Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

 

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. februar 2005 i sag 24.2004

 

HK/Handel for elev A

mod

Virksomhed B v/ C

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm og konsulent Morten Schønning Madsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Ane K. Lorentzen og faglig sekretær Jeanette Hahnemann (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særlig sagkyndig deltaget juridisk konsulent Illa Westrup, DH&S og faglig sekretær Jørgen Dan Petersen, HK.

 

Mellem klageren, elev A, født den 21. december 1982, og indklagede, virksomhed B v/ C, blev den 7. august 2002 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes indenfor “detailuddannelse” med uddannelsesperiode fra den 1. august 2002 til den 31. oktober 2003.

 

Klageren har ved sin organisation, HK/Danmark, ved klageskrift modtaget den 11. juni 2004 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale til klageren 37.139,04 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg af 16.121,20 kr. og af 34.923,48 kr. fra den 14. oktober 2004 samt af 2.215,56 kr. fra den 30. maj 2004, alt til betaling sker.

 

Kravet er sammensat af efterbetaling af overarbejde og forskudttidstillæg med tillæg af feriepenge samt betaling for fem feriefridage, 8.336,76 kr. samt godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis med 28.802,28 kr.

 

Indklagede har påstået frifindelse.

 

Klageren har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav.

 

Indklagede har trods lovlig indkaldelse ikke givet møde for nævnet.

 

Sagens omstændigheder:

 

Der er i sagen fremlagt et ikke underskrevet dokument med overskriften “Aftalt med A”. Dokumentet er dateret 1. august 2002 og angiver C som afsender. Af dokumentet fremgår bl.a., at der betales et fast månedligt løntillæg på 309 kr. som dækker alle arbejdsperioder, således at alle eventuelle ekstratimer afvikles med time til time. Endvidere fremgår det, at ændring af arbejdsdage kan forekomme pga. sygdom, skole og ferie m.v.

 

Klageren har forklaret bl.a., at dokumentet af 1. august 2002 var ét, som C præsenterede hende for engang i september 2002. Det blev ikke nøjere gennemgået. Han sagde blot, at hun skulle gennemlæse det grundigt. Hendes krav på betaling for overarbejde og forskudttidstillæg er baseret på de tidsregistreringer, som C foretog. Uenigheden på dette punkt skyldes alene, at C ikke anerkender tillæg med 50 og 100 %, jf. overenskomsten. Hun har ikke afholdt de feriefridage, som hun efter overenskomsten havde krav på.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at kravet om betaling af overarbejde og forskudttidstillæg er i overensstemmelse med indklagedes egne registreringer og baseret på overenskomstens regler herom. Da klageren ikke har afholdt sine feriefridage har hun efter overenskomsten krav på økonomisk kompensation herfor som opgjort.

 

For så vidt angår kravet om godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven har klageren anført, at hun aldrig har underskrevet eller accepteret tillæg af 1. august 2002 til uddannelsesaftalen. Tillægget indeholder bestemmelser, der er i strid med overenskomsten. Da det har givet anledning til tvist, har klageren krav på godtgørelse som påstået, subsidiært et mindre beløb. Klageren gør ikke gældende, at den underskrevne blanket om uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser er i strid med ansættelsesbevisloven.

 

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

 

Tvistighedsnævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens krav på betaling for overarbejde, forskudttid og feriefridage.

 

Om godtgørelse i medfør af ansættelsesbevisloven bemærker 4 medlemmer af nævnet:

 

Ansættelsesaftalen, der er udarbejdet på den sædvanlige blanket til brug for uddannelsesaftaler indgået i henhold til erhvervsuddannelsesloven, opfylder, som anerkendt af klageren, ansættelsesbevislovens krav til de oplysninger, som arbejdsgiveren mindst skal meddele efter lovens § 2, stk. 2. Efter klagerens forklaring blev hun først præsenteret for dokumentet af 1. august 2002, der betegner sig som “aftale”, i september 2002. Det må herefter lægges til grund, at den af parterne den 7. august 2002 underskrevne uddannelsesaftale indeholder en udtømmende angivelse af alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 1. Det kan således ikke antages, at indklagede på dette tidspunkt ikke havde overholdt sin oplysningspligt, jf. lovens § 6. Den omstændighed, at indklagede i september 2002 forsøgte at indgå en aftale, der fraveg den oprindelige ansættelsesaftale, herunder på flere punkter i strid med overenskomsten, giver ikke grundlag for at statuere, at indklagede derved overtrådte ansættelsesbevislovens § 6. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede for den del af klagerens krav, der vedrører godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

 

3 medlemmer af nævnet udtaler:

 

Det må antages, at indklagedes “aftale” af 1. august 2002 giver udtryk for de ansættelsesvilkår, som indklagede mente var gældende for ansættelsesforholdet fra starten af dette. Indklagede har således ikke ved underskrivelsen af uddannelsesaftalen opfyldt sin oplysningspligt, hvorfor indklagede bør betale klageren en godtgørelse. Efter stemmeafgivningen har vi ikke anledning til at fastsætte størrelsen af en sådan godtgørelse.

 

Der afsiges vedrørende spørgsmålet om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes for denne del af klagerens krav. Indklagede skal herefter betale klageren 8.336,76 kr. med renter som anført nedenfor.

 

 

 

 

 

 

T h i b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B v/ C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 8.336,76 kr. med tillæg af procesrente af 2.215,56 kr. fra den 30. maj 2004 og af 6.121,20 kr. fra den 11. juni 2004, alt til betaling sker.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.