Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

 

afsagt af Tvistighedsnævnet den 1. november 2004 i sag 05.2004

 

Elev A mod virksomhed B v/ C

 

Elev A

(advokat D)

mod

Virksomhed B v/ C

(advokat E)

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Karina B. Spiermann (begge DA) samt konsulent Ane K. Lorentzen og Gert Svendsen (begge LO). Derudover har som særlig sagkyndigt medlem deltaget direktør John Petersen, Sammenslutningen af mindre arbejdsgiverforeninger og cand.jur. Pernille Meden, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund.

 

Mellem klageren, elev A, født den 6. oktober 1980, og indklagede, Virksomhed B v/ C, blev med virkning fra 19. juli 2002 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som frisør med uddannelsesperiode fra den 19. juli 2002 til den 8. september 2004.

 

Klageren har ved sin organisation, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, ved klageskrift modtaget den 20. januar 2004 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 100.000 kr. til klageren. Kravet udgøres af 50.000 kr. i godtgørelse medfør af ligebehandlingslovens § 14 samt 50.000 kr. i erstatning for tab af uddannelsesgode i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1.

 

Indklagede har påstået frifindelse.

 

Klageren har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af F.

 

Indklagede har ikke givet møde for nævnet. Sagen var oprindeligt berammet til foretagelse den 4. juni 2004, men blev udsat som følge af indklagedes advokats sygdom. Den 15. juli 2004 blev parterne underrettet om, at sagen skulle forhandles den 22. oktober 2004. Indklagedes advokat meddelte den 16. juli 2004, at han var forhindret i at møde den 22. oktober 2004. Nævnets sekretariat fastholdt ved e-mail af 28. juli 2004, at sagen skulle forhandles den 22. oktober 2004. Den 13. oktober 2004 rykkede indklagedes advokat for svar på anmodningen af 16. juli 2004 om omberammelse. Nævnets sekretariat meddelte den 20. oktober 2004, at sagen ikke kunne omberammes og henviste til mail af 28. juli 2004. Indklagedes advokat har protesteret mod at sagen gennemføres og har bl.a. anført, at han ikke har modtaget sekretariatets mail af 28. juli 2004. I mødet den 22. oktober besluttede Tvistighedsnævnet efter votering at fremme sagen, idet det blev lagt til grund, at indklagede, skønt lovligt indvarslet, var udeblevet fra den mundtlige forhandling, jf. bekendtgørelse nr. 896 af 6. november 1992 om Tvistighedsnævnet, § 15, stk. 3.

 

Sagens omstændigheder:

 

Den 30. oktober 2003 skrev klagerens advokat til indklagede bl.a.:

 

“Jeg skal hermed ophæve As uddannelsesaftale som væsentligt misligholdt fra Deres side, idet De gennem længere tid har udsat hende for seksuel chikane på trods af hendes protester.”

 

Indklagedes advokat har i svarskrift af 29. april 2004 afvist enhver beskyldning om seksuel chikane eller andre overtrædelser af ligebehandlingsloven.

 

Der er bl.a. fremlagt fotos af toiletvæg med et mindre hul i og erklæring af 1. februar 2004 fra specialist i psykotraumatologi G.

 

Klageren har forklaret bl.a., at hun og C det meste af uddannelsesperioden var alene sammen i forretningen. Efter nogen tid begyndte C at fortælle sjofle vittigheder. Han spurgte også ofte, om hun havde “fået noget stav i går” eller om hun skulle have “stav” i morgen og lignende. Han kaldte hende “smatfisse” og sagde, at han godt vidste, hvad hun var for en. Han kom hver dag med bemærkninger af seksuelt indhold. Hun bad ham tale ordentligt og truede ham med, at hun ville fortælle hans kone om hans opførsel. Han svarede, at han så ville sige til hendes kæreste, at hun havde været kæresten utro med ham. På et tidspunkt kom han bagfra og trak lynlåsen i hendes bukser ned. Han fortalte om sin egen utroskab, hvor mange han havde nedlagt i sin ungdom, om sit sexliv med sin kone. Hun sagde, at det ikke kom hende ved, men han fortsatte. Han fortalte, hvad han havde lyst til at gøre ved side 9-pigen, piger i mandeblade osv. Kort før jul 2002 forsøgte han at kysse hende. Han tog på hende, hold fast og virkede ophidset. Han har også kommenteret hendes påklædning og sagt, at hun havde for meget tøj på, burde gå i lårkort, at hun havde gode ben og en god røv. Til sidst kunne hun ikke holde ud at gå på arbejde. Hun havde kvalme om morgenen, inden hun skulle af sted, og når hun var på arbejde, søgte hun hele tiden at undgå ham. På et tidspunkt foreslog han hende, at hun kunne tjene ekstra penge hos en kammerat, han kendte, der var fotograf og lavede billeder til mandeblade. Han har også tændt for en hårtrimmer og holdt den hen mod hende og spurgt, om hun havde “hår på den”. Han opfordrede hende til at droppe sin kæreste og sagde, at han godt kunne se, hvad han var for en og forestillede sig, hvordan han kneppede andre piger.

 

F startede som elev i februar 2003. C sagde til hende, at han havde valgt F fordi hun havde store bryster og lyst hår, så han havde noget ordentligt at se på. Hun fortalte overordnet F om problemerne med C. Hun har hørt C tale om stav og lignende til F. F gjorde hende opmærksom på, at der i væggen til toilettet var et hul i skridthøjde. F prøvede at dække det til, men hullet blev åbnet igen.

 

I marts 2003 blev hun sygemeldt som følge af problemer med hånden. Mens hun var sygemeldt gik det op for hende, at hun ikke kunne vende tilbage til arbejdet. Engang i foråret 2003 talte hun med H fra forbundet. Hun har været i psykologbehandling 5 gange og har stadig telefonisk kontakt med psykologen. Hun har ofte depressioner og mareridt, navnlig om den gang han prøvede at kysse hende og fastholdt hende. Hun har ikke fået nyt arbejde og er nu, efter at have modtaget sygedagpenge, på kontanthjælp.

 

F har forklaret bl.a., at hun startede hos C i februar 2003. Hun nåede at arbejde sammen med A i 3 uger. C var lidt nærgående og rørte hende ofte “tilfældigt”. Han sagde til hende, at de ikke måtte “pjatte”, når hans kone var til stede. A fortalte hende telefonisk, at C havde været nærgående over for hende og trukket hendes lynlås ned. C kom dagligt med seksuelle bemærkninger, om hun havde fået stav i weekenden og lignende. Han kommenterede hendes kæreste og antydede, at han nok var ustabil. Om morgenen, inden hun skulle på arbejde, spekulerede hun ofte på, hvordan hun skulle tackle hans bemærkninger. C har også taget hende på bagen. Han var meget interesseret i seksuelle emner, talte om hendes bryster, side 9-pigen osv. På et tidspunkt lagde hun mærke til, at der var et hul i toiletvæggen. Hun satte vat i det, men det blev fjernet. A blev mere og mere trist og sagde, at hun ikke havde det godt. Hun var vist ikke rigtig klar over, hvad der foregik. C blev meget vred, da A blev sygemeldt. Han svinede hende til og sagde, “den luder skal sætte sig herned og tage telefonen, det er kun den ene hånd, der er noget galt med.”. Mens hun var alene med C fortsatte han med sine seksuelle bemærkninger. Verbalt blev det værre og værre, og han begyndte at røre hende. Hun aftalte en gensidig ophævelse med ham, fordi hun ikke kunne klare mere. Hun kontaktede sin organisation, Kristelig Fagforening, der gerne ville hjælpe hende. Det blev ikke til noget, fordi hun selv kom videre og ikke ønskede at beskæftige sig mere med det.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det ved de afgivne forklaringer, fotos og sagens bilag i øvrigt må anses for godtgjort, at klageren har været udsat for seksuel chikane. Ved vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, der tilkommer klageren, må det tillægges betydning, at hun befandt sig i et elevforhold og derfor var mere bundet til arbejdet end andre ansatte. Chikanen var daglig trods hendes protester, og indklagede skabte et sygt arbejdsmiljø, der havde alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for klageren, som ydermere har mistet kontakten til arbejdsmarkedet. Den tid, klageren har anvendt i uddannelsesforholdet, er reelt spildt. Specielt i relation til ophævelsen af uddannelsesforholdet den 30. oktober 2003 bemærkes, at bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3 efter sagens særlige omstændigheder ikke har afskåret klageren fra at ophæve uddannelsesaftalen på dette tidspunkt.

 

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

 

Det findes efter bevisførelse godtgjort, at klageren i en periode på omkring 8 måneder har været udsat for daglig seksuel chikane fra indklagedes side, herunder i nogle tilfælde af grov karakter. Samlet har forløbet haft karakter af en grov krænkelse af klageren. Indklagede har derved gjort sig skyldig i overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, og klageren findes herefter at være berettiget til en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 14, der efter sagens omstændigheder og krænkelsens karakter fastsættes til 30.000 kr.

 

De anførte forhold indebærer tillige, at indklagede har misligholdt ansættelsesforholdet groft. Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, at ophævelse af uddannelsesaftalen skal ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen. Det må efter klagerens forklaring lægges til grund, at hun objektivt havde grundlag for ophævelse af ansættelsesforholdet allerede i efteråret 2002.

 

4 medlemmer af nævnet finder ikke, at fristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, har afskåret klageren fra at ophæve uddannelsesaftalen den 30. oktober 2003. Vi lægger herved vægt på klagerens subjektive forhold som følge af misligholdelsens karakter, forløbet af ansættelsesforholdet og det indtryk, som klageren har gjort under den mundtlige forhandling, hvorefter hun fortsat er stærkt præget af den langvarige krænkelse, hun har været udsat for. Vi finder derfor at klageren tillige er berettiget til en godtgørelse efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, der efter sagens omstændigheder fastsættes til 50.000 kr.

 

3 medlemmer af nævnet finder, at bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, uanset sagens grove karakter, har afskåret klageren fra at ophæve uddannelsesaftalen den 30. oktober 2003. Vi lægger herved vægt på, at klageren i foråret 2003 under sin sygemelding var i kontakt med sin organisation om problemerne i uddannelsesforholdet og i hvert fald senest på dette tidspunkt kunne have ophævet ansættelsesforholdet.

 

Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet, således at klageren i samlet godtgørelse tilkendes 80.000 kr.

 

 

T h i b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B v/ C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 80.000 kr.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.