Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse nr. 1249 af 13. december 2004 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

 

Formålet med bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen har til formål at sikre, at der på hver skole udarbejdes studie- og ordensregler, der er udformet på en sådan måde, at eleverne ikke er i tvivl om skolens normer for almindelig orden og samvær, om hvilke krav der stilles til elevernes aktive deltagelse i undervisningen, og om hvilke sanktioner skolens leder kan iværksætte, såfremt eleverne ikke følger skolens studie- og ordensregler.

Endvidere omfatter bekendtgørelsen betingelserne for, at en elev kan nægtes oprykning til næste klassetrin i de sammenhængende uddannelsesforløb, og betingelserne for, hvornår en elev kan nægtes indstilling til prøve.

Hvis en skole anvender bortvisning som sanktion, har den bortviste elev mulighed for at aflægge prøve som selvstuderende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. En bortvisning fra en skole indebærer ikke, at en elev fortaber retten til at søge optagelse på en anden skole.

Almindelige regler for orden og samvær

Ad § 3

Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at opstille regler, der tager højde for enhver situation, der kan opstå. Da alle elever må forudsættes at være bekendt med almindelige normer for god orden og samvær, anses det ikke for nødvendigt at have specifikke regler for almindelig uacceptabel adfærd såsom ikke - at møde til tiden, rydde op efter sig selv, slukke sin mobiltelefon etc. Det kan dog anbefales i ordensreglerne at nævne, at almindelige regler for god opførsel også gælder på skolen, og at overtrædelse heraf kan medføre sanktioner.

Det kan anbefales, at skolen overvejer, om der skal udarbejdes et regelsæt vedrørende normer for demokratiske og etiske værdigrundlag og menneskesyn, herunder elevernes adfærd både i og uden for undervisningen.

Selv om en konkret adfærd ikke er beskrevet i ordensreglerne, ligger det inden for skolelederens kompetence at udøve et konkret skøn over, hvorvidt der er tale om uacceptabel adfærd i relation til skolens normer og i givet fald træffe beslutning om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der inden for de givne rammer skal ikendes en sanktion. Det gælder fx også en elevs udøvelse af hærværk eller vold. I tilfælde af hærværk og vold er iværksættelse af sanktioner som følge af overtrædelse af studie- og ordensreglerne ikke afhængig af, om der er eller vil blive rejst tiltale mod den pågældende. Det samme gælder andre overtrædelser af straffeloven, overtrædelser af færdselsloven, politivedtægten mv.

Opmærksomheden kan i denne forbindelse henledes på

– samarbejdet mellem skole, de sociale myndigheder og politiet (SSP), jf. herved retsplejelovens regler om skolens adgang til videregive oplysninger til andre myndigheder som led i kriminalitetsforebyggende samarbejde,

– bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, der pålægger offentlige ansatte en pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for en ung under 18 år, der må give formodning om, at den unge har behov for særlig støtte.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en bestemt handling eller undladelse kan eller skal indebære en sanktion, kan det anbefales, at dette indgår i studie- og ordensreglerne. Som eksempel kan nævnes forhold omkring anvendelse af skolens tekniske udstyr og manglende aflevering af bøger. Det anbefales, at reglerne altid omtaler, hvilke konsekvenser de pågældende handlinger eller undladelser indebærer eller vil kunne indebære.

Skolen har ikke kompetence til at udøve censur overfor elevernes meningstilkendegivelser i fx skoleblade eller i ”blå bog”, men der er intet til hinder for, at skolens studie- og ordensregler indeholder rammer for den sprogbrug, der kan anvendes i denne sammenhæng. Studie-og ordensreglerne kan også omfatte mulige sanktioner, hvis disse rammer ikke overholdes, fx bortfald af et eventuelt økonomisk tilskud til udgivelsen. Det anbefales, at skolens leder gør ”den ansvarshavende redaktør” bekendt med sit ansvar som sådan.

Det kan være hensigtsmæssigt på visse særlige områder at have forskellige regler for orden og samvær i henholdsvis uddannelsestiden på skolen og uden for skolen, fx på ekskursioner, og i elevernes fritid, afhængigt af, om de opholder sig på eller uden for skolen. Det gælder fx spørgsmål om parkering, om indtagelse af øl eller spiritus, om rygning, jf. lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende, som ændret ved lov nr. 1313 af 20.december 2000, og om, hvilke forventninger skolen har til sine elever også i deres fritid, hvor eleverne indgår i sammenhænge, der kan identificere dem med skolen. Det gælder, selv om elevernes adfærd i fritiden ikke kan indebære sanktioner efter skolens studie- og ordensregler, med mindre den konkrete adfærd er foregået på skolen eller i umiddelbar tilknytning til skolen, herunder til arrangementer, der er relateret til skolen, eller hvis den pågældende adfærd skønnes at kunne eller vil have betydning for forhold på skolen. Som eksempel kan nævnes en elev, der har været voldelig over for en klassekammerat i elevernes fritid.

Skolens elever har et selvstændigt ansvar for deres egne handlinger og er dermed omfattet af de almindelige erstatningsregler. Skolen vil ikke kunne drages til ansvar, ej heller økonomisk, for de handlinger, der begås af eleverne, medmindre skaden kan skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra skolens side. Der henvises til beskrivelsen i Retningslinjer for administration af statens selvforsikringsordning vedr. statsinstitutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser på Undervisningsministeriets ressortområde, afsnit D 2.1.6, der kan ses på http://www.uvm.dk.admin/selvforsikring/d.doc.

Elever i de gymnasiale uddannelser, der deltager i praktisk erhvervsorientering iværksat af skolen som led i uddannelses- og erhvervsvejledning, er omfattet af bekendtgørelse nr. 271 af 11. april 2003 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering med tilhørende vejledning, således at Undervisningsministeriet yder erstatning for skader, som eleven forvolder på andres person eller ejendele, hvis eleven kan gøres ansvarlig for skaden efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bekendtgørelsen og vejledningen kan ses på http://www.uvm.dk.admin/skade/skema.

Aktiv deltagelse i undervisningen

Fremmøde

Ad §§ 4-6

Alle former for fravær, herunder fravær fra enkelte timer, medregnes som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er velbegrundet. Der findes i de gymnasiale uddannelser ingen ”ret” til fravær og dermed ingen godkendte fraværsgrunde, bortset fra de særlige tilfælde, hvor en elev har fået godkendt fravær til fx et udlandsophold efter reglerne herom. Det vil sige, at fravær i forbindelse med busforsinkelser, sygdom, læge- eller tandlægebesøg, session eller barsel mv. og ferie og fridage uden for skolens ferieplan tæller med ved den objektive registrering af fravær.

Konstatering af fravær er som udgangspunkt uafhængig af, hvordan undervisningen er tilrettelagt. Hvis fx undervisningen i nogle fag er samlet på flere timer en enkelt dag, vil få dages fravær kunne veje uforholdsmæssigt tungt. Hvorvidt der skal gribes ind over for fravær, beror også i disse tilfælde på skolelederens skøn, hvori bl.a. indgår omfanget af elevens øvrige fravær og årsagerne hertil. Fravær, der koncentrerer sig om enkelte fag, vil i de 3-årige gymnasiale uddannelser kunne indebære, at eleven henvises til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin.

Undervisning efter afgivelse af sidste standpunktskarakterer (hvor disse gives) medregnes til undervisningstiden, hvorfor elevernes adfærd også fra dette tidspunkt og indtil skoleårets afslutning vil kunne indebærer sanktioner.

Det forudsættes, at det pålægges eleverne at give skolen besked om planlagt fravær, herunder at kontakte skolen og afgive sygemelding, og efter fravær, der ikke var planlagt, at give besked om årsagen hertil.

Årsagen til fraværet er relevant, når skolens leder skal udøve sit skøn over, hvorvidt der skal gribes ind og eventuelt iværksættes sanktioner som følge af elevens manglende fremmøde. Således vil der kunne tages fornødent hensyn til elever, der har fravær på grund af sygdom eller handicap.

Det følger af § 6, stk. 2, at der skal gribes tidligt ind overfor elevers forsømmelser. Skolen kan forlange at få oplysninger om årsagen hertil, herunder stille krav om en lægeerklæring. Det er nødvendigt, at skolen er i besiddelse af relevante oplysninger for efter behov at kunne tilbyde særlige hjælpeforanstaltninger så hurtigt som muligt - fx specialundervisning, sygeundervisning og evt. supplerende undervisning – og for at kunne tilbyde en elev særlig vejledning til at gennemføre uddannelsen, hvis det er det, der skal til for at begrænse fraværet. Desuden vil disse oplysninger kunne give skolens leder en baggrund for at udøve sit skøn over, hvornår og i givet fald hvilke sanktioner der skal iværksættes over for fraværet. Hvis der er tale om manglende deltagelse i en ekskursion mv. eller anden forlagt undervisning med mødepligt, kan der være særlige forhold, der måske kan afhjælpes, hvis skolen kender den konkrete baggrund for fraværet.

Der er ikke centralt fastsatte regler for, hvornår skolen skal gribe ind overfor den enkelte elevs forsømmelser. Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, herunder skolens kendskab til den enkelte elev i øvrigt.

Registrering af elevens deltagelse i undervisningen iht. § 5 gælder for et skoleår ad gangen. I tilfælde, hvor en elev i et skoleår i alvorligt omfang har tilsidesat pligten til aktiv deltagelse i undervisningen og fortsætter hermed i det følgende skoleår, kan skolens leder dog beslutte at iværksætte foranstaltninger på baggrund af en samlet vurdering af elevens situation.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på bekendtgørelse nr. 514 af 11. juni 2004 om meddelelser efter § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Bekendtgørelsen pålægger en skole at henvende sig til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor elevens forældre har bopæl, hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, uden at der er tale om kortvarigt ferieophold eller lignende

Aktiv deltagelse

For handicappede elever og elever med funktionsvanskeligheder, kan der være obligatoriske fag, hvor de fremmødte elever uagtet forskellige støttemuligheder ikke kan opfylde kravet til aktiv deltagelse i den fulde undervisning. Her vil skolens leder, jf. § 4, stk. 2, efter en konkret vurdering, evt. på baggrund af en lægeerklæring, kunne fritage eleven for de dele af undervisningen, som eleven ikke kan deltage i. Det gælder fx faget idræt. Rektor tager stilling til, om en elevs samlede fritagelse inden for et skoleår har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at der ikke kan gives årskarakter, fordi eleven ikke har opfyldt fagets mål. Eleven og forældremyndighedsindehaveren, hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal i forbindelse med fritagelsen skriftligt orienteres om de mulige konsekvenser heraf.

For andre fremmødte elever, der midlertidigt ikke kan opfylde kravet til aktiv deltagelse i undervisningen, fx som følge af hovedpine, maveonde eller en brækket arm, vil det normalt være læreren, der ud fra en konkret vurdering midlertidigt kan fritage eleven for dele af undervisningen, evt. på baggrund af en lægeerklæring.

Skolens studie- og ordensregler skal angive rammer for, hvornår en elev skal kunne afkræves en lægeerklæring, og hvem der i givet fald skal afholde udgiften hertil. Skolen kan også indføre en såkaldt ”tro og love-erklæring”, der i visse tilfælde vil kunne afløse en lægeerklæring.

For så vidt angår valgfag, bør elever med handicap og øvrige funktionsvanskeligheder vejledes om, hvilke krav et givent fag stiller til den aktive deltagelse i undervisningen.

Eleverne har pligt til at aflevere skriftlige opgaver i det omfang, som skolen har fastsat, og med den kvalitet i besvarelsen, der forudsættes som minimum. En aflevering vil blive bedømt efter sit kvalitative indhold. Manglende aflevering af skriftlige opgaver vil indgå i vurderingen af elevens studieaktivitet og vil i gentagelsestilfælde herudover kunne indebære en advarsel og efterfølgende ud fra en helhedsvurdering af elevens situation tillige en sanktion, jf. § 7. Tilsvarende gælder, hvis skolen opdager, at en elevs opgave er afskrift fra en anden opgave eller i øvrigt vurderes som snyd, således at en sådan opgave normalt ikke vil tælle som afleveret. Skolens leder træffer afgørelse om, hvilken sanktion der i givet fald skal iværksættes.

På baggrund af lærernes vurdering ved undervisningens afslutning træffer skolens leder afgørelse om, hvorvidt en elev skal indstilles til prøve det pågældende år. Hvis en elev ikke indstilles til prøve, kan eleven enten vælge at tage året om, hvilket dog kræver godkendelse af skolens leder, eller lade sig udskrive af skolen. Hvis en elev har mulighed for inden for de givne frister at indstille sig til prøve ved den forestående prøvetermin, sker det på vilkår som selvstuderende.

Skolen skal registrere såvel den enkelte elevs deltagelse i undervisningen som dennes aflevering af opgaver. Den enkelte elev skal løbende, fx en gang i kvartalet, have mulighed for at orientere sig om sin egen registrering. Hvis eleven er under 18 år, orienteres forældremyndighedsindehaveren tillige om registreringen, såfremt registreringen giver anledning til overvejelser om iværksættelse af sanktioner.

Hvis elevens vægtede gennemsnit ved skoleårets udgang er under 6,0, jf. nedenfor, indgår skolens registrering af den enkelte elevs fremmøde og afleveringer i vurderingen af, hvorvidt den pågældende kan nægtes oprykning til næste klassetrin. Da den enkelte elevs registrering har karakter af personlige oplysninger, forudsættes det, at der ikke sker en samlet offentliggørelse heraf for fx hele klasser eller hold.

Virtuel undervisning

Når dele af uddannelsestiden tilrettelægges som virtuel undervisning, skal skolen udarbejde og offentliggøre et system til registrering af omfanget af elevernes aktive deltagelse, som fx elektronisk lock, indsendelse af materiale og opgaver.

Sanktioner

Ad §§ 7-8

Bekendtgørelsen angiver ikke nærmere, hvilke sanktioner der konkret bør iværksættes over for elevernes forskellige overtrædelser af skolens studie- og ordensregler.

Den konkrete sanktion skal altid stå i rimeligt forhold til den tilsidesættelse af studie- og ordensreglerne, der aktuelt er tale om, og sanktionen skal ligge indenfor de maksimale foranstaltninger, der er angivet i § 7, hvor fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve og bortvisning er de strengeste sanktioner. Den konkrete sanktion skal endvidere altid være relevant i forhold til den pågældende elev og tillige af, om der er tale om en elev i et sammenhængende uddannelsesforløb eller fx en enkeltfagskursist.

En afgørelse om, at en elev fortaber retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, kan enten indebære, at eleven nægtes oprykning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede, jf. § 10, eller at eleven oprykkes til næste klassetrin og der aflægger prøve i det eller de pågældende fag.

Ved afgørelser om bortvisning, herunder udskrivning af skolen, bør skolens leder sikre, at eleven får fornøden vejledning eller henvises til det kommunale vejledningscenter mv.

Der vil kunne opstå situationer, hvor skolens leder anser det for fornødent at iværksætte selv den strengeste sanktion, uden at mildere sanktioner har været bragt i anvendelse og uden forudgående varsel.

Sanktionerne vil normalt først kunne iværksættes efter én forudgående skriftlig advarsel, der ikke betragtes som en afgørelse. En meddelt advarsel vil derfor ikke kunne påklages. Ofte kan det være naturligt, at skolen, inden der meddeles en advarsel, orienterer eleven – og dennes forældre, hvis eleven er undergivet forældremyndighed - om, at en advarsel vil blive givet, med mindre eleven ændrer sin adfærd. Endvidere bør en skriftlig advarsel følges op af en samtale med eleven, inden der iværksættes en sanktion.

En advarsel kan ikke overføres fra det ene skoleår til det næste, med mindre der er tale om alvorlige gentagelsestilfælde eller lignende.

Skolen leder bør som hovedregel ikke træffe afgørelse om iværksættelse af en sanktion, før den pågældende elev - og dennes forældre, hvis eleven er undergivet forældremyndighed - har haft lejlighed til at udtale sig til sagen. I særlige tilfælde vil en sanktion kunne iværksættes øjeblikkeligt, således at eleven og i givet fald forældrene først får mulighed for at udtale sig efterfølgende. Afgørelsen kan påklages til Undervisningsministeriet, hvorfor afgørelsen skal ledsages af en klagevejledning, jf. afsnittet om klage.

Uanset, hvilken sanktion der er blevet besluttet, har klage til skolens leder eller Undervisningsministeriet som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvorvidt en klage i særlige tilfælde skal have opsættende virkning, beror på skolelederens henholdsvis ministeriets konkrete vurdering, jf. § 14, stk. 3.

Vedrørende spørgsmålet om sanktioner i forbindelse med deltagelse i de afsluttende prøver henvises til bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Statens Uddannelsesstøtte (SU)

En tilsidesættelse af skolens studie- og ordensregler kan bringe en elevs SU i fare. Det bør skolens leder altid oplyse en elev om, idet det er en betingelse for at få SU, at en elev er studieaktiv.

Det er fastsat i SU-reglerne, at en elev, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er studieaktiv, når den pågældende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver mv. efter de regler, der gælder for uddannelsen. Elever, der ikke fuldt ud opfylder disse forpligtelser, anses dog efter SU-styrelsens praksis fortsat for studieaktive, hvis skolen skønner, at de kan indhente det forsømte.

Det er skolen, der kontrollerer og træffer afgørelse om en elevs studieaktivitet. Vurderer skolen, at eleven ikke er studieaktiv, herunder at eleven ikke vil kunne indhente det forsømte, bortfalder elevens ret til SU.

Eleven vil kunne søge SU igen, når eleven atter skønnes studieaktiv.

En elev, der på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold ikke er studieaktiv, kan dog få dispensation fra kravet om studieaktivitet og dermed bevare retten til SU.

Oprykning

Ad §§ 9 og 10.

En elev, der har 6,0 eller derover i vægtet gennemsnit, jf. reglerne herom, af de karakterer, herunder standpunktskarakter og prøvekarakterer, karakteren for den større skriftlige opgave og lignende, der er opnået ved skoleårets afslutning, har krav på oprykning til næste klassetrin.

Hvis en elev derimod har et vægtet karaktergennemsnit på under 6,0, har skolens leder mulighed for at nægte den pågældende oprykning til næste klassetrin. Et gennemsnit på under 6,0 er ikke i sig selv tilstrækkeligt til nægtelse af oprykning. Skolen foretager en nærmere vurdering af, om den pågældende elev anses for at have fået tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, og om eleven vurderes at kunne gennemføre det følgende skoleår på normeret tid med et vægtet gennemsnit på mindst 6,0. I denne vurdering indgår fx elevens manglende aflevering af opgaver, omfanget af fravær og eventuelle årsager hertil. På baggrund af denne vurdering træffer skolens leder afgørelse om, hvorvidt eleven skal nægtes oprykning. Før der træffes afgørelsen om nægtelse af oprykning, skal der indhentes en udtalelse fra eleven. Når afgørelse om nægtelse af oprykning er truffet, skal afgørelsen ledsages af en klagevejledning. Når en elev nægtes oprykning, forudsættes det, at eleven tilbydes almindelig vejledning om gennemførelse af uddannelsen.

Enkeltfagskursister

Ad § 11

Ved fastsættelse af studie- og ordensregler for enkeltfagskursister skal der naturligvis tages højde for, at der typisk er tale om voksne, der almindeligvis kombinerer uddannelsen med familie, erhverv eller andre aktiviteter.

De almindelige regler for orden og samvær og sanktioner i forbindelse med overtrædelse af reglerne vil kunne være parallelle til reglerne i de sammenhængende forløb. Dette vil tillige kunne gælde reglerne om rettidig aflevering af opgaver, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.

Derimod vil der kunne blive tale om at fastsætte særlige regler for det egentlige fremmøde. Der kan for enkeltfagskursister være acceptable begrundelser for manglende fremmøde, herunder manglende deltagelse i ekskursioner mv., som normalt ikke vil kunne accepteres i de sammenhængende forløb. Endvidere vil undervisningens organisering som virtuel undervisning kunne begrunde særlige regler for vurderingen af mødepligten og aktiv deltagelse i undervisningen.

Selvstuderende

Ad § 12

Når selvstuderende for at kunne opfylde betingelserne for at gå til prøve i visse fag opholder sig på skolen, vil de være omfattet af skolens regler for almindelig orden og samvær. Skolens leder vil derfor kunne iværksætte relevante sanktioner over for de pågældende, såfremt de tilsidesætter skolens studie- og ordensregler.

GS kursister

Ad § 13

Ved fastsættelse af studie- og ordensregler for GS-kursister skal der naturligvis tages højde for, at disse kun opholder sig på skolen i kortere tid. De almindelige regler for orden og samvær og for aktiv deltagelse samt sanktioner i forbindelse med overtrædelse af reglerne vil kunne være parallelle til reglerne i de sammenhængende forløb. GS-kursister, der bortvises, vil ikke kunne aflægge prøve i GS systemet, men vil kunne aflægge prøve som selvstuderende mod betaling efter de gældende regler herom.

Klage

Ad § 14

Meddelte advarsler betragtes ikke som forvaltningsretlige afgørelser, der kan påklages til Undervisningsministeriet. I forbindelse med en klagesag vil vurderingen af en meddelt advarsel dog indgå i ministeriets samlede vurdering.

Når afgørelsen kan påklages til ministeriet, skal en offentlig skole og andre skoler, der er omfattet af forvaltningsloven, som hovedregel høre eleven om sagen, før der træffes en afgørelse. En afgørelse skal ledsages af klagevejledning. Herunder skal der oplyses om klagefrister og om, hvem klagen skal stiles til. Afgørelsen skal hhv. bør begrundes, hvilket bl.a. indebærer, at der henvises til de retsregler, afgørelsen vedrører og til de faktiske omstændigheder, der har ført til afgørelsen. Der stilles ikke krav om skriftlighed, hvilket dog anbefales. Hvis eleven ønsker afgørelsen meddelt skriftligt, bør skolens leder imødekomme dette.

Hvis eleven eller forældremyndighedens indehaver klager over afgørelsen, skal skolens leder udarbejde en udtalelse om sagen. Før klagen sendes til ministeriet, skal eleven eller i givet fald forældrene have mulighed for at kommentere udtalelsen fra skolens leder.

Klager til ministeriet har ikke opsættende virkning. En afgørelse om fx bortvisning kan derfor effektueres straks, med mindre skolens leder beslutter at afvente ministeriets afgørelse i sagen. Endvidere kan ministeriet beslutte, at en klage skal have hel eller delvis opsættende virkning.

Undervisningsministeriet, den 13. december 2004

Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør

/Kirsten Krogstrup