Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen

 

Herved bekendtgøres lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 6 i lov nr. 361 af 19. maj 2004. 1)

Kapitel 1

(Ophævet)

Kapitel 2

Gymnasieskolernes oprettelse og nedlæggelse

§ 6. Amtsrådene sikrer gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), kan optages, og at alle, der har påbegyndt en gymnasieuddannelse, kan fuldføre denne. Amtsrådene kan oprette og nedlægge gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolernes drift, jf. dog § 35, stk. 1 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). En amtskommunal gymnasieskole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte kursus til andre uddannelser.

§ 7. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler.

Stk. 2. I tilfælde af nedlæggelse af en privat gymnasieskole har amtsrådet i de amtskommuner, hvor elevernes bopælskommuner ligger, ansvaret for sikring af elevernes fortsatte skolegang.

Stk. 3. En privat gymnasieskole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter § 18 c, stk. 1, og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 18 d.

Stk. 4. Hvis en amtskommune overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasiekole, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse elever fra overtagelsestidspunktet, jf. § 18 p.

Stk. 5. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren, jf. dog § 31. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Ministeren kan fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal ændres. Private gymnasieskoler skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav. Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Stk. 6. Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 7, 4. pkt., nr. 1-4.

Stk. 7. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud. Det samme gælder for skoler, der ikke følger bestemmelserne i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller regler fastsat i medfør heraf eller undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

Stk. 8. Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

Stk. 9. Til private gymnasieskoler kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler mv. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin. Den private gymnasieskole og grundskoleafdeling skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

Gymnasieskolernes ledelse

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

1) bevilling til amtskommunens gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte skoler,

2) ansættelse og afskedigelse af rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26. Ansættelsen sker, efter at Undervisningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 17, og om

6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf’s fagrække.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne, bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

§ 9. Ved gymnasieskoler oprettes en bestyrelse.

§ 10. Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer mv. efter lokalt behov. De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er repræsentanter for personale og elever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen skal formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens ferieplan og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget.

§ 10 a. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen for et privat gymnasium:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 2. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. For bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. § 8, stk. 2, gælder tilsvarende. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Elevrådet, jf. § 14, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.

§ 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog § 35, stk. 1, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).

§ 13. Hver gymnasieskole nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle skolens lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

§ 14. Ved hver gymnasieskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed, om amtsrådets forpligtigelse over for elevrådene på offentlige gymnasieskoler og om bestyrelsens forpligtigelse over for elevrådet på private gymnasieskoler.

§ 15. (Ophævet)

§ 15 a. Finder undervisningsministeren, at en privat gymnasieskoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

Kapitel 3

Finansiering

§ 16. De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder sikrer midler til efteruddannelse af personalet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse, til uddannelse af studievejledere og eventuelt til andre formål.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 17. Undervisningen på de offentlige gymnasieskoler er vederlagsfri.

Stk. 2. Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater eller lignende, der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.

Stk. 3. Eleverne kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 16 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 4. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 5. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.

Stk. 6. Det i stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

Stk. 7. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 8 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.

Stk. 10. Bestemmelserne i § 29, stk. 2 og 4, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen gælder tilsvarende for kursister, som modtager undervisning med henblik på at tage en enkeltfagsstudentereksamen.

§ 17 a. Amtsrådet har udpantningsret for krav på betaling for fotokopier til undervisningsbrug, jf. § 17, stk. 8.

§ 18. (Ophævet)

Driftstilskud

§ 18 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 18 d. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af antal årselever ved enkeltfagsundervisning.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 18 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 18 a og driftstilskudsbevillingen til private hf-kurser efter lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private gymnasieskoler og hf-kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 18 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever ved uddannelser efter § 45, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) skal medregnes.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 5. I det finansår, hvor en skole oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf. § 18 a, stk. 2, og der tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 18 c. Staten yder bygningstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskud til kostafdelinger

§ 18 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private gymnasieskoler ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke børn af lærere og andre ansatte på skolen eller på andre skoler og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18 a, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Specielle tilskud

§ 18 e. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

Stk. 2. U ndervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddet i stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling.

§ 18 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 18 a, stk. 2. Skolen træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever under 18 år.

§ 18 g. (Ophævet)

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

§ 18 h. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.

Stk. 2. En institution, der består både af et privat gymnasium og en fri grundskole, et privat hf-kursus eller en fri kostskole, disponerer frit over tilskud, som den i medfør af lovene for de enkelte skoleformer kan anvende frit under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.

Stk. 3. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 6. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 7. Skolens bestyrelse er ansvarlig for skolens økonomiske drift over for undervisningsministeren.

§ 18 i. Tilskud til private gymnasieskoler i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som opfylder følgende betingelser:

1) Skolen skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet den 5. september året før finansåret.

2) For skolens rektor og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

3) Skolens bestyrelse opfylder habilitetskravene i § 10 a.

Stk. 2.  Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om nyoprettede skolers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Hvis en skole ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, ophører tilskuddet ved finansårets begyndelse. Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om udbetaling af taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter § 18 c og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 18 d, til en gymnasieskole i perioden fra finansårets begyndelse og til skoleårets slutning.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 1, nr. 1, forudsat at skolen har haft mindst 12 elever pr. årgang. I disse tilfælde ydes et tilskud pr. årselev svarende til det gennemsnitlige tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18 a, stk. 3.

§ 18 k. Den private gymnasieskole skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18 kk. Skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen.

Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 3. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

§ 18 l. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 18 i, stk. 1, nr. 2, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 15 a, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for skoler, der ikke følger bestemmelserne i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller regler fastsat i medfør heraf eller undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 18 ll. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra de private gymnasieskoler om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan endvidere indkalde oplysninger fra de kasser, der er nævnt i §§ 18 b og 18 f om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at de private gymnasieskoler eller grupper af private gymnasieskoler skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem det private gymnasium og Undervisningsministeriet, mellem det private gymnasium og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem det private gymnasium og brugerne af det private gymnasium, herunder om anvendelse af digital signatur.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 18 m. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både en privat gymnasieskole og et privat hf-kursus, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Sociale klausuler

§ 18 mm. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til private gymnasieskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Regnskab og revision

§ 18 n. De private gymnasieskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som det private gymnasium anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang . Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den i § 18 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 18 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 18 b, stk. 1, og § 18 f, stk.1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 18 o. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommunen), hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 18 p. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. § 18 c.

Stk. 3. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i 1 - 10. klasse på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 18 q. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget på en privat gymnasieskole eller gymnasieafdelingen på Sorø Akademis Skole, betaler elevens hjemamtskommune bidrag til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring, jf. 18 e, stk. 1.

Stk. 2. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap i Sorø Akademis 1-10. klasse betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring. Bidraget efter 1. pkt. sammenlagt med statens driftstilskud pr. elev i henhold til § 10 i lov om friskoler og private grundskoler kan højst udgøre det kommunale takstbeløb, der er fastsat i henhold til § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen. Hjemamtskommunen betaler bidrag til staten svarende til det beløb, den faktiske udgift overstiger det kommunale takstbeløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag efter stk. 1 og 2.

§ 18   r. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler.

Stk. 2. Såfremt Sorø Akademis Skole drives som privat gymnasieskole, betragtes elever, der efter eget ønske optages på skolen som henvist, jf. stk. 1.

Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev på uddannelsen til studentereksamen og det 2-årige hf og det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3.

§ 18 s. Amtskommunernes og kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne og kommunerne.

§ 18 t. Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 18 a - 18 f og bidragsopkrævningen efter §§ 18 o - 18 q. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt en anden gymnasieskole eller et andet kursus som fuldtidselever.

Stk. 3. Undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og fastsætter regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger.

§ 19. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, jf. § 18 a, stk. 3, dog højst den faktiske betaling for undervisningen.

Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i § 18 p. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og kan herunder fravige lovens § 18 .

Kapitel 3 a.

(Ophævet)

Kapitel 4

(Ophævet)

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 21. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

§ 22. Klager over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler indbringes for amtsrådet.

§ 22 a. Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om fordeling af tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede, jf. § 18 e, stk. 1, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

§ 23. Amtsrådene opretter, driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de offentlige kostafdelinger, herunder om optagelsen og fordelingen af kostelever, om elevbetalingen for kostophold og om betaling for ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne indbyrdes.

§ 23 a. (Ophævet)

§ 24. Reglerne for offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse for studenterkursus, bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen.

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 26. Rektorer for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

Stk. 3. Afskedigelse af statstjenestemandsansatte rektorer og lærere sker i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd.

§ 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter den 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985.

§ 27. Ud over de i §§ 18 a - 18 f og 18 r nævnte tilskud kan der på de årlige finanslove bevilges et særligt tilskud til driften af Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Så længe Sorø Akademis Skole drives af staten, udøver undervisningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.

§ 27 a. Statstjenestemænd ansat ved Sorø Akademis Skole ved overgangen til en selvejende institution kan vælge at opretholde ansættelsesforholdet som statstjenestemand. Skolen afholder lønudgifterne, herunder eventuelt udgifterne til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Pensionsudgifter afholdes af staten.

Stk. 2. Ved overgangen til selvejende institution kan udstyr og inventar m.v., der er finansieret af bevillingerne fra Undervisningsministeriet overgå vederlagsfrit til den selvejende institution.

§ 27 b. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

Stk. 2. Amtskommunen kan kræve betaling, jf. stk.1, og refusion af bidragene, jf. § 18 p og § 18 q, fra en anden amtskommune for undervisning af elever, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

Kapitel 5 a

(Ophævet)

Kapitel 6

Befordring for elever i ungdomsuddannelser

§ 28. Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsordningen.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

§ 29. Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, ophæves.

Stk. 2. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves § 43, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 2 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

§ 30. Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes.

§ 31. Private gymnasieskoler og studenterkursus, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

Øvrige ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser er udeladt.

 

Ved § 1 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 blev kapitel 1, § 12, stk. 2-4, § 15, § 17, stk. 3, kapitel 4, § 21, stk. 2, § 22, stk. 1, § 23 a, og kapitel 5 a, ophævet, lovens titel, § 6, stk. 1, § 7, stk. 6-7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 15 a, § 17, stk. 2, stk. 4, og stk. 7-8, § 18 b, stk. 1, og stk. 3, § 18 l, stk. 2, § 18 r, stk. 3, fik ændret affattelse, og § 17, stk. 10, blev indsat. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 5 i lov om gymnasiet m.v., jf. § 1, nr. 2, ophæves med virkning fra den 1. januar 2005, dog således, at den, for så vidt angår optagelse til studenterkursus, først ophæves med virkning fra den 1. januar 2006.

Stk. 3. (udeladt)

Stk. 4. (udeladt)

 

Ved lov nr. 361 af 19. maj 2004 fik § 18 ll, stk. 3, og § 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., ændret affattelse, og § 18 n, stk. 3, 5. pkt., blev indsat. Loven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. (udeladt)

 

 

 

 

 

 

Undervisningsministeriet, den 27. oktober 2005

Bertel Haarder

/Nina Aksig Nørland

 

Officielle noter

1) De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, er ikke indeholdt i lovbekendtgørelsen.