Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om gymnasial supplering

(GS-bekendtgørelsen)

 

I medfør af §§ 43 og 44 i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), § 43 i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) samt § 39 i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) fastsættes følgende:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Gymnasial supplering (GS) udbydes som GSK, fagpakke hhx, hf + og GIF, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Gymnasiale suppleringskurser (GSK) har til formål at give ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, eksamen fra Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) eller anden tilsvarende gymnasial eksamen mulighed for at opfylde adgangskravene til videregående uddannelser ved at tilbyde undervisning og prøve i de gymnasiale fag og niveauer, der er adgangskrav til videregående uddannelser.

Stk. 3. Fagpakke hf (hf+) har til formål at styrke den generelle studiekompetence for ansøgere med højere forberedelseseksamen gennem supplering i udvalgte fag på A-niveau.

Stk. 4. Fagpakke hhx har til formål gennem supplering i enkelte fag at styrke den specifikke erhvervsrettede studiekompetence for ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen som teoretisk forberedelse forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse inden for områderne finansiering, revision og logistik.

Stk. 5. Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) har til formål gennem supplering i fagpakker at sidestille en gymnasial eksamen, aflagt i hjemlandet, med en dansk gymnasial, adgangsgivende eksamen.

Kapitel 2

Oplysning om undervisning og prøver

§ 2. GS-koordinatorerne, jf. § 26, udarbejder hvert år inden offentliggørelsen af den årlige plan for eksamens afholdelse på de gymnasiale uddannelser materiale om næste skoleårs udbud af undervisning efter denne bekendtgørelse. Materialet skal indeholde oplysning om det kommende skoleårs udbud af fag og niveauer.

Stk. 2. GS-koordinatorerne skal sikre, at materialet i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. er tilgængeligt på den hjemmeside om GS (www.gsdanmark.dk), som GS-koordinatorerne skal oprette og hvert år ajourføre. På hjemmesiden skal der være oplysninger om de institutioner, der udbyder undervisning og prøver efter denne bekendtgørelse, og om hvilken undervisning og hvilke prøver der udbydes hvor.

Kapitel 3

Optagelse

§ 3. Ansøgning om optagelse sendes til en GS-koordinator på et særligt skema, som udarbejdes af Undervisningsministeriet, og som findes på www.gsdanmark.dk. Ansøgere til GIF skal endvidere visiteres på den skole eller det kursus, hvor de ønsker optagelse.

Stk. 2. Fristerne for ansøgning er henholdsvis den 1. august (for kursusstart i efterårssemestret) og den 1. december (for kursusstart i forårssemestret). Et kursus, der udbyder særligt tilrettelagte komprimerede forløb, kan inden for rammer, som GS-koordinator har fastlagt, fastsætte særlige frister for ansøgning til sådanne forløb.

Stk. 3. GS-koordinator kan i særlige tilfælde dispensere fra de ansøgningsfrister, der er nævnt i stk. 2.

§ 4. Optagelsesberettigede til GSK er alle, der har en gymnasial eksamen, og som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde et fagspecifikt minimumskarakterkrav for optagelse på en konkret videregående uddannelse.

Stk. 2. Optagelsesberettigede til hf+ er kursister med højere forberedelseseksamen, der gennem supplering i fag på A-niveau, som ansøgeren ikke tidligere har fulgt eller aflagt prøve i på dette niveau, ønsker at styrke deres generelle studiekompetence uden sigte på en bestemt videregående uddannelse.

Stk. 3. Optagelsesberettigede til fagpakke hhx er ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen, der gennem supplering i udvalgte fag ønsker at styrke den specifikke erhvervsrettede studiekompetence forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse inden for områderne finansiering, revision og logistik.

Stk. 4. Optagelsesberettigede til GIF er flygtninge og indvandrere, der gennem supplering i fagpakker efter mindst 12 års skolegang ønsker at sidestille en ikke-adgangsgivende gymnasial eksamen, de har aflagt i hjemlandet, med en dansk gymnasial, adgangsgivende eksamen, og som

1) har opholdstilladelse i Danmark,

2) dokumenterer at beherske dansk (dvs. har bestået dansk trin II på avu eller Studieprøven eller Dansk som andetsprog på avu med mindst karakteren 8 i både mundtlig og skriftlig prøve),

3) har haft mindst fire års formel undervisning i engelsk og behersker engelsk på et niveau, der mindst svarer til folkeskolens afgangsprøve, og

4) for ansøgere til Mat-GIF har kundskaber i matematik, der svarer til mindst det gymnasiale B-niveau.

§ 5. Ret til optagelse på et hold til hf+ eller fagpakke hhx forudsætter, at der er et tilstrækkeligt antal deltagere til at oprette et hold. Dette krav gælder ikke ved ansøgning om optagelse på et hold til GSK eller GIF.

§ 6. Optagelsesberettigede ansøgere har ret til optagelse på et hold, der påbegyndes inden for det skoleår, hvor ansøgningen er indgivet, jf. dog §§ 7 og 9.

§ 7. Hvis der på grund af for få ansøgere ikke oprettes hold inden for GSK eller GIF på den ansøgte institution i et ansøgt fag eller niveau inden for det første år efter ansøgningsfristens udløb, skal GS-koordinator henvise optagelsesberettigede ansøgere til GSK eller GIF til pladser i det ansøgte fag på det ansøgte niveau på et GSK- eller GIF-hold i rimelig geografisk afstand fra den ansøgte skole eller det ansøgte kursus.

Stk. 2. Såfremt der ikke kan skaffes plads ved hjælp af en henvisning som nævnt i stk. 1 til ansøgere til GSK, skal GS-koordinator henvise optagelsesberettigede ansøgere til pladser inden for den almindelige gymnasiale undervisning, herunder hf-enkeltfag, så vidt muligt lokalt (tompladser).

§ 8. Bortset fra betaling, jf. §§ 11-13, er henviste kursister undergivet de vilkår, der gælder for det hold eller den klasse, de følger, jf. dog §§ 19-24.

§ 9. Ansøgerne har ikke krav på at blive optaget på en bestemt hf+-fagpakke eller hhx-fagpakke.

Stk. 2. GS-koordinator varetager holddannelsen for ansøgere til GSK, hf+, fagpakke hhx og GIF gennem koordinering på landsplan.

§ 10. GS-koordinator kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, give tilladelse til, at en kursist på ny følger undervisningen i det samme fag på det samme niveau eller den samme fagpakke (går om).

Kapitel 4

Betaling

§ 11. For ansøgere til GSK samt hf + og fagpakke hhx er undervisningen gratis. Undervisningen skal være påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbegyndt. For ansøgere til GIF er undervisningen gratis, uanset at toårs-fristen ikke overholdes.

Stk. 2. I andre tilfælde end de, der er nævnt i stk. 1, er deltagelse i undervisning efter denne bekendtgørelse betinget af forudgående indbetaling af deltagerbetaling for hvert enkelt fag eller fagpakke, jf. dog § 38, stk. 5.

Stk. 3. Deltagerbetaling dækker også aflæggelse af den eller de prøver, der er knyttet til et fag eller en fagpakke. Betalingen dækker to prøveforsøg for GSK, jf. § 19, stk. 3.

Stk. 4. Kursisten skal ikke betale for på ny at følge undervisningen eller gå til prøve, hvis vedkommende har fået tilladelse efter § 10.

§ 12. Taksten for deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove. Der fastsættes et maksimalt beløb for henholdsvis enkelte fag og fagpakker.

§ 13. Indbetaling af deltagerbetaling sker til GS-koordinator.

Stk. 2. Indtægten fra deltagerbetaling modregnes bevillingen til GS-koordinator.

§ 14. Kurset afholder udgifterne til undervisningsmidler, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kurset kan beslutte, at kursisterne selv skal afholde udgifterne til ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan have varig værdi for kursisterne. Kursisternes egenbetaling kan ikke overstige 2.500 kr. pr. fag på et GS-kursus eller 2.500 kr. pr. fagpakke.

Kapitel 5

Indhold, uddannelsestid, tilrettelæggelse, evaluering og eksamen

§ 15. Undervisning efter denne bekendtgørelse omfatter de fag og niveauer, der nævnes i følgende bekendtgørelser med tilhørende bilag, jf. dog stk. 2-4 og §§ 16 og 17:

1) Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) (gymnasiebekendtgørelsen),

2) bekendtgørelsen om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen),

3) bekendtgørelsen om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen),

4) bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen),

5) bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) og

6) bekendtgørelse om valgfag fælles i de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Undervisningen i de fag, der indgår i hf+ , skal være på A-niveau, jf. bilag 1. I hf + skrives et studieprojekt, jf. bilag 1.

Stk. 3. Undervisning i fagpakke hhx gives i to til tre udvalgte hhx-fag på C-, B- eller A-niveau, jf. bilag 2.

Stk. 4. Undervisning i GIF gives de fag, der nævnes i bilag 3.

§ 16. En kursist, der skal forbedre sin karakter på C-niveau, skal have det antal timer, der hører til et C-niveau.

Stk. 2. En kursist, der skal forbedre sin karakter på B-niveau, kan vælge mellem et fuldt forløb fra 0 til B og et forløb fra C til B.

Stk. 3. En kursist, der skal forbedre sin karakter på A-niveau, kan vælge mellem et fuldt forløb fra 0 til A og et forløb B til A.

§ 17. En kursist, der har et C-niveau, og som skal have et B-niveau, skal have det antal timer, der hører til løft fra C til B (125 timer).

Stk. 2. En kursist, der har et C-niveau, og som skal have et A-niveau, skal have det antal timer, der hører til løft fra C til A (250 timer).

Stk. 3. En kursist, der har et B-niveau, og som skal have et A-niveau, skal have det antal timer, der hører til løft fra B til A (125 timer).

§ 18. GSK -kurserne tilrettelægges som holdundervisning i enkelte fag eller i grupper af fag, fortrinsvis i koncentrerede forløb og over højst et år. Undervisningen foregår som dag- eller aftenundervisning.

Stk. 2. Hf+ tilrettelægges som holdundervisning over ½ år, jf. bilag 1. Undervisningen foregår som dag- eller aftenundervisning.

Stk. 3. Fagpakke hhx tilrettelægges som holdundervisning over ½ år, bilag 2. Undervisningen foregår som dag- eller aftenundervisning.

Stk. 4. GIF tilrettelægges som holdundervisning over 1 år, jf. bilag 3. Undervisningen foregår som dag- eller aftenundervisning.

§ 19. Reglerne om enkeltfag i de i § 15, stk. 1, nævnte bekendtgørelser med tilhørende bilag finder anvendelse med de tilpasninger, der følger af reglerne i denne bekendtgørelse, herunder de særlige tilrettelæggelsesformer.

§ 20. Til skriftligt arbejde i dansk som andetsprog afsættes 75 timer. Herudover kan der afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde i dansk som andetsprog og op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde i historie for tosprogede.

§ 21. Reglerne om studieplaner og intern evaluering i de i § 15, stk. 1, nævnte bekendtgørelser og bilag finder ikke anvendelse.

Stk. 2. Kursisterne får ikke standpunkts- og årskarakterer.

§ 22. Prøver og eksamen på GSK, hf+, fagpakke hhx og GIF følger med de tilpasninger, der følger af reglerne i denne bekendtgørelse, herunder de særlige tilrettelæggelsesformer, reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser med tilhørende bilag samt reglerne i de § 15, stk. 1, nævnte bekendtgørelser og bilag.

Stk. 2. Kursisterne skal aflægge prøve i alle fag. Inden for henholdsvis hf+, fagpakke hhx og GIF skal kursisten aflægge alle prøver i samme kursusår. GSK-kursister har to prøveforsøg. Andet prøveforsøg skal benyttes senest førstkommende eksamenstermin efter første prøveforsøg.

§ 23. Kurset skal udstede enkeltfagsbevis for beståede prøver i GSK.

Stk. 2. Kurset skal udstede et samlet bevis til en kursist, der har bestået alle de krævede prøver i hf+, fagpakke hhx eller GIF. På et bevis for hf+ og fagpakke hhx udregnes det samlede gennemsnit ikke. På et bevis for GIF udregnes det samlede gennemsnit.

Kapitel 6

Vejledning

§ 24. GS-koordinator skal sikre, at der i relevant omfang gives faglig og metodisk vejledning.

Stk. 2. GS-koordinator skal sikre, at der ud over den i stk. 1 vejledning uden for uddannelsestiden tilbydes individuel og kollektiv vejledning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område.

Stk. 3. GS-koordinator træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen i henhold til stk. 1 og 2.

Kapitel 7

Placering og administration

§ 25. Undervisning vedrørende GSK, hf + og GIF samt tilknyttede prøver kan foregå på gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, herunder VUC. Undervisning vedrørende GSK og GIF kan endvidere foregå på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder den treårige uddannelse til hhx eller htx.

Stk. 2. Undervisning vedrørende fagpakke hhx kan foregå på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder den treårige uddannelse til hhx.

§ 26. Undervisningsministeriet udpeger en eller flere personer med ledelsesansvar ved de gymnasiale uddannelser til GS-koordinator i hver af universitetsområderne København, Odense, Ålborg og Århus. En GS-koordinator udpeges for en periode på tre finansår. Ministeriet kan forlænge perioden for en GS-koordinator med et, to eller tre finansår ad gangen.

Stk. 2. GS-koordinator aflønnes med et særligt honorar.

§ 27. GS-koordinatorerne har i fællesskab ansvaret for følgende opgaver vedrørende GSK, hf+, fagpakke hhx og GIF:

1) Udarbejdelse af et landsdækkende informationsmateriale om undervisning efter denne bekendtgørelse.

2) Planlægning og koordination af det samlede udbud efter denne bekendtgørelse og den samlede holdoprettelse efter denne bekendtgørelse på landsplan.

Stk. 2. Hver enkelt GS-koordinator har ansvaret for administration af GS på lokalt plan, herunder:

1) Udarbejdelse og udsendelse af information om undervisning efter denne bekendtgørelse.

2) Visitering og indledende vejledning af ansøgere.

3) Sikring af at der i relevant omfang gives faglig og metodisk vejledning.

4) Optagelse til undervisning efter denne bekendtgørelse, herunder tilladelse til fornyet optagelse, oprettelse af hold samt fordeling af kursister.

5) Planlægning af det lokale undervisningstilbud efter denne bekendtgørelse.

6) Kontrahering med institutioner om placering af hold og enkeltkursister, herunder placering på GS-koordinators egen institution.

7) Indberetning til Undervisningsministeriet om den undervisning efter denne bekendtgørelse, som koordinatoren har kontraheret om, bl.a. om antallet af kursister på de kontraherende institutioner.

8) Kursisters indbetaling af deltagerbetaling, herunder indberetning af antal kursister der omfattet af pligten til deltagerbetaling.

9) Alle andre afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse, der ikke er henlagt til de kontraherende institutionsledere eller Undervisningsministeriet.

§ 28. Lederen af den skole eller det kursus, der har kontraheret med GS-koordinatoren om oprettelse af undervisning som nævnt i § 27, nr. 6, er ansvarlig for, at undervisning og eksamen gennemføres efter de gældende regler for det pågældende fag i den pågældende gymnasiale uddannelse, jf. de i § 15, stk. 1, nævnte bekendtgørelser med tilhørende bilag, dog med de tilpasninger der følger af reglerne i §§ 15-24.

Stk. 2. Den kontraherende skole eller det kontraherende kursus kan fordele undervisningen på et hold på flere lærere. Skolens eller kursets leder beslutter, hvilken lærer der er ansvarlig for undervisning, evaluering og eksamen.

Kapitel 8

Økonomi

§ 29. Undervisningsministeriet sikrer kursuskapacitet til GSK og GIF i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan optages, jf. dog §§ 7 og 9, og at alle, der har påbegyndt et fag eller en fagpakke, kan fuldføre denne, jf. dog §§ 7 og 9.

§ 30. Undervisningsministeriet afholder udgiften til driften af kurser efter denne bekendtgørelse af en bevilling, der fastsættes på finansloven som et taxametertilskud pr. årskursist. Der fastsættes to takster, respektive med og uden deltagerbetaling, jf. § 11, stk.1 og 2, for henholdsvis GSK, hf+ og fagpakke hhx. For GIF fastsættes en takst uden deltagerbetaling.

Stk. 2. Det antal kursister, der indgår i tilskudsberegningen, opgøres på helårlige tilrettelæggelser fire uger efter undervisningens start. På halvårlige tilrettelæggelser sker opgørelsen efter tre uger, på tilrettelæggelser på seks til otte ugers varighed efter to uger og på komprimerede forløb af op til en måneds varighed en uge efter undervisningens start.

Stk. 3. Opgørelsen skal være attesteret af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

§ 31. Antallet af årskursister beregnes som summen af antallet af undervisningstimer á 60 minutter på det enkelte hold i det pågældende finansår multipliceret med antallet af kursister på de respektive hold divideret med 840. Der sondres mellem årskursister med og uden deltagerbetaling.

§ 32. GS-taxametertilskud udbetales efterfølgende pr. 10. juni og pr. 10. december til de kontraherende skoler eller kurser på grundlag af det antal årskursister, som skolen eller kurset har forestået undervisning for.

Stk. 2. Tilskud til administration på de koordinerende skoler eller kurser udbetales efterfølgende pr. 10. juni og pr. 10. december til de koordinerende skoler eller kurser på grundlag af det antal taxameterudløsende årskursister, skolen har kontraheret for.

Stk. 3. Tilskud indgår i skolernes eller kursernes almindelige regnskaber og revideres efter de regler, der i øvrigt gælder for revisionen af skolernes eller kursernes regnskaber. Undervisningsministeriet kan indkalde de reviderede regnskaber med tilhørende revisionsprotokol eller regnskabsbilag.

Stk. 4. Honorarer udbetales direkte af Undervisningsministeriet til GS-koordinator i to rater, henholdsvis pr. 30. juni og 31. december.

Kapitel 9

Klage

§ 33. Kursisten kan klage til undervisningsministeren over GS-koordinators afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse. Klage skal være indgivet inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt kursisten.

§ 34. Klagen indgives skriftligt til vedkommende GS-koordinator, der videresender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal GS-koordinator give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af GS-koordinators afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

§ 35. Klager over de kontraherende skole- og kursuslederes afgørelser vedrørende undervisning efter denne bekendtgørelse følger med de modifikationer, der følger af §§ 19-21, reglerne i henholdsvis §§ 19-21 stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen, hf-bekendtgørelsen og hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

§ 36. Klager over forhold i forbindelse med eksamen følger med de modifikationer, der følger af §§ 22-23, reglerne i bekendtgørelse om eksamen på de almene uddannelser og reglerne i de i § 15, stk. 1, nævnte bekendtgørelser.

Kapitel 10

Dispensation

§ 37. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold.

Kapitel 11

Ikrafttræden mv.

§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 3-5, og §§ 39-41.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1153 af 13. december 1996 om gymnasiale suppleringskurser (GSK-bekendtgørelsen) ophæves den 1. august 2005.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1343 af 15. december 2004 om gymnasiale supplering (GS-bekendtgørelsen) ophæves den 1. august 2005.

Stk. 4. For hf+ har bekendtgørelsen virkning fra og med den 1. august 2007.

Stk. 5. For ansøgere til GSK og fagpakke hhx, hvis gymnasiale eksamen er fra før 1. august 2005, og som påbegynder undervisningen før 1. oktober 2007, er deltagelse i undervisning og prøver gratis.

§ 39. Undervisning i fag på C-niveau kan indtil sommereksamensterminen 2006 finde sted efter bestemmelserne i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, med senere ændringer, og regler fastsat i medfør af loven, jf. dog § 41.

Stk. 2. Undervisning i fag på B-niveau, dog ikke begyndersprog, kan indtil sommereksamensterminen 2007 finde sted efter de bestemmelser og regler, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 41.

Stk. 3. Undervisning i fag på A-niveau, begyndersprog på højt niveau og fortsættersprog på højt niveau kan indtil sommereksamensterminen 2008 finde sted efter de bestemmelser og regler, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 41.

§ 40. Prøver i fag på C-niveau kan til og med sommereksamensterminen 2006, inkl. sygeeksamen, gennemføres efter de i § 39, stk. 1, nævnte bestemmelser og regler, jf. dog § 41.

Stk. 2. Prøver i fag på B-niveau, dog ikke i begyndersprog, kan indtil sommereksamensterminen 2007 gennemføres efter de bestemmelser og regler, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 41.

Stk. 3. Prøver i fag på A-niveau, begyndersprog på højt niveau og fortsættersprog på højt niveau kan indtil sommereksamensterminen 2008 gennemføres efter de bestemmelser og regler, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 41.

§ 41. GIF gennemføres undervisning samt prøver og eksamen i dansk som andetsprog og historie for tosprogede fra og med sommereksamensterminen 2006 efter de fra og med den 1. august 2005 gældende regler bestemmelser og regler om undervisning, prøver og eksamen. Herved forstås lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) og lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) samt regler udstedt i medfør af disse love.

Undervisningsministeriet, den 10. juni 2005

Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

/Marianne Winther Jarl



Bilag 1

GS/Hf+ - december 2004

Hf +

Struktur, varighed og organisering

Hf+ indeholder to til tre fag på A-niveau samt et studieprojekt.

Hf+ har en samlet uddannelsestid på mindst 400 timer. Studieprojektet indgår i uddannelsestiden med ca. 25 timer.

Undervisningen udbydes som et samlet forløb over et halvt år. Skolen eller kurset vælger de fag, der indgår i forløbet. I valget af fag skal der tages hensyn til, at fagene kan indgå i et samspil med hinanden.

1. Studieprojekt

1.1 I slutningen af hf+-forløbet skal hver kursist udarbejde et studieprojekt. Studieprojektet udarbejdes i mindst to af kursistens fag.

1.2 Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af 1.1. selv, i hvilke fag studieprojektet udarbejdes.

1.3 Udarbejdelsen af studieprojektet skal ske i løbet af en uge inden for hf+-forløbets sidste fire uger. I den pågældende uge gives ikke anden undervisning.

2. Område for problemformulering

2.1 Skolen eller kursets leder udpeger blandt skolens eller kursets lærere en eller flere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i studieprojektet. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser.

2.2 Kursisten vælger i samråd med vejlederne område for studieprojektet. Området skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Kursisten skal senest tre uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse de valgte fag og område.

2.3 Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige problemformuleringer. Problemformuleringen kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i den enkelte kursists undervisning i hf+-forløbet. Der er dog intet til hinder for, at studieprojektet ligger i forlængelse af arbejdet i de indgående fag eller har forbindelse hermed.

2.4 Problemformuleringen udfærdiges af vejlederne. Den skal rumme såvel fagspecifikke som mere tværgående faglige krav i de fag, der indgår i studieprojektet, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de enkelte fag. Problemformuleringen skal være konkret, afgrænset og i prævise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten – herunder om krav til omfang af opgavebesvarelsen – og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen. Problemformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden.

3. Bedømmelse

3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieprojektet.

3.2 Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:

– om projektet er besvaret i overensstemmelsen med problemformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne,

– om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for projektet og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet,

– om eksaminanden selvstændigt har udvalgt, inddraget og anvendt relevant baggrundsstof for besvarelsen,

– om eksaminanden har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen,

– om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående,

– om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag,

– om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af stoffet,

– om problemstillingerne har været særligt vanskelige og komplekse,

– om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde,

– om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation,

– om alle kilder er oplyst,

– om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende, og

– om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele besvarelsen.

3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.



Bilag 2

GS/hhx – december 2004

Fagpakke hhx

Struktur, varighed og organisering

Fagpakke hhx indeholder to eller tre hhx-fag på niveauerne A/B, A/B/C, B/B/B, eller B/B/C-niveau.

Fagpakken har en samlet uddannelsestid på mellem 375 og 475 timer alt efter de fag og niveauer, der indgår.

Undervisningen udbydes som et samlet forløb over et halvt år. Skolen eller kurset vælger de fag, det indgår i forløbet blandt de fag, der er anført i nedenstående skema. I valget af fag skal der tages hensyn til, at fagene kan indgå i samspil med hinanden og støtter det eller de uddannelsesvalg, som ansøgerne sigter imod.

Fag

Niveau

Uddannelsestid

Udbud som GS-fag

Afsætning

A

275

Fra august 2005 efter hhx-bek. af 6. april 2000. Fra januar 2008 efter ny hhx-bek efter gymnasiereformen.

Afsætning

B

175

Fra august 2005 efter hhx-bek. af 6. april 2000. Fra januar 2007 efter ny hhx-bek. efter gymnasiereformen

International økonomi

A

250

Fra januar 2008

International økonomi

B

125

Fra august 2005 efter hhx-bek. af 6. april 2000. Fra januar 2007 efter ny hhx-bek. efter gymnasiereformen

Erhvervsøkonomi/

Virksomhedsøkonomi

A

275

Fra august 2005 erhvervsøkonomi efter hhx-bek. af 6. april 2000. Fra januar 2008 virksomhedsøkonomi efter ny hhx-bek. efter gymnasiereformen

Erhvervsøkonomi/

Virksomhedsøkonomi

B

175

Fra august 2005 erhvervsøkonomi efter hhx-bek. af 6. april 2000. Fra januar 2007 virksomhedsøkonomi efter ny hhx-bek. efter gymnasiereformen

Erhvervsret

C

75

Fra august 2005 efter hhx-bek. af 6. april 2000. Fra januar 2007 efter ny hhx-bek. efter gymnasiereformen

Erhvervsøkonomi, ny ordning

C

75

Fra januar 2007 efter ny hhx-bek. efter gymnasiereformen, men ikke sammen med erhvervsøkonomi og afsætning efter hhx-bek. af 6. april 2000

Finansiering

C

75

Fra august 2005 efter ny hhx-bek. efter gymnasiereformen

Markedskommunikation

C

75

Fra august 2005

Organisation

C

75

Fra august 2005

Innovation

C

75

Fra august 2005



Bilag 3

GS/GIF- december 2004

Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere

Struktur, varighed og organisering

Undervisningen tilrettelægges i to fagpakker, som betegnes Mat-GIF og Hum-GIF. Ansøgeren skal vælge en af de to fagpakker. Indholdet i de to fagpakker, herunder niveau, uddannelsestid, læreplaner mv. er angivet nedenfor.

Mat-GIF

Niveau

Årlig uddannelsestid

Uddannelsesbekendtgørelse (hvor læreplanen for faget er placeret)

Dansk som andetsprog

B

200

GS

Historie for tosprogede

C

100

GS

Engelsk

B

135

STX

Matematik

A

125*

STX

Fysik

B

125

STX

Kemi

B

125

STX

Samlet uddannelsestid

 

810

 

*) Timetallet kan efter rektors afgørelse forhøjes til 175 timer

Hum-GIF

Niveau

Årlig uddannelsestid

Uddannelsesbekendtgørelse (hvor læreplanen for faget er placeret)

Dansk som andetsprog

B

200

GS

Historie for tosprogede

C

100

GS

Engelsk

B

135

STX

Matematik

C

125

HF

Biologi

C

75

STX

Psykologi

C

75

Valgfag

Samlet uddannelsestid

 

710

 



Bilag 4

GS/GIF - december 2004

Dansk som andetsprog B

1.Identitet

1.1 Identitet

Kernen i dansk som andetsprog er sprog og litteratur, og faget er kendetegnet ved, at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelser. Dansk som andetsprog er et færdighedsfag og et vidensfag, og det placerer sig mellem modersmål og fremmesprog, idet dansk indgår som såvel hverdagssprog som officielt sprog uden at have status som førstesprog.

I faget etableres et møde mellem kulturer i Danmark, herunder mellem kursistens egen erfaringsverden og bærende normer og livssyn i det danske samfund.

1.2 Formål

Dansk som andetsprog bidrager til kursisternes dannelsesproces og almene studieforberedelse. Gennem arbejdet med fagets sproglige discipliner samt arbejdet med litteratur, medieprodukter og andre kulturprodukter skærpes kursisternes kritisk-analytiske sans. Deres sproglige, litterære og kulturelle beredskab styrkes og dermed deres grundlag for videregående uddannelse. Samtidig fremmes deres lyst til og mulighed for individuel og social udfoldelse samt for at indgå som borgere i et dansk demokratisk samfund.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Kursisterne skal kunne:

– udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt, forståeligt, personligt og varieret på dansk, benytte en genkendelig og accepteret udtale og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed

– anvende forskellige skriftlige og mundtlige genrer, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg samt indgå i dialog og diskussion

– anvende procesorienteret skrivning og kunne tænke, erkende og formidle gennem skrivning på dansk

– lytte til og læse forskellige typer af sprogbrug med forståelse, kritisk sans og refleksion

– anvende et elementært sprogligt begrebsapparat samt demonstrere elementær viden om sprogets opbygning og funktion

– uddrage betydningen af og vurdere litterære tekster og medieprodukter samt kunne inddrage sproglige iagttagelser i tekstarbejdet

– dokumentere kendskab til dansk litteratur og væsentlige sider af dansk tænkemåde og livsopfattelse med hovedvægten på tiden efter 1945 med perspektiver til tiden før og til den øvrige verden

– navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og benytte materiale i trykt og elektronisk form.

2.2 Kernestof

Fagets genstandsområde er det sproglige og det litterære stofområde, der vægtes skønsmæssigt i forholdet 2:1. Undervisningen organiseres i en række emneforløb, hvor de to stofområder indgår i et samspil.

Det sproglige stofområde

Inden for det sproglige stofområde arbejdes med sproglige udtryksfærdigheder, sproglig viden og sprogiagttagelse. I undervisningen indgår forløb inden for følgende emner:

– udtale, ordforråd, idiomatik, morfologi og syntaks

– sproghandling og sprogbrugs- og argumentationsanalyse

– mundtlig og skriftlig retorisk praksis

– kommunikation

– læse- og lyttestrategier.

Det litterære stofområde

Der læses et genremæssigt bredt udvalg af litterære tekster og andre udtryksformer. I undervisningen indgår:

– et antal litterære emner, der belyser væsentlige sider af dansk litteratur og kultur i tiden efter 1945

– mindst to værker blandt kategorierne roman, drama, novelle- og digtsamling

– mindst ét værk blandt kategorierne film, tv-genrer og litterære, ikke-fiktive genrer

– massekommunikative udtryksformer i trykte og elektroniske medier.

I arbejdet med det litterære stofområde skal kursisterne møde folkevisegenren samt centrale danske forfattere gennem tiden, herunder: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

2.3 Supplerende stof

Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide kursisternes faglige horisont. Undervisningen i det supplerende stof optager ca. 15 pct. af fagets uddannelsestid.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i slutmålene for dansk som andetsprog på avu (almen voksenuddannelse).

Der lægges vægt på, at arbejdet med sprogfærdighed og de behandlede emner opleves som en helhed. Der knyttes en struktureret sprogpædagogik til arbejdet med stofområderne, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse og skrive anvendes systematisk. Arbejdet med ordforråd og refleksion over sprogets opbygning og betydning indtager en central placering og tager udgangspunkt i kursisternes egen sprogbrug.

Ved emnevalg og valg af arbejdsformer er det vigtigt, at der etableres en sammenhæng mellem kursisternes forudgående sociale og studiemæssige kompetencer og de krav, der stilles af det danske uddannelsessystem. Kommunikativ kompetence skal medtænkes på alle niveauer, således at sprog, fagligt indhold og individuelle kompetencer udvikles i et samspil.

3.2 Arbejdsformer

Der inddrages forskellige arbejdsformer, herunder gruppearbejde og projektorganiseret undervisning. I tilrettelæggelsen gøres endvidere i betydeligt omfang brug af undervisningsdifferentiering.

Det skriftlige arbejde omfatter arbejdet med mindre skriveøvelser fra kreative og analytiske til mere praksisorienterede genrer, som udvikler kursisternes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver, hvor kursisterne i sproglig og indholdsmæssig sammenhæng behandler et fagligt emne eller en faglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen.

I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår endvidere forløb om skriftlighed , hvor kursisterne under faglig vejledning arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt.

3.3 It

Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen, dels som et redskab i skriveundervisningen, dels i forbindelse med informationssøgning og inddragelse af netbaserede undervisningsforløb, herunder brug af interaktive it-programmer i arbejdet med sproglære.

3.4 Samspil med andre fag

Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem et forløb i samspil med historie for tosprogede med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed og litterære samt andre kulturelle udtryksformer.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der foretages en løbende intern evaluering af kursisternes mundtlige og skriftlige niveau for at give læreren og kursisterne en viden om det faglige standpunkt samt om, hvilke almene og særlige områder der skal arbejdes videre med. I evalueringen indgår screening af de fire kompetencer: tale, lytte, læse og skrive, såvel som test, mappeevaluering, logbog og semestersamtaler. Læreren bruger løbende den interne evaluering som et redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen sammen med kursisterne.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives seks timer. Prøven består af to tidsmæssigt adskilte dele:

delprøve 1, hvortil der gives 1½ time uden hjælpemidler, og hvor der prøves i læseforståelse

delprøve 2, hvortil der gives 4½ time med hjælpemidler, og hvor der prøves i en sammenhængende fremstilling. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå.

Den mundtlige prøve

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige og det litterære stofområde i størrelsesordenen 1:1, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus. Eksamensspørgsmålet indeholder en eller flere tekster med et samlet omfang på højst otte normalsider. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.

– Inden for det sproglige stofområde stilles spørgsmålene i et af de sproglige emner med krav om inddragelse af det vedlagte tekstmateriale.

– Inden for det litterære stofområde stilles spørgsmålene med udgangspunkt i skønlitterære tekster eller trykte/elektroniske medietekster, som eksaminanden skal behandle med vægt på tekstens betydning og sproglige form.

På grundlag af et oplæg på ca. otte minutter af eksaminanden former den videre eksamination sig som en faglig samtale om det trukne emne. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Den skriftlige delprøve 1

Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i:

– læseforståelse.

Den skriftlige delprøve 2

Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i:

– skriftlig fremstilling

– kommunikativ formidling

– emnebehandling

– at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, idet delprøve 1 vægtes med ca. 1/3.

Den mundtlige prøve

Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i:

– mundtlig fremstilling

– at foretage en behandling af det trukne materiale

– at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.



Bilag 5

GS/GIF- december 2004

Historie for tosprogede C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Historie for tosprogede er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år.

Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie.

1.2 Formål

Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier og tilværelsestolkninger, således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer, og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Kursisterne skal kunne:

– redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien med hovedvægt på tiden efter 1914

– redegøre for Danmarks placering internationalt

– redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer

– beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede

– reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og mentalitet

– forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien

– opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale

– opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Ca. 1850-1914:

– det danske demokrati

– industrialiseringen

– nationalstat og national identitet.

1914-1989:

– fra landbrugs- til industrisamfund

– velfærdsstaten

– livsvilkår og tilværelsestolkninger.

1989 til i dag:

– Danmark og den europæiske integration

– Danmarks internationale placering.

2.3 Supplerende stof

Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet.

Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres:

– globalisering og integration

– historieformidling

– arbejdsmarkedet.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen vægtes således, at ca. 15-20 timer bruges på perioden før 1914. Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger således, at kursisternes muligheder for at arbejde på såvel det redegørende som det analytiske niveau tilgodeses.

Som en del af undervisningen udarbejder kursisterne en historieopgave inden for det hidtil gennemgåede stof. Opgaven skal give kursisten mulighed for på dansk skriftligt at formulere sig om en historisk problemstilling samt muliggøre en fordybelse i et afgrænset område. Arbejdet med opgaven har et omfang af 12-15 timer. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller gruppevis.

3.2 Arbejdsformer

Der anvendes forskellige arbejdsformer, fra klasseundervisning til projektorienteret undervisning. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav, der stilles i det danske uddannelsessystem. Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering.

3.3 It

It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale.

3.4 Samspil med andre fag

Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem et forløb i samspil med dansk som andetsprog med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed og litterære samt andre kulturelle udtryksformer.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer og kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve.

Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. seks til otte normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøven.

Herudover udleveres et spørgsmål i relation til historieopgaven.

Eksaminationstiden er 30 minutter, og der gives tre timers forberedelse.

Eksaminanden fremlægger temaets problemstillinger og relationerne til det læste stof via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator. De sidste 5 minutter bruges på diskussion af spørgsmålet til historieopgaven.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som angivet under 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.