Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klager har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. En del af klagen angik udtalelser vedrørende [K2] personligt. Pressenævnet fandt, at det ikke kunne udelukkes, at [K2] kunne identificeres på baggrund af de fremkomne oplysninger samt mediedækningen vedrørende samme emne, hvorfor [K2] var omtalt på en sådan måde, at han havde retlig interesse i at klagen behandledes af Pressenævnet.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt udtalelser er af injurierende karakter, henhører under domstolene, og Pressenævnet kunne ikke tage stilling hertil.

P1 Debat var efter sin titel et debatprogram og fremstod også efter sit indhold som et sådant. I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager. I debatprogrammer er det sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvormed de tilkendegiver deres vurderinger af og holdninger til oplysninger, der tidligere er blevet offentliggjort andetsteds. De påklagede udsagn såsom ”en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform”, ”det viser jo Dansk Folkepartis store problemer med at holde sig fri af højreekstremisme” og ”så har man meget svært ved at afgrænse sig over for det yderste højre” var efter deres indhold udtryk for de debatterendes vurderinger og fremstod også som sådanne. Herefter og uanset ordvalget fandt Pressenævnet, at der ikke ved offentliggørelsen af disse udsagn var sket tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet fandt, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt havde tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Udsagnet ”en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform” indeholder i hovedsagen en vurdering af forløbet og ikke oplysninger af faktisk karakter. Pressenævnet fandt, at der derfor ikke var grundlag for at bringe et genmæle.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-394

 

[K1] v/[K2] og [K2] har klaget til Pressenævnet over en radioudsendelse i Danmarks Radios P1 den 3. september 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K1] og [K2] har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Danmarks Radios P1 sendte den 3. september 2006 kl. 12.20 radioprogrammet ”P1 Debat” , hvor der diskuteres nogle af ugens aktuelle emner. Af radioudsendelsen fremgår blandt andet:

Radiovært: Det kunne meget vel have handlet om finansloven i dagens udgave af søndagsdebatten, men så kom der altså et missil fra Jens Rohde på tværs, så i stedet ser vi på skattekrigen mellem Venstre og de Konservative. Og så kunne det også have været overstået med snakken om højreekstremister i Dansk Folkeparti. Men, men, men partiets to præster sørgede i ugens løb for, at det også kommer på dagsordenen denne søndag. Endelig kunne vi have ladet Karen Jespersens bog om islamisme ligge til næste uge, hvor den udkommer, men siden hun står her ved siden af mig, ville det være uhøfligt. Velkommen til søndagsdebatten på P1. Dagens to gæster er Karen Jespersen og David Rehling

Radiovært: Dagens to debattører er kommentatorerne David Rehling og Karen Jespersen. Og så lad os gå videre til det andet emne, David. Fordi jeg vil godt spørge dig, hvorfor synes I på dagbladet Information, at det var vigtigt for jer i løbet af denne uge at bringe Søren Krarups forsvar for 18 medlemmer af Dansk Folkeparti, som blev ekskluderet i 1999. Hvorfor var det vigtigt?

David Rehling: Det havde en meget god grund. Da Dansk Folkeparti ekskluderede de nitten, der var tale om, sagde Dansk Folkepartis næstformand følgende: Deres budskaber er så tæt, man kan komme på støtte til nazister. Citat slut.

Radiovært: Det sagde?

David Rehling: Dansk Folkeparti smed dem ud med den begrundelse. Pia Kjærsgaard skrev noget tilsvarende i B.T. Hvad er der sket nu? Der er sket det, at en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform. De har samtidig indsmigret sig hos Søren Krarup og Jesper Langballe, der nu begge to taler for, at det var en fejl, man smed dem ud, og at de begge to mener, at de skal tages tilbage igen. Og det viser jo Dansk Folkepartis store problemer med at holde sig fri af højreekstremisme. Hvis man først ekskluderer nogen under henvisning til, at de står så tæt, som man kan, på nazisme, og man bagefter siger: Nåh, nej, måske skulle de alligevel ind igen, så har man meget svært ved at afgrænse sig selv over for det yderste højre. Og det betyder noget i dagens Danmark for det parti, der har svært ved at afgrænse sig over for det yderste højre, er samtidig et meget indflydelsesrigt støtteparti for vores regering.

Radiovært: Men vil du sige, at Søren Krarup så, hvad kan man sige, støtter folk, der kommer tæt på at være nazister. Er det sådan, det er?

David Rehling: Dansk Folkepartis problem er, at dets eget ordvalg i en række sammenhænge til forveksling minder om de højreekstremes ordvalg. Vi gjorde det på Information, at vi udskrev en lille konkurrence for læserne, hvor vi bragte tre citater. Det ene var der nogle, der var blevet ekskluderet for af Dansk Folkeparti, og så var der to andre citater. Og det viste sig så, at det mest fredsommelige af citaterne, det var såmænd det, de ekskluderede havde sagt. Hvorimod to andre citater var frådende, og de kom fra henholdsvis Mogens Kamre og Pia Kjærsgaard selv. Og så er det da ikke underligt, at folk, der har sympati for højreekstrem tankegang i Danmark, bliver tiltrukket af Dansk Folkeparti og at de gerne vil ind i partiet. Og partiet har altså også svært ved at få dem ud og holde dem ude.

Radiovært: Karen?

Karen Jespersen: Den situation her illustrerer jo meget godt, at Dansk Folkeparti blev dannet som et protestparti og i en vis forstand et enkeltsagsparti.

Radiovært: Indvandring.

Karen Jespersen: Ja, indvandring. Og at det gav dem umiddelbart en ret stor opbakning, og det har de jo stort set stadigvæk, hvor de har kunnet fastholde de her omkring 13 procent. Men det her illustrerer jo, at de ikke har været i stand til at udvikle deres politik, sådan så det er mere klart, hvad partiet egentlig står for. Og hvis de ikke gør det, så slipper de ikke for de her problemer.

Radiovært: Men må jeg ikke lige spørge dig, Karen. Fordi sidste søndag sagde Erik Meier Carlsen her i programmet, at det mest er politiske modstandere af Dansk Folkeparti, der hænger sig i det her med ekskluderingen af de højreekstremistiske medlemmer af partiet. Men nu er det altså også nogle af Dansk Folkepartis mest markante folketingsmedlemmer, der bringer det her på bane. Der er vel tale om en reel splid i partiet?

Karen Jespersen: Ja, og det, jeg er uenig i det, Erik Meier Carlsen siger der, fordi det netop er noget, der afspejler at man er uafklaret på helt fundamentale punkter. Hvis man vil lidt videre i stedet for at fremstå som et parti, der bare er imod indvandring, så er man jo nødt til at gå det skridt videre og sige: Jamen, hvad vil man så. Hvordan vil man sørge for, integrationen fungerer? Der mangler, der er jo ikke nogle tydelige bud fra partiet, og derfor kan de tiltrække både nogle af dem, som sådan har den holdning, at ja i virkeligheden alle, der ikke er danske statsborgere, skal sendes ud af landet. Alle muslimer tror jeg, en eller anden siger. Og det er jo noget, som andre vil være rygende uenige i, så vidt jeg har kunnet se, i partiet. Og det betyder jo i virkeligheden, at der er to partier i ét. Altså, der er to partier i Dansk Folkeparti. Og det er jo altså også et produkt af.

Radiovært: Ekstremisterne og de almindelige. Og Krarup og Langballe hører så til ekstremisterne?

Karen Jespersen: Ja, sådan som de udtrykker sig der, så kommer de jo i hvert fald til at fremstå sådan. Og der er de nødt til at få det afklaret. Det kan så betyde så, at man afklarer sig sådan, at nogle ikke føler sig hjemme. At måske Krarup og Langballe går, eller der er nogle andre, der går. Alt afhængig af til hvilken side.

Radiovært: Er det nødvendigt, at de forlader partiet?

Til yderligere sagsfremstilling skal nævnes, at Højesteret den 17. juni 2003 afsagde dom i en sag, hvor spørgsmål om, hvorvidt det var en strafbar ærekrænkelse, at en repræsentant for Folkebevægelsen mod EU, Karen Sunds, havde udtalt, at formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, havde ”racistiske synspunkter”. Af Højesterets bemærkninger fremgår blandt andet:

”Som det fremgår af udtalelserne fra Dansk Sprognævn, anvendes ordet racisme i nutidig sprogbrug på tre måder: 1) i en betydning, der relaterer sig til nazismens racelære og dens følger for jøderne, 2) i en betydning, som sigter til en races overlegenhed over andre, især med genblik på forholdet mellem sorte og hvide, og 3) i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv. Det fremgår af Karen Sunds’ forklaring for landsretten, at hun anvendte udtrykket ”racistiske holdninger” i den tredje betydning, nemlig som sigtende til Pia Kjærsgaards og Dansk Folkepartis negative holdning over for indvandrere. Da denne holdning må anses for almindelig kendt i den danske befolkning, og da det også må anses for almindeligt kendt, at der ikke er grundlag for at beskylde Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for at have racistiske synspunkter i nogen af de to førstnævnte betydninger af ordet racisme, finder Højesteret det ubetænkeligt at lægge til grund, at udtrykket ”racistiske synspunkter” også alene har kunnet opfattes som sigtende til den tredje betydning af ordet racisme.

Udtrykket ”racistiske synspunkter” har således karakter af Karen Sunds’ værdidom (”value judgement”) vedrørende Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis holdninger. Anvendelsen af udtrykket er sket i en politisk debat om vigtige samfundsmæssige anliggender og har haft tilstrækkeligt grundlag i Pia Kjærsgaards udtalelser på Dansk Folkepartis årsmøde. På denne baggrund kan Karen Sunds’ anvendelse af udtrykket ”racistiske synspunkter” efter en helhedsvurdering ikke antages at overskride grænserne for ytringsfriheden.”

[K2] og fem andre personer anlagde ved Københavns Byret sag mod Pia Kjærsgaard, Kristians Thulesen Dahl og Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, for overtrædelse af straffeloven § 267, stk. 1. Af Københavns Byrets dom af 8. februar 2001 fremgår blandt andet:

”De sagsøgte 1) Kristian Thulesen Dahl, 2) Pia Kjærsgaard og 3) Peter Skaarup frifindes.

Den af sagsøgte 1) Kristian Thulesen Dahl fremsatte udtalelser ”mennesker, der f.eks. er parat til politisk vold i gaderne og har nazistiske tilbøjeligheder”,

De af sagsøgte 2) Pia Kjærsgaard fremsatte udtalelser ”Altså folk som dyrker tanken om den voldelige konfrontation i gaderne med højreekstremister på den ene side og venstreekstremister på den anden side ”, ”Nogen som jeg vil betragte som en flok skinheads med kampstøvler rabiate tenderende til racister”, ”De er liges så slemme som de autonome , vi vil ikke acceptere folk med racistiske synspunkter”, og ”Udbreder sig om, at den sorte mand er dårligere end den hvide”,

og de af sagsøgte 3) Peter Skaarup fremsatte udtalelser ”De udtrykker sympati med racister, nazister, slavehandlere ”, og ”Men de har sympatier for voldelige aktioner samt afvisning af nazisternes gaskamre under 2. Verdenskrig ”,

kendes ubeføjede.”

Klagerne anmodede ved udateret mail Danmarks Radio om at få bragt en berigtigelse/genmæle, hvilket Danmarks Radio afviste ved e-mail af 15. september 2006.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K1] og [K2]s synspunkter

[K2] har indledningsvis anført, at han har retlig interesse i sagen, idet han er et af de 19 ekskluderede medlemmer, ligesom han nu er landsformand i [K1]. [K2] har anført, at David Rehling omtaler ham, og at hans formandskab er offentligt kendt fra den seneste tids presseomtale.

[K1] og [K2] har anført, at der i radioudsendelsen er fremkommet uimodsagte oplysninger om [K1] og [K2]. Oplysningerne er ukorrekte, krænkende og skadelige.

[K1] og [K2] har videre anført, at udsagnet ”en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform” er fejlagtigt, idet kun [K2] og én mere af de 19 er aktive i [K1].

[K2] har videre anført, at de allerede før eksklusionerne var aktive, hvorfor der ikke er grundlag for at hævde, at ”en del af dem” i ”mellemtiden” (eksklusionstidspunktet i august 1999 til 2006) skulle have ”overtaget” [K1]. [K1] og [K2] har videre anført, at for at kunne ”overtage” [K1] måtte ”en del” nødvendigvis udgøre et flertal, hvilket ikke er tilfældet.

Udsagnet er endvidere agtelsesforringede for [K2], idet det fremstår, som om de ekskluderede, herunder [K2], nu udnytter [K1] til egne formål. [K2] har anført, at han blev opfordret af den daværende landsformand til at opstille til posten som landsformand. Udsagnet er også skadeligt for [K1], idet det fremstår som om [K2] har overtaget [K1] uden, at medlemmerne kunne stille noget op, og at [K1] ikke længere er ”hæderkronet”, men derimod overtaget af ”halvnazister”.

[K2] har anført, at han med udsagnene ”det viser jo Dansk Folkepartis store problemer med at holde sig fri af højreekstremisme” og ”så har man meget svært ved at afgrænse sig selv over for det yderste højre” kaldes højreekstremist, hvilket er groft injurierende og ærekrænkende. [K2] har videre anført, at David Rehling måske mener, at hans synspunkter er langt ude, men det er ikke et faktum, at han er højreekstremist.

[K2] har herudover anført, at en ekstremist er en, der bruger politisk vold eller ønsker et totalitært samfund evt. med en racistisk samfundsstruktur. [K2] har henvist til, at lignende ærekrænkende udtalelser blev fundet ubeføjede ved Københavns Byrets dom af 8. februar 2001. [K2] har anført, at udtrykket ”højreekstremist” ikke er så udvandet en betegnelse som ”racist”, jf. Højesterets dom fra 2003.

[K2] har anført, at det fremstår som om hans forhold til Dansk Folkeparti kun har to led. For det første eksklusion pga. højreekstremisme, og for det andet Karup og Langballes forsøg på alligevel at få ham genoptaget i partiet. [K2] har anført, at David Rehling ikke nævner, at han og blandt andet det andet medlem af [K1] ”i mellemtiden” fik dom for, at Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahls udtalelser var injurierende, selvom David Rehling har kendskab hertil. [K2] har videre anført, at David Rehling med mellemrum deltager i radioprogrammet, hvorfor han snarere fungerer som kommentator end som debattør.

[K1] og [K2] har endelig anført, at man i en udsendelse på et passende tidspunkt ønsker følgende genmæle bragt:

”At [K1] ikke er blevet ”overtaget” af ”en del” af de af Dansk Folkeparti i 1999 ekskluderede. To af de ekskluderede var allerede medlemmer af [K1] i 1999 og er på opfordring af tidligere landsformand, Jens Rosendahl, i dag aktive i foreningen.

Ingen af de ekskluderede, der i dag er aktive i [K1], kan betegnes som ”højreekstremister”.

Seks af de i 1999 af Dansk Folkeparti ekskluderede fik i 2001 rettens ord for, at de af partitoppen fremsatte beskyldninger var ubeføjede.”

2.1. Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har indledningsvis anført, at David Rehling er en ud af otte faste debattører i P1 Debats søndagsudgaver. De otte debattører er uden et ansættelsesmæssigt tjenesteforhold til Danmarks Radio.

Danmarks Radio har anført, at udtalelserne er fremsat af en navngiven debattør i en udsendelse, hvor programmet efter sin titel og indhold tydeligt signalerer, at der udveksles meninger og kommentarer. Der er således ikke tale om redaktionelle indlæg. Danmarks Radio har videre anført, at det herefter er et spørgsmål om, hvorvidt udtalelserne har været så ukorrekte eller krænkende, at radioværten burde vide det og derfor gribe ind. Danmarks Radio har endvidere anført, at David Rehlings udtalelser er af vurderende, kommenterende karakter, og ingen af udtalelserne kan karakteriseres som klart urigtig eller injurierende.

Danmarks Radio har til de påklagede udsagn navnlig anført, at [K2] var en af de 19 personer, der blev ekskluderet fra Dansk Folkeparti, fordi de blev betragtet som for højreorienterede, hvorfor udsagnet ”en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform” ikke er faktuelt forkert. Danmarks Radio gør videre opmærksom på, at [K2] ligeledes er formand for [K1] i dag.

Danmarks Radio har herudover anført, at både eksklusionen og Langballes og Krarups argumenter for genoptagelse er faktuelle omstændigheder.

Danmarks Radio har anført, at udtrykket ”højreekstremist” ikke blev anvendt i radioudsendelsen. Danmarks Radio har videre anført, at udtrykket ”højreekstremisme” ikke var blandt de formuleringer, der blev kendt ubeføjede af Københavns Byret ved dom af 8. februar 2001. Danmarks Radio har gjort gældende, at de tiltalte under henvisning til straffelovens § 267, stk. 1, undgik straf, idet udtalelserne var fremsat i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.

Danmarks Radio har henvist til Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2003.2044H, hvor Folkebevægelsen mod EF's betegnelse af Pia Kjærsgaard som havende ”racistiske synspunkter” ikke fandtes at overskride grænserne for ytringsfriheden.

Danmarks Radio har endelig afvist at have handlet i strid med god presseskik ved ikke at gribe ind over for udtalelserne, forelægge dem for klager, eller til efterfølgende at berigtige dem.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klager har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. En del af klagen angår udtalelser vedrørende [K2] personligt. Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at [K2] kan identificeres på baggrund af de fremkomne oplysninger samt mediedækningen vedrørende samme emne, hvorfor [K2] er omtalt på en sådan måde, at han har retlig interesse i at klagen behandles af Pressenævnet.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt udtalelser er af injurierende karakter, henhører under domstolene, og Pressenævnet kan ikke tage stilling hertil.

P1 Debat var efter sin titel et debatprogram og fremstod også efter sit indhold som et sådant. I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager. I debatprogrammer er det sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvormed de tilkendegiver deres vurderinger af og holdninger til oplysninger, der tidligere er blevet offentliggjort andetsteds. De påklagede udsagn såsom ”en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform”, ”det viser jo Dansk Folkepartis store problemer med at holde sig fri af højreekstremisme” og ”så har man meget svært ved at afgrænse sig over for det yderste højre” er efter deres indhold udtryk for de debatterendes vurderinger og fremstår også som sådanne. Herefter og uanset ordvalget finder Pressenævnet, at der ikke ved offentliggørelsen af disse udsagn er sket tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Udsagnet ”en del af dem, der blev ekskluderet for højreekstremisme, de har i mellemtiden overtaget det hæderkronede parti [K1] og bruger det som deres platform” indeholder i hovedsagen en vurdering af forløbet og ikke oplysninger af faktisk karakter. Pressenævnet finder, at der derfor ikke er grundlag for at bringe et genmæle.

Afgjort den 31. oktober 2006.