankofone lande.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Fluency prioriteres højere end sproglig præcision.

Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation.

Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk.

3.2 Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression.

Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem 6-8 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne.

Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet.

Der vælges fortrinsvis arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier.

Arbejdet med fransk kultur og franske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side.

3.3 It

It er en integreret del af franskundervisningen, både hvad angår indholdsdimensionen og sprogfærdigheden. På indholdssiden bruges it til informationssøgning inden for de studerede emner.

I arbejdet med den skriftlige sprogfærdighed anvendes relevante interaktive øvelser og træningsprogrammer.

3.4 Samspil med andre fag

Fransk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Fagets alment sproglige, internationale og globale dimensioner åbner for samspil med andre fag.

Når fransk indgår i en studieretning , skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag.

Når fransk optræder som valgfag , indgår det i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Evalueringen skal være fremadrettet.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på fransk med udgangspunkt i et nutidigt fransksproget tekstmateriale på ca. 1 normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 4 timer.

Den mundtlige prøve

Prøven består af tre dele:

1) Præsentation på fransk af ukendt, ubearbejdet tekstmateriale med et omfang på ca. 4 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Dette inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst med et omfang på 1 normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk.

Til punkt 2 og 3 gives en samlet forberedelse på 30 minutter.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

Det samme ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på fransk og disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 21

Stx, december 2004

Fransk fortsættersprog A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå talt fransk, formidlet gennem forskellige medier, herunder længere mundtlige redegørelser

– deltage i samtaler og diskussioner på et varieret og flydende fransk, også om kulturelle og samfundsmæssige emner

– anvende forskellige læsestrategier med henblik på at orientere sig i større tekstmængder og forstå ubearbejdede tekster

– mundtligt præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og velstruktureret fransk

– skrive et varieret og nogenlunde korrekt fransk om en given problemstilling samt oversætte en dansk tekst af en vis sværhedsgrad til et klart og præcist fransk

– analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt perspektivere den enkelte tekst i forhold til kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge

– anvende den erhvervede viden om fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale og diskussion på fransk og i arbejdet med at analysere og perspektivere de studerede emner

– perspektivere den erhvervede viden om franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold

– benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde

– anvende et- og tosprogede ordbøger, en fransk grammatik samt andre håndbøger.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– de generelle principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende syntaks og morfologi

– et alment og varieret ordforråd og idiomatik til brug i skriftlig og mundtlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner

– viden om fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt

– mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra det 19., det 20. og det 21. århundrede med hovedvægt på nyeste tid fra Frankrig og andre frankofone lande

– de tre litterære hovedgenrer repræsenteret ved henholdsvis drama, epik og lyrik samt forskellige nutidige sagprosagenrer

– historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

– centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig samt i et eller flere andre frankofone lande.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Der lægges vægt på at udvikle den sproglige opmærksomhed og bevidsthed for at fremme elevernes sproglige refleksionsniveau og præcision. Fluency prioriteres højere end sproglig præcision.

Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at igangsætte og opretholde kommunikation.

Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk.

3.2 Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression.

Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem 8-10 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne.

Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet.

Der vælges fortrinsvis arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier.

Arbejdet med fransk kultur og franske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side.

3.3 It

It er en integreret del af franskundervisningen, både hvad angår indholdsdimensionen og sprogfærdigheden. På indholdssiden bruges it til informationssøgning inden for de studerede emner.

I arbejdet med den skriftlige sprogfærdighed anvendes relevante interaktive øvelser og træningsprogrammer.

3.4 Samspil med andre fag

Fransk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Fagets alment sproglige, internationale og globale dimensioner åbner for samspil med andre fag.

Når fransk indgår i en studieretning , skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag.

Når fransk optræder som valgfag , indgår det i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Evalueringen skal være fremadrettet.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på fransk med udgangspunkt i et fransksproget tekstmateriale på 2-3 normalsider, eventuelt suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 5 timer.

Den mundtlige prøve

Prøven består af to dele:

1) Præsentation på fransk af ukendt, ubearbejdet tekstmateriale med et omfang på ca. 6 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Dette inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst med et omfang på 2 normalsider. ½ side oversættes til dansk, resten refereres i hovedtræk på dansk.

Til punkt 2 gives en forberedelse på 30 minutter.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

Det samme ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på fransk og disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanderne viser sikkerhed i morfologi og syntaks og behersker et alment og varieret ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 22

Stx, december 2004

Fransk fortsættersprog B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kulturer som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Faget udvikler elevernes forståelse af fransk kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer. Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med fransksprogede kulturer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå hovedindholdet, når der tales fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier

– deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende fransk om kendte såvel som almene emner

– læse og forstå ubearbejdede fransksprogede tekster fra forskellige litterære genrer samt sagprosa

– mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende fransk

– udtrykke sig skriftligt om en given problemstilling på et enkelt og sammenhængende fransk samt oversætte en enkel dansk tekst til fransk

– analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge

– anvende det erhvervede kendskab til fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale på fransk og i arbejdet med de studerede emner

– perspektivere den erhvervede viden om franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold

– benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde

– anvende et- og to-sprogede ordbøger og en fransk grammatik.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den relevante syntaks og morfologi

– et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner

– de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt

– mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra det 20. og det 21. århundrede fra Frankrig og andre frankofone lande

– historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

– centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig samt i et eller flere andre frankofone lande.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i den frankofone verden. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Fluency prioriteres højere end sproglig præcision.

Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation.

Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk.

3.2 Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression. Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem 6-8 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne.

Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet.

Der vælges fortrinsvis arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier.

Arbejdet med fransk kultur og franske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side.

3.3 It

It er en integreret del af franskundervisningen, både hvad angår indholdsdimensionen og sprogfærdigheden. På indholdssiden bruges it til informationssøgning inden for de studerede emner.

I arbejdet med den skriftlige sprogfærdighed anvendes relevante interaktive øvelser og træningsprogrammer.

3.4 Samspil med andre fag

Fransk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Fagets alment sproglige, internationale og globale dimensioner åbner for samspil med andre fag.

Når fransk indgår i en studieretning , skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag.

Når fransk optræder som valgfag , indgår det i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Evalueringen skal være fremadrettet.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve, som består af tre dele:

1) Præsentation på fransk af ukendt, ubearbejdet tekstmateriale med et omfang på ca. 4 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Dette inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst med et omfang på 1 normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk.

Til punkt 2 og 3 gives en samlet forberedelse på 30 minutter.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

Det samme ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 23

Stx, december 2004

Fysik A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener og processer i natur og teknik. Gennem et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikles en teoretisk begrundet naturfaglig indsigt, som stimulerer nysgerrighed og kreativitet. Samtidigt giver den baggrund for at forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter vedrørende spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse.

1.2 Formål

Faget fysik giver på A-niveau eleverne fortrolighed med væsentlige naturvidenskabelige metoder og synsvinkler, der sammen med kendskab til fysiske fænomener og begreber åbner for en naturvidenskabelig tolkning af verden. Eleverne skal gennem undervisningen møde eksempler på aktuelle teknisk-naturfaglige problemer inden for videnskab, udvikling og produktion, hvor fysik spiller en væsentlig rolle i løsningen. Gennem arbejdet med eksperimenter og teoretiske modeller opnår de kendskab til opstilling og anvendelse af fysiske modeller som middel til kvalitativ og kvantitativ forklaring af fænomener og processer. Eleverne skal arbejde med tekster med teknisk-naturvidenskabeligt indhold og reflektere over indhold og argumentation samtidigt med, at de møder en perspektivering af faget. De faglige problemstillinger skal også åbne for, at eleverne får indblik i fysiske og teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal:

– kende, kunne opstille og kunne anvende et bredt udvalg af modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener samt kunne diskutere modellers gyldighedsområde

– analysere et fysikfagligt problem ud fra forskellige repræsentationer af data og formulere en løsning af det gennem brug af en relevant model

– kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter til undersøgelse af en åben problemstilling

– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser

– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling

– kunne læse tekster fra medierne og identificere de naturvidenskabelige elementer og vurdere argumentationens naturvidenskabelige gyldighed

– kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede

– grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie med fokus på Det kosmologiske princip og Universets udvidelse, herunder spektrallinjers rødforskydning

– Jorden som planet i Solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener

– naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.

Energi

– arbejde, energi og energiomsætning samt effekt og nyttevirkning

– indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer

– ækvivalensen mellem masse og energi.

Elektriske kredsløb

– simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af s trømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning.

Bølger

– grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens

– lyd og lys som eksempler på bølger

– det elektromagnetiske spektrum.

Kvantefysik

– atomers og atomkerners opbygning

– fotoners energi og bevægelsesmængde, partikel-bølge-dualitet

– atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre

– radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven.

Mekanik

– bevægelser i én og to dimensioner, herunder skråt kast og jævn cirkelbevægelse

– bevarelsessætningen for bevægelsesmængde, herunder elastiske og uelastiske stød

– kraftbegrebet og Newtons love, herunder tryk, opdrift og gnidning

– gravitationsloven og bevægelse om et centrallegeme

– kraft- og energiforhold ved harmonisk svingning

– mekanisk energi i et homogent tyngdefelt og for gravitationsfeltet om et centrallegeme.

Fysik i det 21. århundrede

– et emne, der udmeldes hvert år før 3.g-skolestart.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, der udfylder ca. 30 pct. af uddannelsestiden, skal vælges, så det tilgodeser såvel fagets overordnede mål som de faglige mål. I det supplerende stof skal indgå aktuelle eller samfundsrelevante problemstillinger, herunder en belysning af fysiske eller teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen og udvælgelsen af stoffet skal der lægges vægt på, at eleverne får mulighed for at opleve faget som relevant, vedkommende og spændende.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der veksles mellem systematisk og tematisk tilrettelagte forløb og projekter samtidigt med, at der sikres progression i kravene til elevernes selvstændighed og en perspektivering gennem inddragelse af forhold uden for fysikken. Der skal tilrettelægges forløb, som tilgodeser følgende perspektiver:

– fysik belyst gennem samspillet med historie, religion eller filosofi

– fysik set i relation til teknologi- og samfundsudvikling og den tilhørende samfundsdebat

– fysik i tilknytning til et paradigmeskift i den menneskelige erkendelse.

Der skal så vidt praktisk muligt tilrettelægges mindst ét forløb, hvor holdet arbejder med aktuelle problemstillinger, som har udgangspunkt i en konkret virksomhed eller forskningsinstitution.

Ved tilrettelæggelsen skal der lægges vægt på koordinationen med matematik, så undervisningen i fysik bygger på realistiske forudsætninger om elevernes matematiske kompetencer. Formel matematisk argumentation har mindre betydning end anvendelsen af matematik i studiet af fysiske systemer med inddragelse af elevernes it-baserede matematiske værktøjer, it-baserede simulationer mv.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er variation og progression i de benyttede arbejdsformer under hensyntagen til de mål, der ønskes nået med det enkelte forløb. Valget af arbejdsformer skal give eleverne mod til at udvikle og realisere egne ideer og til at indgå i samarbejde med andre.

Elevernes eksperimentelle arbejde indgår som en integreret del af undervisningen og skal sikre dem fortrolighed med eksperimentelle metoder og brugen af eksperimentelt udstyr, herunder moderne it-baseret udstyr til dataopsamling og databehandling. Eksperimenterne skal udvælges, så der er progression i kravene til elevernes selvstændighed fra simple registreringer af eksperimentelle data over arbejde med mere komplekse sammenhænge til selvstændige eksperimentelle undersøgelser. Der skal tilrettelægges mindst to længerevarende forløb, hvor eleverne i mindre grupper arbejder med en selvvalgt eksperimentel problemstilling. Omfanget af elevernes arbejde udgør mindst 20 pct. af uddannelsestiden.

Mundtlig fremstilling og skriftligt arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med faget. Det skriftlige arbejde omfatter:

– rapportering og efterbehandling af eksperimentelt arbejde

– formidling af fysikfaglig indsigt i form af tekster, præsentationer o.lign.

– løsning af fysikfaglige problemer, herunder træning i anvendelse af forskellige begreber, metoder og modeller

– projektrapporter.

Det skriftlige arbejde i faget skal tilrettelægges med klare mål for arbejdet og vægt på progressionen i kravene til elevernes selvstændige indsats. Arbejdet med problemløsning skal tydeliggøre kravene til elevernes beherskelse af de faglige mål i forbindelse med den skriftlige prøve i fysik.

I forbindelse med arbejdet med mundtlig fremstilling skal eleverne have lejlighed til at udforme oplæg, der kan danne udgangspunkt for selvstændige elevforedrag om teoretiske emner eller eksperimentelt arbejde.

3.3 It

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der lægges vægt på at inddrage moderne it-hjælpemidler, såvel i forbindelse med det eksperimentelle arbejde som ved elevernes arbejde med det faglige stof og formidlingen af det. Eleverne skal prøve at benytte it-baserede hjælpemidler til dataopsamling og databehandling, ligesom indsamling af og bearbejdning af faglig information fra internettet indgår i undervisningen.

3.4 Samspil med andre fag

Fysik er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Når faget indgår i en studieretning , skal der tilrettelægges forløb sammen med studieretningsfagene, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer fysikken. Indgår faget i en studieretning sammen med matematik, skal der specielt tilrettelægges forløb, hvor de to fag arbejder sammen om behandlingen af modeller for konkrete fysiske systemer med vægt på en diskussion af modellernes forudsætninger og pålideligheden af de resultater, som opnås gennem anvendelse af modellerne.

Når faget er et valgfag , skal der ved tilrettelæggelsen af undervisningen lægges særlig vægt på at inddrage elevernes andre fag, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer.

Det faglige grundlag for opgaverne er det under 2.2 beskrevne kernestof, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten.

Den mundtlige prøve

Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag.

Den første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i 2 timer i grupper på højst 3 eksaminander med en eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må under denne del af prøven benytte sig af øvelsesvejledninger, håndbøger og lignende. Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori.

Den anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Den skriftlige prøve

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, om eksaminanden:

– behersker et bredt spektrum af faglige begreber og modeller

– kan analysere et fysiskfagligt problem, løse det gennem brug af en relevant model og formidle analyse og løsning klart og præcist

– kan opstille en model og diskutere dens gyldighedsområde.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Den mundtlige prøve

Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden:

– kan udføre eksperimentelt arbejde og behandle og analysere de indsamlede data.

Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og:

– har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og forklaring af den faglige argumentation

– kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment

– kan perspektivere faglige indsigter.

Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del.



Bilag 24

Stx, december 2004

Fysik B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener og processer i natur og teknik. Gennem et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikles en teoretisk begrundet, naturfaglig indsigt, som stimulerer nysgerrighed og kreativitet. Samtidigt giver den baggrund for at forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter vedrørende spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse.

1.2 Formål

Faget fysik giver på B-niveau eleverne fortrolighed med væsentlige naturvidenskabelige metoder og synsvinkler, der sammen med kendskab til fysiske fænomener og begreber åbner for en naturvidenskabelig tolkning af verden. Eleverne skal gennem undervisningen møde eksempler på aktuelle teknisk-naturfaglige problemer inden for videnskab, udvikling og produktion, hvor fysik spiller en væsentlig rolle i løsningen. Gennem arbejdet med eksperimenter og teoretiske modeller opnår de kendskab til opstilling og anvendelse af fysiske modeller som middel til kvalitativ og kvantitativ forklaring af fænomener og processer. Eleverne skal arbejde med tekster med teknisk-naturvidenskabeligt indhold og reflektere over indhold og argumentation, samtidigt med at de møder en perspektivering af faget. De faglige problemstillinger skal også åbne for, at eleverne får indblik i fysiske og teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal:

– kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener

– ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser

– ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt

– kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser

– gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling

– kunne læse tekster fra medierne og identificere de naturvidenskabelige elementer og vurdere argumentationens naturvidenskabelige gyldighed

– kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede

– grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie med fokus på Det kosmologiske princip og Universets udvidelse, herunder spektrallinjers rødforskydning

– Jorden som planet i Solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener

– naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie.

Energi

– beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning

– kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden

– indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer

– ækvivalensen mellem masse og energi.

Elektriske kredsløb

– simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af s trømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning.

Bølger

– grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens

– lyd og lys som eksempler på bølger

– det elektromagnetiske spektrum.

Kvantefysik

– atomers og atomkerners opbygning

– fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre

– radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven.

Mekanik

– kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension

– kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift

– Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, der udfylder ca. 25 pct. af uddannelsestiden, skal vælges, så det tilgodeser såvel fagets overordnede mål som de faglige mål. I det supplerende stof skal indgå aktuelle eller samfundsrelevante problemstillinger, herunder en belysning af fysiske eller teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen og udvælgelsen af stoffet skal der lægges vægt på, at eleverne får mulighed for at opleve faget som relevant, vedkommende og spændende. Undervisningen skal tilrettelægges, så der veksles mellem systematisk og tematisk tilrettelagte forløb samtidigt med, at der sikres progression i kravene til elevernes selvstændighed og en perspektivering gennem inddragelse af forhold uden for fysikken. Der skal tilrettelægges forløb, som tilgodeser følgende perspektiver:

– fysik belyst gennem samspillet med historie, religion eller filosofi

– fysik set i relation til teknologi- og samfundsudvikling og den tilhørende samfundsdebat

– fysik i tilknytning til et paradigmeskift i den menneskelige erkendelse.

Der skal så vidt praktisk muligt tilrettelægges mindst ét forløb, hvor holdet arbejder med problemstillinger, som har udgangspunkt i en konkret virksomhed eller forskningsinstitution.

Ved tilrettelæggelsen skal der lægges vægt på koordinationen med matematik, så undervisningen i fysik bygger på realistiske forudsætninger om elevernes matematiske kompetencer og så vidt muligt leverer et relevant eksempelmateriale til brug i matematikundervisningen. Formel matematisk argumentation har væsentligt mindre betydning end anvendelsen af matematik i studiet af fysiske systemer med inddragelse af elevernes it-baserede matematiske værktøjer, it-baserede simulationer mv.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er variation og progression i de benyttede arbejdsformer under hensyntagen til de mål, der ønskes nået med det enkelte forløb. Valget af arbejdsformer skal give eleverne lyst til at udvikle og realisere egne ideer og til at indgå i samarbejde med andre.

Elevernes eksperimentelle arbejde indgår som en integreret del af undervisningen og skal sikre dem fortrolighed med eksperimentelle metoder og brugen af eksperimentelt udstyr, herunder moderne it-baseret udstyr til dataopsamling og databehandling. Eksperimenterne skal udvælges, så der er progression i kravene til elevernes selvstændighed fra simple registreringer af eksperimentelle data over arbejde med mere komplekse sammenhænge til selvstændige eksperimentelle undersøgelser. Der skal tilrettelægges mindst ét længerevarende forløb, hvor eleverne i mindre grupper arbejder med en selvvalgt, eksperimentel problemstilling. Omfanget af elevernes eksperimentelle arbejde udgør mindst 20 pct. af uddannelsestiden.

Mundtlig fremstilling og skriftligt arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med faget. Det skriftlige arbejde omfatter:

– rapportering og efterbehandling af eksperimentelt arbejde

– formidling af fysikfaglig indsigt i form af tekster, præsentationer og lignende

– løsning af fysikfaglige problemer, herunder træning i anvendelse af begreber, metoder og modeller

– projektrapporter.

Det skriftlige arbejde i faget skal tilrettelægges med klare mål for arbejdet og vægt på progressionen i kravene til elevernes selvstændige indsats. Arbejdet med problemløsning skal tilrettelægges med en voksende progression. Eleverne skal præsenteres for de krav til løsning af skriftlige opgaver, som gælder ved den skriftlige prøve i fysik.

I forbindelse med arbejdet med mundtlig fremstilling skal eleverne have lejlighed til at udforme oplæg, der kan danne udgangspunkt for selvstændige elevforedrag om teoretiske emner eller eksperimentelt arbejde.

3.3 It

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der lægges vægt på at inddrage moderne it-hjælpemidler, såvel i forbindelse med det eksperimentelle arbejde som ved elevernes arbejde med det faglige stof og formidlingen af det. Eleverne skal prøve at benytte it-baserede hjælpemidler til dataopsamling og databehandling, lige som indsamling af og bearbejdning af faglig information fra internettet indgår i undervisningen.

3.4 Samspil med andre fag

Fysik er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Når faget indgår i en studieretning , skal der tilrettelægges forløb sammen med studieretningsfagene, som viser styrken i fagenes samspil og perspektiverer fysikken. Indgår faget i en studieretning sammen med matematik, skal der specielt tilrettelægges forløb, hvor de to fag arbejder sammen om behandlingen af modeller for konkrete fysiske systemer med vægt på en diskussion af modellernes forudsætninger og pålideligheden af de resultater, som opnås gennem anvendelse af modellerne.

Når faget er valgfag , skal der ved tilrettelæggelsen af undervisningen lægges særlig vægt på at inddrage elevernes andre fag, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2 Prøveform

Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i 1½ time i grupper på højst 3 eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må under denne del af prøven benytte sig af øvelsesvejledninger, håndbøger og lignende. Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori.

Anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden

– kan udføre eksperimentelt arbejde og behandle de indsamlede data.

Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og:

– har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og forklaring af den faglige argumentation

– kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment

– kan perspektivere faglige indsigter.

Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del.



Bilag 25

Stx, december 2004

Fysik C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener og processer i natur og teknik. Gennem et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikles en teoretisk begrundet, naturfaglig indsigt, som stimulerer nysgerrighed og kreativitet. Samtidigt giver den baggrund for at forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter vedrørende spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse.

1.2 Formål

Faget fysik giver på C-niveau eleverne en grundlæggende indsigt i naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tænkemåder med vægt på almendannelsen. Eleverne skal opleve, hvordan fysiske modeller kan fungere som middel til at give kvalitative og kvantitative forklaringer af fænomener, så de derigennem får kendskab til eksempler på naturvidenskabelige tolkninger af verden omkring os. Det eksperimentelle arbejde giver eleverne fortrolighed med samspillet mellem teori og eksperiment, så de kender betydningen af naturvidenskabs eksperimentelle grundlag.

Eleverne skal arbejde med tekster med teknisk-naturvidenskabeligt indhold, så de kan reflektere over indhold og argumentation, samtidigt med at de møder perspektiveringer af faget. De faglige problemstillinger skal også åbne for, at eleverne får indblik i fysiske og teknologiske aspekter af målsætningen om en bæredygtig udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal:

– kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener

– gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling

– kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og falsificere enkle hypoteser

– kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og behandle dem med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge

– kunne arbejde med tekster fra medierne, herunder identificere de naturvidenskabelige elementer i tekstens argumenter

– kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede

– grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Det kosmologiske princip og Universets udvidelse

– Jorden som planet i Solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener

– atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof.

Energi

– beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning

– eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.

Lyd og lys

– grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart

– eksperimentel bestemmelse af bølgelængde

– fysiske egenskaber ved lyd og lys samt deres forbindelse til sanseindtryk.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, der udfylder ca. 40 pct. af uddannelsestiden, skal vælges, så det tilgodeser såvel fagets overordnede mål som de faglige mål. I det supplerende stof skal indgå aktuelle eller samfundsrelevante problemstillinger, herunder en belysning af fysiske eller teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling.

3. Undervisningens tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen og ved udvælgelsen af stoffet og undervisningsmaterialet skal der lægges vægt på, at eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. Hovedvægten skal lægges på brug af fysik som et middel til at skabe naturfaglig indsigt, og fagets mere formelle og matematiske sider nedtones, så undervisningen passer til elevernes forudsætninger.

Undervisningen skal som hovedregel tilrettelægges i forløb, der hver for sig er styret af et perspektiverende tema, som inddrager forhold uden for fysikken. Der skal tilrettelægges forløb, som tilgodeser følgende perspektiver:

– fysik belyst gennem samspillet med historie, religion eller filosofi

– fysik set i relation til teknologi- og samfundsudvikling og den tilhørende samfundsdebat

– fysik i tilknytning til et paradigmeskift i den menneskelige erkendelse.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen skal tilrettelægges, så der er variation i de benyttede arbejdsformer under hensyntagen til de mål, der ønskes nået med det enkelte forløb. Valget af arbejdsformer skal give eleverne lyst til at udvikle og realisere egne ideer og til at indgå i samarbejde med andre.

Elevernes eksperimentelle arbejde indgår som en integreret del af undervisningen og skal sikre dem fortrolighed med eksperimentelle metoder og brugen af eksperimentelt udstyr. Det eksperimentelle arbejde skal rumme eksempler på kvalitative og kvantitative eksperimenter, der giver eleverne mulighed for at arbejde med opstilling og falsifikation af enkle hypoteser. Omfanget af elevernes eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af uddannelsestiden.

Mundtlig fremstilling og skriftligt arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med faget. Det skriftlige arbejde omfatter:

– rapportering og efterbehandling af eksperimentelt arbejde

– formidling af naturfaglig indsigt i form af tekster, præsentationer og lignende

– skriftlige oplæg om et fagligt emne som baggrund for mundtlige fremlæggelse

– simple numeriske problemer med vægt på træning af de behandlede begreber og faglige metoder.

Det skriftlige arbejde skal tilrettelægges, så det bidrager til at udvikle elevernes evne til faglig formidling, og så der er en klar progression i kravene til elevernes selvstændige behandling af stoffet.

3.3 It

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der lægges vægt på at inddrage moderne it-hjælpemidler, såvel i forbindelse med det eksperimentelle arbejde som ved elevernes arbejde med det faglige stof og formidlingen af det. Eleverne skal prøve at benytte it-baserede hjælpemidler til dataopsamling og databehandling, lige som indsamling af og bearbejdning af faglig information fra internettet indgår i undervisningen.

3.4 Samspil med andre fag

Fysik er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb. Der skal lægges særlig vægt på en faglig koordinering med klassens øvrige naturvidenskabelige fag og med matematik, så undervisningen i fysik er tilpasset elevernes matematiske kompetencer.

3.5 Fysik C i det 2-årige studenterkursusforløb

Der skal her tilrettelægges to eller flere undervisningsforløb, heraf mindst ét sammen med matematik, der har som særligt mål at give kursisterne generelle naturvidenskabelige kompetencer. Forløbene skal i særlig grad fokusere på, at kursisterne arbejder med

– de naturvidenskabelige fags empiriske grundlag

– forskellige repræsentationsformer og deres styrker og svagheder

– modellering af naturvidenskabelige fænomener, herunder simple matematiske modeller og deres muligheder og begrænsninger

– formidling og perspektivering af naturvidenskab, herunder refleksion over naturvidenskabernes og teknologiens rolle i samfundsudvikling.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave inden for de områder, klassen har arbejdet med. Opgaverne skal tilsammen dække alle områder i holdets undervisningsbeskrivelse. En liste over opgaverne fremsendes til censor og godkendes af denne før prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Der gives 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af et oplæg til en mundtlig præsentation af emnet for opgaven.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om opgaven som helhed og med inddragelse af et bilag, der er velegnet som grundlag for perspektivering af emnet.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, så første del udgør ca. 1/3 af eksaminationstiden.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale:

– kan inddrage relevante og væsentlige fysiske elementer

– har evnen til at inddrage fagets perspektiver

– viser fortrolighed med faglige begreber, modeller og metoder som redskaber til at følge en faglig argumentation.

Der gives én karakter på basis af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 26

Stx, december 2004

Græsk A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med græske originaltekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med centrale græske tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne indsigt i græsk sprog og kultur med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen og andre kulturer.

Den sproglige viden og kulturelle forståelse, som opnås i græsk, styrker elevernes studiekompetence ved at give dem forudsætninger for og metode til at sætte sig ind i almene sproglige og humanistiske spørgsmål og problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– oplæse og oversætte ubearbejdede græske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik og paralleloversættelse

– analysere og fortolke græske tekster og monumenter i deres historiske kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel den antikke som senere europæisk kultur

– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i antikken

– vurdere oversættelser ud fra sammenligning med den græske originaltekst

– anvende viden om græsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere græsk, især attisk

– gøre rede for og reflektere over forskelle mellem græsk og elevernes andre sprog, herunder dansk

– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

– udnytte deres viden om det græske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord, oversættelseslån og videnskabelige fagbegreber i øvrigt.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– Græske originaltekster fra perioden fra Homer til og med Aristoteles. Hovedvægten lægges på klassisk tid. Homer og Platon skal være repræsenteret

– Oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid. Hovedvægten lægges på klassisk tid

– Græske monumenter, både arkitektur, maleri og skulptur fra arkaisk til og med hellenistisk tid

– Græsk ordforråd, morfologi, syntaks, sproghistorie, semantik og stilistik

– Centrale græske begreber inden for filosofi, politik, retorik og historie

– Væsentlige sider af græsk historie og kulturhistorie og deres betydning i senere europæisk kultur.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet perspektiveres og uddybes med tekster, monumenter og/eller synsvinkler fra senere perioder. I det supplerende stof indgår endvidere faglitteratur, som uddyber nogle af de emner, der arbejdes med.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager sit udgangspunkt i det almene sproglige niveau, eleverne har nået i almen sprogforståelse. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets sproglige og indholdsmæssige discipliner opleves som en helhed. Undervisningen tilrettelægges således, at der sikres en progression i forløbet.

Der arbejdes med forskellige læsestrategier: statarisk, kursorisk og læsning med paralleloversættelse, hvor formuleringer og kernesteder undersøges og verificeres i den græske tekst. Der skal læses statarisk inden for mindst fem genrer: filosofi, epos, historie, retorik og mindst én valgfri genre: enten lyrik, drama, biografi eller naturvidenskabelige tekster. De statarisk læste tekster skal være læst i helheder, som er repræsentative for værk, genre eller forfatter, og skal altid, også når de indgår i et tema, læses i deres egen ret.

En del af stoffet organiseres omkring mindst tre centrale temaer. Inden for hvert tema læses en eller flere græske originaltekster fra kerneperioden statarisk og uddybes med antikke tekster læst kursorisk og i oversættelse. Temaet perspektiveres med efterantikke tekster eller vælges således, at det tager sit udgangspunkt i en moderne problemstilling. I undervisningen skal begge disse måder at tilrettelægge stoffet på være repræsenteret.

Arkitektur, maleri og skulptur perspektiveres med monumenter, der viser græsk formsprogs betydning i senere europæisk kunst.

3.2 Arbejdsformer

I undervisningen indgår gennem hele forløbet varierede arbejdsformer. Selv om vægten i begynderfasen ligger på den sproglige indlæring, inddrages det kulturelle stof allerede fra begyndelsen, og it udnyttes både i arbejdet med kulturstoffet og med indlæring af grammatik.

Efter begynderfasen indgår mere selvstændige arbejdsformer, og en del af temaundervisningen organiseres som projekter, der bl.a. forbereder eleverne til studieretningsprojektet.

Skriftligt arbejde anvendes både som arbejdsform i tilknytning til det mundtlige arbejde, projekter og it-støttet arbejde samt som selvstændig disciplin. Det skriftlige arbejde omfatter  oversættelse til dansk, morfologisk og syntaktisk analyse, sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse samt tekstkommentering og emnebehandling.

3.3 It

It inddrages i undervisningen. Eleverne skal stifte bekendtskab med ressourcer for de klassiske fag på internettet. De skal lære at anvende webbaserede redskaber i forbindelse med tekstlæsningen og arbejdet med monumenter og at finde og vurdere supplerende materiale.

I forbindelse med det skriftlige arbejde afleveres og rettes nogle opgaver elektronisk.

Græsk bidrager til elevernes kompetence i virtuel læring ved, at der indgår mindst ét virtuelt forløb, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt.

3.4 Samspil med andre fag

Græsk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringen skal især gælde sammenhæng og helhed.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer. Eksaminanderne kan under prøven benytte sig af alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.

Der forelægges en sproglig og indholdsmæssig kommenteringsopgave samt et antikt og et efterantikt monument. På grundlag af en græsk originaltekst på 1-1½ normalside, suppleret med paralleloversættelse og billedmateriale, skal eksaminanden besvare følgende opgaver:

– sproglige opgaver, herunder bestemmelse af former og syntaktisk analyse

– oversættelsesopgaver: forslag til en mere ordret oversættelse af et afsnit (kontroloversættelse) og oversættelsesvurdering

– fortolkningsopgaver: tekstkommentering, emnebehandling, perspektivering, herunder analyse og perspektivering af et antikt græsk monument.

De sproglige opgaver, oversættelsesopgaverne og to af fortolkningsopgaverne, herunder opgaven i monumenter, er obligatoriske.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af et enkelt stykke originaltekst på højst ½ normalside, udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste tekster, og af en efterantik ekstemporaltekst på 2-5 normalsider, begge valgt af eksaminator. Den græske eksamenstekst må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 1 times forberedelsestid. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af den græske eksamenstekst. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold og for den sammenhæng, hvori det er læst.

Hovedvægten lægges på det græske tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Den skriftlige prøve

Besvarelsen bedømmes som en helhed, idet de tre dele af opgaven vægtes lige i bedømmelsen. Der gives én samlet karakter for besvarelsen. Der skal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminandens evne til at formulere sig skriftligt.

Sproglige opgaver: Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:

– opstille sin analyse klart og logisk

– skelne mellem morfologisk og syntaktisk analyse

– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

– bestemme alle led og føre analysen igennem til det enkelte ord.

Oversættelsesopgaver: Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:

– gengive hele teksten (alle ord)

– oversætte til et korrekt dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den græske tekst

– oversætte selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse

– udpege og redegøre for et antal forskelle mellem tekst og oversættelse.

Fortolkningsopgaver: Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:

– disponere besvarelsen klart og logisk

– udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering

– analysere teksten i dens historiske sammenhæng

– anvende faglig viden i besvarelsen

– beskrive monumentet og udnytte beskrivelsen til en datering og en fortolkning af monumentet

– sætte monumentet ind i et kunsthistorisk perspektiv.

Den mundtlige prøve

Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:

– oversætte selvstændigt og til et tekstnært, men dog mundret dansk

– gengive betydningsnuancer

– genkende og identificere enkeltformer ud fra sin morfologiske viden og angive opslagsformer

– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

– begrunde oversættelsen i den sproglige analyse

– ræsonnere over forskelle på græsk og dansk

– analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket

– gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre, forfatterskab og evt. tema

– perspektivere til andre dele af det behandlede stof og derved vise overblik

– udnytte ekstemporalteksten til at sætte den græske eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 27

Stx, december 2004

Historie A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.

1.2 Formål

Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer. Faget giver redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elevernes kritisk-analytiske og kreative evner.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

– dokumentere viden om forskellige samfundsformer

– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

– analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne

– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum

– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår

– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden

– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

2.2 Kernestof

Historiefagets kernestof er centrale begivenheder, perioder og udviklingslinjer i såvel Danmarks historie som verdenshistorie med særlig vægt på Europas historie.

Kernestoffet er følgende:

Indtil 1453

– antikkens samfund

– Danmarks tilblivelse

– europæisk middelalder

– kulturmøder: kristen og muslimsk kultur.

1453-1776

– renæssancen

– reformationen

– oplysningstiden

– kulturmøder: kolonisering.

1776-1914

– revolutioner

– dansk demokrati

– national identitet

– industrialisering

– kulturmøder: imperialisme.

1914-1989

– ideologiernes kamp

– velfærdsstaten

– afkolonisering

– menneskerettigheder

– Murens fald.

1989-i dag

– Danmarks internationale placering

– europæisk integration

– globalisering.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I det supplerende stof arbejdes med andre historiske temaer og med uddybning af temaer fra kernestoffet.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Alle forløb skal enten relateres til eller tage udgangspunkt i elevernes egen samtid.

Hvert tidsafsnit skal indgå i det samlede forløb med et omfang på 11-17 timer. Dog skal perioden 1914-1989 indgå med 22-34 timer. Hovedsigtet med nogle forløb er at skabe overblik, mens det for andre er fordybelse.

I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede 3-årige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling.

Kernestoffet skal inddrages i forløbene under de forskellige tidsafsnit. Mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie, et i perioden før og et efter 1914. Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie skal have udblik til Europas historie og/eller verdenshistorie, og forløb med udgangspunkt i Europas historie og/eller verdenshistorie tilrettelægges med indblik i Danmarks historie.

Hovedsigtet med nogle forløb er det diakrone perspektiv, mens det for andre er det synkrone perspektiv. Begge perspektiver skal dog medtænkes i alle forløb. I det 3-årige forløb skal der i stadig højere grad arbejdes med en kombination af en synkron og en diakron tilrettelæggelse af undervisningen.

Eleverne skal opøves i at formulere problemstillinger, der udnytter kendskabet til de to måder at arbejde med stoffet på.

I alle forløb skal der arbejdes med forskellige materialetyper, og arbejdet skal rumme eksempler på de forskellige udtryksformer, i hvilke eleverne møder historien uden for skolen. De faglige mål skal, sideordnet og løbende, indtænkes i hvert emne, og undervisningen skal sikre progression gennem materialevalg og arbejdsformer. Progressionen skal sikre bevægelsen mod højere refleksionsniveauer og udvikling af elevernes historiske bevidsthed.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen organiseres som en bred vifte af arbejdsformer. Herigennem sikres en alsidig udvikling af elevernes almene, faglige og personlige kompetencer.

Undervisningen skal over det 3-årige forløb tilrettelægges med arbejdsformer, der bygger på og gradvist udvikler elevernes evne til selv at formulere spørgsmål, søge information og gennemføre en problemløsning i forhold til en historisk problemstilling. Der skal tilstræbes en vekselvirkning mellem en induktiv og en deduktiv tilgang.

Der udarbejdes i 2.g en opgave i historie og/eller dansk, jf. bilag 4.

3.3 It

It skal inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, skriftlig fremstilling og som hjælpeværktøj ved mundtlige fremlæggelser.

3.4 Samspil med andre fag

Da historie har et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet, skal eleverne trænes i at arbejde med emneforløb, der afvikles i samspil med andre fag, både i grundforløbet, i studieretningsforløbet og i almen studieforberedelse.

Senest i starten af studieretningsforløbet gennemføres, i samspil med dansk, et forløb med vægt på historisk overblik og sammenhæng. Hvert af de to fag indgår i forløbet med 8-10 timer.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Efter hvert forløb gennemføres en evaluering, der giver eleverne mulighed for at vurdere tilegnelse af kompetencer og fagligt udbytte.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve.

Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af 8-12 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof.

Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøvens afholdelse.

Der gives 3 timers forberedelse og 30 minutters eksaminationstid.

Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minutter problemstillinger og relationer til det læste stof. Herefter forløber eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under 2.1.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering.



Bilag 28

Stx, december 2004

Idræt C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse og ved inddragelse af teori skaber faget forståelse for idrættens kulturelle værdier.

1.2 Formål

Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne grundlæggende idrætslige færdigheder og indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder, og de udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningerne for at være i en god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Fokusområde fysisk aktivitet

Eleverne skal:

– beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser

– beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser områderne

a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil

b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd

c) tekniske færdigheder inden for øvrige klassiske og nye idrætter

– udvikle kropsbevidsthed

– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer.

Fokusområde teoriforståelse

Eleverne skal kunne:

– redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning

– redegøre for den fysiske aktivitet og livsstilens betydning for sundheden og kende til mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi

– reflektere over roller og etik i idræt.

Fokusområde træning

Eleverne skal kunne:

– udforme og udføre opvarmnings- og grundtræningsprogrammer, samt redegøre for og udføre enkle fysiologiske test

– udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb

– forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse

– grundlæggende principper for træning

– basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner

– idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd.

2.3 Supplerende stof

Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i disciplinvalget tilgodeses ved, at områderne a, b og c (2.1, fokusområde fysisk aktivitet) hver indgår med mindst 25 pct. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Træningsaspektet indgår sammen med den relevante kobling til natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teoriområder som elementer i undervisningen.

I kraft af den rolle, som praktikken spiller for den enkelte elevs faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og -integreret.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen organiseres i længerevarende forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning. Der kan gennemføres ren teoriundervisning, men som hovedregel skal koblingen af praktik, teori og træning fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne.

Forløbene skal, gennem fagets 3-årige forløb, give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Eleverne arbejder i perioder med projekter, i forbindelse med hvilke, der skal udarbejdes forskellige former for produkter til fremlæggelse. I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppebasseret træningsforløb, træningsprojektet.

I undervisningen indgår forløb rettet mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet.

3.3 It

I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne gøre brug af it til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med anvendelse af forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt om muligheder for at dyrke idræt i fritiden.

3.4 Samspil med andre fag

Faget kan indgå i tæt samarbejde med en række andre fag inden for bl.a. almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb. Idrætsfagets teoretiske dimension giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget.

Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering. Elevens evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb – træningsprojektet i 3.g – indgår i den samlede vurdering.

Den enkelte elev skal evalueres på baggrund af en både alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning.

4.2 Prøveformer

Der afholdes ikke prøve i faget.

4.3 Bedømmelseskriterier

I forbindelse med den løbende evaluering, herunder vurderingen af elevernes aktivitetsniveau, anvendes følgende bedømmelseskriterier:

Fokusområde fysisk aktivitet

– beherskelse af grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser

– beherskelse af udvalgte alsidige idrætsdiscipliner og aktivitet inden for følgende områder:

a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil

b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd

c) tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter

– evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer.

Fokusområde teoriforståelse

– evne til at koble teori, praktik og træning.

Fokusområde træning

– fysisk formåen

– planlægning og gennemførelse af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer

– planlægning, gennemførelse og selv-evaluering af træningsprojektet i 3.g.



Bilag 29

Stx, december 2004

Italiensk A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget indeholder såvel en praktisk som en teoretisk side. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og erkendelsesmiddel. Italiensk er samtidig et vindue mod andre romanske sprog og kulturer.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med italiensk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på italiensk. Studiet af italiensk kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af italiensk samfund og kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Italiensk giver kendskab til en kultur, der spiller en væsentlig rolle i Europas kulturelle udvikling og skærper elevernes æstetiske opmærksomhed. Endelig sætter italienskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med den italienske kultur.

2. Fagligt indhold og faglige mål

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå hovedindholdet, når der tales italiensk om kendte såvel som almene emner formidlet gennem forskellige medier

– deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende italiensk om kendte såvel som almene emner

– læse og forstå ubearbejdet italiensk skønlitteratur og sagprosa

– mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende italiensk

– udtrykke sig skriftligt på et enkelt og sammenhængende italiensk om en given problemstilling samt kunne oversætte en enkel tekst fra dansk til italiensk

– analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge

– anvende det erhvervede kendskab til italiensk kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale på italiensk og i arbejdet med de studerede emner

– anvende den erhvervede viden om italienske kultur- og samfundsforhold og kunne perspektivere til andre kultur- og samfundsforhold

– praktisere viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde med italiensk

– anvende såvel et- som tosprogede ordbøger samt en italiensk grammatik.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og på sætningsniveau vedrørende den relevante syntaks og morfologi

– et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner

– de grundlæggende elementer i italiensk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt

– mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Italien fra det 20. og det 21. århundrede

– historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

– centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Italien.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i Italien. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Fluency prioriteres højere end sproglig præcision.

Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation på trods af sproglige barrierer.

Undervisning i grammatik, ordforråd, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på italiensk.

3.2 Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression.

Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem 6-8 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne.

Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet.

Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne hører talt italiensk formidlet gennem forskellige medier.

Arbejdet med italiensk kultur og italienske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side.

3.3 It

It er en integreret del af italienskundervisningen.

It anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Der anvendes relevante programmer til interaktive øvelser og træningsprogrammer til styrkelse af sprogtilegnelsen, såvel den receptive som den produktive.

3.4 Samspil med andre fag

Italiensk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Når italiensk indgår i en studieretning , skal det indgå i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art.

Når italiensk optræder som valgfag , indgår det i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Evalueringen skal være fremadrettet.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til italiensk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på italiensk med udgangspunkt i et nutidigt italiensksproget tekstmateriale på ca. 1 normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 4 timer.

Den mundtlige prøve

Prøven består af tre dele:

1) Præsentation på italiensk af ukendt, ubearbejdet tekstmateriale med et omfang på ca. 4 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Dette inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Samtale på italiensk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst med et omfang på 1 normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk.

Til punkt 2 og 3 gives en samlet forberedelse på 30 minutter.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

Det samme ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurderingen bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på italiensk, disponere og fremstille et indhold samt på, at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og behersker et alment ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på italiensk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af italiensk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den italiensksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 30

Stx, december 2004

Kemi A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer.

Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Kemisk forskning spiller således en afgørende rolle for det enkelte menneskes tilværelse og samfundets teknologiske og økonomiske udvikling, ligesom kemisk forskning har stor betydning i forbindelse med intentionen om bæredygtig udvikling.

Som naturvidenskabeligt fag bidrager kemi i samspil med andre fag til udvikling af det moderne verdensbillede.

Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen.

1.2 Formål

I kemi opnår eleverne indsigt i fagets metoder, begreber og lovmæssigheder, herunder viden om og forståelse for, at alt stof er opbygget af atomer.

Eleverne opnår kendskab til relevante stoffer og deres egenskaber samt forståelse af kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning såvel aktuelt som i historisk perspektiv. Arbejdet med faget giver eleverne en forståelse af, at kemisk viden og kreativitet finder anvendelse til gavn for mennesker og natur, men at uhensigtsmæssig anvendelse kan påvirke sundhed og miljø.

Gennem undervisningen i kemi opnår eleverne et kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, herunder at det kvantitative aspekt er væsentligt, og de opnår indsigt i, at kemi i samspil med andre fag kan belyse og løse problemer. Den enkelte sættes herved i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.

Elevernes studiekompetence opbygges gennem arbejdet med faget, idet eleverne opnår viden og kompetencer, som kan danne grundlag for videre uddannelse med naturvidenskabeligt indhold.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– redegøre for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for både organiske og uorganiske stoffer samt redegøre for deres anvendelse i hverdag og teknologisk sammenhæng

– relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden

– redegøre for og behandle kemisk ligevægt på kvalitativt og kvantitativt grundlag, herunder beregne ligevægtsforskydninger samt udføre beregninger ved hjælp af termodynamiske data med henblik på at vurdere forløbet af en kemisk reaktion og betingelserne for ligevægt

– demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, samt omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis

– registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt analysere, fortolke og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt

– indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder

– gennemføre analyser af og beregninger på kemiske problemstillinger og formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

– identificere, redegøre for og forholde sig til kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat samt perspektivere den opnåede faglige viden, også i forhold til og i samspil med andre fag

– benytte den opnåede faglige viden til at forstå og vurdere kemiens betydning for menneske og omverdenen i samspil med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Stoffers opbygning

– grundstoffernes periodesystem, herunder atommodeller

– kemisk bindingsteori, herunder kemisk binding i relation til stoffers opbygning, tilstandsform og opløselighedsforhold.

Mængdeberegninger

– mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, også med inddragelse af gasser og opløsninger

Stofkendskab, herunder anvendelser af stofferne

– kemisk nomenklatur

– uorganisk kemi: stofkendskab til udvalgte forbindelser af metaller, herunder overgangsmetaller, og ikke-metaller

– organisk kemi: struktur- og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, oxoforbindelser, carboxylsyrer, estere, aminer, aminosyrer, carbohydrater, triglycerider og peptider; spektroskopisk identifikation ved hjælp af IR og1 H-NMR

– udvalgte biologisk aktive makromolekyler.

Kemiske reaktioner

– homogene og heterogene ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og kvantitativt grundlag

– termodynamiske tilstandsfunktioner; entalpi, entropi og Gibbs-energi i relation til kemiske reaktioners forløb

– redoxreaktioner, herunder afstemning af disse

– syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer

– organiske reaktionstyper i relation til de enkelte stofklasser

– reaktionskinetik, herunder hastighedskonstantens temperaturafhængighed og katalyse

Eksperimentelt arbejde

– syntese, separation, kvalitativ og kvantitativ analyse, herunder gaschromatografi og spektrofotometri, kemikalier og sikkerhed.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, som optager ca. 30 pct. af uddannelsestiden, omfatter nye emneområder og uddyber og perspektiverer kernestoffet.

Det supplerende stof skal omfatte mindst ét forløb, der fokuserer på et nyere kemisk forskningsemne.

Ved udvælgelsen af det supplerende stof skal det sikres, at kemiens anvendelsesorienterede aspekter træder klart frem. Der skal indgå emner med relation til elevernes hverdag og den aktuelle debat, ligesom eksempler på kemiens udvikling og betydning for vor levestandard inddrages. Det supplerende stof skal give mulighed for samspil med såvel fællesfag som studieretningsfag.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Undervisningen centreres omkring emneforløb, som suppleres med forløb, hvorigennem faglig viden indlæres systematisk. Der kan indgå såvel kernestof som supplerende stof i de enkelte emneforløb. Det teoretiske og eksperimentelle arbejde skal støtte hinanden og integreres således, at eleverne opøves i ikke blot at kombinere iagttagelser og teori, men inspireres til selv at kunne foreslå relevante undersøgelsesmetoder og problemløsninger. Det skal tydeliggøres for eleverne, at kombination af iagttagelser og teori er et vigtigt element i forbindelse med naturvidenskabeligt arbejde.

3.2 Arbejdsformer

Der skal vælges varierede arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle, og som gradvist øger kravene til elevernes selvstændighed. Projektorienteret arbejde indgår som en naturlig del af undervisningen, særfagligt eller i samarbejde med andre fag. Emne- og projektarbejde veksler med perioder, hvor systematisk viden indarbejdes. Der skal være progression i såvel arbejdsformer som i faglige krav.

Der skal indgå andre teksttyper end lærebogsmateriale i undervisningen.

Eksperimentelt arbejde og teori skal integreres i såvel systematiske forløb som i emne- og projektperioder. Det eksperimentelle arbejde skal tilrettelægges således, at der sker en udvikling fra styrede til selvstændigt tilrettelagte eksperimenter. Der skal indgå et længerevarende eksperimentelt forløb. Elevernes selvstændige eksperimentelle arbejde i laboratoriet skal udgøre mindst 1/6 af fagets uddannelsestid.

Virksomhedsbesøg og/eller besøg af gæstelærere indgår – som et element i bestræbelserne på at perspektivere undervisningen og gøre den nærværende for eleverne – i et omfang, som er relevant for de enkelte forløb.

Undervisningen skal sikre, at eleverne opøver mundtlig udtryksfærdighed samt udvikler evne til at diskutere og formidle kemiske emner. Elevernes kemiske fagsprog udbygges ved at variere mellem forskellige mundtlige genrer i undervisningen.

Den skriftlige dimension i kemi er væsentlig for opnåelse af de faglige mål og skal:

– indøve naturvidenskabelig arbejdsmetode

– opøve elevernes evne til at redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data

– opøve elevernes evne til at redegøre for, analysere og diskutere kemifaglige problemstillinger

– opøve elevernes evne til at formidle kemifaglig information præcist

– give eleverne mulighed for at fordybe sig i udvalgte kemifaglige problemstillinger.

Det skriftlige arbejde i kemi omfatter:

– journaler over eksperimentelt arbejde samt rapporter udarbejdet på grundlag af journalerne

– opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen

– individuelt besvarede opgaver, der kombinerer flere af fagets aspekter, herunder opgaver med henblik på skriftlig eksamen

– produkter som resultat af projektarbejde.

3.3 It

I forbindelse med såvel eksperimentelt arbejde som ved elevernes arbejde med det faglige stof inddrages et bredt udvalg af moderne it-værktøjer.

3.4 Samspil med andre fag

Kemi er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb. Når kemi A indgår som studieretningsfag, tilrettelægges flere forløb, hvor kemi indgår i samspil med et eller flere fag i studieretningen. Når faget indgår i en studieretning, hvor det ifølge lovens § 13 er bundet til faget matematik, skal der i undervisningen indgå et forløb, hvor sammenhængen mellem kemisk empiri og matematisk modellering belyses.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt, som består af opgaver stillet inden for kernestoffet i afsnit 2.2.

Prøvens varighed er 5 timer.

Den mundtlige prøve

Skolen vælger mellem nedenstående to prøveformer:

a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område, og som normalt indeholder bilag.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden i den udstrækning, det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt.

Prøven er todelt og afvikles med indtil 8 eksaminander pr. dag.

b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige områder. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave, som kan indeholde bilag, oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven.

Eksaminationstiden er 2 timer for op til 8 eksaminander til den eksperimentelle del og 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til 8 eksaminander ad gangen udfører et kendt eksperiment inden for 2 timer. Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Eksaminanderne har adgang til alle hjælpemidler bortset fra rapporter og journaler over det aktuelle eksperiment.

Anden del gennemføres umiddelbart efter første del og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden på nye problemstillinger, og at besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden:

– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi

– demonstrerer fagligt overblik og forståelse for sammenhængen mellem forskellige stofområder og inddrager relevante kemiske emner i den faglige samtale

– perspektiverer stoffet.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering.



Bilag 31

Stx, december 2004

Kemi B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer.

Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Kemisk forskning spiller således en afgørende rolle for det enkelte menneskes tilværelse og samfundets teknologiske og økonomiske udvikling, ligesom kemisk forskning har stor betydning i forbindelse med intentionen om bæredygtig udvikling.

Som naturvidenskabeligt fag bidrager kemi i samspil med andre fag til udvikling af det moderne verdensbillede.

Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen.

1.2 Formål

I kemi opnår eleverne indsigt i fagets metoder, begreber og lovmæssigheder, herunder viden om og forståelse for, at alt stof er opbygget af atomer.

Eleverne opnår kendskab til relevante stoffer og disses egenskaber samt forståelse af kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning såvel aktuelt som i historisk perspektiv. Arbejdet med faget giver eleverne en forståelse af, at kemisk viden og kreativitet finder anvendelse til gavn for mennesker og natur, men at uhensigtsmæssig anvendelse kan påvirke sundhed og miljø.

Gennem undervisningen i kemi opnår eleverne et kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, herunder at det kvantitative aspekt er væsentligt, og de opnår indsigt i, at kemi i samspil med andre fag kan belyse og løse problemer. Den enkelte sættes herved i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.

Elevernes studiekompetence opbygges gennem arbejdet med faget, idet eleverne opnår viden og kompetencer, som kan danne grundlag for videre uddannelse med naturvidenskabeligt indhold.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– redegøre for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for både organiske og uorganiske stoffer samt redegøre for deres anvendelse i hverdag og teknologisk sammenhæng

– relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden

– udføre beregninger

– redegøre for og behandle kemisk ligevægt på kvalitativt og kvantitativt grundlag

– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter med udgangspunkt i kendte metoder samt omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis

– registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt

– indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder

– formidle kemisk viden såvel i fagsprog under anvendelse af kemisk nomenklatur som i dagligsprog

– identificere og redegøre for enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat samt perspektivere den opnåede faglige viden, også i forhold til og i samspil med andre fag.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Stoffers opbygning

– grundstoffernes periodesystem

– kemisk binding i relation til stoffers opbygning, tilstandsform og opløselighedsforhold.

Mængdeberegninger

– mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger.

Stofkendskab, herunder anvendelser af stofferne

– kemisk nomenklatur

– uorganisk kemi: stofkendskab til udvalgte forbindelser af metaller, herunder overgangsmetaller, og ikke-metaller

– organisk kemi: struktur- og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, aminer og estere

– udvalgte biologisk aktive makromolekyler.

Kemiske reaktioner

– ligevægtskonstant, reaktionsbrøk, Le Chateliers princip

– redoxreaktioner, herunder afstemning af disse

– syre-basereaktioner, herunder pH beregninger i vandige opløsninger af syrer og baser

– reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse.

Eksperimentelt arbejde

– syntese, separation, kvalitativ og kvantitativ analyse, kemikalier og sikkerhed.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, som optager ca. 35 pct. af uddannelsestiden, omfatter nye emneområder og uddyber og perspektiverer kernestoffet. Ved udvælgelsen af det supplerende stof skal det sikres, at kemiens anvendelsesorienterede aspekter træder klart frem. Der skal indgå emner med relation til elevernes hverdag og den aktuelle debat, ligesom eksempler på kemiens udvikling og betydning for vor levestandard inddrages. Det supplerende stof skal give mulighed for samspil med såvel fællesfag som studieretningsfag.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Undervisningen centreres omkring emneforløb, som suppleres med forløb, hvorigennem faglig viden indlæres systematisk. Der kan indgå såvel kernestof som supplerende stof i de enkelte emneforløb. Det teoretiske og eksperimentelle arbejde skal støtte hinanden og integreres således, at eleverne opøves i at kombinere iagttagelser og teori. Det skal tydeliggøres for eleverne, at dette er et vigtigt element i forbindelse med naturvidenskabeligt arbejde.

3.2 Arbejdsformer

Der skal vælges varierede arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle, og som gradvist øger kravene til elevernes selvstændighed. Projektorienteret arbejde indgår som en naturlig del af undervisningen, særfagligt eller i samarbejde med andre fag. Emne- og projektarbejde veksler med perioder, hvor systematisk viden indarbejdes. Der skal være progression i såvel arbejdsformer som i faglige krav.

Der skal indgå andre teksttyper end lærebogsmateriale i undervisningen.

Eksperimentelt arbejde og teori skal integreres i såvel systematiske forløb som i emne- og projektperioder. Det eksperimentelle arbejde skal tilrettelægges således, at der sker en udvikling fra styrede til mere selvstændigt tilrettelagte eksperimenter. Elevernes selvstændige eksperimentelle arbejde i laboratoriet udgør mindst 1/5 af fagets uddannelsestid.

Virksomhedsbesøg og/eller besøg af gæstelærere indgår – som et element i bestræbelserne på at perspektivere undervisningen og gøre den nærværende for eleverne – i et omfang, som er relevant for de enkelte forløb.

Undervisningen skal sikre, at eleverne opøver mundtlig udtryksfærdighed samt udvikler evne til at diskutere og formidle kemiske emner. Elevernes kemiske fagsprog udbygges ved at variere mellem forskellige mundtlige genrer i undervisningen.

Den skriftlige dimension i kemi er væsentlig for opnåelse af de faglige mål og skal:

– indøve naturvidenskabelig arbejdsmetode

– opøve elevernes evne til at redegøre for og diskutere kemifaglige problemstillinger

– opøve elevernes evne til at formidle kemifaglig information præcist

– give eleverne mulighed for at fordybe sig i udvalgte kemifaglige problemstillinger.

Det skriftlige arbejde i kemi omfatter:

– journaler over eksperimentelt arbejde samt rapporter udarbejdet på grundlag af journalerne

– opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen

– løsning af kemifaglige problemer, herunder træning i anvendelse af begreber, metoder og modeller

– produkter som resultat af projektarbejde.

3.3 It

I undervisningen skal der lægges vægt på at inddrage et udvalg af moderne it-værktøjer.

3.4 Samspil med andre fag

Kemi er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb. Når kemi B indgår som studieretningsfag, tilrettelægges forløb, hvor kemi indgår i samspil med et eller flere andre fag i studieretningen.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve, og skolen vælger mellem nedenstående to prøveformer:

a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område, og som normalt indeholder bilag.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden i den udstrækning, det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt.

Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag.

b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret således, at de angår forskellige områder. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven.

Eksaminationstiden er 1½ time for 5 eksaminander til den eksperimentelle del og 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til 5 eksaminander ad gangen udfører et kendt eksperiment inden for 1½ time. Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Eksaminanderne har adgang til alle hjælpemidler bortset fra rapporter og journaler over det aktuelle eksperiment.

Anden del gennemføres umiddelbart efter første del og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden:

– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi

– demonstrerer fagligt overblik, herunder kan kombinere stofområder, og inddrager relevante kemiske emner i den faglige samtale

– perspektiverer stoffet.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering.



Bilag 32

Stx, december 2004

Kemi C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer.

Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Kemisk forskning spiller således en afgørende rolle for det enkelte menneskes tilværelse og samfundets teknologiske og økonomiske udvikling, ligesom kemisk forskning har stor betydning i forbindelse med intentionen om bæredygtig udvikling.

Som naturvidenskabeligt fag bidrager kemi i samspil med andre fag til udvikling af det moderne verdensbillede.

Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen.

1.2 Formål

I kemi opnår eleverne indsigt i fagets metoder, begreber og lovmæssigheder, herunder viden om og forståelse for, at alt stof er opbygget af atomer.

Eleverne opnår kendskab til relevante stoffer og disses egenskaber samt forståelse af kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning såvel aktuelt som i historisk perspektiv. Arbejdet med faget giver eleverne en forståelse af, at kemisk viden og kreativitet finder anvendelse til gavn for mennesker og natur, men at uhensigtsmæssig anvendelse kan påvirke sundhed og miljø.

Gennem undervisningen i kemi opnår eleverne et kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, herunder at det kvantitative aspekt er væsentligt, og de opnår indsigt i, at kemi i samspil med andre fag kan belyse og løse problemer. Den enkelte sættes herved i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– beskrive stoffers opbygning og simple kemiske reaktioner

– relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden

– udføre enkle beregninger

– udføre kemiske eksperimenter med simpelt laboratorieudstyr på forsvarlig vis og omgås kemikalier på forsvarlig vis

– registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive og forklare eksperimenter såvel mundtligt som skriftligt

– indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder

– læse en elementær kemifaglig tekst og gøre rede for de relevante faglige begreber og den faglige argumentation

– identificere og beskrive enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat

– perspektivere den opnåede faglige viden, også i forhold til og i samspil med andre fag.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Stoffers opbygning

– grundstoffernes periodesystem

– simple organiske og uorganiske stoffers opbygning og navngivning. Molekyler og ionforbindelser

– sammenhængen mellem stoffernes opbygning og hhv. tilstandsform og blandbarhed.

Mængdeberegninger

– mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer samt stofmængdekoncentration.

Kemiske reaktioner

– simple redoxreaktioner, herunder forbrændingsreaktioner

– syre-basereaktioner og pH-begrebet.

Eksperimentelt arbejde

– separation, titrering, vejeanalyser, kemikalier og sikkerhed.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, som optager ca. 40 pct. af uddannelsestiden, omfatter nye emneområder og uddyber og perspektiverer kernestoffet. Det supplerende stof udvælges således, at der indgår emner, der relaterer sig til elevernes hverdag og den aktuelle debat, ligesom eksempler på kemiens udvikling og betydning for vor levestandard inddrages. Det supplerende stof skal give mulighed for samspil med såvel fællesfag som studieretningsfag.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Undervisningen centreres omkring emneforløb, som suppleres med forløb, hvorigennem faglig viden indlæres systematisk. Der kan indgå såvel kernestof som supplerende stof i de enkelte forløb. Det teoretiske og eksperimentelle arbejde skal støtte hinanden og integreres således, at eleverne opøves i at kombinere iagttagelser og teori. Det skal tydeliggøres for eleverne, at dette er et vigtigt element i forbindelse med naturvidenskabeligt arbejde.

3.2 Arbejdsformer

Der skal vælges varierede arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle, og som gradvist øger kravene til elevernes selvstændighed. Emnearbejde veksler med perioder, hvor systematisk viden indarbejdes. Der skal være progression i såvel arbejdsformer som i faglige krav.

Der skal indgå andre teksttyper end lærebogsmateriale i undervisningen.

Eksperimentelt arbejde og teori skal integreres i såvel systematiske forløb som i emne- og eventuelle projektperioder. Elevernes selvstændige eksperimentelle arbejde i laboratoriet udgør mindst 1/5 af fagets uddannelsestid.

Virksomhedsbesøg og/eller besøg af gæstelærere kan indgå som et element i bestræbelserne på at perspektivere undervisningen og gøre den nærværende for eleverne.

Undervisningen skal sikre, at eleverne opøver mundtlig udtryksfærdighed samt udvikler evne til at diskutere og formidle kemiske emner. Elevernes kemiske fagsprog udbygges ved at variere mellem forskellige mundtlige genrer i undervisningen.

Den skriftlige dimension i kemi er væsentlig for opnåelse af de faglige mål og skal:

– indøve naturvidenskabelig arbejdsmetode

– opøve elevernes evne til at redegøre for og diskutere eksperimentelle data

– opøve elevernes evne til at formidle kemifaglig information.

Det skriftlige arbejde i kemi omfatter:

– journaler over eksperimentelt arbejde, samt rapporter udarbejdet på grundlag af journalerne

– opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen

– produkter som resultat af eventuelt projektarbejde.

3.3 It

I undervisningen skal der lægges vægt på at inddrage et udvalg af moderne it-værktøjer.

3.4 Samspil med andre fag

Kemi er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve, og skolen vælger mellem nedenstående to prøveformer:

a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område, og som kan indeholde et bilag.

Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Der gives 24 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt.

Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag.

b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret således, at de angår forskellige områder. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven.

Eksaminationstiden er 1½ time for 5 eksaminander til den eksperimentelle del og 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del.

Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til 5 eksaminander ad gangen udfører et kendt eksperiment inden for 1½ time. Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Eksaminanderne har adgang til alle hjælpemidler bortset fra rapporter og journaler over det aktuelle eksperiment.

Anden del gennemføres umiddelbart efter første del og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden:

– udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi

– demonstrerer fagligt overblik, herunder kan inddrage relevante kemiske emner i den faglige samtale

– perspektiverer stoffet.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 33

Stx, december 2004

Latin A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romersk-arkæologisk materiale beskæftiger faget sig med romersk kultur og forestillingsverden. På latin har den antikke kultur levet videre fra Romerriget til nutiden, og latin har langt op i tiden været Europas fælles sprog, når man har kommunikeret internationalt inden for bl.a. litteratur, videnskab og religion.

Latin åbner derfor for et førstehåndskendskab til europæisk kultur og dens grundlag.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster opnår eleverne indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition.

Indsigten i grundlaget for europæisk kultur bidrager til at sætte eleverne i stand til at forstå deres egen kulturelle identitet og se sig som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt. Denne indsigt skaber forståelse for andre kulturer med en anden historie og andre værdier.

Det grundige arbejde med teksterne, hvor opmærksomhed på detaljen hele tiden er nødvendig for forståelsen af helheden og omvendt, giver eleverne gode studievaner og gør dem studiekompetente. Undervisningen i latin styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– oversætte ubearbejdede latinske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik og paralleloversættelse

– analysere og fortolke latinske tekster i deres historiske kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel antik, herunder græsk, som til senere europæisk kultur

– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i latinske tekster

– vurdere en oversættelse ud fra en sammenligning med den latinske originaltekst

– anvende viden om latinsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere latin

– gøre rede for og reflektere over forskelle mellem latin og elevens andre sprog, herunder dansk

– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

– udnytte deres viden om det latinske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord og oversættelseslån samt videnskabelige fagbegreber i øvrigt.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– latinske filosofiske, retoriske, historiske, politiske og poetiske originaltekster fra perioden før ca. 150 e.Kr.

– oversatte latinske tekster fra perioden før ca. 150 e.Kr.

– romersk kunst og arkitektur

– væsentlige sider af romersk historie, samfund og kulturhistorie

– den græsk-romerske kulturs betydning i senere europæisk kultur

– latinsk morfologi og syntaks

– centralt latinsk ordforråd

– regler for orddannelse på latin og på dansk

– hovedlinjer i latinens brug og udvikling gennem tiden, herunder latinens bidrag til de moderne videnskabssprog og til låne- og fremmedord i almindelighed.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I tekstlæsningen perspektiveres med græske tekster i oversættelse og med tekster efter 150 e.Kr. Også romersk kunst perspektiveres. I det supplerende stof indgår endvidere faglitteratur, som uddyber nogle af de emner, der arbejdes med.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i det sproglige niveau, eleverne har nået i almen sprogforståelse.

Undervisningen organiseres fortrinsvis omkring temaer, herunder forfatterskaber og genrer. Mindst ét tema vælges fra den latinske tradition efter antikken. Der arbejdes i hvert tema med forskellige læsestrategier, både statarisk læsning og kursorisk læsning, hvor tekstens overordnede tematik er i fokus. Hvert tema har en fyldig kerne af latinske originaltekster læst statarisk og uddybes og perspektiveres med antikke tekster på latin og i oversættelse, senere tekster og andet materiale. I arbejdet med de latinske tekster inddrages paralleloversættelser, når der arbejdes med oversættelsesproblematik.

Der læses statarisk inden for epos og lyrik, og inden for prosa skal filosofi, historie, politik og retorik være repræsenteret blandt de statarisk læste tekster. De statarisk læste tekster vælges således, at eleverne stifter bekendtskab med centrale romerske forfattere, og de læses i helheder, som er repræsentative for værk, genre eller forfatter.

Teksterne vælges, så de giver et sammenhængende og nuanceret billede af romersk kultur. De statarisk læste latinske tekster skal altid læses også i deres egen ret. I arbejdet med de latinske tekster skal det sikres, at det sproglige arbejde integreres i tekstforståelsen.

Undervisningen tilrettelægges således, at der sikres en progression i forløbet.

3.2 Arbejdsformer

I undervisningen indgår gennem hele forløbet varierede arbejdsformer. Selv om vægten i begynderfasen ligger på den sproglige indlæring, inddrages det kulturelle stof allerede fra begyndelsen, og it udnyttes både i arbejdet med kulturstoffet og med indlæring af grammatik.

Efter begynderfasen indgår mere selvstændige arbejdsformer, og en del af temaundervisningen organiseres som projekter, der bl.a. forbereder eleverne til studieretningsprojektet.

Skriftligt arbejde anvendes både som arbejdsform i tilknytning til det mundtlige arbejde, projekter og it-støttet arbejde samt som selvstændig disciplin. Det skriftlige arbejde omfatter  oversættelse til dansk, morfologisk og syntaktisk analyse, sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse samt tekstkommentering og emnebehandling.

3.3 It

It inddrages i undervisningen. Eleverne skal stifte bekendtskab med ressourcer for de klassiske fag på internettet. De skal lære at anvende webbaserede redskaber i forbindelse med tekstlæsningen og at finde og vurdere supplerende materiale.

I forbindelse med det skriftlige arbejde afleveres og rettes nogle opgaver elektronisk.

Latin skal bidrage til elevernes kompetence i virtuel læring ved, at der indgår mindst ét virtuelt forløb, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt.

3.4 Samspil med andre fag

Latin er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb. Hvis græsk ikke indgår i studieretningen, sikrer samarbejdet med oldtidskundskab, at eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem græsk og romersk kultur.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringen skal især gælde sammenhæng og helhed.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer. Eksaminanderne kan under prøven benytte sig af alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.

Der forelægges en kommenteringsopgave, der består af en ubearbejdet latinsk originaltekst, filosofisk, historisk, retorisk, eller politisk, taget fra perioden før 150 e.Kr., på 1-1½ normalside. Teksten er forsynet med en paralleloversættelse og billedmateriale.

Eksaminanden skal besvare følgende obligatoriske opgaver:

– en version, dvs. en mere ordret oversættelse til dansk af et uddrag af den latinske tekst (evt. med nogle mindre sproglige ændringer) på 50-75 ord

– et spørgsmål i syntaktisk analyse

– et spørgsmål i tekstforståelse.

Eksaminanden skal desuden efter eget valg besvare et antal opgaver i tekstbaggrund, billedmateriale og perspektiv.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af et enkelt tekststykke på højst ½ normalside valgt af eksaminator og udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste tekster. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse, herunder i den sammenhæng, hvori teksten er læst. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse af eksamensspørgsmålet. Hele eksamensteksten oversættes.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Den skriftlige prøve

Besvarelsen bedømmes som en helhed, dog således at versionen og opgaven i syntaktisk analyse vægtes dobbelt. Der skal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminandens evne til at formulere sig skriftligt.

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan følgende:

Version

– gengive hele teksten (alle ord)

– oversætte til et korrekt dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den latinske tekst

– oversætte selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse.

Syntaktisk analyse

– opstille sin analyse klart og logisk

– skelne mellem morfologisk og syntaktisk analyse

– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

– bestemme alle led og føre analysen igennem til det enkelte ord.

Tekstforståelse

– disponere besvarelsen klart og logisk

– udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering

– anvende faglig viden i besvarelsen af opgaven

– analysere teksten i dens historiske sammenhæng.

Tekstbaggrund

– disponere besvarelsen klart og logisk

– udnytte teksten i en redegørelse for et fagligt spørgsmål

– udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde.

Billedspørgsmål (valgfrit)

– disponere besvarelsen klart og logisk

– beskrive og analysere romersk kunst og arkitektur

– udnytte hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen.

Den mundtlige prøve

Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan:

– disponere sin besvarelse på en overskuelig måde

– oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk

– gengive betydningsnuancer

– genkende og identificere enkeltformer og angive opslagsformer ud fra et sikkert kendskab til stammer og bøjningsendelser

– anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

– begrunde oversættelsen i den sproglige analyse

– foretage en syntaktisk analyse

– ræsonnere over forskelle på latin og dansk

– analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket

– gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre, forfatterskab og evt. tema

– perspektivere til andre dele af det behandlede stof og vise kulturhistorisk overblik .

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 34

Stx, december 2004

Matematik A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik er uundværlig i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab, og som grundlag for politisk beslutningstagen. Matematik er samtidig væsentlig i dagligdagen. Den udbredte anvendelse af matematik bunder i fagets abstrakte natur og afspejler den erfaring, at mange vidt forskellige fænomener opfører sig ensartet. Når hypoteser og teorier formuleres i matematikkens sprog, vindes der ofte herved ny indsigt. Matematik har ledsaget kulturens udvikling fra de tidligste civilisationer og menneskenes første overvejelser om tal og form. Videnskabsfaget matematik har udviklet sig i en stadig vekselvirkning mellem anvendelser og opbygning af teori.

1.2 Formål

Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til vigtige sider af matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Endvidere skal de opnå indsigt i, hvorledes matematik kan bidrage til at forstå, formulere og behandle problemer inden for forskellige fagområder, såvel som indsigt i matematisk ræsonnement. Herved skal eleverne blive i stand til bedre at kunne forholde sig til andres brug af matematik samt opnå tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en videregående uddannelse, hvori matematik indgår.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– håndtere formler, herunder kunne oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog, og selvstændigt kunne anvende symbolholdigt sprog til at beskrive variabelsammenhænge og til at løse problemer med matematisk indhold

– anvende simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af et givet datamateriale eller fænomener fra andre fagområder, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar, der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog

– anvende funktionsudtryk og afledet funktion i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modellerne, kunne analysere givne matematiske modeller og foretage simuleringer og fremskrivninger

– anvende forskellige fortolkninger af stamfunktion og forskellige metoder til løsning af differentialligninger

– opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer på grundlag af trekantsberegninger samt kunne give en analytisk beskrivelse af geometriske figurer i koordinatsystemer og udnytte dette til at svare på givne teoretiske og praktiske spørgsmål

– redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori

– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling

– demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling

– anvende it-værktøjer til løsning af givne matematiske problemer.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– regningsarternes hierarki, det udvidede potensbegreb, rationale og irrationale tal, ligningsløsning med analytiske og grafiske metoder og med brug af it-værktøjer

– formeludtryk til beskrivelse af ligefrem og omvendt proportionalitet samt polynomielle sammenhænge, eksponentielle sammenhænge og potenssammenhænge mellem variable

– simple statistiske metoder til håndtering af et datamateriale, grafisk præsentation af et statistisk materiale, empiriske statistiske deskriptorer, stikprøvers repræsentativitet

– forholdsberegninger i ensvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter, vektorer i to og tre dimensioner givet ved koordinatsæt, anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af plan- og rumgeometriske problemer

– begrebet f(x) , karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner: lineære funktioner, polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner, cosinus og sinus, karakteristiske egenskaber ved disse funktioners grafiske forløb, anvendelse af regression

– definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed og marginalbetragtninger, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af f + g , f - g , k · f , f · g og f ° g , udledning af udvalgte differentialkvotienter

– monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og differentialkvotient

– stamfunktion for de elementære funktioner, ubestemte og bestemte integraler, regneregler for integration af f + g , f - g og k · f samt integration ved substitution, bevis for sammenhængen mellem areal- og stamfunktion, rumfang af omdrejningslegemer

– lineære differentialligninger af 1. orden og logistiske differentialligninger, kvalitativ analyse af givne differentialligninger samt opstilling af simple differentialligninger

– principielle egenskaber ved matematiske modeller, modellering.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget matematik, herunder samspillet med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet, udvide den faglige horisont og give plads til lokale ønsker og hensyn på den enkelte skole.

For at eleverne kan leve op til alle de faglige mål, skal det supplerende stof, der udfylder ca. 1/3 af undervisningen, bl.a. omfatte:

– ræsonnement og bevisførelse inden for infinitesimalregning samt deduktive forløb over udvalgte emner

– differentialligningsmodeller, herunder både opstilling, anvendelse og løsning af differentialligninger

– anvendelse af mindst to typer statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller, indsamling og bearbejdning af data til belysning af en opstillet hypotese

– matematik-historiske forløb.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges med henblik på, at den enkelte elev når de faglige mål. I centrum for undervisningen skal stå elevernes selvstændige håndtering af matematiske problemstillinger og opgaver.

Gennem en eksperimenterende tilgang til matematiske emner, problemstillinger og opgaver skal elevernes matematiske begrebsapparat og innovative evner udvikles. Dette sker bl.a. ved at tilrettelægge nogle forløb induktivt, så eleverne får mulighed for selvstændigt at formulere formodninger ud fra konkrete eksempler.

Det eksperimenterende element i matematik kan ikke stå alene. Derfor skal udvalgte emneforløb tilrettelægges, så eleverne får en klar forståelse af den deduktive opbygning af matematisk teori.

Den enkelte elevs forståelse af matematik skal udvikles gennem arbejde med mundtlig formidling.

Der lægges i undervisningen vægt på matematikkens anvendelser, og eleverne skal se, hvordan de samme matematiske metoder kan anvendes på vidt forskellige fænomener.

Undervisningen tilrettelægges med progression i arbejdsmetoder og fagligt indhold samtidigt med, at grundlæggende færdigheder og paratviden fastholdes ved regelmæssigt at blive taget op igen.

CAS-værktøjer skal ikke blot udnyttes til at udføre de mere komplicerede symbolske regninger, men også understøtte færdighedsindlæring og matematisk begrebsdannelse.

3.2 Arbejdsformer

En betydelig del af undervisningen tilrettelægges som projekt- eller emneforløb over forskellige dele af kernestoffet og det supplerende stof eller problemstillinger, der er genstand for fagsamarbejde. For hvert større forløb formuleres faglige mål, der tages stilling til arbejdsprocessen, og eleverne udarbejder et skriftligt produkt, som kan dokumentere de faglige resultater eller konklusioner vedrørende en tværfaglig problemstilling.

En del af undervisningen tilrettelægges som gruppearbejde med henblik på at udvikle elevernes matematiske begreber gennem deres indbyrdes faglige diskussion.

Der arbejdes bevidst med den mundtlige dimension, herunder selvstændig tilegnelse, bearbejdning og præsentation af forelagte matematiske tekster.

I undervisningen lægges der betydelig vægt på opgaveløsning som en afgørende støtte for tilegnelsen af begreber, metoder og kompetencer. Løsning af opgaver foregår både i timerne og som hjemmearbejde. Endvidere arbejdes der med større skriftlige produkter som resultat af arbejdet med projekter og emner.

3.3 It

Undervisningen tilrettelægges, således at lommeregnere, it og matematikprogrammer bliver væsentlige hjælpemidler i elevernes arbejde med begrebstilegnelse og problemløsning. I tilrettelæggelsen indgår træning i at anvende disse hjælpemidler til at udføre beregninger, til symbolsk manipulation af formeludtryk, til håndtering af statistisk datamateriale, til at skaffe sig overblik over grafer, til ligningsløsning, til symbolsk differentiation og integration samt til løsning af differentialligninger. Endvidere indgår anvendelse af lommeregnere, it og matematikprogrammer i tilrettelæggelsen af den eksperimenterende tilgang til emner og problemløsning.

3.4 Samspil med andre fag

Når matematik indgår i en studieretning, skal der tilrettelægges et fagligt samarbejde, som indeholder mere omfattende anvendelse af matematik. Herved skal eleven opnå en dybere indsigt i matematikkens beskrivelseskraft og i vigtigheden af at overveje og diskutere forudsætninger for en matematisk beskrivelse og pålidelighed af de resultater, der opnås gennem beskrivelsen.

Der skal tilrettelægges undervisningsforløb med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Dette skal ske gennem et samarbejde med andre fagområder eller ved at inddrage elevernes kendskab til disse fagområder.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Både undervisningen og elevernes faglige udbytte heraf evalueres løbende.

For hvert større projekt- eller emneforløb skal det tydeligt fremgå, hvorledes elevernes udbytte af forløbet evalueres.

Forløb over større emner inden for kernestoffet afrundes normalt med en test til evaluering af de faglige delmål.

Efter hvert større projekt- eller emneforløb gennemfører lærer og elever en evaluering af undervisning, arbejdsformer og fremskridt på vej mod opfyldelsen af de faglige mål.

Gennem hele gymnasieforløbet arbejdes med løsning af skriftlige opgaver, og eleverne afleverer jævnligt skriftlige besvarelser. Besvarelserne rettes og kommenteres på grundlag af bedømmelseskriterierne i afsnit 4.3.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives der 5 timer. Det skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål, beskrevet i afsnit 2.1. Den første del af sættet skal besvares uden hjælpemidler. Til denne del af prø ven gives der 1 time, hvorefter besvarelsen afleveres. Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler, bortset fra kommunikation med omverdenen. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, jf. afsnit 3.3.

Den mundtlige prøve

Skolen vælger en af nedenstående to prøveformer:

a) En mundtlig prøve på grundlag af et overordnet spørgsmål med konkrete delspørgsmål. Spørgsmålene til prøven er offentliggjort i god tid inden prøven og er udformet således, at de tilsammen gør det muligt at evaluere de faglige mål, der er beskrevet i afsnit 2.1. Spørgsmålene og en fortegnelse over undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender spørgsmålene forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det overordnede spørgsmål.

b) En mundtlig prøve på grundlag af rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Den enkelte eksaminands rapporter skal som helhed dække de faglige mål, der er beskrevet i afsnit 2.1. En fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender forud for prøvens afholdelse, at rapporterne dækker de faglige mål.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af den udtrukne rapport og dennes faglige delmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i rapportens genstandsfelt.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden:

1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder:

– kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber

– har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt

– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt

2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder:

– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer

– kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde

– kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde

3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder:

– kan perspektivere matematikkens udvikling

– har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag

– kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling

– demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement.

I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, idet der ved prøveform b) alene tages hensyn til den mundtlige præstation.



Bilag 35

Stx, december 2004

Matematik B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik er uundværlig i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab, og som grundlag for politisk beslutningstagen. Matematik er samtidig væsentlig i dagligdagen. Den udbredte anvendelse af matematik bunder i fagets abstrakte natur og afspejler den erfaring, at mange vidt forskellige fænomener opfører sig ensartet. Når hypoteser og teorier formuleres i matematikkens sprog, vindes der ofte herved ny indsigt. Matematik har ledsaget kulturens udvikling fra de tidligste civilisationer og menneskenes første overvejelser om tal og form. Videnskabsfaget matematik har udviklet sig i en stadig vekselvirkning mellem anvendelser og opbygning af teori.

1.2 Formål

Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til vigtige sider af matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Endvidere skal de opnå indsigt i, hvorledes matematik kan bidrage til at forstå, formulere og behandle problemer inden for forskellige fagområder, såvel som indsigt i matematisk ræsonnement. Herved skal eleverne blive i stand til bedre at kunne forholde sig til andres brug af matematik samt opnå tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en videregående uddannelse, hvori matematik indgår.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– håndtere simple formler, herunder kunne oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog, kunne redegøre for foreliggende symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse simple problemer med matematisk indhold

– anvende simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af et givet datamateriale eller fænomener fra andre fagområder, kunne stille spørgsmål ud fra modellen og have blik for, hvilke svar der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog

– anvende simple funktionsudtryk i modellering af givne data, kunne foretage simuleringer og fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modellerne

– anvende differentialkvotient og stamfunktion for simple funktioner og fortolke forskellige repræsentationer af disse

– redegøre for foreliggende geometriske modeller og håndtere geometriske problemstillinger

– gennemføre simple matematiske ræsonnementer og beviser

– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling

– demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling

– anvende it-værktøjer til løsning af givne matematiske problemer, herunder håndtering af mere komplekse formler og bestemmelse af differentialkvotient og stamfunktion for mere komplicerede funktionsudtryk.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– regningsarternes hierarki, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med analytiske og grafiske metoder og med it-værktøjer

– formeludtryk til beskrivelse af ligefrem og omvendt proportionalitet samt lineære sammenhænge, polynomielle sammenhænge, eksponentielle sammenhænge og potenssammenhænge mellem variable

– simple statistiske metoder til håndtering af et datamateriale, grafisk præsentation af et statistisk materiale, empiriske statistiske deskriptorer, stikprøvers repræsentativitet

– forholdsberegninger i ensvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter

– begrebet f(x) , karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner: lineære funktioner, polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner samt karakteristiske egenskaber ved disse funktioners grafiske forløb, anvendelse af regression

– definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed og marginalbetragtninger, afledet funktion for de elementære funktioner samt differentiation af f + g , f – g og k · f , udledning af udvalgte differentialkvotienter

– monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og differentialkvotient

– stamfunktion for de elementære funktioner, ubestemte og bestemte integraler, anvendelse af integralregning til arealberegning af punktmængder begrænset af grafer for ikke-negative funktioner

– principielle egenskaber ved matematiske modeller, modellering.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget matematik, herunder samspillet med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet, udvide den faglige horisont og give plads til lokale ønsker og hensyn på den enkelte skole.

For at eleverne kan leve op til alle de faglige mål, skal det supplerende stof, der udfylder ca. 1/3 af undervisningen, bl.a. omfatte:

– ræsonnement og bevisførelse inden for differentialregning og andre udvalgte emner

– matematiske modeller, herunder opstilling af matematiske modeller ved hjælp af differentialkvotient

– anvendelse af mindst to typer statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller, indsamling og bearbejdning af data til belysning af en opstillet hypotese

– matematik-historiske forløb.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges med henblik på, at den enkelte elev når de faglige mål. I centrum for undervisningen skal stå elevernes selvstændige håndtering af matematiske problemstillinger og opgaver.

Gennem en eksperimenterende tilgang til matematiske emner, problemstillinger og opgaver skal elevernes matematiske begrebsapparat og innovative evner udvikles. Dette sker bl.a. ved at tilrettelægge nogle forløb induktivt, så eleverne får mulighed for selvstændigt at formulere formodninger ud fra konkrete eksempler.

Det eksperimenterende element i matematik kan ikke stå alene. Derfor skal udvalgte emneforløb tilrettelægges, så eleverne får en klar forståelse af bevisets betydning i matematisk teori.

Den enkelte elevs forståelse af matematik skal udvikles gennem arbejde med mundtlig formidling.

Der lægges i undervisningen betydelig vægt på matematikkens anvendelser, og eleverne skal se, hvordan de samme matematiske metoder kan anvendes på vidt forskellige fænomener.

Undervisningen tilrettelægges med progression i arbejdsmetoder og fagligt indhold samtidigt med, at grundlæggende færdigheder og paratviden fastholdes ved regelmæssigt at blive taget op igen.

CAS-værktøjer skal ikke blot udnyttes til at udføre de mere komplicerede symbolske regninger, men også understøtte færdighedsindlæring og matematisk begrebsdannelse.

3.2 Arbejdsformer

En betydelig del af undervisningen tilrettelægges som projekt- eller emneforløb over forskellige dele af kernestoffet og det supplerende stof eller problemstillinger, der er genstand for fagsamarbejde. For hvert større forløb formuleres faglige mål, der tages stilling til arbejdsprocessen, og eleverne udarbejder et skriftligt produkt, som kan dokumentere de faglige resultater eller konklusioner vedrørende en tværfaglig problemstilling.

En del af undervisningen tilrettelægges som gruppearbejde med henblik på at udvikle elevernes matematiske begreber gennem deres indbyrdes faglige diskussion.

Der arbejdes bevidst med den mundtlige dimension, herunder selvstændig tilegnelse og præsentation af forelagte matematiske tekster.

I undervisningen lægges der betydelig vægt på opgaveløsning som en afgørende støtte for tilegnelsen af begreber, metoder og kompetencer. Løsning af opgaver foregår både i timerne og som hjemmearbejde. Endvidere arbejdes der med større skriftlige produkter som resultat af arbejdet med projekter og emner.

3.3 It

Undervisningen tilrettelægges, således at lommeregnere, it og matematikprogrammer bliver væsentlige hjælpemidler i elevernes arbejde med begrebstilegnelse og problemløsning. I tilrettelæggelsen indgår træning i at anvende disse hjælpemidler til at udføre beregninger, til symbolsk manipulation af formeludtryk, til håndtering af statistisk datamateriale, til at skaffe sig overblik over grafer, til ligningsløsning og til symbolsk differentiation og integration. Endvidere indgår anvendelse af lommeregnere, it og matematikprogrammer i tilrettelæggelsen af den eksperimenterende tilgang til emner og problemløsning.

3.4 Samspil med andre fag

Når matematik indgår i en studieretning, skal der tilrettelægges et fagligt samarbejde, som indeholder mere omfattende anvendelse af matematik. Herved skal eleven opnå en dybere indsigt i matematikkens beskrivelseskraft og i vigtigheden af at overveje og diskutere forudsætninger for en matematisk beskrivelse og pålidelighed af de resultater, der opnås gennem beskrivelsen.

Der skal tilrettelægges undervisningsforløb med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Dette skal ske gennem et samarbejde med andre fagområder eller ved at inddrage elevernes kendskab til disse fagområder.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Både undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende.

For hvert større projekt- eller emneforløb skal det tydeligt fremgå, hvorledes elevernes udbytte af forløbet evalueres.

Forløb over større emner inden for kernestoffet afrundes normalt med en test til evaluering af de faglige delmål.

Efter hvert større projekt- eller emneforløb gennemfører lærer og elever en evaluering af undervisning, arbejdsformer og fremskridt på vej mod opfyldelsen af de faglige mål.

Gennem hele gymnasieforløbet arbejdes med løsning af skriftlige opgaver, og eleverne afleverer jævnligt skriftlige besvarelser. Besvarelserne rettes og kommenteres på grundlag af bedømmelseskriterierne i afsnit 4.3.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Det skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål, beskrevet i afsnit 2.1. Den første del af sættet skal besvares uden hjælpemidler. Til denne del af prøve n gives der 1 time, hvorefter besvarelsen afleveres. Under den anden del af prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler, bortset fra kommunikation med omverdenen. Opgaverne til denne del af prøven udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over CAS-værktøjer, der kan udføre symbolmanipulation, jf. afsnit 3.3.

Den mundtlige prøve

Skolen vælger en af nedenstående to prøveformer:

a) En mundtlig prøve på grundlag af et overordnet spørgsmål med konkrete delspørgsmål. Spørgsmålene til prøven er offentliggjort i god tid inden prøven og er udformet således, at de tilsammen gør det muligt at evaluere de faglige mål, der er beskrevet i afsnit 2.1. Spørgsmålene og en fortegnelse over undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender spørgsmålene forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det overordnede spørgsmål.

b) En mundtlig prøve på grundlag af rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Den enkelte eksaminands rapporter skal som helhed dække de faglige mål, der er beskrevet i afsnit 2.1. En fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender forud for prøvens afholdelse, at rapporterne dækker de faglige mål.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af den udtrukne rapport og dennes faglige delmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i rapportens genstandsfelt.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden:

1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder:

– kan håndtere matematisk symbolsprog og matematiske begreber

– har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt

– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt

2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder:

– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer

– kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde

– kan redegøre for foreliggende matematiske modeller og diskutere deres rækkevidde

3) har overblik over og kan perspektivere matematik, herunder:

– kan perspektivere matematikkens udvikling

– har overblik over et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag, samt evner at reflektere over matematikkens rolle i anvendelser i andre fag

– kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling

– demonstrerer indsigt i karakteristiske sider af matematisk ræsonnement.

I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, idet der ved prøveform b) alene tages hensyn til den mundtlige præstation.



Bilag 36

Stx, december 2004

Matematik C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik er uundværlig i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab, og som grundlag for politisk beslutningstagen. Matematik er samtidig væsentlig i dagligdagen. Den udbredte anvendelse af matematik bunder i fagets abstrakte natur og afspejler den erfaring, at mange vidt forskellige fænomener opfører sig ensartet. Når hypoteser og teorier formuleres i matematikkens sprog, vindes der ofte herved ny indsigt. Matematik har ledsaget kulturens udvikling fra de tidligste civilisationer og menneskenes første overvejelser om tal og form. Videnskabsfaget matematik har udviklet sig i en stadig vekselvirkning mellem anvendelser og opbygning af teori.

1.2 Formål

Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til vigtige sider af matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Endvidere skal de opnå indsigt i, hvorledes matematik kan bidrage til at forstå, formulere og behandle problemer inden for forskellige fagområder, såvel som indsigt i matematisk ræsonnement. Herved skal eleverne blive i stand til bedre at kunne forholde sig til andres brug af matematik samt opnå tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en uddannelse, hvori matematik indgår på et grundlæggende niveau.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– håndtere simple formler, herunder oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse simple problemer med matematisk indhold

– anvende simple statistiske modeller til beskrivelse af et givet datamateriale, kunne stille spørgsmål ud fra modellen, have blik for, hvilke svar der kan forventes, og være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog

– anvende variabelsammenhænge i modellering af givne data, kunne foretage fremskrivninger og forholde sig reflekterende til disse samt til rækkevidde af modellerne

– anvende simple geometriske modeller og håndtere simple geometriske problemstillinger

– gennemføre simple matematiske ræsonnementer

– demonstrere viden om matematikanvendelse samt eksempler på matematikkens samspil med den øvrige videnskabelige og kulturhistoriske udvikling

– anvende it-værktøjer til løsning af givne matematiske problemer.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– regningsarternes hierarki, ligningsløsning med grafiske og simple analytiske metoder, procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring

– formeludtryk til beskrivelse af ligefrem og omvendt proportionalitet samt lineære sammenhænge, eksponentielle sammenhænge og potenssammenhænge mellem variable

– simple statistiske metoder til håndtering af et datamateriale, grafisk præsentation af et statistisk materiale, simple empiriske statistiske deskriptorer

– forholdsberegninger i ensvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i retvinklede trekanter

xy -plot af datamateriale samt karakteristiske egenskaber ved lineære sammenhænge, eksponentielle sammenhænge og potenssammenhænge, anvendelse af regression.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget matematik, herunder samspillet med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet, udvide den faglige horisont og give plads til lokale ønsker og hensyn på den enkelte skole. For at eleverne kan leve op til alle de faglige mål, skal det supplerende stof, der udfylder ca. 1/3 af undervisningen, bl.a. omfatte:

– ræsonnement og bevisførelse inden for udvalgte emner

– bearbejdning af autentisk talmateriale

– matematik-historiske forløb.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges med henblik på, at den enkelte elev når de faglige mål. I centrum for undervisningen skal stå elevernes selvstændige håndtering af matematiske problemstillinger og opgaver.

Elevernes matematiske forståelse skal udvikles gennem eksperimenterende tilgang til problemstillinger og opgaver. Dette sker bl.a. ved at tilrettelægge nogle forløb induktivt, så eleverne får mulighed for selvstændigt at generalisere ud fra konkrete eksempler.

Hovedvægten i undervisningen lægges på matematikkens anvendelser, og eleverne skal se, hvordan de samme matematiske metoder kan anvendes på vidt forskellige fænomener.

Undervisningen tilrettelægges med progression i arbejdsmetoder og fagligt indhold samtidigt med, at grundlæggende færdigheder og paratviden fastholdes ved regelmæssigt at blive taget op igen.

Den enkelte elevs forståelse af matematik skal udvikles gennem arbejde med mundtlig formidling.

3.2 Arbejdsformer

En betydelig del af undervisningen inden for kernestoffet og det supplerende stof tilrettelægges som projekt- eller emneforløb. For hvert større forløb formuleres faglige mål, der tages stilling til arbejdsprocessen, og eleverne udarbejder et skriftligt produkt, som kan dokumentere de faglige resultater.

En del af undervisningen tilrettelægges som gruppearbejde med henblik på at udvikle elevernes matematiske begreber gennem deres indbyrdes faglige diskussion.

I undervisningen inddrages opgaveløsning til støtte for tilegnelsen af begreber, metoder og kompetencer. Løsning af opgaver foregår både i timerne og som hjemmearbejde.

3.3 It

Undervisningen tilrettelægges, så lommeregnere og it indgår som væsentlige hjælpemidler i elevernes arbejde med begrebstilegnelse og problemløsning. I tilrettelæggelsen indgår træning i at anvende lommeregnere og it til at udføre beregninger, til håndtering af statistisk datamateriale og til at skaffe sig overblik over grafer. Endvidere udnyttes it i den eksperimentelle tilgang til emner og problemløsning.

3.4 Samspil med andre fag

I grundforløbet skal der tilrettelægges undervisningsforløb, hvor der indgår datamateriale fra det naturvidenskabelige grundforløb eller fra det naturvidenskabelige fag på C-niveau, der er placeret i 1.g.

Der skal tilrettelægges undervisningsforløb med det hovedsigte at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi. Dette skal ske gennem et samarbejde med andre fagområder eller ved at inddrage elevernes kendskab til disse fagområder.

3.5 Matematik C i det 2-årige studenterkursusforløb

Der skal her tilrettelægges to eller flere undervisningsforløb, heraf mindst ét sammen med fysik, der har som særligt mål at belyse, hvordan matematik indgår i den naturvidenskabelige arbejdsproces. Forløbene skal belyse brugen af matematik til analyse af eksperimentelle data og til beskrivelse af simple modeller for naturvidenskabelige fænomener.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Både undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende.

For hvert større projekt- eller emneforløb skal det tydeligt fremgå, hvorledes elevernes udbytte af forløbet evalueres.

Forløb over større emner inden for kernestoffet afrundes normalt med en test til evaluering af de faglige delmål.

Efter hvert større projekt- eller emneforløb gennemfører lærer og elever en evaluering af undervisning, arbejdsformer og fremskridt på vej mod opfyldelsen af de faglige mål.

Gennem hele forløbet arbejdes med løsning af skriftlige opgaver. Eleverne besvarer jævnligt skriftlige opgavesæt eller afleverer andre former for skriftligt arbejde. De skriftlige produkter rettes og kommenteres på grundlag af bedømmelseskriterierne i afsnit 4.3.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve.

Skolen vælger en af nedenstående to prøveformer:

a) En mundtlig prøve på grundlag af et overordnet spørgsmål med konkrete delspørgsmål. Spørgsmålene til prøven er offentliggjort i god tid inden prøven og er udformet således, at de tilsammen gør det muligt at evaluere de faglige mål, der er beskrevet i afsnit 2.1. Spørgsmålene og en fortegnelse over undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender spørgsmålene forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 24 minutter pr eksaminand. Der gives 24 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det overordnede spørgsmål.

b) En mundtlig prøve på grundlag af rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Den enkelte eksaminands rapporter skal som helhed dække de faglige mål, der er beskrevet i afsnit 2.1. En fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender forud for prøvens afholdelse, at rapporterne dækker de faglige mål.

Eksaminationstiden er 24 minutter pr eksaminand. Der gives 24 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af den udtrukne rapport og dennes faglige delmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i rapportens genstandsfelt.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I denne vurdering lægges der vægt på, om eksaminanden:

1) har grundlæggende matematiske færdigheder, herunder:

– kan håndtere et simpelt matematisk symbolsprog og simple matematiske begreber

– har kendskab til matematiske metoder og kan anvende dem korrekt

– er i stand til at bruge it-værktøjer hensigtsmæssigt

2) kan anvende matematik på foreliggende problemer, herunder:

– kan vælge hensigtsmæssige metoder til løsning af forelagte problemer

– kan præsentere et matematisk emne eller en fremgangsmåde ved løsning af et matematisk problem på en klar og overskuelig måde

3) har overblik over og viden om matematik, herunder:

– har viden om et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag

– kan gennemføre matematiske ræsonnementer

– kan reflektere over og diskutere rækkevidde af foreliggende matematiske modeller.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, idet der ved prøveform b) alene tages hensyn til den mundtlige præstation.



Bilag 37

Stx, december 2004

Mediefag B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Mediefagets genstandsfelt er levende billeder (film og tv) i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder.

Faget giver eleverne de nødvendige redskaber til at analysere levende billeder. Dette er af afgørende betydning for muligheden for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medierne. Faget giver endvidere indsigt i film og tv’s udtryksformer i forbindelse med praktisk produktion.

1.2 Formål

Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Teori og analyse

Eleverne skal kunne:

– anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner

– redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold

– anvende forskellige analysemetoder

– redegøre for , hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former

– redegøre for centrale genrer og programtyper

– redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv

– foretage en perspektivering til gennemgået stof

– anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer

– redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe.

Praksis

Eleverne skal kunne:

– anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret

– planlægge og gennemføre en produktion i grupper

– anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser

– redegøre for faserne i arbejdet med en produktion

– udarbejde synopsis, manuskript og storyboard

– anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner

– anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta- og fiktionsprogrammer

– redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og målgruppe

– forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

2.2 Kernestof

Mediefagets kernestof er:

– film- og tv-sprogets terminologi

– forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold

– forskellige analysemetoder

– karakteristika ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former

– centrale genrer og programtyper

– produktionsforhold på film og tv – nationalt og internationalt

– grundlæggende træk af filmens og tv-mediets historie

– produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis, manuskript og storyboard

– optageprincipper og optageteknik

– redigeringsprincipper og redigeringsteknik

– kommunikationsforhold og formidling.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Der lægges vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed: I forbindelse med den teoretisk-analytiske undervisning indarbejdes fagets terminologi og øvrige begrebsapparat, der tages i anvendelse i produktionsprocessen, og i forbindelse med produktionsprocessen gøres en række praktiske erfaringer, som kan overføres til analysearbejdet.

Det ligger i fagets didaktik, at der vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv læring, således at undervisningen organiseres som en ligelig fordeling mellem det teoretisk-analytiske arbejde og det praktisk-produktionsmæssige.

3.2 Arbejdsformer

For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning.

Det teoretisk-analytiske arbejde baseres på visning af film og tv-produktioner. I starten arbejdes der under lærerens instruktion og vejledning med korte citater og shot-to-shot-analyse for at gøre eleverne fortrolige med fagets terminologi og arbejdsmetoder. Der arbejdes herefter med næranalyse af udvalgte scener/sekvenser, hvor eleverne stadig mere aktivt deltager i analysearbejdet. Senere behandles hele værker under anvendelse af mere komplekse analysemetoder og arbejdsformer, der vægter elevernes selvstændige bidrag.

Det praktiske arbejde udføres som gruppe- og projektarbejde og indledes med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Der arbejdes herefter med lidt længere øvelser, hvor eleverne gradvist gøres ansvarlige for større dele af processen. Efterhånden fremstilles selvstændige produktioner, hvor læreren fungerer som supervisor og konsulent.

Besøg på virksomheder og institutioner, der arbejder med film- og tv-produktion, kan med fordel indgå som en del af fagets aktivitetsformer.

3.3 It

It har en central placering i faget, både i forbindelse med den praktiske og den teoretiske dimension.

I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen.

3.4 Samspil med andre fag

For at eleverne når de faglige mål, indgår faget i samarbejder med andre fag og faggrupper. Dette styrker elevernes opfattelse af mediefaget som et mangefacetteret fag, der involverer historiske, kulturelle, samfundsmæssige og æstetiske perspektiver.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt og undervisningen.

De teoretisk-analytiske forløb samt undervisnings- og arbejdsformer evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, test og/eller samtaler tilpasset det enkelte forløb; herigennem bidrager den løbende evaluering til, at eleven bringes til at reflektere over sin faglige udvikling.

Alle praktiske produktionsforløb afsluttes med en fælles visning af produktionerne for hele holdet/klassen. Herefter foretages en evaluering af produktionerne, således at de enkelte grupper og læreren i fællesskab deltager i evalueringen af samtlige produktioner. Desuden evaluerer hver gruppe sit eget produktionsforløb i samspil med læreren.

Ved tværfaglige forløb indgår valg af evalueringsmetoder i den fælles tilrettelæggelse.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve i faget. Prøven består af to dele:

– en prøve i eksaminandens produktion

– en prøve i det teoretisk-analytiske stof.

Prøven i eksaminandens produktion

Grundlaget for prøven er gruppens produktion og gruppedeltagernes indledende oplæg, som skal indeholde overvejelser af teoretisk-analytisk og perspektiverende karakter. Eksaminationen forløber derefter som en uddybende samtale mellem eksaminanderne i gruppen og eksaminator og censor.

Eksaminationstiden er 15 minutter pr. elev. Eksaminanderne bedømmes individuelt.

Prøven i det teoretisk-analytiske stof

Denne del af prøven er mundtlig med en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.

Grundlaget for prøven er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på 7 minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt evt. vejledende spørgsmål. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet og foretage en perspektivering.

Der eksamineres 2 eksaminander i timen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved bedømmelse af medieproduktionen lægges der vægt på:

– kompleksitet og præcision i udformningen af billed- og lydsiden

– overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe.

Ved bedømmelsen af elevens fremlæggelse og redegørelse lægges der vægt på eksaminandens:

– evne til at begrunde og diskutere valget af film- og tv-sproglige virkemidler samt dramaturgi og fortælleforhold

– redegørelse for formidlingsmæssige aspekter

– evne til at forholde sig analytisk reflekteret til egen produktion og produktionsproces.

Ved bedømmelsen af elevens analyse af citatet lægges der vægt på eksaminandens:

– redegørelse for de film- eller tv-sproglige virkemidlers anvendelse

– redegørelse for dramaturgiske, fortællemæssige og genremæssige forhold

– perspektivering til gennemgået stof

– perspektivering til produktionsmæssige, samfundsmæssige og historiske forhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen, eksaminandens redegørelse for produktionen samt den individuelle prøve.



Bilag 38

Stx, december 2004

Mediefag C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Mediefagets genstandsfelt er levende billeder (film og tv) i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder.

Faget giver eleverne de nødvendige redskaber til at analysere levende billeder. Dette er af afgørende betydning for muligheden for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medierne. Faget giver endvidere indsigt i film og tv’s udtryksformer i forbindelse med praktisk produktion.

1.2 Formål

Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Teori og analyse

Eleverne skal kunne:

– anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner

– redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold

– karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion

– identificere centrale genrer og programtyper

– foretage en perspektivering af film og tv-produktioner.

Praksis

Eleverne skal kunne:

– betjene optage- og redigeringsudstyr

– planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper

– bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion

– anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser

– tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe

– udarbejde synopsis og storyboard

– anvende dramaturgiske grundprincipper

– forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

2.2 Kernestof

Mediefagets kernestof er:

– film- og tv-sprogets terminologi

– grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold

– grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer

– centrale genrer og programtyper

– produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard

– optageprincipper og optageteknik

– redigeringsprincipper og redigeringsteknik.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Der lægges vægt på at fagets discipliner opleves som en helhed: I forbindelse med den teoretisk-analytiske undervisning indarbejdes fagets terminologi og øvrige begrebsapparat, der tages i anvendelse i produktionsprocessen, og i forbindelse med produktionsprocessen gøres en række praktiske erfaringer, som kan overføres til analysearbejdet.

Det ligger i fagets didaktik, at der vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv læring, således at undervisningen organiseres som en ligelig fordeling mellem det teoretisk-analytiske arbejde og det praktisk-produktionsmæssige.

3.2 Arbejdsformer

For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning.

Det teoretisk-analytiske arbejde baseres på visning af film og tv-produktioner. I starten arbejdes der under lærerens instruktion og vejledning med korte citater og shot-to-shot-analyse for at gøre eleverne fortrolige med fagets terminologi og arbejdsmetoder. Der arbejdes herefter med næranalyse af udvalgte scener/sekvenser, hvor eleverne stadig mere aktivt deltager i analysearbejdet. Senere behandles hele værker under anvendelse af mere komplekse analysemetoder og arbejdsformer, der vægter elevernes selvstændige bidrag.

Det praktiske arbejde udføres som gruppe- og projektarbejde og indledes med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Der arbejdes herefter med lidt længere øvelser, hvor eleverne gradvist gøres ansvarlige for større dele af processen. Efterhånden fremstilles selvstændige produktioner, hvor læreren fungerer som supervisor og konsulent.

3.3 It

It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretiske og den praktiske dimension.

I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen.

3.4 Samspil med andre fag

Mediefaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt og undervisningen.

De teoretisk-analytiske forløb samt undervisnings- og arbejdsformer evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, test og/eller samtaler tilpasset det enkelte forløb; herigennem bidrager den løbende evaluering til, at eleven bringes til at reflektere over sin faglige udvikling.

Alle praktiske produktionsforløb afsluttes med en fælles visning af produktionerne for hele holdet/klassen. Herefter foretages en evaluering af produktionerne, således at de enkelte grupper og læreren i fællesskab deltager i evalueringen af samtlige produktioner. Desuden evaluerer hver gruppe sit eget produktionsforløb i samspil med læreren.

Ved tværfaglige forløb indgår valg af evalueringsmetoder i den fælles tilrettelæggelse.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omgivelserne.

Grundlaget for første del af eksaminationen er et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst være på 5 minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt evt. vejledende spørgsmål. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i citatet.

Grundlaget for anden del af eksaminationen er eksaminandens seneste medieproduktion. I denne del af eksaminationen prøves eksaminanden i sin evne til at redegøre for centrale elementer i produktionen.

Der eksamineres 2 eksaminander i timen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgang af citatet lægges der vægt på:

– analysen af de film- eller tv-sproglige virkemidlers anvendelse

– redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold

– perspektiveringen af citatet til gennemgået stof.

Ved bedømmelsen af medieproduktionen lægges der vægt på:

– udformningen af billed- og lydside

– overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe.

Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelse for produktionen lægges der vægt på eksaminandens:

– evne til at begrunde valget af film- og tv-sproglige virkemidler

– evne til at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele.



Bilag 39

Stx, december 2004

Musik A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform. Musikfaget integrerer elementer fra det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område med henblik på almendannelse, identitetsudvikling og studiekompetence. Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for skolekulturen.

1.2 Formål

Undervisningen skal udfordre og udvikle elevernes musikalske univers og give dem analytisk kompetence til selvstændigt at beskæftige sig indgående med musikalske udsagn og arbejde med at tilrettelægge og arrangere musikalske forløb samt udtrykke sig i og om musik. Disse formål gælder såvel det mundtlige som det skriftlige arbejde.

Gennem analyser af musik og musikrelaterede forhold og ved at arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori skal eleverne gennem undervisningen opnå musikalsk kunnen og bevidsthed. Undervisningen inddrager historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver og giver dermed eleverne øget omverdensforståelse. Gennem kunstnerisk-performative processer – solistisk og i ensemble – tilegner eleverne sig musikalske færdigheder, almendannelse og studiekompetencer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Musikkundskab (-teori og -historie)

– anvende musikfagets metoder, teori og terminologi i mundtlig og skriftlig analyse af vestlig kunst- og populærmusik – herunder dansk musik – og af musik fra ikke-vestlige kulturer

– anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på det musikalske stof

– demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur

– udfærdige en teoretisk konsistent, nodebaseret skriftlig sats

– opsøge, bearbejde og kritisk anvende fagrelevant kildemateriale fra trykte og virtuelle medier

Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang)

– udfylde en plads som sanger og instrumentalist – solo og i ensemble – inden for et dansk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange og satser og reflektere over udtryk og fortolkning

– samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum

– tilrettelægge, arrangere og realisere en musikalsk sats.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Musikkundskab (-teori og -historie)

– satser, større musikalske værker og numre fra vestlig kunst- og populærmusik gennem tiderne, herunder folkemusik, dansk musik og ny kompositionsmusik samt ikke-vestlig musik

– musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne

– musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i analysesammenhæng

– litteratur med relation til den udvalgte musik.

Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang)

– musikalsk kreative processer med brug af krop, stemme og et bredt spektrum af instrumenter

– musikalsk stilkendskab, fortolkning samt indstudering med henblik på fremførelse

– et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland

– et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og instrumentalsatser fra ind- og udland

– stemmedannelse og instrumentale teknikker

– indstudering og fremførelse af et musikstykke

– teoretisk og praktisk arbejde med arrangement.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet. Det musikalske kernestof skal uddybes ved beskæftigelse med bl.a. musikvidenskabelige problemstillinger, der vedrører musikkens historiske og aktuelle vilkår, musikkens kulturelle og sociale forhold, musikkens psykologiske og receptionsmæssige forhold, musikkens formidlings-, mediemæssige og teknologiske forhold samt musikkens tværkulturelle fremtrædelsesformer. Hertil refleksion over og perspektivering af det musikalske udtryk i en flerfaglig sammenhæng.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Der lægges vægt på, at eleverne præsenteres for fagets discipliner som en helhed, således at de oplever en sammenhæng og en vekselvirkning mellem det udøvende og det kundskabsmæssige. Både i forbindelse med musikudøvelse og musikkundskab skal det sungne og spillede/hørte gøres til genstand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombineret praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.

Musikundervisningen beskæftiger sig med følgende niveauer i læreprocessen: perception (lytning, oplevelse), reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner), imitation (eftergørelse), produktion (komposition, improvisation), interpretation (fortolkning) og refleksion (perspektivering), som udgør en taksonomisk læringsproces , hvori både induktive og deduktive principper indgår.

I fagets skriftlige dimension ses læringsprocessen som del af en både teoretisk og praktisk udvikling. Det skrevne opleves i forhold til det opførte og omvendt. De to tilgange skal belyse hinanden for at kvalificere elevernes kunstneriske valg og disse valgs udførelsesmæssige og teoretiske konsekvenser.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen introducerer systematisk grundviden i fagets discipliner, herunder musikhistoriske overblik og sammenhænge.

Undervisningen tilrettelægges i øvrigt tematisk, organiseret som klasseundervisning, projekter og kreative opgaver, hvori både praktiske og teoretiske elementer indgår. Uddannelsestiden organiseres herefter i mindst to musikkundskabsemner. Disse skal genremæssigt og historisk være afgørende forskellige. Et af emnerne skal repræsentere en tids- og/eller genremæssig spredning.

Det skriftlige arbejde integreres med musikteori, hørelære, musiklære og musikudøvelse. I klassen fremføres elevbesvarelser fortløbende med henblik på evaluering og forbedring. I løbet af uddannelsestiden skal eleverne anvende deres skriftlige kompetencer i udarbejdelse af et musikalsk arrangement til fremførelse.

I musikudøvelse veksles der mellem en lærerstyret indstudering og elevstyret gruppesammenspil med læreren som konsulent. Den performative dimension er en vigtig del af læringsprocessen, og som led i undervisningen arbejdes der i musikudøvelse frem mod en koncertbegivenhed på skolen. Den efterfølgende refleksion danner grundlag for fortsat musikalsk udvikling.

Musikundervisningen skal etablere kontakt til det øvrige musikliv.

3.3 It

I musikfaget benyttes computerbårne arbejdsformer som eksempelvis lydoptagelse og redigering, elektronisk håndtering af opgaver, teoriarbejde på computer, lydbearbejdning, komposition, arrangement og indlæring af færdigheder.

3.4 Samspil med andre fag

Musikfaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

For at sikre, at eleverne opnår de beskrevne faglige mål for undervisningen i musikkundskab, gør læreren brug af mindre test undervejs.

Musikfagets udøvende side indebærer en løbende vurdering og forbedring af den musikalske præstation, og evaluering er således en naturlig og nødvendig del af processen. Denne evaluering tager højde for fagets kunstneriske elementer.

De skriftlige opgaver evalueres, så eleven til stadighed udvikler satstekniske færdigheder og bliver i stand til at vurdere sit eget standpunkt i forhold til fagets mål inden for skriftlig musikteori og analyse.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt samt en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse.

Den skriftlige prøve

Den skriftlige prøve i musikteori, hvortil der gives 5 timer, er todelt. Eksaminanden prøves i harmonisering, stemmeføring og satsudformning.

Den første del (1 time) afvikles med et tangentinstrument (eller instrument efter eget valg) og cd-afspilningsudstyr som eneste hjælpemidler.

Ved prøvens anden del (4 timer) vælger eksaminanden enten en større opgave inden for koralharmonisering, viseudsættelse og jazz- og rockudsættelse eller en række delopgaver. Ved anden del af prøven er programmel, der indeholder automatiske analyse-, harmoniserings-, arrangements- eller kompositionsfaciliteter, ikke tilladt.

Eksamenslokalet skal være forsynet med et tangentinstrument. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg.

Den mundtlige prøve

a) Musikkundskab (-teori og -historie)

Mundtlig ekstemporalopgave i et af de mindst to musikemner. Prøvematerialet består af en indspilning af et eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, noder og/eller anden grafisk gengivelse af den klingende musik samt evt. øvrigt materiale.

Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. En fortegnelse over musikemnerne medsendes.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid.

Forberedelseslokalet skal være forsynet med afspilningsanlæg og et tangentinstrument. Eksaminanden kan medbringe instrument efter eget valg.

b) Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang)

Eksaminanden skal i to selvvalgte musikstykker vise færdigheder i såvel solo- som ensemblesammenhæng, ligesom eksaminanden skal demonstrere såvel vokale som instrumentale færdigheder. En gruppe består af højst 8 eksaminander, og stemmerne skal være solistisk besat. Under særlige omstændigheder kan eksaminander medvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver.

En opførelse af indstuderet musik suppleres af en kort, individuel redegørelse for og samtale om den opførte musik og det valgte udtryk.

Eksaminationstiden er sammenlagt 10 minutter pr. eksaminand.

I tiden mellem sidste undervisningstime og den mundtlige prøve mødes læreren med eleverne 2-3 gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse.

Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lodtrækning i et af de to musikemner, hvis indhold i begge tilfælde godkendes af eksaminator.

Selvstuderende bedømmes i musikudøvelse på to soloopgaver, hvoraf den ene udvælges af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eleven og godkendt af eksaminator.

Ved sygeeksamen eksamineres i musikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Den skriftlige prøve

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

– indgående kendskab til én eller flere af fagets skriftlige discipliner

– indgående kendskab til de for de skriftlige discipliner relevante notationspraksiser

– kendskab til funktionstonal harmonisering

– konsistent brug af regler for satsteknik og stemmeføring

– bevidst brug af de satstekniske virkemidler som en del af et formskabende musikalsk udtryk

– skriftlig udtryksfærdighed i forbindelse med musikalsk analyse.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, idet prøven uden hjælpemidler vægtes med ca. 1/3, og den efterfølgende prøve på 4 timer vægtes med ca. 2/3.

Den mundtlige prøve

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på følgende:

a) Musikkundskab (-teori og -historie)

– indgående kendskab til musikteori og evne til at overføre dette kendskab til analyse af musik

– indgående kendskab til musikstykkets historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige kontekst

– evne til at læse musikalsk notation.

b) Musikudøvelse (solospil og -sang, sammenspil og korsang)

– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer, både i sammenspil og i den efterfølgende samtale

– praktiske færdigheder i sammenspil og musikalsk udtryk.

Eksaminanderne bedømmes individuelt, og der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Musikkundskab og musikudøvelse vægtes ligeligt.



Bilag 40

Stx, december 2004

Musik B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform. Musikfaget integrerer elementer fra det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område med henblik på almendannelse, identitetsudvikling og studiekompetence. Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for skolekulturen.

1.2 Formål

Undervisningen skal udfordre og udvikle elevernes musikalske univers og give dem faglige redskaber til at udtrykke sig om og i musik samt kvalificere deres forudsætninger for at beskæftige sig med musik som lyttere og som udøvende.

Gennem analyser af musik og musikrelaterede forhold og ved arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori, skal undervisningen bibringe eleverne musikalsk kunnen og bevidsthed. Undervisningen inddrager historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver og giver dermed eleverne øget omverdensforståelse.

Musikudøvelse udvikler elevernes samarbejdsevne og giver dem mulighed for at opleve musikalsk fællesskab.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Musikkundskab (-teori og -historie)

Eleverne skal kunne:

– anvende musikfagets metoder, teori og terminologi i analyse af vestlig kunst- og populærmusik – herunder dansk musik – og af musik fra ikke-vestlige kulturer

– anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på det musikalske stof

– demonstrere kendskab til musikalsk notation

– anvende elementær satsteknik med henblik på udformning af enkle arrangementer

– indgå i og redegøre for et teoretisk-praktisk musikprojekt, hvori indgår anvendelse af it

– opsøge, bearbejde og anvende fagrelevant kildemateriale fra trykte og virtuelle medier.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Eleverne skal kunne:

– inden for et dansk og internationalt repertoire synge og spille en- og flerstemmige sange og satser og demonstrere musikalsk udtryksfærdighed

– samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Musikkundskab (-teori og -historie)

– satser og numre fra vestlig kunst- og populærmusik gennem tiderne, herunder folkemusik, dansk musik og ny kompositionsmusik samt ikke-vestlig musik

– musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne

– musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på kvalificering af musikalsk opmærksomhed, oplevelse og analyse

– elementær satsteknik

– medier og musikteknologi

– litteratur med relation til den udvalgte musik.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

– musikalsk kreative processer med brug af krop, stemme og et bredt spektrum af instrumenter

– et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland

– et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland

– grundlæggende stemmedannelse og basal teknik på rytme-, bas- og akkordinstrumenter

– indstudering og fremførelse af et musikstykke, solistisk og/eller i gruppe.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De skal ud over det musikalske kernestof beskæftige sig med aspekter af bl.a. musikkens historiske og aktuelle, kulturelle og sociale samt formidlings- og mediemæssige forhold.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Der lægges vægt på, at eleverne præsenteres for fagets discipliner som en helhed, således at de oplever en sammenhæng og vekselvirkning mellem det udøvende og det kundskabsmæssige. Både i forbindelse med musikudøvelse og musikkundskab skal det sungne og spillede og det hørte gøres til genstand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombineret praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.

Musikundervisningen beskæftiger sig med følgende niveauer i læreprocessen: perception (lytning, oplevelse), reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner), imitation (eftergørelse), produktion (komposition, improvisation), interpretation (fortolkning) og refleksion (perspektivering), som udgør en taksonomisk læringsproces, hvori både induktive og deduktive principper indgår.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen introducerer systematisk grundviden i fagets discipliner, praktiske såvel som teoretiske. Undervisningen tilrettelægges herefter som musikkundskabsemne samt et musikprojekt med et praktisk og teoretisk indhold, hvori indgår anvendelse af it. Emnet og projektet skal genremæssigt og historisk være afgørende forskellige. I forbindelse med musikprojektet udarbejdes skriftlig dokumentation for processen, som er udgangspunkt for den afsluttende mundtlige prøve.

Gennem lettere, skriftlige øvelser introduceres eleverne til enkel satsteknik.

Som led i undervisningen arbejdes der i musikudøvelse frem mod en koncertbegivenhed på skolen. Den efterfølgende refleksion danner grundlag for fortsat musikalsk udvikling.

Musikundervisningen skal etablere kontakt til det øvrige musikliv.

3.3 It

It spiller en væsentlig rolle i undervisningen og indgår i musikprojektet som en del af produktion, udførelse og/eller fremlæggelse.

3.4 Samspil med andre fag

Musikfaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

For at sikre, at eleverne opnår de beskrevne faglige mål for undervisningen i musikkundskab, gør læreren brug af mindre test undervejs.

Musikfagets udøvende side indebærer en løbende vurdering og forbedring af den musikalske præstation, og evaluering er således en naturlig og nødvendig del af processen. Denne evaluering tager højde for fagets kunstneriske elementer. I det samlede forløb vægtes den praktiske og den teoretiske side af faget lige.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse :

Musikkundskab (-teori og -historie)

Opgaven tager primært udgangspunkt i kendt stof fra musikemnet eller musikprojektet og sekundært i ukendt parallelstof. Prøvematerialet i musikemnet består af en indspilning af et eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingende musik og evt. øvrigt materiale. Prøvematerialet i musikprojektet udgøres af den skriftlige dokumentation for projektet, selve projektet samt ukendt parallelstof. Spørgsmålene fordeles lige mellem musikemne og musikprojekt. Prøven gennemføres som præsentation og fremlæggelse med efterfølgende samtale.

Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. En fortegnelse over musikemnet medsendes.

Eksaminationstiden er 22 minutter pr. eksaminand. Der gives 44 minutters forberedelsestid.

Forberedelseslokalet skal være forsynet med afspilningsanlæg og et tangentinstrument. Eksaminanden kan medbringe instrument efter eget valg.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Eksaminanden skal fremføre to opgaver, hvoraf én kan være en soloopgave. En gruppe består af højst 8 eksaminander, og stemmerne skal være solistisk besat. Under særlige omstændigheder kan eksaminander medvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver. Til prøven afsættes 8 minutter pr. eksaminand. Hver opførelse suppleres af en kort redegørelse for og samtale om det udførte nummers egenart og udtryk.

I tiden mellem sidste undervisningstime og prøven mødes læreren med eleverne 2-3 gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse.

Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lodtrækning enten i et særligt studeret musikemne eller i et musikprojekt, hvis indhold i begge tilfælde godkendes af eksaminator.

Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse på to soloopgaver, hvoraf den ene udføres vokalt og udvælges af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt af eksaminator.

Ved sygeeksamen eksamineres i musikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Musikkundskab (-teori og -historie)

Der lægges vægt på:

– kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i en analyse af musik

– kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng

– evne til at orientere sig i musikalsk notation

– evne til at redegøre for og diskutere relevante problemstillinger i forbindelse med musikprojektet.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Der lægges vægt på:

– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer, både i sammenspil og i den supplerende samtale

– vokale og/eller instrumentale færdigheder og musikalsk udtryk i solofremførelse og sammenspil.

Eksaminanderne bedømmes individuelt, og der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation i musikkundskab og musikudøvelse. Musikkundskab og musikudøvelse vægtes ligeligt.



Bilag 41

Stx, december 2004

Musik C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform. Musikfaget integrerer elementer fra det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område med henblik på almendannelse, identitetsudvikling og studiekompetence. Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for skolekulturen.

1.2 Formål

Undervisningen skal udfordre og udvikle elevernes musikalske univers og give dem faglige redskaber til at udtrykke sig om og i musik samt kvalificere deres forudsætninger for at beskæftige sig med musik som lyttere og som udøvende.

Gennem analyser af musik og musikrelaterede forhold og ved at arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori, skal undervisningen bibringe eleverne musikalsk kunnen og -bevidsthed. Undervisningen inddrager historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver og giver dermed eleverne øget omverdensforståelse.

Musikudøvelse udvikler elevernes samarbejdsevne og giver dem mulighed for at opleve musikalsk fællesskab.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Musikkundskab (-teori og -historie)

Eleverne skal kunne:

– identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i vestlig kunst- og populærmusik

– demonstrere forståelse af musik i en historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng med anvendelse af grundlæggende begreber og metoder fra musiklære, hørelære og musikteori

– anvende fagets terminologi i en diskussion af musikalsk tradition og fornyelse

– anvende fagets terminologi i en diskussion af musik fra hjemlige og fremmede kulturer

– orientere sig i en enkel, grafisk gengivelse af klingende musik

– opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale fra trykte og virtuelle medier.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Eleverne skal kunne:

– synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire

– samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Musikkundskab (-teori og -historie)

– vestlig kunstmusik fra før 1900

– vestlig kunst- og populærmusik fra det 20. og 21. århundrede

– vestlig kunst- og populærmusik fra de sidste 10 år

– ikke-vestlig musik

– dansk musik

– folkemusik

– musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne

– musikalske parametre, musiklære og hørelære med henblik på musikalsk opmærksomhed, oplevelse og analyse

– enkle, korte tekster med relation til den udvalgte musik.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

– musikudøvelse med brug af krop, stemme og instrumenter

– et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland

– et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland

– grundlæggende stemmedannelse og basal teknik på rytme-, bas- og akkordinstrumenter

– samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikstykke.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De skal ud over det musikalske kernestof beskæftige sig med aspekter af bl.a. musikkens historiske og aktuelle, kulturelle og sociale samt formidlings- og mediemæssige forhold.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Der lægges vægt på, at eleverne præsenteres for fagets discipliner som en helhed således, at de oplever en sammenhæng og vekselvirkning mellem det udøvende og det kundskabsmæssige. Både i forbindelse med musikudøvelse og musikkundskab skal det sungne og spillede og det hørte gøres til genstand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombineret praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.

Musikundervisningen beskæftiger sig med følgende niveauer i læreprocessen: perception (lytning, oplevelse), reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner), imitation (eftergørelse), produktion (komposition, improvisation), interpretation (fortolkning) og refleksion (perspektivering), som udgør en taksonomisk læringsproces , hvori både induktive og deduktive principper indgår.

3.2 Arbejdsformer

Arbejdsformerne veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, fremlæggelser og opførelser i klassen og for et større publikum. I begyndelsen af forløbet har undervisningen en introducerende karakter.

Med anvendelse af fagets metoder og teorier arbejdes der i musikkundskab med analyser, oplæg og diskussioner i forhold til vestlig kunst- og populærmusik igennem tiderne samt ikke-vestlig musik, folkemusik, dansk musik og ny kompositionsmusik. Denne beskæftigelse danner baggrund for, at elever og lærer i samarbejde skal arbejde fokuseret med et særligt studeret musikemne senere i forløbet.

I musikudøvelse arbejdes der ud fra instruktiv, imiterende, lærerstyret undervisning imod musikalsk selvstændiggørelse og samarbejde. Det tilstræbes, at der i den enkelte musiktime veksles mellem praktisk og teoretisk arbejde og mellem forskellige arbejdsformer. Som led i undervisningen arbejdes der i musikudøvelse frem mod en koncertbegivenhed på skolen. Den efterfølgende refleksion danner grundlag for fortsat musikalsk udvikling.

Undervisningen retter sig i sidste halvdel af forløbet mod projektarbejdsformen, både hvad angår musikkundskab og musikudøvelse. I musikkundskab arbejder eleverne i grupper på 4-6 med ét emne pr. gruppe. Emnet vælges i samarbejde med læreren. Flere grupper kan have samme projektemne, men de skal i så fald anlægge hver deres synsvinkel. Den enkelte gruppe arbejder hen imod en fremlæggelse af projektemnet for klassen. En kortere skriftlig dokumentation for projektarbejdets indhold udgør grundlaget for en senere, afsluttende mundtlig prøve.

I musikudøvelse arbejdes der i sidste halvdel af forløbet i sammenspilsgrupper med indstudering og fremførelse af egen eller andres musik.

Musikundervisningen skal etablere kontakt til det øvrige musikliv.

3.3 It

Til understøttelse af den faglige indlæring i musikkundskab (musikhistorie, musikteori, musiklære, hørelære) og musikudøvelse anvendes it.

3.4 Samspil med andre fag

Musikfaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

For at sikre, at eleverne opnår de beskrevne faglige mål for undervisningen i musikkundskab, gør læreren brug af mindre test undervejs.

Musikfagets udøvende side indebærer en løbende vurdering og forbedring af den musikalske præstation, og evaluering er således en naturlig og nødvendig del af processen. Denne evaluering tager højde for fagets kunstneriske elementer.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse.

Musikkundskab (-teori og -historie)

Det ukendte opgavemateriale med tilknytning til det musikemne, den pågældende gruppe har fremlagt for klassen og dokumenteret i tiden før eksamen, tildeles mindst 24 timer før eksaminationens start. Forlægget udgøres af en indspilning af et eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed og evt. øvrigt materiale.

Ved eksaminationen trækker den enkelte eksaminand det endelige delspørgsmål ved lodtrækning.

Eksaminationstiden er 20 minutter pr. eksaminand.

Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. En fortegnelse over holdets musikprojektemner medsendes.

I forberedelsestiden skal grupperne have adgang til et afspilningsanlæg og et tangentinstrument.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Der opføres et indstuderet musikstykke af grupper på mindst to eksaminander. Den enkelte eksaminand optræder kun én gang. Eksaminationstiden er 5 minutter pr. eksaminand.

I tiden mellem sidste undervisningstime og den mundtlige prøve mødes læreren med eleverne 2-3 gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse.

Selvstuderende prøves i musikkundskab i ekstemporalmateriale i forhold til et særligt studeret musikemne, hvis indhold godkendes af eksaminator.

Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse i en solosang udvalgt af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt af eksaminator.

Ved sygeeksamen eksamineres i musikkundskab samt et solonummer valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges i musikkundskab (-teori og -historie) vægt på:

– elementært kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i analyse af musik

– elementært kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng.

Der lægges i musikudøvelse (sang og sammenspil) vægt på:

– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer

– vokale og/eller instrumentale færdigheder.

Der gives én karakter for den samlede præstation i musikkundskab og musikudøvelse ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 42

Stx, december 2004

Naturgeografi B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling.

Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen.

1.2 Formål

Gennem faget naturgeografi opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt niveau. Elevernes interesse for geofaglige fænomener og mønstre skal stimuleres ved at iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale. De skal opnå indsigt i geofaglige metoder og få kendskab til relevante informationskilder.

Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens ressourcer og den samfundsøkonomiske udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge

– planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener

– opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn

– ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser

– udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge

– indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

– forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden

– analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

– indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer

– formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner.

2.2 Kernestof

Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløbs- og energistrømbaseret forståelse af jordsystemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår.

Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og ressourcegrundlag og deres forvaltning heraf.

Kernestoffet er følgende:

Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle resurse- og miljøforhold

– Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv

– Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner

– landskabernes dannelse og udvikling

– relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.

Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår

– klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene

– klimazoner og plantebælter

– klimaets betydning for produktion

– klimaændringer på forskellige tidsskalaer

– relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.

Vand, vandresurser og deres udnyttelse

– vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb

– anvendelse af vand i forskellige produktioner

– vandets samfundsmæssige betydning i relation til ressource-, forsynings- og miljøproblemer.

Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi

– det globale kulstof-kredsløb

– vedvarende og ikke-vedvarende energiresurser

– energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning

– energivalg og energiplanlægning.

Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed

– produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og resursegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold

– betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling

– produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.

– planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser.

Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre

– anvendelse og analyse af kort

– tolkning af billedmateriale

– analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske Informations Systemer).

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal omfatte natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet.

Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem lærere og elever og i samspil med andre fag, og det skal give eleverne mulighed for at arbejde med cases, der relaterer til forskellige dele af verden.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Naturgeografiundervisningen skal være emneorienteret og oftest have et aktuelt udgangspunkt. Emnerne skal indeholde teoretiske elementer, beskrivende stof og konkrete cases. Undervisningens valg af emner og cases tilrettelægges, så eleverne opnår en forståelse af, hvordan specifikke forhold kan nuancere og præcisere generelle geofaglige mønstre og processer. Arbejdet med cases skal muliggøre læreprocesser, der tillader eleverne at tilegne sig grundlæggende metoder og rutiner, og som lægger op til refleksion således, at de kommer til at arbejde med komplekse forhold. Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes variation og progression. De induktive og deduktive undervisningsprincipper skal indgå i en velovervejet vekselvirkning i undervisningen.

Undervisningen skal træne eleverne i at observere fænomener i omgivelserne og strukturere og fortolke indsamlede informationer. Der skal i faget indgå eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og ekskursioner, gerne i samarbejde med andre naturvidenskabelige fag. Feltarbejde med selvstændige observationer og målinger en vigtig del af undervisningen.

Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne også kommer til at arbejde selvstændigt med problemformuleringer, og at de bringes til selv at formulere simple hypoteser og anvende empiriske observationer og/eller målinger til at teste dem. Endelig skal tilrettelæggelsen sikre, at relevante teorier og modeller til forklaring af de undersøgte fænomener inddrages.

3.2 Arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden. Projektarbejder, hvor eleverne arbejder med selvstændig problemformulering og research, skal være en naturlig del af uddannelsestiden. Projektarbejdet omfatter casestudier, der normalt indebærer en betydelig anvendelse af it til søgning af data og bearbejdning i GIS mv.

Der skal sikres en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til elevernes selvstændighed i arbejdsprocessen, deres samarbejdsevne og deres evne til selv at formulere et problem. Hvor det er relevant og muligt, skal faget samarbejde med andre fag med henblik på at styrke læreprocessen.

Den skriftlige dimension i naturgeografi er væsentlig i læreprocessen og omfatter:

– rapporter over dataindsamling, eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde.

– skriftlige øvelser, arbejde med kort, diagrammer mv.

– produkter som resultat af emne- og projektarbejde.

3.3 It

It skal inddrages i undervisningen til følgende formål:

– udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data, herunder digitale kort og fly- og satellitbilleder.

– visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlings-programmel.

– kommunikation og formidling.

3.4 Samspil med andre fag

Naturgeografi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervisningen skal evalueres løbende med henblik på at tilpasse valg af arbejdsformer til naturgeografis faglige mål, elevernes interesser og deres faglige forudsætninger. Evalueringen foretages af lærere og elever i fællesskab med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen.

Eleverne individuelle arbejde og deres samarbejdspraksis evalueres med henblik på at styrke den enkelte elevs faglige udvikling og evne til at indgå i et samarbejde.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator.

Opgaven indeholder en række kendte og ukendte materialer/bilag i tilknytning til et af de behandlede emner. Opgaven udleveres dagen før prøven, forberedelsestiden er min. 24 timer.

I forberedelsen udarbejder eksaminanden en synopsis til brug ved eksamen.

Eksaminationstiden er ca. 30 min.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsis.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden:

– har et nuanceret globalt verdensbillede baseret på en kombination af regionale cases fra forskellige dele af verden og et generelt globalt overblik.

– har en forståelse af, hvordan naturgeografiske forhold har en kulturel og samfundsmæssig betydning såvel globalt som regionalt.

– har en forståelse af aktuelle udviklingstendenser forskellige steder i verden og kan reflektere og diskutere indlæg i den aktuelle debat på et geofagligt grundlag.

– kan foretage selvstændige analyser af konkrete cases, hvor problemformulering kombineres med teorier og modeller samt data fra feltarbejde, databaser og den aktuelle debat.

– Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 43

Stx, december 2004

Naturgeografi C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen.

1.2 Formål

Gennem faget naturgeografi opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt niveau. Elevernes interesse for geofaglige fænomener og mønstre skal stimuleres ved at iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale. De skal opnå indsigt i geofaglige metoder og få kendskab til relevante informationskilder.

Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens ressourcer og den samfundsøkonomiske udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge

– udføre simple former for eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener

– opsøge, forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder

– ud fra konkrete data og observationer give en samlet beskrivelse af udviklingsforløb i naturen og menneskets omgivelser

– udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge

– indkredse geofaglige problemstillinger og opstille og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

– forstå og kritisk anvende enkle geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden

– sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

– indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer formidle faglig viden og argumentere logisk, mundtligt og skriftligt, henvendt til forskellige målgrupper, og kunne forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner.

2.2 Kernestof

Globale forhold danner rammen for naturgeografi C. Fagets kerne er en sammenhængende stof-, kredsløb- og energistrømbaseret forståelse af jordsystemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår.

Der lægges vægt på, at den naturfaglige forståelse sættes i et samfundsperspektiv.

Kernestoffet er følgende:

Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie

– Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner

– landskabers dannelse og udvikling.

Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår

– klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter

– klimaets betydning for menneskets livsvilkår

– klimaændringer på forskellige tidsskalaer.

Vand, vandressourcer og deres udnyttelse

– vandets kredsløb

– vandressuorcer, deres udnyttelse og forvaltning.

Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi

– det globale kulstofkredsløb

– energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning.

Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed

– produktionen og dens afhængighed af resursegrundlag og teknologisk udvikling

– produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.

Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal omfatte natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet.

Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem lærere og elever og i samspil med andre fag, og det skal tilstræbes, at det giver eleverne mulighed for at arbejde med eksempler, der relaterer til forskellige dele af verden.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Naturgeografiundervisningen skal være emneorienteret og oftest have et aktuelt udgangspunkt. Emnerne skal indeholde teoretiske elementer, beskrivende stof og konkrete eksempler. Undervisningens emne- og eksempelvalg tilrettelægges, så eleverne opnår en forståelse af, hvordan eksemplerne illustrerer nogle generelle geofaglige mønstre og processer. Arbejdet med eksempler skal muliggøre læreprocesser, der tillader eleverne at tilegne sig grundlæggende metoder og rutiner, og som giver tid til refleksion, således at eleverne opnår kompetencer til at forbinde det specifikke med de generelle modeller og teorier.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes variation og progression.

De induktive og deduktive undervisningsprincipper skal indgå i en velovervejet vekselvirkning i undervisningen.

Undervisningen skal træne eleverne i at observere fænomener i omgivelserne og strukturere og fortolke indsamlede informationer. Der skal i faget indgå eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og ekskursioner, gerne i samarbejde med andre naturvidenskabelige fag. Feltarbejde med selvstændige observationer og målinger en vigtig del af undervisningen.

I undervisningen skal eleverne bringes til selv at formulere simple hypoteser og anvende empiriske observationer og/eller målinger til at teste dem. Endelig skal tilrettelæggelsen sikre, at relevante teorier og modeller til forklaring af de undersøgte fænomener inddrages.

3.2 Arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden.

Der skal sikres en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til elevernes selvstændighed i arbejdsprocessen, deres samarbejdsevne og deres evne til selv at formulere et problem. Hvor det er relevant og muligt, skal naturgeografi samarbejde med andre fag med henblik på at styrke læreprocessen.

Den skriftlige dimension i naturgeografi er væsentlig i læreprocessen og omfatter følgende:

– rapporter over dataindsamling, eksperimentelt arbejde herunder feltarbejde

– skriftlige øvelser, arbejde med kort, diagrammer mv.

– produkter som resultat af emne- og projektarbejde.

3.3 It

It skal inddrages i undervisningen til følgende formål:

– udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data

– visualisering og analyse af data

– kommunikation og formidling.

3.4 Samspil med andre fag

Naturgeografi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervisningen skal evalueres løbende med henblik på at tilpasse valg af arbejdsformer til de faglige mål, elevernes interesser og deres faglige forudsætninger. Evalueringen foretages af lærere og elever i fællesskab med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen

Elevernes individuelle arbejde og deres samarbejdspraksis evalueres med henblik på at styrke den enkelte elevs faglige udvikling og evne til at indgå i et samarbejde.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans samt følgende underpunkter med krav til eksaminanden:

– en begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet

– en redegørelse for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen

– en faglig behandling og diskussion af en specificeret delproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigt inddrager og anvender naturgeografisk materiale, viden og metode.

Opgaveformuleringerne sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 min. Der gives ca. 24 min. forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden:

– kan anlægge et globalt syn baseret på geofaglig viden og sammenhængsforståelse

– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv

– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler

– kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist

– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling

– kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 44

Stx, december 2004

Naturvidenskabeligt grundforløb

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Det naturvidenskabelige grundforløb udgør den gymnasiale introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder gennem arbejde med grundlæggende elementer af fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi. I grundforløbet inddrages eksemplariske og aktuelle problemstillinger kombineret med en oplevelsesorienteret og eksperimentel tilgang til omverdenen.

1.2 Formål

Eleverne skal gennem undervisningen i grundforløbet indse betydningen af at kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang, og de skal kunne forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger. Eleverne skal opnå viden om nogle centrale naturvidenskabelige problemstillinger og deres samfundsmæssige, etiske eller historiske perspektiver, så de kan udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Endelig skal elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naturfaglige område understøttes og fremmes.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– gennemføre praktiske undersøgelser og iagttagelser, såvel i laboratoriet som i naturen, bl.a. med henblik på at opstille og vurdere enkle hypoteser

– anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger

– formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber

– perspektivere de naturvidenskabelige fags bidrag til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler.

2.2 Fagligt indhold

Det faglige indhold i det naturvidenskabelige grundforløb udvælges, så alle fire naturvidenskabelige fag er repræsenteret. Ved udvælgelsen lægges vægt på, at indholdet:

– giver mulighed for samarbejde fagene imellem

– har eksemplarisk værdi

– viser fagenes relevans i samfundsmæssig eller historisk henseende.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Det naturvidenskabelige grundforløb bygges op omkring tematiske, fortrinsvis flerfaglige forløb. Temaerne skal være vedkommende for eleverne. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne stimuleres til at arbejde aktivt med naturvidenskabelige problemstillinger, herunder at deltage i dialoger, hvor de korrekt anvender faglige begreber. Fagenes teoretiske og praktiske dele skal gensidigt støtte hinanden. I undervisningen skal det induktive undervisningsprincip prioriteres for at opmuntre til selvstændige arbejdsprocesser.

3.2 Arbejdsformer

Der skal vælges arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle. Praktiske undersøgelser og iagttagelser integreres i undervisningen, og valg af temaer skal foregå således, at alle fire fag tilgodeses eksperimentelt. Omfanget af elevernes praktiske undersøgelser skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden.

Mundtlig fremstilling og skriftligt arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med fagene for at styrke elevernes udtryksform og medvirke til faglig fordybelse og forståelse. Eleverne skal arbejde med forskellige former for skriftligt arbejde, der tilrettelægges med en klar progression i kravene frem mod et afsluttende skriftligt produkt.

3.3 It

I forbindelse med skriftligt arbejde og behandling af måledata skal eleverne kunne anvende it-redskaber. Databehandling indgår i forbindelse med praktiske undersøgelser, og eleverne præsenteres for eksempler på computermodeller.

3.4 Samspil med andre fag

Det naturvidenskabelige grundforløb skal koordineres med matematik og det naturvidenskabelige fag, som læses parallelt. Ved gennemførelse af flerfaglige forløb under almen studieforberedelse bidrager det naturvidenskabelige grundforløb med perspektivering af naturvidenskabelig viden i relation til teknologisk og samfundsmæssig udvikling.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervisningen evalueres efter afslutningen af de enkelte temaforløb. Der foretages løbende evaluering med henblik på at klarlægge den enkelte elevs faglige standpunkt og vejlede eleven i det fremadrettede arbejde.

4.2 Prøveform

Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som eleverne udarbejder individuelt. Det skriftlige produkt skal omfatte behandling af praktiske undersøgelser. Evalueringen foretages på baggrund af det skriftlige produkt og en kort, faglig samtale med eleven under det afsluttende forløb.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad elevens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I bedømmelsen lægges der vægt på, at eleven kan:

– gøre rede for forløbets formål

– gøre rede for udførelsen af de praktiske undersøgelser

– beskrive og analysere de opnåede resultater/data

– inddrage teoretiske overvejelser

– anvende faglige begreber korrekt

– vurdere og perspektivere de opnåede resultater.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 45

Stx, december 2004

Oldtidskundskab C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur

– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå

– arkitektur, skulptur eller maleri fra den græsk-romerske oldtid

– væsentlige sider af antikkens historie, filosofi, samfund og kultur

– antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. For at de faglige mål kan opfyldes, skal der i undervisningen perspektiveres med tekster fra senere perioder. De antikke monumenter skal perspektiveres med monumenter, der sætter dem ind i en kunsthistorisk sammenhæng.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen organiseres i fem søjler, der alle omfatter kernestof og behandler dette i et større perspektiv. Én søjle har et kunsthistorisk tema, og der vælges mellem arkitektur, maleri og skulptur. Fire søjler er tekstsøjler. Mindst én af disse skal have et litterært tema, og mindst én skal have et filosofisk tema. I hver tekstsøjle læses, alt efter længde, en eller flere repræsentative basistekster, der falder inden for kernestoffet, jf. 2.2. I tekstsøjlerne skal basisteksterne enten perspektiveres med en eller flere tekster – mindst én nyere tekst skal indgå – eller basisteksterne skal vælges med udgangspunkt i en moderne problemstilling. I undervisningen skal begge disse måder at tilrettelægge stoffet på være repræsenteret. Der lægges i undervisningen vægt på, at faget opleves som en helhed. Således skal de antikke tekster vælges, så de bidrager til overblik og sammenhæng.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen omfatter kursusforløb, hvor antikke tekster nærlæses og diskuteres i klassen, og projektprægede forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver og fremlægger dem i mundtlig og skriftlig form.

3.3 It

Eleverne skal stifte bekendtskab med de ressourcer, der findes på internettet om den græsk-romerske oldtid, og de skal kunne finde og vurdere materialer på internettet.

Under gennemgangen af monumenter skal eleverne kunne finde billeder i baser og præsentere dem i elektronisk form.

Oldtidskundskab skal bidrage til elevernes kompetence i virtuel læring ved, at der i mindst én søjle indgår et virtuelt forløb, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt.

3.4 Samspil med andre fag

Oldtidskundskab er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, herunder religion, og indgår i almen studieforberedelse.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

En eller flere gange i forløbet evalueres udbyttet af undervisningen gennem mundtlige eller skriftlige fremlæggelser af arbejdet med stoffet og/eller gennem individuelle test. Evalueringen skal i højere grad gælde sammenhæng og helhed end realstoffet.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af:

1) et enkelt tekststykke på højst en og en halv normalside, valgt af eksaminator, i en af de basistekster, der er behandlet i undervisningen, og

2) enten en efterantik ekstemporaltekst på 2-5 normalsider, valgt af eksaminator, eller et monument, gennemgået eller ikke gennemgået, med højst tre perspektiverende monumenter, som ikke er gennemgået i undervisningen, også valgt af eksaminator. Der udformes lige mange spørgsmål af hver type. Det udleverede tekststykke og det antikke monument må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. en times forberedelsestid. Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger og tekster, der har været anvendt i undervisningen, herunder perspektiverende bøger og tekster gennemgået i samarbejde med andre fag, således at eleven har mulighed for selvstændigt at inddrage stof fra alle dele af undervisningen.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Med ekstemporalteksten prøves eksaminandens evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Med perspektivmonumenter prøves eksaminandens evne til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunsthistorisk perspektiv.

Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 46

Stx, december 2004

Religion C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Verdensreligionerne er centrale for faget religion, og af disse er kristendom obligatorisk.

På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives og forstås religionerne og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.

Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelse og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges en særlig opmærksomhed.

Der arbejdes primært med tekster. Desuden inddrages andet dokumentarisk materiale.

1.2 Formål

Gennem faget opnår eleverne viden om og forståelse af religioner. De får indsigt i sammenhæng og spændingsfelter inden for de enkelte religioner, mellem religionerne indbyrdes, og i forholdet mellem religion og samfund. Der opnås forståelse for egne og andres holdninger på baggrund af religiøse eller sekulære traditioner. Eleverne tilegner sig forudsætninger for at tage stilling til og agere i forhold til de udfordringer, som religioner udgør i en moderne national og global sammenhæng.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser

– redegøre for væsentlige sider af yderligere to verdensreligioner, hvoraf den ene skal være islam

– redegøre for religiøse fænomener som myte, grundfortælling, kosmologi, eskatologi, ritual, åbenbaring, lære og etik

– anvende elementær religionsfaglig terminologi

– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale

– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler

– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedr. forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst

– formulere sig om etiske problemstillinger.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden; i arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, tekster fra nedslag i kristendommens historie samt nutidige tekster

– islam set i globalt perspektiv under inddragelse af dens europæiske og danske kontekst; i arbejdet indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster

– en verdensreligion (buddhisme, hinduisme eller jødedom)

– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget religion skal, bl.a. i samspillet med andre fag, både perspektivere kernestoffet og udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de i 2.1 angivne mål.

Der skal læses yderligere ét emne; dette kan være af etisk eller religionsfilosofisk art, et veldefineret religionsfagligt emne eller bestå af en religion efter eget valg.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Tilgangen til fænomenet religion er i udgangspunktet dobbelt. På den ene side behandles de udvalgte religioner som unikke kulturelle og historiske dannelser, hver med deres særlige identitet og problematik. På den anden side behandles religion i et religionsfænomenologisk perspektiv som en tværkulturel størrelse med gennemgående temaer og problemstillinger.

Af fagets uddannelsestid anvendes ca. 30 pct. på kristendommen.

Elevernes faglige overblik styrkes ved en kort oversigt over verdensreligionerne, der sætter de enkelte religioner ind i en verdenshistorisk og geografisk sammenhæng.

Den vigtigste tilgang til fagets emner er arbejdet med tekster. Disse omfatter såvel klassiske og repræsentative tekster, der læses intensivt, som bredere fremstillinger, opslagsværker og informationer fra internettet. Desuden inddrages andet materiale, herunder billedstof.

Tilgangen til tekster og øvrigt materiale kombinerer beskrivende, fortolkende og kritiske synsvinkler, der lader såvel religionernes egne forestillingsverdener som sekulære synsvinkler komme til orde.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem klasseundervisning og forskellige former for gruppearbejde. Imod slutningen af forløbet lægges vægten i højere grad på elevernes mere selvstændige arbejde med stoffet som fx arbejde med enkelt- og flerfaglige projekter.

Udadrettede aktiviteter som ekskursion og feltarbejde indgår i undervisningen, hvor det falder naturligt.

3.3 It

It skal inddrages i undervisningen.

Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til religioner og religionsfaglige problemstillinger, herunder ikke mindst vedr. billedmateriale.

Der skal indøves en kildekritisk tilgang til internettet. Eleverne skal trænes i at vurdere kildens relevans, intention, niveau og troværdighed, herunder om kilden belyser stoffet indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt synspunkt.

3.4 Samspil med andre fag

Religion er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, herunder oldtidskundskab, og indgår i almen studieforberedelse.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og evaluering skal eleven undervejs i forløbet opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder svage og stærke sider. Mindst én gang i hvert semester skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

4.2 Prøveformer

Skolen vælger mellem nedenstående to prøveformer:

a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt evt. andet materiale af et omfang på maks. 2,5 normalsider, valgt af eksaminator. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

b) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt evt. andet materiale af et omfang på maks. 4 normalsider, valgt af eksaminator. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål i 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 47

Stx, december 2004

Russisk A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Russisk er et færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Dets genstandsområde er det russiske sprog og i forlængelse heraf kendskab til og forståelse af litteratur, historie, kultur og samfundsforhold i Rusland og andre områder med russisktalende befolkninger.

1.2 Formål

Russisk A skal give eleverne indsigt i det russiske sprog og den russiske verden.

Gennem sproglig indsigt opnår eleverne kommunikativ kompetence, mundtlig såvel som skriftlig, læsekompetence samt bevidsthed om det russiske sprog og om sprogtilegnelse i almindelighed.

Gennem indsigt i den russiske verden udvikles elevernes sans for den æstetiske dimension, og de opnår kendskab til og forståelse for russisk litteratur, kultur, historie og samfundsforhold samt interkulturel kompetence, der rækker ud over den velkendte nordvesteuropæiske verden.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå hovedindholdet af ukompliceret talt standardrussisk

– udtale standardrussisk forståeligt og naturligt

– læse og forstå enklere moderne tekster, skønlitterære såvel som ikke-skønlitterære

– benytte et ordforråd, som sætter dem i stand til at kommunikere på russisk om dagligdags forhold og om studerede emner og tekster

– anvende den centrale formlære og sætningsbygning i et ukompliceret, men sammenhængende og nogenlunde korrekt russisk talesprog

– foretage en selvstændig præsentation af en tekst eller et emne på russisk, indgå i en dialog herom og argumentere for egen opfattelse

– på russisk perspektivere studerede tekster og emner til russisk litteratur, kultur, historie og samfundsforhold samt vise basal interkulturel kompetence

– skrive i det væsentlige korrekt russisk i forskellige meddelelsessituationer med anvendelse af skriftsprogets centrale sætningskonstruktioner

– benytte fagets relevante hjælpemidler

– anvende strategier for sprogtilegnelse og forståelse af andre kulturer.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– udtale, intonation og oplæsning

– skønlitterære tekster af forskelligt omfang og fra forskellige genrer og perioder, som repræsenterer såvel store klassiske som moderne forfatterskaber, og som belyser centrale aspekter af Ruslands kulturelle, historiske og samfundsmæssige udvikling

– ikke-skønlitterære tekster af forskellige typer

– lyd- og billedmedier som støtte for lytte- og læseforståelse samt tale- og skrivefærdighed

– et aktivt ordforråd på ca. 2200 centrale russiske ord

– de centrale dele af russisk grammatik

– lytte- og talefærdighed, herunder evnen til at indgå i dialog og til selvstændig fremlæggelse og præsentation af tekster eller emner på russisk

– fagets centrale hjælpemidler, herunder it

– russiske samfundsforhold, russisk historie, kultur og litteratur, som udvikler elevernes sans for den æstetiske dimension.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof, som perspektiverer og udvider kernestoffet, er sproglig viden og bevidsthed samt kompetencer, der videreudvikler evnen til sprogtilegnelse, herunder principper for tekstanalyse og tekstfortolkning.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

I forløbet foregår der en naturlig udvikling fra den stramt lærerstyrede indlæring til den mere og mere elevstyrede læring.

Eleven skal så hurtigt som muligt opnå en elementær kommunikativ kompetence, som virker motiverende for tilegnelse af andre kompetencer. Læreren er i denne indledende fase den centrale sproglige rollemodel og dermed det naturlige bindeled mellem elev og stof.

I slutningen af forløbet skal eleven kunne udvise større selvstændighed, og læreren indtager i højere grad rollen som konsulent.

Det løbende skriftlige arbejde sigter ikke blot på skrivefærdighed, men støtter indlæring af grammatiske færdigheder, ordforråd og talefærdighed.

Undervisningsdifferentiering er et naturligt didaktisk princip i hele forløbet.

3.2 Arbejdsformer

Mundtligt

Den deciderede begynderundervisning er naturligt lærerstyret og omfatter regelmæssig lytte- og læsetræning, systematisk indlæring af bøjninger og grammatiske strukturer samt målrettet og systematisk arbejde med ordforrådet.

Via styrede dialoger opnår eleverne en basal kommunikativ kompetence, som videreudvikles i friere dialoger og friere samtale på basis af de læste tekster. Samtalen om teksterne foregår i begyndelsen lærerstyret, men efterhånden skal eleverne mere selvstændigt kunne redegøre for en tekst eller et emne, og endemålet er den selvstændige præsentation af en tekst eller et emne på russisk og den efterfølgende samtale herom.

Der arbejdes systematisk med opslagsfærdighed, oversættelse og tekstforståelse.

Projektarbejde, både sær- og tværfagligt, indgår i forløbet, men uden at det sproglige arbejde forsømmes.

Skriftligt

Den skriftlige dimension introduceres meget tidligt. Eleverne skal hurtigt i gang med at skrive det russiske alfabet, både med håndskrift og på computer, og med elementære skriftlige øvelser.

Efter begyndersystemet ændrer det skriftlige arbejde karakter, idet omfang og sværhedsgrad stiger. Den kommunikative kompetence prioriteres stadig højt, men der arbejdes samtidig målrettet med at opnå de kompetencer, som er en forudsætning for at løse opgaverne ved den afsluttende skriftlige prøve. I den forbindelse arbejdes der intensivt med ordbogs- og håndbogsbenyttelse, og eleverne vænnes til at udnytte alle it-muligheder.

3.3 It

It er en integreret del af russiskundervisningen og medtænkes i alle discipliner fra den første alfabetindlæring.

I slutningen af forløbet indgår it naturligt i forbindelse med fremlæggelse og præsentation i klassen, tværfagligt samarbejde samt studieretningsprojektet.

3.4 Samspil med andre fag

Russisk A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse.

I og efter grundforløbet samarbejder russisk naturligt med dansk og andre sprog, især kasussprogene.

Både i og uden for studieretningen samarbejder russisk med en lang række fag, især de sproglig-humanistiske og samfundsfaglige.

I større tværfaglige projekter med skriftlig dimension og i studieretningsprojektet har russisk metodiske berøringsflader med de øvrige litterære fag og med en række andre fag, for eksempel historie og samfundsfag, i behandlingen af tekster som fortolkningsobjekter. Sådanne projekter skrives på dansk.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Allerede i begynderundervisningen testes eleverne løbende af læreren og af sig selv ved hjælp af cd-rom- og it-baserede glosetrænings- og grammatikprogrammer, og læreren tester endvidere eleverne ved hjælp af små skriftlige opgaver, som behandler specifikke sproglige problemer.

Større afsluttede forløb evalueres målrettet og fremadrettet af lærer og elever i fællesskab.

Lærerens løbende evaluering omfatter både elevens svage og stærke sider og fokuserer på de områder, eleven i særlig grad skal sætte ind på.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Russisk A afsluttes med en skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt.

Prøvens varighed er 5 timer.

Med udgangspunkt i et russisk tekstmateriale, suppleret med billedmateriale, prøves i læse- og opslagsfærdighed, tekstforståelse, oversættelse fra dansk til russisk samt fri skriftlig sprogfærdighed.

Den mundtlige prøve

Undervisningen afsluttes med en tredelt mundtlig prøve på grundlag af et tekstmateriale til præsentation fra en af de større tekster eller et af de studerede emner, en ubearbejdet tekst af et omfang på ca. 1 normalside fra en af de større tekster eller et af emnerne fra sidste halvdel af forløbet, som eksaminanden ikke har trukket til præsentation, samt en ekstemporaltekst på ca. 1/3 normalside.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand.

Tekstmaterialet til præsentation tildeles ved lodtrækning ca. 24 timer før eksaminationens start. Til det øvrige materiale, som trækkes ved prøvens begyndelse, gives en forberedelsestid på 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.

Prøven er tredelt.

Første del af prøven består i oversættelse af ekstemporalteksten til dansk.

Anden del består i eksaminandens præsentation på russisk af det på forhånd trukne tekstmateriale og en samtale på russisk om indholdet af præsentationen.

Tredje del består i oplæsning af et mindre antal linjer, som eksaminanden i forberedelsestiden selv har valgt fra den ved prøvens begyndelse trukne tekst, og en kortere, supplerende samtale på russisk om teksten.

Eksaminationstiden fordeles mellem de tre dele, således at første del udgør maks. 5 minutter, anden del ca. 15 minutter og tredje del ca. 5 minutter.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved prøverne bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

– læse- og tekstforståelse med benyttelse af relevante hjælpemidler

– formuleringsevne i forskellige meddelelsessituationer på et i det væsentlige korrekt russisk skriftsprog

– selvstændighed i forhold til forlægget.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens besvarelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der især vægt på:

– forståelig og naturlig udtale og intonation

– alment og tekstrelateret ordforråd, sætningsbygning og udtryksfærdighed på et nogenlunde korrekt russisk

– opslagsfærdighed og forståelse ved oversættelse af ekstemporaltekst

– præsentation og tekstforståelse

– overblik og perspektivering.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 48

Stx, december 2004

Samfundsfag A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder.

1.2 Formål

Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier

– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

– forklare effektivitetshindringer og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale til at undersøge problemstillinger og konkludere

– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

– skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer

– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Sociologi

– identitetsdannelse og socialisation

– massemedier og politisk meningsdannelse

– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.

Politik

– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd

– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemer

– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.

Økonomi

– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

– typer af goder og økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling

– makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik

– Danmarks suverænitet og handlemuligheder

– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

– globalisering og samfundsudvikling.

Metode

– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode, herunder statistiske mål.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. En væsentlig del af det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat til illustration og perspektivering af faglige problemstillinger i undervisningen og i forbindelse med projektarbejde. Også eksempler på samfundsvidenskabelige publikationer indgår i det supplerende stof til at eksemplificere brug af præcis faglig terminologi, metodisk fremgangsmåde og akademisk dokumentation.

Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter skal være en del af det supplerende stof.

Hver elev læser og formidler et mindre samfundsvidenskabeligt skrift som bidrag til den faglige fordybelse inden for et område i kernestoffet.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. Eleverne skal inddrages i planlægning af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer.

I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte faglige discipliner. Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Induktivt tilrettelagte forløb tager normalt udgangspunkt i en eller flere aktuelle problemstillinger, hvor begreber og metoder fra flere discipliner anvendes. Deduktivt tilrettelagte forløb tager typisk udgangspunkt i en enkelt disciplin og giver begreber, teorier og metoder til efterfølgende at undersøge og formidle en problemstilling. Sådanne disciplinorienterede perioder bidrager til at fremhæve ligheder og forskelle mellem de enkelte discipliners metoder, teoridannelser og genstandsfelt.

Der skal igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for selvstændigt at formidle faglige problemstillinger og på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der successivt ske en skærpelse af de faglige krav til indholdet og sammenhængen i elevernes argumentation og præcision, herunder anvendelse af teoretiske sammenhænge.

Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, teorier og metoder.

3.2 Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere empiriske og teoretiske sammenhænge. Der udarbejdes i det samlede forløb mindst 2 skriftlige projekter, hvoraf den ene skal være resultatet af en empirisk undersøgelse. De 2 projektrapporter, herunder baggrundsmateriale, er en del af grundlaget for den mundtlige prøve.

Der sker igennem det samlede forløb en udvikling frem mod mere selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer, således at eleverne selvstændigt kan opstille, undersøge og forklare faglige problemstillinger.

Udadvendte aktiviteter gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller empiriske undersøgelser og sker i sammenhæng med konkrete projekter eller integreret i undervisningsforløb.

I løbet af det samlede forløb udarbejdes skriftlige opgaver af stigende sværhedsgrad. Skriftligt arbejde skal understøtte opfyldelsen af de faglige mål, herunder evnen til systematisk at formidle faglige problemstillinger på de taksonomiske niveauer ved anvendelse af samfundsfaglige metoder og teorier. Der skal arbejdes systematisk med forskellige opgavetyper med varieret materiale, herunder tekst- og talmateriale på dansk og fremmedsprog. Eleverne skal ved brug af hjælpemidler kunne dokumentere faglige sammenhænge, ligesom eleverne selv skal kunne supplere det udleverede materiale.

Som værktøj til at skabe fagligt overblik, struktur og formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg arbejdes der systematisk med synopser.

Kravene til at argumentere sammenhængende, nuanceret og logisk konsistent skal successivt skærpes, ligesom arbejde med konklusion og sammenfatning indgår.

3.3 It

Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

Informationsteknologi anvendes til:

– simulation af økonomiske sammenhænge

– informationssøgning

– bearbejdning og formidling, herunder talmæssige sammenhænge

– vidensdeling.

Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider og brug af fokuserede søgestrategier indgår i forløb, herunder vurdering af informationers pålidelighed. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

I udarbejdelsen af skriftlige opgaver og projekter skal forskellige datatyper og datarepræsentationer kunne integreres. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

It anvendes desuden som værktøj i forbindelse med empiriske undersøgelser.

3.4 Samspil med andre fag

Samfundsfag er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

Samfundsfag bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget begreber, metoder og teorier til empiriske undersøgelser.

Studieretningsforløb

I studieretningsforløb skal der gennemføres mindst 2 tværfaglige projekter, heraf skal matematik indgå i mindst 1 projekt. Projekterne skal være konkrete og indeholde en faglig problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension. I behandlingen af problemstillingen indgår der en redegørelse for de anvendte metoder, empirisk materiale til dokumentation og demonstreres evne til faglig fordybelse.

I behandlingen af dele af det økonomiske stofområde og dele af kvantitativ samfundsvidenskabelig metode, herunder anvendelse og fortolkning af statistiske mål, sker der en samordning med matematik.

Samfundsfag A som valgfag

I forløb, hvor samfundsfag A er valgfag, skal samfundsfaglige problemstillinger fra studieretningsfag indgå i form af et mindre projekt.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem fremadrettet, individuel vejledning, brug af interne prøver og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling. Endvidere skal der mindst én gang i hvert semester ske en evaluering af elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fokuseret vejledning med præcise anvisninger på forbedringer vedrørende argumentation, struktur, udtryksevne, faglig korrekthed og fordybelse.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Prøvens varighed er 6 timer. Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringer. Efter 1 time udleveres bilagsmateriale. De resterende 5 timer anvendes til at udforme en individuel besvarelse ved anvendelse af samfundsfaglig viden, teorier og metoder og herunder kunne identificere en samfundsfaglig problemstilling.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 12-15 normalsider. Bilagsmateriale fremsendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Bilagsmaterialet skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives mindst 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden opstille, dokumentere og diskutere en faglig problemstilling.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve skal eksaminanden vise en samfundsvidenskabelig funderet forståelse af en eller flere problemstillinger.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:

– evne til at kunne analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer

– evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge vha. materiale og supplere ved brug af hjælpemidler

– anvendelse af teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser

– perspektivering af en faglig problemstilling

– færdigheder i at bearbejde et talmateriale og dermed påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser

– logisk sammenhængende faglig argumentation og konklusion i et præcist og nuanceret sprog.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden vise en samfundsvidenskabelig funderet forståelse af en samfundsmæssig problemstilling og udviklingstendenser.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:

– formulering og dokumentation af en faglig problemstilling

– fagligt overblik, således at relevante eksempler, faglig viden, begreber og teorier fra flere discipliner selvstændigt anvendes

– demonstration af sammenhæng og dybde i vidensanvendelse og begrebs- og teoriforståelse

– selvstændig anvendelse af viden om samfundsvidenskabelige metoder til at vurdere et materiales validitet

– evne til at kunne diskutere og perspektivere en faglig problemstilling og argumentere sammenhængende for et synspunkt

– færdigheder i at sammenstille og bearbejde et større materiale til dokumentation af komplekse faglige sammenhænge, herunder forståelse af statistiske størrelser og sammenhænge

– evne til at analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer og under anvendelse af fagets terminologi.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 49

Stx, december 2004

Samfundsfag B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder.

1.2 Formål

Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier

– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger

– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

– dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

– formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale til at undersøge problemstillinger og konkludere

– anvende kvantitative og kvalitative metoder

– skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn og forklaringer

– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller og diagrammer

– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog derom.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Sociologi

– identitetsdannelse og socialisation

– massemedier og politisk meningsdannelse

– social differentiering og kulturelle mønstre.

Politik

– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

– demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet

– magtbegreber

– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU

Økonomi

– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

– det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU

– globaliseringens betydning for Danmark.

Metode

– komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til at illustrere og perspektivere faglige problemstillinger i undervisningen og i forbindelse med projektarbejde. Det gælder i særdeleshed samspillet mellem nationale, regionale og globale forhold, som indgår i de temaer, hvor det falder naturligt.

Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer.

I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte faglige discipliner. Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Induktivt tilrettelagte forløb tager normalt udgangspunkt i en eller flere aktuelle problemstillinger, hvor begreber og metoder fra flere discipliner anvendes. Deduktivt tilrettelagte forløb tager typisk udgangspunkt i en enkelt disciplin og giver begreber, teoretiske sammenhænge og metoder til efterfølgende at undersøge og formidle en problemstilling. Sådanne disciplinorienterede perioder bidrager til at fremhæve ligheder og forskelle ved de enkelte discipliners metoder, begrebsdannelser og genstandsfelt.

Der skal igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der successivt ske en skærpelse af de faglige krav til indhold, præcision og sammenhæng i argumentationen.

Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, teorier og metoder.

3.2 Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge.

Der sker igennem det samlede forløb en udvikling frem mod selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer, således at eleverne selvstændigt kan opstille, undersøge og forklare faglige problemstillinger.

Udadvendte aktiviteter skal gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller empiriske undersøgelser og sker i sammenhæng med arbejdet med konkrete projekter eller integreres i undervisningen.

Der indgår mindre skriftlige arbejder af stigende sværhedsgrad til at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision. Som værktøj til at skabe fagligt overblik, struktur og formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg arbejdes der systematisk med synopser.

Der udarbejdes i det samlede forløb mindst 2 projekter, som dokumenteres skriftligt og er en del af grundlaget for den mundtlige prøve.

3.3 It

Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

Informationsteknologi anvendes til:

– simulation af økonomiske sammenhænge

– informationssøgning

– bearbejdning og formidling, herunder talmæssige sammenhænge

– vidensdeling.

Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider og brug af fokuserede søgestrategier indgår i de enkelte forløb, herunder vurdering af informationers pålidelighed. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

3.4 Samspil med andre fag

Samfundsfag er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

Samfundsfag bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget bl.a. metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser.

Studieretningsforløb

I studieretningsforløb skal der gennemføres mindst 2 tværfaglige projekter. Projekterne skal indeholde en konkret problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension og give muligheder for at anvende samfundsfaglige begreber og metoder. Projekterne og tilhørende baggrundsmateriale er en del af grundlaget for den mundtlige prøve.

Samfundsfag B som valgfag

Hvor samfundsfag B er valgfag i stx og hhx, skal samfundsfaglige problemstillinger fra elevens studieretningsfag inddrages i mindst ét samfundsfagligt projekt.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem fremadrettet individuel vejledning, brug af interne prøver og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling.

I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fremadrettet vejledning med præcise anvisninger på forbedringer omkring argumentation, struktur, udtryksevne og faglig korrekthed.

Endvidere skal der mindst hvert semester foretages en evaluering af elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8-12 normalsider. Bilagsmateriale fremsendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Bilagsmaterialet skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 3 timers forberedelsestid til udarbejdelse af synopsis.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I bedømmelsen lægges der vægt på:

– formulering og dokumentation af en faglig problemstilling på baggrund af et materiale

– fagligt overblik over fagets discipliner, således at relevante eksempler, faglig viden og begreber anvendes

– demonstration af sammenhæng og dybde i viden og begrebsforståelse

– anvendelse af viden om samfundsvidenskabelige metoder til kritisk at vurdere materiale

– evne til at formidle og diskutere en faglig problemstilling og argumentere sammenhængende for et synspunkt

– færdigheder i at anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

– evne til at formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer og ved anvendelse af fagets terminologi

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 50

Stx, december 2004

Samfundsfag C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder.

1.2 Formål

Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå

– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold

– påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre

– undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering

– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer

– formulere viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af fagets terminologi

– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og indgå i dialog derom.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– identitetsdannelse

– levevilkår

– politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

– politiske beslutningsprocesser i Danmark

– demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet

– velfærd og fordeling, herunder markedsstyring og politisk styring

– enkle makroøkonomiske sammenhænge.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til at illustrere og perspektivere faglige problemstillinger i undervisningen og i forbindelse med projektarbejde. Dette forhold gælder i særdeleshed aktuelle eksempler på sammenhænge mellem EU-forhold, globale forhold og danske beslutninger. Eksempler på konkrete samfundsmæssige prioriteringsproblemer, herunder bæredygtig udvikling, indgår også.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Eleverne skal inddrages ved valg af problemstillinger.

I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte faglige discipliner. I undervisningen skal der lægges vægt på det induktive princip, dvs. aktuelle problemstillinger skal være udgangspunktet, og der skal lægges afgørende vægt på den enkelte elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger.

Tilrettelægges undervisningen i kursusperioder deduktivt, skal der efterfølgende ske en anvendelse af det faglige stof på konkrete eksempler.

Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, begreber og metoder.

3.2 Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter skal integreres i undervisningsforløb og kan gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller mindre empiriske undersøgelser. Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst et projektarbejde, hvor en faglig problemstilling skal behandles med brug af metoder fra faget.

Varierede og mindre skriftlige produkter bidrager til forståelse, uddybning og formidling af faglige sammenhænge og som støtte for mundtlige oplæg.

3.3 It

Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

Informationsteknologi anvendes til:

– informationssøgning

– bearbejdning og formidling

– vidensdeling.

Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider indgår i de enkelte forløb. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

3.4 Samspil med andre fag

Samfundsfag er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb.

Samfundsfag bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete forløb med andre fag giver samfundsfag metoder og begreber til mindre empiriske undersøgelser.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem fremadrettet individuel vejledning og brug af interne prøver skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling. Endvidere skal der mindst hvert semester ske en evaluering af elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på mindre end 2 normalsider. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 25 minutter pr. eksaminand. Der gives 50 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

I bedømmelsen lægges der vægt på:

– anvendelse af relevante eksempler og faglige begreber

– demonstration af viden om centrale faglige sammenhænge

– færdigheder i at anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

– evne til at formidle og diskutere en faglig problemstilling samt argumentere for et synspunkt

– evne til at formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer og ved anvendelse af fagets terminologi.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 51

Stx, december 2004

Spansk A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansktalende lande.

1.2 Formål

Faget spansk bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på spansk. Faget bibringer eleverne indsigt i og forståelse af væsentlige aspekter af de spansksprogede samfund og kulturer og øger deres kommunikativ e, interkulturelle og æstetiske bevidsthed. Faget udvikler elevernes evne til at anvende fremmedsproget som indgang til at forstå en fremmed verden. Eleverne skal desuden gennem mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udvikle deres evne til at kommunikere om personrelaterede og almene emner samt om samfundsrelaterede emner.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om almene og kendte emner formidlet gennem forskellige medier

– tale et klart og nogenlunde flydende spansk, så de kan redegøre for samt deltage i en samtale eller diskussion om almene emner og kendte problemstillinger inden for kultur og samfund

– læse ubearbejdede spansksprogede tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa samt forholde sig analytisk og reflekterende til dem

– skrive på et enkelt og sammenhængende spansk

– skriftligt oversætte en enkel dansk tekst til spansk

– analysere forskellige teksttyper samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, samfundsmæssige og litterære sammenhænge

– perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds- og kulturforhold

– praktisere viden om sprogindlæring i arbejdet med spansk

– anvende et- og tosprogede ordbøger og en spansk grammatik.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation

– et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner

– grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik

– kommunikationsstrategier inden for de studerede emner

– moderne tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa

– historiske og kulturelle forhold i Spanien og Amerika, der har relevans for de studerede emner

– centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og Amerika

– skriftlig fremstilling om de studerede emner

– fagets centrale hjælpemidler.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige samfundsmæssige, kulturelle og litterære udtryk fra de spansksprogede områder. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen i spansk baseres på det kommunikative princip, og den tilrettelægges så vidt muligt induktivt. Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation. Undervisningen skal integrere arbejdet med færdigheder, strategier, sproglig viden og indhold, hvor eleven er medansvarlig sprogindlærer. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på spansk. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision.

3.2 Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem 6-8 emner, der tilsammen skal repræsentere Spanien og Amerika. Arbejdet med spansk kultur og spanske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Arbejdsformer og metoder tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Der benyttes en variation af arbejdsformer, der alle fokuserer på sprogindlæring gennem tilegnelse af de kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne udvikler større selvstændighed i arbejdet. Glosetræning, sproglige og kommunikative øvelser samt elevoplæg indgår i alle faser.

I hele forløbet udgør det skriftlige arbejde en integreret del af undervisningen. Det organiseres med progression således, at det i hele forløbet støtter sprogindlæringen.

3.3 It

It er en integreret del af spanskundervisningen, både hvad angår indholdsdimensionen og sprogfærdigheden. På indholdssiden bruges it til søgning i internationale informationskilder inden for de studerede emner. I arbejdet med den skriftlige og mundtlige sprogfærdighed indgår anvendelse af skrive- og præsentationsværktøjer samt interaktive øvelser og træningsprogrammer.

3.4 Samspil med andre fag

Spansk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.

I grundforløbet indgår spansk naturligt i almen sprogforståelse, hvor der samarbejdes med de øvrige fremmedsprog og med dansk. I almen studieforberedelse bibringer faget eleverne indsigt i arbejdsmetoder og behandling af viden samtidigt med, at den spansksprogede verden rummer emner af historisk, kulturel og samfundsmæssig art, der kan studeres uden for en særfaglig sammenhæng.

Når spansk indgår i en studieretning, skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag. Når spansk læses som valgfag, indgår det i samspil med andre sprogfag.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der gennemføres løbende igennem undervisningen samt ved afslutningen af hvert emneforløb eller projektforløb evaluering af de fem kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Elevernes faglige standpunkt evalueres undervejs i forløbet ved hjælp af forskellige former for screening, mundtlige og skriftlige test, dialog mellem elev, klasse og lærer samt vurderinger af elevens processer og produkter, herunder elevernes egen selvevaluering.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til spansk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på spansk med udgangspunkt i et nutidigt spansksproget tekstmateriale på ca. 1 normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 4 timer.

Den mundtlige prøve

Prøven består af tre dele:

1) Præsentation på spansk af ukendt, ubearbejdet tekstmateriale af et omfang på ca. 4 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Dette inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst af et omfang på 1 normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk.

Til punkt 2 og 3 gives en samlet forberedelse på 30 minutter.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

Det samme ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved prøverne bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på spansk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på spansk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den spansksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 52

Stx, december 2004

Tysk begyndersprog A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og indeholder dermed elementer fra de humanistiske og samfundsfaglige hovedområder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst, evne og mod til at reflektere over og med indlevelse og forståelse at gå i dialog med andre kulturer.

Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne endvidere deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endelig opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til både at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder og af tysksprogede tekster at uddrage viden, der relaterer til andre fagområder i uddannelsen.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå talt tysk om kendte og ukendte emner, når der tales standardsprog

– læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og enkle, ældre tekster samt ikke-gennemgåede, ubearbejdede moderne prosatekster

– redegøre på tysk for gennemgåede tekster og emner, analysere disse og perspektivere til andre tekster, idet de anvender et nuanceret ordforråd og elementær morfologi og syntaks korrekt

– føre en samtale i et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog om emner, de er fortrolige med, samt redegøre for og diskutere forskellige synspunkter

– udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke gennemgåede tekster og emner med et enkelt ordforråd og med brug af ofte forekommende faste vendinger og udtryk

– udtrykke sig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og med sikkerhed i den centrale morfologi og syntaks

– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier

– på tysk redegøre for og reflektere over litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse

– redegøre på tysk for kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland efter 1945

– inddrage en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tekster og medier samt sammenligne studerede tekster og emner med andre kultur- og samfundsforhold.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– grundlæggende ordforråd, grundlæggende tysk grammatik, sprogtilegnelse i øvrigt samt tilegnelse af grundlæggende viden om tyske kultur- og samfundsforhold

– udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945. I mindst ét af emnerne skal indgå tekst fra før 1945

– aktuelle forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland

– et bredt udvalg af litterære tekster, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en varieret og nuanceret indsigt i levevilkår, værdier og normer i Tyskland. Der skal indgå tekster fra de sidste 10 år

– kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold

– grundlæggende normer og regler for skriftlig og mundtlig sprogbrug og kommunikation, herunder for anvendelse af ordforråd i forskellige sammenhænge

– grundlæggende regler for tysk udtale og intonation.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet.

Det supplerende stof uddyber elevernes sproglige viden og bevidsthed samt perspektiverer kernestoffets litterære og kulturelle aspekter til en bredere forståelse af tysksproget kultur i europæisk sammenhæng.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Centralt i undervisningen står den enkelte elevs faglige progression. Derfor er undervisningsdifferentiering uomgængelig i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse.

Undervisningen skal fremme elevernes kreativitet og evne til at tænke utraditionelt.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk.

3.2 Arbejdsformer

Valget af arbejdsformer skal bygge på principperne om variation og progression i henseende til sproglig og indholdsmæssig kompleksitet og graden af selvstændigt arbejde. Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner.

Arbejdet organiseres gennem 6-8 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Eleverne skal i forløbet udarbejde et antal skriftlige opgaver. Nogle opgaver udarbejdes i tilknytning til de studerede emner.

Det skriftlige arbejde indgår som træning af en central kompetence i tyskfaget, da det skriftlige arbejde styrker elevernes formidlingsevne og sansen for sproglig korrekthed og præcision.

Gennem det skriftlige arbejde opøves eleverne endvidere i at formidle et stof i struktureret form. En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer.

3.3 It

Eleverne introduceres fra starten til de it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i undervisningen og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation mellem elev og lærer, ligesom det også anvendes i det individuelle sprogtræningsarbejde og i stigende grad i samarbejdet fra elev til elev.

It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter læse-, lytte- og taletræningen.

Samspillet mellem sprogarbejdet, it og organisering af arbejdsformer udgør en helhed.

3.4 Samspil med andre fag

Med henblik på opnåelse af de faglige kompetencer, der er fastsat i 2.1, indgår faget i et tæt samspil med de øvrige sprogfag i almen sprogforståelse. Det er væsentligt, at faget tillige indgår i et tæt samspil med især de sproglig-humanistiske og samfundsfaglige faggrupper om den brede og dybe indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold. Dette sker dels gennem almen studieforberedelse, dels i projekter i samspil med andre fag.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt.

Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Screening, test og prøver undervejs i forløbet skal give viden om elevernes standpunkt i forhold til fagets mål og skal styrke elevernes progression i faget.

Grundlaget for evalueringen er de faglige mål.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tysk resumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigt tysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 4 timer.

Den mundtlige prøve

Prøven består af to dele:

1) Præsentation på tysk af ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. 6 normalsider med inddragelse af et af de studerede emner. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelse på 30 minutter.

Det samme, ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanderne viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 53

Stx, december 2004

Tysk fortsættersprog A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og indeholder dermed elementer fra de humanistiske og samfundsfaglige hovedområder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst, evne og mod til at reflektere over og med indlevelse og forståelse at gå i dialog med andre kulturer.

Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endelig opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til både at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder og af tysksprogede tekster at uddrage viden, der relaterer til andre fagområder i uddannelsen.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå talt tysk om kendte og ukendte emner, når der tales standardsprog

– læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og ældre tekster

– give en klar og nuanceret redegørelse på tysk for gennemgåede tekster og emner og forholde sig analyserende og perspektiverende til dem med anvendelse af et varieret og nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks

– føre en samtale på et forståeligt, nuanceret og sammenhængende tysk om emner, de er fortrolige med, tage aktivt del i diskussioner og argumentere for forskellige synspunkter

– udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tekster og emner med et varieret ordforråd samt med brug af relevante faste vendinger og udtryk

– udtrykke sig skriftligt på tysk med et nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks

– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier

– på tysk redegøre for og reflektere over litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse

– redegøre på tysk for væsentlige, udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold med hovedvægten på Tyskland efter 1945

– anvende en grundig og afbalanceret viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med tekster og medier samt på en reflekteret måde relatere studerede tekster og emner til andre kultur- og samfundsforhold.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– væsentlige sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945. I mindst ét af emnerne skal indgå tekst fra før 1945, og i yderligere mindst ét emne skal indgå tekst fra før 1900

– aktuelle forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland

– et fyldigt udvalg af litterære tekster, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en afbalanceret og nuanceret indsigt i levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tekster fra de sidste 10 år

– kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold

– væsentlige normer og regler for skriftlig og mundtlig sprogbrug og kommunikation, specielt for anvendelse af ordforråd i forskellige kulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge

– væsentlige regler for tysk udtale og intonation.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet.

Det supplerende stof uddyber elevernes sproglige viden og bevidsthed, samt perspektiverer kernestoffets litterære og kulturelle aspekter til en bredere forståelse af tysksproget kultur i europæisk sammenhæng.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Centralt i undervisningen står den enkelte elevs faglige progression. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse.

Undervisningen skal fremme elevens kreativitet og evne til at tænke utraditionelt.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk.

3.2 Arbejdsformer

Valget af arbejdsformer skal bygge på principperne om variation og progression i henseende til sproglig og indholdsmæssig kompleksitet og graden af selvstændigt arbejde. Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner.

Arbejdet organiseres gennem 8-10 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Eleverne skal i forløbet udarbejde et antal skriftlige opgaver. Nogle opgaver udarbejdes i tilknytning til de studerede emner.

Det skriftlige arbejde indgår som træning af en central kompetence i tyskfaget, da det styrker elevernes formidlingsevne og sansen for sproglig korrekthed og præcision. Gennem det skriftlige arbejde opøves eleverne endvidere i at formidle et stof i struktureret form. En væsentlig del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer. Den skriftlige prøve i 3.g skal afspejle de ovennævnte skriftlige kompetencer.

3.3 It

Eleverne introduceres fra starten til de it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i undervisningen og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation mellem elev og lærer, ligesom det også anvendes i det individuelle sprogtræningsarbejde og i stigende grad i samarbejdet fra elev til elev. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter læse-, lytte- og taletræningen. Samspillet mellem sprogarbejdet, it og organisering af arbejdsformer udgør en helhed.

3.4 Samspil med andre fag

Med henblik på opnåelse af de faglige kompetencer, der er fastsat i 2.1, indgår faget i et tæt samspil med de øvrige sprogfag i almen sprogforståelse. Det er væsentligt, at faget tillige indgår i et tæt samspil med især de sproglig-humanistiske og samfundsfaglige faggrupper om den brede og dybe indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold. Dette sker dels gennem almen studieforberedelse, dels i projekter i samspil med andre fag.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt.

Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Screening, test og prøver undervejs i forløbet skal give viden om elevernes standpunkt i forhold til fagets mål og skal styrke elevernes progression i faget. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tysk resumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigt tysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 5 timer.

Den mundtlige prøve

Prøven består af to dele:

1) Præsentation på tysk af ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. 8 normalsider med inddragelse af et af de studerede emner. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 2 normalsider. ½ side oversættes til dansk, resten refereres på dansk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelse på 30 minutter.

Det samme, ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanderne viser sikkerhed i morfologi og syntaks og behersker et alment og varieret ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Et sammenhængende og flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.



Bilag 54

Stx, december 2004

Tysk fortsættersprog B

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og indeholder dermed elementer fra de humanistiske og samfundsfaglige hovedområder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

1.2 Formål

Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst, evne og mod til at reflektere over og med indlevelse og forståelse at gå i dialog med andre kulturer.

Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne endvidere deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endelig opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til både at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder, og af tysksprogede tekster at uddrage viden, der relaterer til andre fagområder i uddannelsen.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog

– læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og enkle, ældre tekster samt ikke-gennemgåede, ubearbejdede moderne prosatekster

– redegøre på tysk for gennemgåede tekster og emner, analysere disse og perspektivere til andre tekster, idet de benytter et nuanceret ordforråd samt anvender elementær morfologi og syntaks korrekt

– føre en samtale på tysk i et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog om emner, de er fortrolige med, samt redegøre for og diskutere forskellige synspunkter

– udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tekster og emner med anvendelse af et enkelt ordforråd og ofte forekommende faste vendinger og udtryk

– udtrykke sig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og med sikkerhed i den centrale morfologi og syntaks

– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier

– på tysk redegøre for og reflektere over litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse

– redegøre på tysk for kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland efter 1945

– inddrage en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tekster og medier samt sammenligne studerede tekster og emner med andre kultur- og samfundsforhold .

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945. I mindst ét af emnerne skal indgå tekst fra før 1945

– aktuelle forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland

– et bredt udvalg af litterære tekster, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en varieret og nuanceret indsigt i levevilkår, værdier og normer i Tyskland. Der skal indgå tekster fra de sidste 10 år

– kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold

– grundlæggende normer og regler for skriftlig og mundtlig sprogbrug og kommunikation, herunder for anvendelse af ordforråd i forskellige kulturelle og samfundsmæssige situationer

– grundlæggende regler for tysk udtale og intonation.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet.

Det supplerende stof uddyber elevernes sproglige viden og bevidsthed samt perspektiverer kernestoffets litterære og kulturelle aspekter til en bredere forståelse af tysksproget kultur i europæisk sammenhæng.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Centralt i undervisningen står den enkelte elevs faglige progression. Derfor er undervisningsdifferentiering uomgængelig i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse.

Undervisningen skal fremme elevernes kreativitet og evne til at tænke utraditionelt.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk.

3.2 Arbejdsformer

Valget af arbejdsformer skal bygge på principperne om variation og progression i henseende til sproglig og indholdsmæssig kompleksitet og graden af selvstændigt arbejde. Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner.

Arbejdet organiseres gennem 6-8 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Eleverne skal i forløbet udarbejde et antal skriftlige opgaver. Nogle opgaver udarbejdes i tilknytning til de studerede emner.

Det skriftlige arbejde indgår som træning af en central kompetence i tyskfaget, da det skriftlige arbejde styrker elevernes formidlingsevne og sansen for sproglig korrekthed og præcision.

Gennem det skriftlige arbejde opøves eleverne endvidere i at formidle et stof i struktureret form. En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer.

3.3 It

Eleverne introduceres fra starten til de it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i undervisningen og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation mellem elev og lærer, ligesom det også anvendes i det individuelle sprogtræningsarbejde og i stigende grad i samarbejdet fra elev til elev.

It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter læse-, lytte- og taletræningen.

Samspillet mellem sprogarbejdet, it og organisering af arbejdsformer udgør en helhed.

3.4 Samspil med andre fag

Med henblik på opnåelse af de faglige kompetencer, der er fastsat i 2.1, indgår faget i et tæt samspil med de øvrige sprogfag i almen sprogforståelse. Det er væsentligt, at faget tillige indgår i et tæt samspil med især de sproglig-humanistiske og samfundsfaglige faggrupper om den brede og dybe indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold. Dette sker dels gennem almen studieforberedelse, dels i projekter i samspil med andre fag.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt.

Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Screening, test og prøver undervejs i forløbet skal give viden om elevernes standpunkt i forhold til fagets mål og skal styrke elevernes progression i faget.

Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve.

Prøven består af to dele:

1) Præsentation på tysk af ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. 6 normalsider med inddragelse af et af de studerede emner. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelse på 30 minutter.

Det samme, ukendte materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og det kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.