Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Adgang til aflæggelse af prøve og eksamen samt tilmelding, jf. §7, stk.3
Bilag 2 Beskrivelse af elementer, der indgår ved fastlæggelse af en prøveform efter §11, jf. de enkelte fags læreplaner
Bilag 3 Elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver, jf. §17
Bilag 4 Afgangsbevis fra folkeskolen og prøve- og eksamensbevis for almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og de gymnasiale uddannelser, jf. §34, stk.1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen
og i de almene og studieforberedende
ungdoms- og voksenuddannelser

 

I medfør af

1) § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet,

2) § 4, stk. 5, nr. 3, § 14, stk. 4, § 18, stk. 6 og § 19, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005,

3) § 14, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003,

4) § 29 og § 39, stk. 2, i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),

5) § 27 og § 37, stk. 2, i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx),

6) § 25 og § 35, stk. 2, i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og

7) § 5, stk. 3, § 9, stk. 5, og § 13, stk. 5, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen angår prøver og eksamener, som efter regler om de enkelte uddannelser m.v. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser.

Stk. 3. Det følger af reglerne om folkeskolen, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning samt de gymnasiale uddannelser, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelserne, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse og planlægning

§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Undervisningsministeriet stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af institutionen.

§ 3. Undervisningsministeriet kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver og eksamen.

Stk. 2. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver.

§ 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter er ansvarlig over for Undervisningsministeriet for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen.

§ 5. Undervisningsministeriet fastsætter nærmere retningslinier om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen.

§ 6. Det påhviler institutionens leder at gøre eksaminanderne bekendt med hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Institutionens leder skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold:

1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter.

2) Antal prøver og eventuelle regler om udtræk af fag.

3) Eventuelle frister for tilmelding.

4) Regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af prøven eller eksamen.

5) Betingelser for deltagelse.

Stk. 3. Institutionens leder skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøver og eksamen i god tid bliver bekendt med reglerne om:

1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde, jf. § 8.

2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 14.

3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 15.

4) Konsekvenser af at komme for sent, jf. § 16.

5) Særlige prøvevilkår, jf. § 17.

6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. § 19.

7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kap. 10.

Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinier, herunder retningslinier om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden.

Stk. 5. De i stk. 2- 4 nævnte regler og retningslinier skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 3

Adgang til prøve

§ 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser.

Stk. 2. Personer, der ikke deltager i undervisningen ved en institution, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for de enkelte uddannelser.

Stk. 3. Institutionens leder afgør, om eleverne eller kursisterne har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve og eksamen henvises til bilag 1 samt til reglerne for de enkelte uddannelser.

§ 8. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforskyldt grund, skal gives mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

Stk. 2. Hvor prøven består af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eksaminanden kun prøve i den del, som ikke er gennemført. Dette gælder, uanset om de enkelte karakterer indregnes i én samlet karakter for prøven.

Stk. 3. Institutionens leder kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister.

§ 9. Elever og kursister, som følger de 2- og 3-årige gymnasiale uddannelser kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve eller eksamen på ny.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for elever og kursister, der gennemfører et samlet skoleår på ny (omgængere).

Kapitel 4

Prøveformer

§ 10. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål. Prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.

Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er fastsat i reglerne om de enkelte fag eller uddannelser.

§ 11. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer, jf. bilag 2:

1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget.

b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

2) Prøvens forløb:

a) Tidsramme.

b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.

c) Eventuel forberedelse.

d) Eksamination.

3) Besvarelsens form:

a) Skriftlig.

b) Mundtlig.

c) Praktisk.

d) Kombinationer af a-c.

Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig.

Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt censor eller institutionens leder være til stede.

Kapitel 5

Prøveafholdelse

§ 12. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator(er) være til stede.

§ 13. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven.

§ 14. Anvendelse af hjælpemidler under en prøve er tilladt, medmindre der i reglerne for de enkelte uddannelser er fastsat begrænsninger i brugen heraf, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.

§ 15. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

§ 16. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, betragtes som udeblevet, og vedkommende har ikke krav på at deltage i prøven. Institutionens leder kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis det anses for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionens leder kan dog i særlige tilfælde bestemme, at prøvetiden forlænges.

Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.

§ 17. Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Nærmere regler om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver er fastsat i bilag 3.

§ 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan for andre fag end fremmedsprog fravige denne regel.

Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.

§ 19. En eksaminand, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.

Stk. 2. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder ordens- og eksamensreglerne, jf. § 6, stk. 3 og 4, kan af institutionens leder bortvises fra prøven.

Stk. 3. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionens leder. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eksaminanden af institutionen fra den pågældende prøve.

Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøve på ny. En sådan prøve afholdes, for så vidt angår prøver i en gymnasial uddannelse eller afsluttende prøver i folkeskolen, i den efterfølgende termin december-januar eller maj-juni.

Prøver i udlandet

§ 20. Ved de gymnasiale uddannelser, ved almen voksenuddannelse og ved forberedende voksenundervisning kan institutionen undtagelsesvis afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for de enkelte uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.

Stk. 3. Institutionens leder kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse.

§ 21. Folkeskolens afsluttende prøver i dansk kan efter Undervisningsministeriets godkendelse afholdes i udlandet for unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse.

Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 kan betinges af, at prøven afholdes på en dansk repræsentation i udlandet, hvis vedkommende repræsentation er indforstået hermed, eller på et andet sted, hvor ministeriet finder, at kravene til en korrekt afvikling af prøven, jf. de gældende regler herom, kan opfyldes.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 indsendes til Undervisningsministeriet på blanket udfærdiget af ministeriet. Ansøgningen indgives af den person, der ønsker at være lokal ansvarlig for prøvernes afholdelse i udlandet. Ansøgningen, der kan omfatte flere elever til den samme prøve, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den prøveansvarliges navn, adresse, telefon- og faxnummer samt evt. mailadresse.

2) Oplysning om adressen på stedet, hvor prøven ønskes afholdt, og oplysninger om, hvordan det lokalt sikres, at de i reglerne fastsatte sikkerhedsmæssige forhold er opfyldt.

3) Det omtrentlige antal elever.

4) Hvilke danskprøver der ønskes aflagt, herunder om der ønskes afholdt såvel mundtlige som skriftlige prøver, ønsket tidspunkt for eventuelle mundtlige prøver samt eksaminators navn.

§ 22. Institutionen henholdsvis den prøveansvarlige afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet, jf. §§ 20 og 21, herunder udgifter til censors og eventuelt til eksaminators rejse- og opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom.

Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.

Stk. 3. Institutionen henholdsvis den prøveansvarlige kan lade eksaminandens eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen eller den prøveansvarlige har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har erklæret sig villig(e) til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens henholdsvis den prøveansvarliges meddelte skøn over beløbets forventede størrelse.

Stk. 4. Institutionens leder henholdsvis den prøveansvarlige kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Kapitel 6

Bedømmerne (censorer og eksaminatorer)

§ 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver.

§ 24. Censorer beskikkes af Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede.

Stk. 2. Ved folkeskolens afsluttende prøver og ved prøver inden for almen voksenuddannelse beskikker ministeriet censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver.

§ 25. Censorerne pålægges censoropgaver af ministeriet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved de afsluttende mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen og ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker ministeriet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne.

§ 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget.

§ 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Når institutionen fordeler censorarbejdet skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år.

Stk. 2. En person, der er fyldt 70 år, kan ikke virke som censor.

Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

§ 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i § 27.

§ 29. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionens leder.

Stk. 5. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger.

Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet indberetning om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater.

§ 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator.

Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.

§ 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med censor.

Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser foretages bedømmelsen ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer.

Stk. 3. Ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen alene af en censor.

Kapitel 7

Bedømmelse

§ 32. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation.

Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden.

Kapitel 8

Beviser

§ 34. Institutionen udsteder eksamens-, prøve- eller afgangsbevis. Bevis udstedes ved anvendelse af blanketter med tilhørende bilag. Særlige regler vedrørende bevisets oplysninger fremgår af bilag 4.

Stk. 2. Undervisningsministeriet fastsætter formater for prøve- og afgangsbeviser.

§ 35. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 17.

§ 36. Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet.

Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.

§ 37. Elever og kursister i de gymnasiale uddannelser, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få bevis for de gennemførte prøver samt attestation for senest afgivne årskarakterer.

§ 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning.

Stk. 2. Hvis en institution nedlægges eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

§ 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse.

§ 40. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver. Den eventuelle bedømmelse angives som Bestået, Godkendt eller en karakter efter 13-skalaen.

Kapitel 9

Fejl og mangler ved prøver

§ 41. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionens leder, jf. dog stk. 4, ombedømmelse eller omprøve. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel.

Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan ministeriet træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres.

Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, skal institutionen inddrage ministeriet, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner.

§ 42. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullation af den oprindelige prøve, jf. § 41, stk. 3.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan bestemme, at prøve- eller eksamensbevis tilbageholdes, indtil sagen er afgjort.

Kapitel 10

Klager over prøver

Klager over folkeskolens afsluttende prøver

§ 43. For klager i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver gælder folkeskolelovens § 51, stk. 1 og 2.

Klager over prøver ved de gymnasiale uddannelser, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning

§ 44. Klage over forhold ved prøver i de gymnasiale uddannelser, ved almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning indbringes af eksaminanden til institutionens leder. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis klageren er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde.

Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.

§ 45. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre:

1) Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende og disses forhold til uddannelsens mål og krav.

2) Eksamensforløbet.

3) Bedømmelsen.

Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til Undervisningsministeriet, hvis opgaven ved prøven er stillet af ministeriet.

§ 46. Institutionens leder afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen skal være skriftlig og begrundet. Skal sagen fremmes, forelægger lederen straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse inden for en nærmere angivet frist på normalt højst 2 uger.

Stk. 2. Institutionens leder forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge.

§ 47. Institutionens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1) ny bedømmelse (ombedømmelse),

2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller

3) at klageren ikke får medhold.

Stk. 2. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 41, stk. 2. Institutionen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen.

§ 48. Institutionen kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler.

§ 49. I de gymnasiale uddannelser kan institutionslederens afgørelse efter § 46, stk. 1, og § 47, stk. 1, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indsendes gennem institutionens leder, der afgiver en udtalelse i forbindelse med sagens videresendelse til ministeriet. Ministeriet træffer afgørelse om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold.

Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning kan institutionslederens afgørelse efter § 46, stk. 1, og § 47, stk. 1, indbringes for amtsrådet. Klagen indsendes gennem lederen, der afgiver en udtalelse i forbindelse med sagens videresendelse til amtsrådet. Amtsrådet træffer afgørelse om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold.

Stk. 3. Fristen for indbringelse af afgørelser efter stk. 1 og 2 er 2 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4. Klageren skal inden for en frist på normalt 1 uge have lejlighed til at kommentere lederens udtalelse.

Stk. 5. § 48 finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter stk. 1 og 2.

§ 50. Amtsrådets afgørelse efter § 49, stk. 2, kan indbringes for Undervisningsministeriet inden for en frist af 2 uger, fra klageren har fået meddelelse om afgørelsen. For så vidt angår forberedende voksenundervisning kan alene retlige spørgsmål indbringes. Klagen sendes gennem amtsrådet, der afgiver en udtalelse i forbindelse med videresendelsen til ministeriet.

Stk. 2. Klageren skal inden for en frist på 1 uge før indsendelsen til ministeriet have lejlighed til at kommentere amtskommunens udtalelse.

Stk. 3. Ministeriet kan træffe afgørelse om ombedømmelse, omprøve eller at klageren ikke får medhold.

§ 51. Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Hvis ministeriet har udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter institutionen henholdsvis amtsrådet ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor.

Stk. 2. Omprøve eller ombedømmelse efter stk. 1 skal finde sted snarest muligt.

Stk. 3. Ombedømmelse kan ikke resultere i en lavere karakter.

Stk. 4. Resulterer klagen i en ændret karakter og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset og udstede et nyt bevis.

Klager over prøver ved almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning, der finder sted på andre institutioner end voksenuddannelsescentre

§ 52. Klage over forhold ved prøver ved uddannelsesinstitutioner godkendt efter § 3, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre samt efter § 13, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) kan af prøvedeltageren indbringes for Undervisningsministeriet inden 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Klagen stiles til Undervisningsministeriet og indgives til institutionens leder.

Stk. 2. § 45, stk. 1, og § 46 finder tilsvarende anvendelse på klager efter stk. 1.

Kapitel 11

Andre regler

§ 53. Når der ved en praktisk prøve udfærdiges et produkt, har eksaminanden ejendomsretten til dette produkt mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 2. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed.

Stk. 2. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, herunder virksomheder, skoler m.v., aftales det på forhånd mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

§ 54. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 55. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005 og har virkning for prøver, der finder sted efter denne dato, undtagen for sygeprøver, der afholdes i stedet for prøver i maj-juni 2005. For disse prøver finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser, jf. dog stk. 1 og stk. 3-5:

1) Bekendtgørelse nr. 850 af 20. oktober 2003 om studentereksamen og højere forberedelseseksamen (Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen).

2) Bekendtgørelse nr. 131 af 28. februar 2001 om prøver inden for forberedende voksenundervisning (FVU-prøvebekendtgørelsen).

3) Bekendtgørelse nr. 710 af 18. juli 2000 om prøver inden for almen voksenuddannelse.

4) Bekendtgørelse nr. 495 af 31. maj 2000 om folkeskolens afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen.

5) Bekendtgørelse nr. 58 af 28. januar 1998 om anvendelse af computer ved folkeskolens afsluttende skriftlige prøver.

6) Bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 1998 om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver.

Stk. 3. § 9 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. august 2005 har påbegyndt den uddannelse, der fører frem til prøven, og som afslutter denne uddannelse senest ved sommereksamen 2008, inklusive sygeprøve. For disse personer finder de hidtidige regler i § 7, i bekendtgørelse nr. 850 af 20. oktober 2003 om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen) samt § 39, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. anvendelse.

Stk. 4. § 25, stk. 1, finder ikke anvendelse ved prøver for elever, der er begyndt på uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx), og som afslutter uddannelsen senest ved sommereksamen 2007. Fordelingen af censoropgaver ved disse prøver varetages af elevens institution blandt de beskikkede censorer, jf. § 24, stk. 1, i samarbejde med censors arbejdssted. Censoropgaver kan dog i særlige tilfælde pålægges af ministeriet.

Stk. 5. Reglerne i bilag 4, punkt 4, finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. august 2005 har påbegyndt den uddannelse, der fører frem til prøven, og som afslutter denne uddannelse senest ved sommereksamen 2008, inklusive sygeprøve. For disse personer finder de hidtidige regler i §§ 61-64, i bekendtgørelse nr. 850 af 20. oktober 2003 om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen) samt § 22, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 368 af 3. juni 1997 om de erhvervsgymnasiale uddannelser anvendelse.

Stk. 6. For personer, der før den 1. august 2005 har påbegyndt den uddannelse, der fører frem til prøven, og som afslutter denne uddannelse senest ved sommereksamen 2008, inklusive sygeprøve, kan en klage ikke resultere i en lavere karakter.

Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005

P.M.V.
Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

/Lise Bagge Rasmussen



Bilag 1

Adgang til aflæggelse af prøve og eksamen samt tilmelding, jf. § 7, stk. 3

1. Folkeskolens afsluttende prøver

1.1. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev aflægge folkeskolens afgangsprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk. Desuden kan eleven aflægge en afgangsprøve, der omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi, jf. dog nr. 1.5. 1)  Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, er folkeskolens afgangsprøve først aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven.

1.2. Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab aflægge folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog nr. 1.5. Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven.

1.3. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev, der har modtaget undervisning i henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 1-3 og stk. 4, aflægge 10. klasse-prøven i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en skriftlig del, kan de enkelte dele af prøven afsluttes hver for sig.

1.4. Adgang til aflæggelse af 10. klasse-prøven er ikke betinget af, at eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge folkeskolens afgangsprøve, jf. punkt 1.1. og 1.2., og afgangsprøven i faget latin i maj-juni prøvetermin, jf. dog punkt 1.5.

1.5. Afgørelse om aflæggelse af prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, og skolen. Elevens meddelelse om hvorvidt der ønskes aflagt prøve, sker senest 7 kalenderdage før første skriftlige prøvedag. Elever, der deltager i undervisningen i et fag, hvor skolens undervisning i faget afsluttes i december-januar, aflægger prøve i denne prøvetermin. En elev kan kun gennemføre prøve i et fag en gang i et skoleår.

1.6. Indstilling til prøve som privatist efter folkeskolelovens § 14, stk. 7, skal ske inden den 1. februar forud for maj-juni prøvetermin og inden den 1. september forud for december-januar prøvetermin.

2. Prøver inden for almen voksenuddannelse

2.1. Adgang til aflæggelse af prøve er betinget af, at kursisten, herunder den selvstuderende

a) melder sig til prøve senest 8 uger før prøven afholdes, eller inden for en af institutionen fastsat kortere frist for prøve, der afslutter undervisningsforløb af mindre end 8 ugers varighed, og

b) har indbetalt eventuel deltagerbetaling efter reglerne herom.

2.2. Institutionens leder kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, dispensere fra fristerne i punkt 2.1, litra a.

2.3. Selvstuderendes tilmelding til prøve skal ske ved den institution, som i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau.

3. Prøver inden for forberedende voksenundervisning

3.1. Adgang til aflæggelse af prøve er betinget af, at kursisten, herunder den selvstuderende, melder sig til prøve normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse.

3.2. Selvstuderendes tilmelding til prøve skal ske ved en institution, som i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende trin.

4. Prøver i de gymnasiale uddannelser

4.1. De 2- og 3-årige forløb: For elever, der følger de 2- og 3-årige forløb, er adgang til prøve betinget af, at eleven af institutionens leder er indstillet til prøve.

4.2. Selvstuderende: Adgang til aflæggelse af prøve er betinget af, at den selvstuderende

a) har dokumenteret, at grundlaget for at gennemføre prøve er til stede, herunder at den selvstuderende har gennemført laboratoriekurser efter reglerne herom,

b) har indbetalt eventuel deltagerbetaling efter reglerne herom.

4.2.1. Tilmelding til prøve skal ske ved den institution, hvor prøven ønskes aflagt. Fristen for tilmelding er 1. februar for maj-juni terminen og 1. september for december-januar terminen.

4.2.2. Institutionens leder kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, dispensere fra fristerne i punkt 4.2.1.

4.2.3. For elever/kursister, der bortvises fra undervisningen efter 1. februar, fastsætter skolens leder en frist for tilmelding til prøve ved maj-juni terminen.

4.2.4. Selvstuderende kan af institutionens leder henvises til at aflægge prøve ved en anden institution.


1) Før prøveterminen december-januar 2005-06 kan der ikke aflægges prøve i biologi, og før prøveterminen december-januar 2006-07 kan der ikke aflægges prøve i geografi.



Bilag 2

Beskrivelse af elementer, der indgår ved fastlæggelse af en prøveform efter § 11, jf. de enkelte fags læreplaner

1. Forlægget

Forlægget danner udgangspunktet for prøven. De mulige typer af forlæg er præciseret nedenfor, litra a-f.. De enkelte typer af forlæg kan kombineres, således at der i en prøve kan indgå flere forskellige forlæg. Kravene til forlægget følger af reglerne om de enkelte prøver. Når et forlæg skal stilles af eksaminator, skal det være godkendt af censor.

a) Et centralt stillet opgavesæt, en case eller et tema eventuelt med tilhørende materiale.

b) En lokalt stillet opgave. En opgave til skriftlig besvarelse (fx studieretningsprojekt eller større skriftlig opgave), eller en opgave til en prøve med mundtlig besvarelse. Opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse kan være kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse. Alle opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start.

c) Rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen/uddannelsen. Rapporterne er rettet og kommenteret af læreren, men kendes ikke nødvendigvis af censor.

d) Synopser udarbejdet i tilknytning til undervisningen/uddannelsen. Censor er gjort bekendt med synopserne forud for prøvens afholdelse.

e) En for eleven ukendt tekst valgt af eksaminator. Ukendt tekst kan indgå som en del af opgaven ved en prøve med mundtlig besvarelse. Censor er gjort bekendt med eksaminators valg af ukendte tekster forud for prøvens afholdelse. Når omfanget af en ukendt tekst er anført som et antal normalsider, benyttes følgende definition: 1 normalside svarer til 1300 bogstaver.

f) En tekst, der har været behandlet i undervisningen. Censor er gjort bekendt med det tekstgrundlag, der har været arbejdet med i årets løb, og som er valgt ud som grundlag for prøven.

2. Inddragelse af andet materiale

I forbindelse med prøven kan der inddrages materiale af forskellig art og form. Hensigten med at inddrage materiale under eksaminationen er at give eksaminanden lejlighed til at underbygge og illustrere de metoder, begreber og teorier, samt de mål og det indhold, der er genstand for eksaminationen. De mulige former for materiale, der kan inddrages er:

a) En synopse udarbejdet i forberedelsen. Synopsen kan indtil prøvens start være ukendt af eksaminator og censor.

b) Bilag valgt af eksaminator. Bilagene kendes ikke nødvendigvis af censor.

c) En portfolio. Eksaminandens samling af relevant materiale i relation til den konkrete prøve. Portfolioen kan være kendt eller ukendt af eksaminator og censor.

d) Rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen/uddannelsen.

3. Tidsrammen

Prøven afvikles inden for en fastsat tidsramme. I denne tidsramme indgår eksaminationstiden og en eventuel forberedelsestid. Ved fastlæggelsen af tidsrammen skal det sikres, at prøven er i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav og muligheder for bedømmelse. I en eventuel forberedelsestid er indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse.

4. Forberedelse

At knytte forberedelse til en prøve kan tjene flere formål: Det kan flytte fokus fra en prøve i udenadslære til en prøve af erhvervede kompetencer ud fra et ukendt materiale, det kan give mulighed for at inddrage en praktisk/eksperimentel del i prøven, og det kan det muliggøre inddragelse af hjælpemidler forud for eksaminationen, herunder gruppevis drøftelse af prøveforlægget og samarbejde om dele af opgaveløsningen. Forberedelsen er således begrundet i prøvens mål og de kompetencer, der ønskes målt. Dette kan afstedkomme prøver uden forberedelse og prøver med forberedelse af enten kort eller længere varighed. For prøver med forberedelse skal følgende præciseres:

a) Beskrivelse af hvad der forventes af eksaminanden i forhold til bedømmelsen af den efterfølgende præstation.

b) Forberedelsens varighed.

5. Prøven

Afhængigt af den konkrete prøveform kan der være behov for at præcisere, hvorledes prøven gennemføres. I denne præcisering kan indgå følgende elementer:

a) Samtale. Prøven gennemføres som en dialog mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor.

b) Præsentation og fremlæggelse med efterfølgende samtale.

c) Prøven foregår med udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af et elevprodukt eller forberedte sekvenser med efterfølgende samtale.

d) Gennemførelse med vejledning.

e) Prøven gennemføres på baggrund af en forudgående vejledning, der har som mål at rette elevens opmærksomhed mod muligheder og begrænsninger i et valgt emne.

f) En kombination af ovenstående.

g) Prøven gennemføres med inddragelse af alle eller nogle af ovennævnte elementer.

6. Besvarelsen

Det konkrete valg af besvarelsesform foretages ud fra overvejelser om, hvilken form der bedst dokumenterer eksaminandens kompetencer, således som de er beskrevet i målene for undervisningen. For fag, der afsluttes med flere prøveformer, skal det sikres, at det ikke er identiske mål, der prøves ved prøverne. Besvarelsesformerne er:

a) Skriftlig besvarelse. Besvarelsen foretages skriftligt, og det er udelukkende det skriftlige produkt, der er genstand for bedømmelse.

b) Mundtlig besvarelse. Besvarelsen foretages mundtligt. Det er den mundtlige præstation, der bedømmes, dog kan bedømmelse af et af eksaminanden udarbejdet forlæg indgå i bedømmelsen.

c) Praktisk besvarelse. Besvarelsen sker ved udfærdigelse af et produkt med baggrund i et eksperimentelt udført, praktisk arbejde.

d) En kombination af skriftlig og/eller mundtlig, praktisk besvarelse. Besvarelsen kan inddrage såvel skriftlige som mundtlige elementer sammen med et praktisk udarbejdet produkt.



Bilag 3

Elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver, jf. § 17

1. Skolen kan tilbyde en særlig tilrettelæggelse af prøven for elever, der har et særligt behov.

1.2. Den særlige tilrettelæggelse kan vedrøre prøvernes form og rammer, herunder brugen af hjælpemidler og tildeling af ekstra tid. Den kan desuden vedrøre opgaverne, hvis elevens vanskeligheder gør det nødvendigt. I tilfælde af en særlig tilrettelæggelse skal formålet med prøverne fastholdes.

1.3. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning og således afspejle den måde, som eleven har arbejdet på.

 

2. Antager klasselæreren, i samråd med elevens øvrige lærere, at en elev har behov for en særlig tilrettelæggelse i et eller flere fag, orienteres eleven og dennes forældre om mulighederne.

2.1. Ønsker eleven at aflægge prøve på de nævnte vilkår, giver klasselæreren en indstilling om den særlige tilrettelæggelse til skolens leder.

2.2. Tilladelse til særlig tilrettelæggelse i henhold til punkt 2. og 2.1. må kun gives, når der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at eleven på grund af sine særlige vanskeligheder ikke vil kunne opnå et resultat ved prøven, der afspejler den pågældendes faglige niveau. Udtalelsen afgives på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvori andre sagkyndige kan inddrages.

2.3. En udtalelse er dog ikke nødvendig for elever, der undervises på en amtskommunal specialskole eller et amtskommunalt undervisningscenter for svært handicappede børn og unge, eller hvis der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering vedrørende elevens vanskeligheder.

2.4. Skolens leder træffer efter indstilling fra klasselæreren i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag beslutning om den særlige tilrettelæggelse.

 

3. Bedømmelse af elevens prøvepræstation skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder anvendelse af samme censor. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes dog af Undervisningsministeriet.

 

4. Til brug ved skriftlige prøver kan skolen rekvirere særlige prøvesæt, som Undervisningsministeriet har udarbejdet med henblik på elever med særlige behov. Fristen for anmodning herom er senest den 1. februar med henblik på maj-juni prøvetermin og senest den 1. oktober med henblik på december-januar prøvetermin.

 

5. Skolens leder indberetter på særlig blanket til Undervisningsministeriet antallet og kategorier for tilladte særlige tilrettelæggelser. Blanketten sendes til Undervisningsministeriet inden udgangen af juni og skal omfatte såvel december-januar som maj-juni prøvetermin.



Bilag 4

Afgangsbevis fra folkeskolen og prøve- og eksamensbevis for almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og de gymnasiale uddannelser, jf. § 34, stk. 1

1. Afgangsbevis fra folkeskolen

1.1. Skolen udfærdiger afgangsbevis for de elever, der udskrives af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Det fremgår af de af ministeriet godkendte blanketter, jf. § 34, stk. 1, hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset, herunder følgende:

a) Elevens seneste standpunktskarakterer i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, latin, fysik/kemi, biologi, geografi, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet. For elever, der udskrives af skolen i et skoleår, påføres lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet.

b) Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og 10.-klasse-prøven. For elever, der har aflagt folkeskolens afgangsprøve igen i 10. klasse, anføres kun den højeste prøvekarakter. Er den højeste prøvekarakter opnået ved en prøve, der er aflagt ved en anden skole, anføres denne karakter. Eleven fremlægger dokumentation for den opnåede karakter i form af et originalt afgangsbevis fra den anden skole. På et afgangsbevis, hvor der er anført karakterer, som er opnået ved en anden skole, mærkes disse med x), og nederst på beviset påføres følgende: Prøvekarakterer mærket med x) er overført fra afgangsbevis udstedt af (skolens navn og adresse).

c) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakterer for den obligatoriske projektopgave.

d) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakterer for den fri, selvvalgte opgave i 9. klasse.

e) Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

f) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakter for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse.

1.2. Det skal fremgå af afgangsbeviset, om standpunktskaraktererne er givet på grundlag af slutmålene for 9. eller 10. klassetrin. Endvidere skal sidste standpunktskarakter i 10. klasse afspejle det valgte prøveniveau.

1.3. Skolen udfærdiger enkeltfagsbevis til de personer, der har aflagt prøve i henhold til folkeskolelovens § 14, stk. 7, jf. punkt 1.6 i bilag 1.

2. Bevis for almen voksenuddannelse

2.1. Undervisningsministeriet kan udstede bevis for prøver, der aflægges på institutioner, der er godkendt efter § 3, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse og voksenuddannelsescentre.

2.2. Er der aflagt flere prøver på samme trin i et fag, og dermed givet flere karakterer/delkarakterer, anføres den højest opnåede karakter/delkarakter på beviset.

3. Bevis for forberedende voksenundervisning

3.1. Undervisningsministeriet kan udstede bevis for prøver, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen.

4. Bevis for gymnasiale prøver og eksamener

4.1. På eksamensbeviset optræder for hvert fag kun karakterer for det højeste niveau, eksaminanden har gennemført.

4.2. I prøvekarakterkolonnen anføres kun karakterer opnået ved de aflagte prøver.

4.3. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet:

a) Fag på A-niveau tildeles vægten 2.

b) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5.

c) Fag på C-niveau tildeles vægten 1.

Studieretningsprojektet tildeles vægten 2.

Almen studieforberedelse/studieområdet tildeles vægten 2.

Den større skriftlige opgave på hf tildeles vægten 1,5.

Eksamensprojektet på hf tildeles vægten 1,5.

Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5.

Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2.

4.4. For fag, der afsluttes med mere end 1 karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.

4.5. Eksamensresultatet beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset.