Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

 

afsagt af Tvistighedsnævnet den 10. februar 2005 i sag 22.2004

 

Træ- Industri-Byg i Danmark for elev A

(Næstformand C)

mod

Virksomhed B

 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum, uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) og konsulent Gert Svendsen og konsulent Evelyn Jørgensen (begge LO). Derudover har som særlig

sagkyndig deltaget konsulent Søren Lund Hansen, Dansk Byggeri og sekretær Jørgen Drotner, Træ-Industri-Byg i Danmark.

 

Mellem klageren, elev A, født den 17. april 1985, og indklagede, virksomhed B, blev den 20. november 2003 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tømrer med uddannelsesperiode fra den 13. november 2003 til den 23. september 2005.

 

Klageren har ved sin organisation, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, ved klageskrift modtaget den 6. juli 2004 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 30.670,50 kr. til klageren. Beløbet er sammensat af løn indtil indgåelse af nyt læreforhold, 15.480,50 kr., feriepenge for 2003, 10.256 kr. og feriepenge for 2004, 4.934 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at der ved beregningen af feriepenge er taget hensyn til, at klageren har afholdt ferie med løn.

 

Indklagede har principalt påstået sagen hjemvist til behandling i det faglige udvalg, subsidiært frifindelse.

 

Over for hjemvisningspåstanden har klageren påstået sagen fremmet til afgørelse i Tvistighedsnævnet.

 

Indklagede har til støtte for hjemvisningspåstanden anført, at han begge gange, han blev indkaldt til møde i det faglige udvalg, blev indkaldt med for kort varsel.

 

Tvistighedsnævnet besluttede at fremme sagen til afgørelse, idet det af klageren anførte ikke kunne begrunde, at sagen skulle hjemvises til behandling i det faglige udvalg.

 

Parterne har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af D.

 

Sagens omstændigheder:

 

Den 3. marts 2004 skrev indklagede til klageren, at læreforholdet var opsagt med prøvetidens udløb den 13. marts 2004. Af brevet fremgår bl.a.: “A vil ikke deltage i arbejde i Sverige.”

 

Der er under sagen fremlagt en oversigt, hvoraf fremgår, at klageren den 13. maj 2002 begyndte i skolepraktik. Fra 14. maj 2002 til 12. juli 2002 var klageren i virksomhedsforlagt undervisning hos indklagede, og fra 15. juli 2002 til 5. september 2003 indgik parterne delaftale. Fra 8. september 2003 til 12. november 2003 var klageren på skole og i skolepraktik.

 

Klageren har forklaret bl.a., at han efter nogle samtaler med indklagede om at tage med til Sverige fra en tirsdag til en søndag og arbejde undersøgte mulighederne, men endeligt meddelte, at han ikke kunne tage med, da han fredag aften og lørdag havde andre aftaler, som han ikke ønskede at ændre. Han kunne derimod godt senere, i påsken, tage med til Sverige. Indklagede sagde under samtalerne, at hans holdning kunne få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Et par dage efter blev han sagt op.

 

Indklagede har forklaret bl.a., at de blot skulle arbejde i Sverige fra tirsdag til søndag. Af hensyn til klageren ville de tage hjem lørdag morgen, så han kunne holde sin aftale lørdag aften. Det er i virkeligheden klagerens far, der bestemmer alting, der har fået klageren til at sige fra. Han ved ikke, hvad klagerens tilgodehavende feriegodtgørelse er. Han har ikke regnet på det. Klageren har selv passet sit ferieregnskab.

 

D, der er klagerens samlever, har forklaret bl.a., at klageren først var indstillet på at tage med til Sverige, men så meldte fra. Indklagede havde ingen kunder i Sverige. De skulle arbejde for sig selv.

 

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det har været uberettiget af indklagede at ophæve uddannelsesaftalen alene fordi, klageren ikke ville tage med til Sverige og arbejde. Dette havde klageren ikke pligt til. Prøvetiden var udløbet.

 

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at klageren havde sagt ja til at tage med til Sverige, men, formentlig efter pres fra sin far, meldte fra. Feriepengekravet er udokumenteret.

 

 

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

 

Indklagede kunne ikke som et led i ansættelsesforholdet kræve, at klageren skulle arbejde privat for indklagede i Sverige fra en tirsdag til lørdag. Indklagede var derfor ikke berettiget til at opsige klageren eller hæve ansættelsesforholdet, hvis prøvetid var udløbet. Da klagerens erstatningskrav er mindre end det, som en elev under normale omstændigheder vil kunne opnå, og da der efter oplysningerne i sagen ikke er anledning til at tilsidesætte klagerens opgørelse af feriepenge, tages klagerens påstand i det hele til følge.

 

T h i b e s t e m m e s :

 

Indklagede, virksomhed B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 30.670,50 kr.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.

 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.