Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om skolebestyrelsesvalg

(Vejledning til bekendtgørelse nr. 903 af 26. september 2005)

 

Indledning

1. De forestående valg til skolebestyrelser i begyndelsen af 2006 gennemføres på grundlag af regler i bekendtgørelse nr. 903 af 26. september 200 5 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i sk olebestyrelser i folkeskolen (Skolebestyrelsesbekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse indebærer en række væsentlige ændringer af reglerne om valg af forældrerepr æsenta nter i forhold til de hidtil gældende regler. De vigtigste ændringer er:

– Listevalgformen ændres til enkeltmandsvalg.

– Afstemningsformen ændres til brevafstemning, eventuelt suppleret med elektronisk afstemning via internettet.

Vejledningen uddyber de meget detaljerede valgregler nærmere og giver svar på mulige tvivlspørgsmål, herunder spørgsmål, som er blevet rejst ved tidligere valg. Hensigten er at undgå, at valgene kompliceres af tekniske problemer.

Kommunalreformen, herunder forlængelsen af funktionsperioden for kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i sammenlægninger, medfører ikke ændringer med hensyn til afholdelsen af skolebestyrelsesvalg i 2006. Kommunalbestyrelserne, herunder de som har fået deres funktionsperiode forlænget, skal sørge for valgene. Der sker således ikke en forlængelse af funktionsperioden for skolebestyrelsernes forældrerepræsentanter i forbindelse med kommunalreformen.

Reglerne i skolebestyrelsesbekendtgørelsen om regionsrådenes undervisningstilbud gælder i 2006 tilsvarende de amtskommunale folkeskoler. Når der i vejledningen henvises til regionsråd eller regionen, er det i 2006 således amtsrådet og amtskommunen.

Reglerne i bekendtgørelse nr. 903 af 26. september 200 5 er gældende indtil andet fastsættes, og selvom vejledningen primært tager sigte på skolebestyrelsesvalgene i 2006, dækker beskrivelsen også eventuelle forskudte valg i 2008, skolebestyrelsesvalgene i 2010 osv.

Vejledningen erstatter håndbogen »Skolebestyrelsesvalg – en håndbog af december 2001«.

Afsnit I

Reglerne om skolebestyrelsesvalg i skolebestyrelsesbekendtgørelsen

Kapitel 1

Generelt om valgene m.v.

2. Bekendtgørelsens § 1 har følgende ordlyd:

»§ 1. Kommunalbestyrelser og regionsråd sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser ved selvstændige kommunale folkeskoler og ved regionale undervisningstilbud.

Stk. 2. Ansatte ved skolen eller undervisningstilbuddet og eventuelt andre ansatte ved kommunen eller regionen kan efter kommunalbestyrelsens eller regionsrådets nærmere bestemmelse bistå ved forberedelse og afholdelse af valgene.

Stk. 3. Valgenes omkostninger påhviler kommunen eller regionen.«

 

3. Ad § 1, stk. 1: Der skal holdes valg af forældrerepræsentanter ved alle folkeskoler, herunder regionale undervisningstilbud, med egen ledelse.

Om små skoler, der er henlagt under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1, eller samdrevne institutioner, jf. folkeskolelovens § 24, stk. a, henvises til punkt 243ff nedenfor.

4. Det vil dog ikke være muligt at holde valg efter de almindelige regler ved specialskoler, herunder heldagsskoler, hvis undervisningen alene omfatter elever, der for en kort periode er henvist til skolen, således at eleverne fortsat er indskrevet i deres distriktsskole. I disse tilfælde deltager forældrene ikke i et valg på specialskolen, men i skolebestyrelsesvalget på den distriktsskole, hvorfra eleven er henvist, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

Hvis forældrene har gjort brug af bestemmelserne om frit valg i folkeskolelovens § 36, stk. 3, og eleven således er indskrevet i en anden skole end distriktsskolen, men er blevet henvist til en anden skole i forbindelse med specialundervisning, men stadig er indskrevet ved den anden skole, deltager forældrene i valget ved denne, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

5. Kommunalbestyrelsen kan ifølge folkeskolelovens § 42, stk. 11, 1. pkt., fravige de almindelige bestemmelser vedrørende skolebestyrelsens sammensætning ved specialskoler, herunder heldagsskoler, i særlige tilfælde. Der vil således lokalt kunne godkendes ordninger, hvorefter forældrerepræsentanterne i specialskolens bestyrelse udpeges af og blandt forældrerepræsentanterne i skolebestyrelserne ved de skoler i kommunen, hvorfra der henvises elever. Almindeligvis kan det forudses, at en del af eleverne skal undervises i specialskolen i et eller flere skoleår, og at de derfor endeligt indskrives i denne skole. Det skal i disse tilfælde sikres, at forældrene til indskrevne børn udpeger et antal forældrerepræsentanter ved direkte valg. De øvrige repræsentanter kan som nævnt eventuelt udpeges af forældrerepræsentanterne i skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.

6. Der skal også oprettes skolebestyrelser ved regionale undervisningstilbud. Folkeskolelovens § 42, stk. 11, 1. pkt., finder også anvendelse for de regionale undervisningstilbud, jf. folkeskolelovens § 47 a, stk. 3. Undervisningsministeren vil kunne godkende fravigelser fra de almindelige bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning og om valgperioden, jf. folkeskolelovens § 47 a, stk. 3. Bekendtgørelsens regler om regionale undervisningstilbud finder tilsvarende anvendelse for de amtskommunale specialskoler i 2006, jf. bekendtgørelsens § 46.

7. Ad § 1, stk. 2: Ansatte, herunder lærerpersonalet, ved skolen eller undervisningstilbuddet er ifølge reglen forpligtet til at bistå med de nævnte opgaver. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan beslutte, andre ansatte skal bistå ved forberedelse og afholdelse af valgene.

8. Ad § 1, stk. 3: Det følger i øvrigt af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

9. Bekendtgørelsens § 2 har følgende ordlyd:

»§ 2. Ordinære valg gennemføres efter, at der har været holdt kommunale og regionale valg, og de skal være afsluttet senest 31. marts det følgende år. Eventuel afstemning efter kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i marts.

Stk. 2. Ved skoler, der oprettes i valgperioden, afholdes valg snarest muligt efter, at skoleplaceringen for de børn, der skal indskrives ved skolen, er endeligt fastlagt. Ved undervisningstilbud, der oprettes i valgperioden, afholdes valget efter regionsrådets nærmere beslutning. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter dagen for afslutning af eventuel afstemning efter kapitel 7.«

 

10. Ad § 2, stk. 1: Efter der har været holdt kommunale og regionale valg i november 2005, skal de ordinære skolebestyrelsesvalg være afsluttet senest 31. marts 2006. Den fælles afstemningsperiode tilsigter at medvirke til at øge interessen for skolebestyrelsesvalgene i offentligheden og hos de implicerede forældre.

Den tidligere regel om, at afstemningen kunne holdes på andre dage, fordi antallet af skoler i visse store kommuner var større end antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer er udgået. Kommunalbestyrelsen kan i modsætning til tidligere, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2, udpege en anden end et kommunalbestyrelsesmedlem som formand for valgbestyrelsen.

11. Ad § 2, stk. 2: Der kan afholdes valg til skolebestyrelsen ved en ny skole eller et nyt tilbud, allerede når alle eleverne er indskrevet, men skolebestyrelsen vil ikke kunne træde i funktion, før der er ansat eller konstitueret en skoleleder. De nyvalgte forældrerepræsentanter vil dog på forhånd kunne afgive udtalelse om besættelse af skolelederstillingen i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2. Der bør herved tillige være udpeget medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen.

Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fastsætter dagen for afslutningen af eventuel afstemning efter bekendtgørelsens kapitel 7, der således ikke nødvendigvis skal afholdes i marts måned. Datoen skal fastsættes således, at de tidsfrister, der gælder for en afstemning, kan overholdes. Der henvises til punkt 249 for en tidsplan for skolebestyrelsesvalgene 2006, 2008 (forskudte valg) og 2010.

12. Bekendtgørelsens § 3 har følgende ordlyd:

»§ 3. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan for skoler eller undervisningstilbud omfattet af lovens § 42, stk. 11, godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. marts det år, valget afholdes. Eventuel afstemning efter kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i marts.

Stk. 2. Forskudte valg omfatter ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter 2 eller 3 pladser i bestyrelsen og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter 3 eller 4 pladser i bestyrelsen. De øvrige pladser besættes ved de ordinære valg i henhold til § 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg.«

 

13. Ad § 3, stk. 1: En ordning med forskudt valg indebærer, at der holdes valg hvert andet år, hvor man vælger 3 eller 4 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 7 forældrerepræsentanter, og 2 eller 3 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 5 forældrerepræsentanter.

Det enkelte medlems funktionsperiode er 4 år, bortset fra en indkøringsperiode, hvor funktionsperioden afkortes til 2 år for 3 eller 4 af medlemmerne i skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter og tilsvarende for 2 eller 3 medlemmer i skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter, jf. nærmere bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

14. Kompetencen til at godkende forskudte valg er hos kommunalbestyrelsen. Der henvises til folkeskolelovens § 42, stk. 11, 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige bestemmelsen i folkeskolelovens § 42, stk. 8, 1. pkt., om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder godkende forskudte valg.

15. Anvendelsesområdet for de forskudte valg er således ”særlige tilfælde”. Ved ”særlige tilfælde” forstås skoler uden fuldt forløb samt andre skoler, hvor særlige forhold taler for en ordning med forskudte valg.

Med ”særlige tilfælde” tænkes således på skoler, som ikke omfatter undervisning for alle klassetrin for 0.-9. årgang, dvs. skoler, der kun har undervisning for de yngre klassetrin, samt overbygningsskoler, herunder skoler hvor en væsentlig del af eleverne på de ældre klassetrin er overført fra en ”fødeskole”. Baggrunden for reglen er, at det på skoler, hvor eleverne kun har undervisning i en del af skoleforløbet, kan være et problem, at en stor del af skolebestyrelsesmedlemmerne ved valgperiodens slutning ikke længere har børn på skolen og derfor fratræder, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 2. Yderligere vil en ”fødeskoles” forældre ikke kunne få indflydelse på skolebestyrelsens sammensætning før udløbet af en ordinær 4 årsperiode. Det vil efter omstændighederne kunne betyde, at forældrene på en årgang ikke vil komme til at deltage i valg til skolebestyrelsen eller først meget sent i forløbet.

16. Der kan også ved skoler, der omfatter hele skoleforløbet, opstå problemer i slutningen af valgperioden, fordi en del af medlemmerne fratræder i medfør af bekendtgørelsens § 37, stk. 2. Vanskelighederne kan ofte imødegås ved, at der tages højde for dette forhold ved opstillingen af kandidater og stedfortrædere. Herudover henvises til bestemmelserne om suppleringsvalg, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 3, og punkt 219ff.

17. Kommunalbestyrelsen kan også godkende ordninger med forskudte valg, hvor andre særlige lokale forhold taler for en sådan ordning, herunder på specialskoler.

18. Der kan derimod ikke godkendes ordninger med forskudte valg, blot fordi en skolebestyrelse foretrækker en sådan ordning frem for valg hvert 4. år.

19. Ansøgninger fra skolebestyrelser om forskudte valg bør fremsendes til kommunalbestyrelsen i god tid inden valgene. Forinden man beslutter at indgive en ansøgning om forskudte valg, bør fordele og ulemper ved en sådan ordning overvejes ud fra de lokale forhold, herunder hvorvidt en ordning med valg hvert andet år frem for valg hvert 4. år kan tænkes at få indflydelse på valgdeltagelsen.

Forskudte valg afholdes i øvrigt efter samme regler som de ordinære valg, herunder med hensyn til tidsplanen. Der henvises til punkt 249 for en tidsplan for forskudte valg i 2008.

20. Ad § 3, stk. 2 og 3: Ved de forskudte valg vælges 3 eller 4 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 7 forældrerepræsentanter, og 2 eller 3 repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 5 forældrerepræsentanter. De øvrige pladser besættes ved de ordinære valg.

Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg. Det vil være naturligt, hvis skolebestyrelsen i sin ansøgning om forskudte valg afgiver indstilling herom.

21. Bekendtgørelsens § 4 har følgende ordlyd:

»§ 4. Ved skoler eller undervisningstilbud, der på afstemningstidspunktet er besluttet nedlagt den 1. august i valgåret, holdes der ikke valg. Den siddende skolebestyrelse fungerer videre, indtil skolen eller undervisningstilbuddet nedlægges.«

 

22. Proceduren for skolenedlæggelser, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 4, skal være afsluttet inden den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted. Dvs. inden skolebestyrelsesvalgene. Der må også i god tid inden valgene være truffet endelig beslutning om, hvilke skoler eleverne fra den nedlagte skole skal overføres til, så forældrene kan deltage i valgene på disse skoler, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Skolebestyrelserne ved skoler, der skal nedlægges, fungerer videre, indtil skolen lukker 1. august i det følgende år.

23. Bekendtgørelsens § 5 har følgende ordlyd:

»§ 5. Forældrerepræsentanternes, herunder stedfortrædernes, valgperiode er 4 år regnet fra 1. april i det år, valget afholdes, jf. dog stk. 2, 3 og 4 samt § 4, § 34, stk. 2, § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 4.

Stk. 2. Ved skoler eller undervisningstilbud, der oprettes i valgperioden, er forældrerepræsentanternes valgperiode dog kun resten af valgperioden.

Stk. 3. Når der første gang holdes forskudte valg i medfør af § 3, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, som skal besættes, til 2 år. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet om, hvilke forældrerepræsentanter der fratræder. Indstillingen afgøres ved lodtrækning, hvis forældrerepræsentanterne ikke kan blive enige om anden måde at afgøre spørgsmålet på.

Stk. 4. Hvis der ikke længere skal være forskudte valg i medfør af § 3, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til 2 år.«

 

24. Valgperioden for forældrerepræsentanterne og deres stedfortræderne er 4 år regnet fra 1. april i det år, valget afholdes. Der er dog en række undtagelser hertil, jf. nærmere nedenfor.

25. Nye skoler eller undervisningstilbud (bekendtgørelsens § 5, stk. 2): Ved nye skoler eller undervisningstilbud, der oprettes i valgperioden, er forældrerepræsentanternes valgperiode kun resten af valgperioden. Dvs. ved en skole, der oprettes pr. 1. august 2007, vil valgperioden for den først valgte skolebestyrelse udløbe i 2010. Hvis der skal være forskudte valg ved den nye skole, skal det første forskudte valg afholdes i 2008. Om valg ved nye skoler eller undervisningstilbud henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

26. Første forskudte valg (bekendtgørelsens § 5, stk. 3): Når der første gang holdes forskudte valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der skal besættes, til 2 år. Kandidater ved det forudgående ordinære valg bør være orienteret om, at deres valgperiode (funktionsperiode) kan blive afkortet til 2 år for nogle af medlemmerne.

Spørgsmålet om, hvem der efter udløbet af ”indkøringsperioden” 2006-08 osv. skal fratræde, kan drøftes allerede i forbindelse med opstillingerne til de ordinære valg i 2006 osv., men den endelige afgørelse træffes først umiddelbart forud for valget i 2008 osv.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen på grundlag af en indstilling fra skolebestyrelsen. Det vil være rimeligt, at forældre, der på det tidspunkt ikke længere har børn i skolen, trækker sig frem for de repræsentanter, som fortsat har børn på skolen. Hvis der ikke er enighed i skolebestyrelsen, foretages lodtrækning.

Kandidater, der må fratræde efter 2 år, kan selvsagt genopstille, hvis de opfylder betingelserne herfor.

27. Ophør af ordning med forskudte valg (bekendtgørelsens § 5, stk. 4): Hvis der ikke længere skal være forskudte valg på en skole eller et undervisningstilbud, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til 2 år. Dvs. at hvis en skole har haft forskudte valg i 2008, men i forbindelse med forberedelsen af valgene i 2010 ikke længere ønsker dette, og det godkendes af kommunalbestyrelsen, skal de medlemmer, der er valgt ved det forskudte valg i 2008, fratræde i 2010.

28. Nedlagte skoler eller undervisningstilbud (bekendtgørelsens § 4): Der henvises til punkt 22.

29. Omvalg (bekendtgørelsens § 34, stk. 2): Der henvises til punkt 200.

30. En skole modtager alle eller en væsentlig del af elever fra en nedlagt skole (bekendtgørelsens § 35, stk. 1): Der henvises til punkt 202.

31. Der træffes beslutning om fælles skolebestyrelse for flere folkeskoler eller fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud (bekendtgørelsens § 36): Der henvises til punkt 206-207.

32. Valgt ved suppleringsvalg (bekendtgørelsens § 39, stk. 4): Der henvises til punkt 223.

33. 10. klasse skoler (folkeskolelovens § 42, stk. 11, 3. pkt.): Ved selvstændige skoler, der kun omfatter 10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i medfør af folkeskolelovens § 42, stk. 11, 3. pkt., godkende fravigelser vedrørende skolebestyrelsens sammensætning og vedrørende forældrerepræsentanternes valgperiode.

Der kan således godkendes etårige funktionsperioder ved 10. klasse skoler for direkte valgte forældrerepræsentanter svarende til, at eleverne kun undervises i den pågældende skole i et år. Med henblik på at sikre kontinuiteten i skolebestyrelserne kan der eksempelvis også etableres en ordning, hvorved en del af forældrerepræsentanterne er udpeget for en 4-årig funktionsperiode af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

34. Bekendtgørelsens § 6 har følgende ordlyd:

»§ 6. Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter vælges af og blandt de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, samt af og blandt de personer, som i henhold til § 7 tillægges valgret og valgbarhed.

Stk. 2. Valgret og valgbarhed for forældrene forudsætter, at barnets skoleplacering er endeligt fastlagt inden valget.

Stk. 3. Ved skoler, der er besluttet nedlagt i valgåret, jf. § 4, er forældrene valgberettigede og valgbare ved valget på den skole, som barnet skal overflyttes til.

Stk. 4. Forældre til børn, der med virkning fra 1. august i valgåret skal overføres til en skole for de ældre klassetrin, deltager kun i valget ved denne skole.

Stk. 5. Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, herunder regionale undervisningstilbud, deltager i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted.«

 

35. Ad § 6, stk. 1: Personer, som har forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen, har valgret. Det gælder også, selvom de ikke har bopæl i kommunen eller ikke har dansk indfødsret.

Forældre, hvis børn alene er optaget i en skolefritidsordning på skolen, har kun valgret, hvis børnene er indskrevet til påbegyndelse af skolegang, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Der kan dog i forbindelse med Undervisningsministeriets godkendelse af en ordning med udvidet skolefritidsordning (USFO) ved små skoler være givet tilladelse til, at forældrene til børn i USFO’en får tillagt almindelig valgret og bliver valgbare ved skolebestyrelsesvalgene. Ved små skoler forstås ikke-årgangsdelte skoler samt andre skoler, der har et så lavt elevtal, at det er naturligt at sidestille dem med ikke-årgangsdelte skoler, dvs. skoler med normalt ikke over 150 elever.

Tilsvarende vil der i forbindelse med samdrevne institutioner, hvor der er etableret en fælles bestyrelse for en folkeskole og et kommunalt dagtilbud, være tillagt valgret og valgbarhed til andre end forældre, hvis børn er indskrevet i skolen. Der henvises til punkt 247-248.

Alle personer, der har stemmeret, er også valgbare, bortset fra ansatte på skolen, jf. bekendtgørelsens § 9 og punkt 64ff, samt forældre til undervisningspligtige børn, der er indskrevet til senere optagelse i de i folkeskolelovens § 33, stk. 2, nævnte skoleformer, jf. bekendtgørelsens § 38 og punkt 212.

36. Der er ikke ved skolebestyrelsesvalgene bestemmelser om fortabelse af valgbarhed som følge af strafbare handlinger.

37. Pligt til at opstille forudsætter, at forældrene bor i kommunen eller regionen, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, og punkt 61-62.

38. Fælles forældremyndighed: Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, har begge ifølge bekendtgørelsen uden videre valgret, hvis barnet er indskrevet i skolen. Disse forældre skal derfor ikke anmode om optagelse på valglisten i henhold til bekendtgørelsens § 7. Der kan imidlertid være praktiske problemer angående optagelse på valglisten af forældre, som ikke bor sammen med barnet, jf. punkt 85.

39. Antal stemmer: Ved skolebestyrelsesvalgene foregår afstemningen på den måde, at der ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter stemmes på 3 forskellige kandidater og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter stemmes på 4 forskellige kandidater, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2. En stemme består således ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter af, at der stemmes på 3 forskellige kandidater og ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter af, at der stemmes på 4 forskellige kandidater.

Alle vælgere kan afgive en stemme ved et skolebestyrelsesvalg. Både moderen og faderen har således hver en stemme, uanset antallet af børn på skolen. Hvis forældremyndigheden over et barn (børn) er tillagt den ene af forældrene, har kun denne en stemme.

Også personer, som har plejetilladelse over børn, der er indskrevet i skolen, har en stemme hver uanset antallet af plejebørn.

Forældre med børn på flere folkeskoler har ret til at stemme og til at stille op til valget ved alle børnenes skoler.

I tilfælde hvor andre end forældremyndighedens indehavere får tillagt valgret, kan der ikke gives mere end 2 personer valgret for et barn, jf. bekendtgørelsens § 7.

40. Ad § 6, stk. 2: Et barn kan i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 1, efter forældrenes anmodning, jf. lovens § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Forældrene har således ret til at få børn, der fylder 5 år i løbet af kalenderåret, indskrevet i skolen med henblik på at få mulighed for at deltage i valget, selv om barnet ikke skal starte i skolen den 1. august i valgåret, men først skal optages i det følgende skoleår (dvs. 2007/2008 ved valgene i 2006) eller eventuelt i det næstfølgende skoleår (2008/2009 ved valgene i 2006). Indskrivning i skolen afhænger af forældrenes ønsker om, hvorvidt barnet skal påbegynde skolegangen i børnehaveklasse eller i 1. klasse, og fra hvilken alder det skal ske, jf. folkeskolelovens §§ 34, 37 og 38.

Indskrivningsproceduren må derfor tilrettelægges således, at forældrene kan indskrive børn i den nævnte alder inden skolebestyrelsesvalgene. Der kan eventuelt fastsættes en særlig frist for at indgive anmodninger om indskrivning, hvis anmodningerne skal have virkning for optagelse på valglisten, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3, og punkt 92ff. Det bemærkes, at indskrivningsproceduren således ikke behøver være afsluttet, når valglisten er udarbejdet, jf. skolebestyrelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, men alene samtidig med den af valgbestyrelsen fastsatte frist for anmodninger om optagelse på valglisten inden valgmødet.

41. Valgret og valgbarhed er betinget af, at barnet endeligt kan placeres på en af kommunens skoler inden valget. Beslutningerne herom må derfor - så vidt det overhovedet er muligt - være truffet inden valgene. Hvis børnene først skal påbegynde skolegangen 1 eller 2 år efter indskrivningen, vil det dog ikke altid være muligt at afgøre, hvilken skole børnene skal optages i. Det gælder særligt, hvis forældrene ønsker deres børn optaget i en anden skole end distriktsskolen.

42. Ad § 6, stk. 3: Hvis elever skal overflyttes til anden skole som følge af skolenedlæggelse den 1. august, bør der være truffet beslutning om, hvilke(n) skole(r) eleverne skal overflyttes til, således at eleverne er indskrevet på denne skole inden valget. Forældrene deltager i en sådan situation i valget på den nye skole, mens der ikke holdes valg ved den nedlagte skole, jf. bekendtgørelsens § 4.

43. Ad § 6, stk. 4: Hvis elever skal overflyttes fra en skole for de yngre klassetrin til en overbygningsskole fra den 1. august, bør kommunalbestyrelsen sørge for, at eleverne er endeligt indskrevet i den nye skole inden valget.

44. Elever, der skal overflyttes til 10. klasse i en anden folkeskole: I nogle tilfælde skal eleverne efter afslutningen af 9. klasse overflyttes til undervisning i en 10. klasse på en anden kommunal folkeskole. Sådanne elever bør inden valgets tidspunkt være indskrevet i den anden folkeskole, hvor 10. klassen er placeret, således at forældrene kan deltage i skolebestyrelsesvalget her. Hvis det kan påregnes, at eleven fra 1. august skal påbegynde en uddannelse uden for folkeskolen, eller hvis eleven søger erhvervsmæssig beskæftigelse fra dette tidspunkt, har forældrene valgret til skolebestyrelsen ved den nuværende skole. Det samme gælder, hvis det ikke på valgets tidspunkt kan afgøres, hvorledes eleven skal undervises efter 1. august. For så vidt angår skoler, der alene omfatter 10. klasser, henvises til punkt 33.

45. Ad § 6, stk. 5: Reglen omfatter forældre til børn, der midlertidigt undervises på specialskoler, herunder heldagsskoler, uden at være udskrevet fra den henvisende skole. Forældrene deltager således i valget ved den skole, hvortil eleven senere skal vende tilbage. Vedrørende på specialskoler henvises til punkt 4-6.

46. Elever, der udskrives fra folkeskolen fra 1. august: Forældre til elever i 9. og 10. klasse har ret til at deltage i valget på den aktuelle skole, hvis eleven afslutter skolegangen med udgangen af skoleåret eller på 10. klassetrin skal overflyttes til en anden skoleform, fx en privat grundskole eller et gymnasium. I disse tilfælde deltager forældrene ikke i skolebestyrelsesvalget ved en anden folkeskole, og de er derfor valgberettigede ved skolen, hvor eleven er indskrevet på valgets tidspunkt.

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 38, mister forældrerepræsentanter deres valgbarhed, hvis børnene på tidspunktet for valget er optaget i en af de skoleformer, som er nævnt i folkeskolelovens § 33, stk. 2. Forældrene har imidlertid stemmeret, så længe barnet går i den pågældende folkeskole, og de skal derfor optages på valglisten.

47. Forældre til børn, der er indskrevet i skolen til senere optagelse som følge af tilflytning: En elev kan være indskrevet til senere optagelse i en skole, fordi familien er ved at flytte til skolens distrikt. Udgangspunktet er, at forældrene deltager i valget på den aktuelle skole. Skulle forældrene i stedet ønske at deltage i valget på den nye skole, anbefales det at imødekomme ønsket under forudsætning af, at barnet er endeligt indskrevet til at starte i skolen senest den 1. august, og at forældrene slettes fra valglisten til valget på den hidtidige skole.

Kommunalbestyrelsen kan ved afgørelsen lægge vægt på, om familien enten er flyttet eller fx har købt hus eller lejlighed, eller der på anden måde er sikkerhed for, at familien skal flytte til skolens distrikt.

48. Forældre til unge, der har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4: Forældrene kan i disse tilfælde deltage i valget ved den skole, som eleven senest gik på, under forudsætning af, at vedkommende fortsat er indskrevet i skolen.

49. Bekendtgørelsens § 7 har følgende ordlyd:

»§ 7. Der tillægges følgende personer valgret og valgbarhed som forældrerepræsentanter, hvis de fremsætter ønske herom over for skolens leder:

1) Personer, der har modtaget et barn, der er indskrevet i skolen eller ved et regionalt undervisningstilbud, i privat familiepleje eller formidlet døgnophold, forudsat, at personerne har plejetilladelse eller godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelsen skal være meddelt senest et år før valget. Forældremyndighedens indehaver(e) kan ikke samtidig deltage i valget.

2) Den, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen, forudsat at forældremyndighedsindehaverens ægtefælle bor sammen med forældremyndighedsindehaveren og barnet. Det er endvidere en forudsætning, at forældrene ikke har fælles forældremyndighed, og at forældremyndighedsindehaveren giver sin tilslutning.

3) Faderen til et barn, der er indskrevet i skolen, hvis faderskabet er fastslået, og faderen bor sammen med forældremyndighedens indehaver og barnet.

4) Den af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, og som ikke bor sammen med forældremyndighedens indehaver, jf. nr. 3. Det er en forudsætning, at forældremyndighedens indehaver giver sin tilslutning, og at der ikke er meddelt valgret til nogen anden i medfør af nr. 2.

Stk. 2. § 6, stk. 2-5, gælder tilsvarende for personer, der tillægges valgret og valgbarhed efter stk. 1.«

 

50. Ad § 7, stk. 1: De i reglens nr. 1-4 nævnte persongrupper skal principielt anmode om at få tillagt valgret forud for hvert skolebestyrelsesvalg. Der er dog ikke noget til hinder for, at skolens leder af egen drift optager de pågældende på valglisten, fx hvis de efter anmodning var optaget på valglisten ved tidligere valg, eller hvis skolen på anden måde har oplysning om, at betingelserne for at opnå valgret er opfyldt.

For så vidt angår bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 2 (personer der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden), må man være opmærksom på, at der kan være fælles forældremyndighed med en fader (moder), der har anden adresse end moderen (faderen) og barnet, og at kun 2 personer kan have valgret på grundlag af vedkommende barn (børn).

For så vidt angår bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 4 (valgret til samværsforældre), bør der foreligge en udtrykkelig accept fra indehaveren af forældremyndigheden forud for hvert valg.

Ad dokumentation vedrørende betingelserne for optagelse på valglisten henvises til bekendtgørelsens § 13, stk. 4, og punkt 96.

51. Ad § 7, stk. 1, nr. 1: Det fremgår af folkeskolelovens § 54, stk. 2, at skolen kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedsindehaverens vegne, bortset fra spørgsmålene om skolegangens påbegyndelse og varighed. Erfaringerne viser desuden, at forældremyndighedens indehavere almindeligvis ikke er interesseret i at deltage i skolebestyrelsesvalget, når børnene er anbragt uden for hjemmet. Der er derfor givet plejeforældre m.v. adgang til at deltage i valgene, forudsat at der forligger en plejetilladelse, eller hvis barnet er anbragt i pleje ved myndigheders medvirken.

”Privat familiepleje” omfatter tilfælde, hvor et barn er anbragt i privat døgnpleje i et hjem, der har den fornødne plejetilladelse. Med ”formidlet døgnophold” sigtes der på tilfælde, hvor kommunen har anbragt barnet eller den unge på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted. Der henvises til bestemmelserne i lov om social service herom.

52. Som det fremgår af reglens 2. pkt. skal tilladelsen vedrørende et barn være meddelt senest 1 år før valget, dvs. senest 1 år før valgmødet. Dette skyldes, at tildeling af valgret må forudsætte, at plejeforældrene har en mere varig tilknytning til barnet.

53. Plejeforældre og lederen af en døgninstitution vil aldrig kunne udelukke forældremyndighedens indehavere fra at deltage i valget, hvis disse selv ønsker at gøre brug af valgretten. I tvivlstilfælde må plejeforældrene, eventuelt skolens leder, spørge forældremyndighedens indehavere.

Hvis plejeforældrene får tillagt forældremyndigheden, har de biologiske forældre ikke mulighed for at deltage i valget.

54. Personer, der har børn i pleje, og lederen af en døgninstitution eller lignende har kun 1 stemme, selv om vedkommende udøver valgret på vegne af en række forældre til børn, jf. punkt 39. Valgretten tilkommer den eller de personer, som har plejetilladelsen (højst 2). Ved døgninstitutioner tilkommer valgretten alene lederen.

55. Ad § 7, stk. 1, nr. 2: Reglen giver mulighed for, at der kan tillægges valgret og valgbarhed til den, der har indgået ægteskab med eneindehaveren af forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen. Det er en forudsætning, at eneindehaveren af forældremyndigheden og barnet bor sammen med ægtefællen.

Hvis forældrene til barnet har fælles forældremyndighed, vil der ikke kunne tillægges valgret og valgbarhed til den nye ægtefælle. Reglen i sidste pkt. betyder, at der højst kan tildeles valgret til 2 personer på grundlag af samme barn.

56. Registreret partnerskab: Ifølge § 3 i lov om registreret partnerskab har registreret partnerskab med de i lovens § 4 nævnte undtagelser samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. De nævnte undtagelser er ikke relevante i forhold til spørgsmålet om valg til skolebestyrelser. Forældremyndighedsindehaverens registrerede partner har derfor samme mulighed for at opnå valgret, som en ægtefælle ville have haft i medfør af reglen i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 2.

57. Ad § 7, stk. 1, nr. 3: Reglen vedrører situationer, hvor de biologiske forældre bor sammen med barnet, men ikke har fælles forældremyndighed. Reglen finder analog anvendelse på moderen i det mindre almindelige tilfælde, hvor de biologiske forældre bor sammen uden at være gift, og hvor forældremyndigheden alene er tillagt faderen.

58. Ad § 7, stk. 1, nr. 4: Reglen tilsigter at forbedre samværsforældres retsstilling. Der henvises generelt herom til lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær samt vejledning nr. 214 af 20. december 1995 om forældremyndighed og samvær, herunder særligt vejledningens punkt 6.

Ifølge den nævnte lovs § 19 har den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, ret til efter anmodning at få oplysning om barnets forhold i bl.a. skolen. Bestemmelsen giver ikke de pågældende forældre ret til en mere aktiv kontakt med myndighederne fx til at deltage i forældremøder og konsultationer. Man kan dog efter Undervisningsministeriets opfattelse give de pågældende forældre ret til at deltage i fx skole-hjemsamtaler, hvis forældremyndighedens indehaver accepterer det. Bestemmelsen er tilsvarende begrænset til de tilfælde, hvor samværsforældres ønsker om at få tillagt valgret støttes af forældremyndighedsindehaveren.

59. Ad § 7, stk. 2: Reglerne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2-5 (om ved hvilken skole valgret og valgbarhed for indehavere af forældremyndighed skal udøves), gælder tilsvarende for personer, der tillægges valgret og valgbarhed.

60. Bekendtgørelsens § 8 har følgende ordlyd:

»§ 8. Pligt til at lade sig opstille som forældrerepræsentant, til at modtage valg og til at varetage hvervet i valgperioden har personer, som har børn indskrevet i den pågældende kommunale skole eller det regionale undervisningstilbud, og som har bopæl i kommunen eller regionen.

Stk. 2. Personer, der er fyldt 60 år, har dog ikke pligt til at lade sig opstille. Det samme gælder personer, der har været medlem af et skolenævn eller en skolebestyrelse i 2 hele, sammenhængende valgperioder.«

 

61. Ifølge bestemmelsen i folkeskolelovens § 43, stk. 2, gælder der om fritagelse for valg og for medlemskab samme bestemmelser som fastsat i lov om kommunale valg. De gældende bestemmelser findes i den kommunale valglovs § 5 og § 103, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 18. maj 2005. Hvervet som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse er således et borgerligt ombud for forældre, der bor i kommunen eller regionen, og som har børn indskrevet på den pågældende skole. Ud over de i bekendtgørelsens § 8, stk. 2, nævnte tilfælde kan der kun meddeles fritagelse for opstilling på de i bekendtgørelsens § 19, stk. 3, nævnte betingelser og fritagelse for hvervet på de i bekendtgørelsens § 37 nævnte betingelser.

62. Valgberettigede, der ikke har fast bopæl i den kommune eller region, hvor den pågældende skole er beliggende, har ikke pligt til at lade sig opstille, men de kan opstilles og vælges, hvis de er indforstået hermed. Forældrene, som har valgt en skole uden for bopælskommunen, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg over kommunegrænserne, er således ikke forpligtet til at lade sig opstille, til at modtage valg og til at varetage hvervet.

63. Bekendtgørelsens § 9 har følgende ordlyd:

»§ 9. Personer, der er ansat ved den pågældende skole eller regionale undervisningstilbud, kan ikke vælges til eller være forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.«

 

64. Selv om skolens ansatte er udelukket fra at kunne stille op som forældrerepræsentanter, er der intet i vejen for, at de kan stemme ved valget.

Reglen omfatter alle, der gør tjeneste på skolen, og som er underlagt skolelederen, fx lærere, pædagoger, vikarer, konsulenter ved kommunens skolevæsen, hvis de har timer på skolen, pedeller, skolesekretærer og rengøringsassistenter, der er ansat ved den pågældende skole.

Lærere, der har orlov, betragtes som ansatte i relation til valget, hvis de har tilsagn om at kunne vende tilbage til den pågældende skole.

Reglen gælder uanset omfanget af det arbejde, vedkommende udfører på skolen.

65. Ifølge folkeskolelovens § 42, stk. 8, 3. pkt., kan personer, der gør tjeneste ved skolen, ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Bestemmelsen i loven omfatter også situationer, hvor en forældrerepræsentant i skolebestyrelsen får et ansættelsesforhold til skolen i løbet af valgperioden. Forældrerepræsentanten må således nedlægge sit hverv, når ansættelsesforholdet påbegyndes. Den pågældende bør inden ansættelsen orienteres om den nævnte konsekvens.

Uden for den nævnte regel falder fx konsulenter og andre ansatte ved Pædagogisk-psykologisk Rådgivning, hvis de ikke har undervisningstimer ved den pågældende skole, skolesundhedsplejersker og personale fra et rengøringsselskab. Tilsvarende vil det ikke være omfattet af reglen, hvis den pågældende via ansættelse i et vikarbureau eller en central vikarpulje i kommunen får enkeltstående timer på skolen, og der ikke er tale om et ansættelsesforhold til den pågældende skole.

Den kreds af personer, der ikke kan stille op som forældrerepræsentanter, vil til gengæld almindeligvis kunne stille op ved valget af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.

66. Ægtefæller til ansatte på skolen er ikke udelukket fra at kunne stille op ved valgene. Vælges de som medlemmer, vil de kunne blive inhabile ved behandling af sager, hvis udfald medlemmets ægtefælle har en personlig og individuel interesse i.

67. Kommunalbestyrelsesmedlemmer vil normalt ikke kunne anses for inhabile ved opstilling til en skolebestyrelse, men vedkommende vil efter omstændighederne kunne blive inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager angående den pågældende skole og ved skolebestyrelsens behandling af henvendelser fra kommunalbestyrelsen.

68. Bestemmelserne om specielt inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3. Der henvises herom til Justitsministeriets vejledning af 4. december 1986 om forvaltningsloven.

Kapitel 3

Valgbestyrelsen

69. Bekendtgørelsens § 10 har følgende ordlyd:

»§ 10. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet udpeger en valgbestyrelse for hver skole eller regionalt undervisningstilbud.

Stk. 2. Valgbestyrelsen består af skolens leder, formanden for den afgående skolebestyrelse og et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet med sidstnævnte som formand. Ved nye skoler eller undervisningstilbud, jf. § 2, stk. 2, udpeger kommunalbestyrelsen i stedet for formanden for den afgående skolebestyrelse en repræsentant blandt forældrene til de børn, der er indskrevet ved skolen eller undervisningstilbuddet.

Stk. 3. Valgbestyrelsen sørger for, at der senest 3 måneder før afslutningen af perioden for en eventuel afstemning, jf. § 24, stk. 1, gives hjemmene skriftlig meddelelse på den sædvanligt benyttede måde om de i § 11 nævnte forhold.«

 

70. Ad § 10, stk. 1: Udpegningen sker efter bestemmelserne om valg af medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal være repræsenteret, jf. den kommunale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, og lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner.

71. Ad § 10, stk. 2: Den afgående skolebestyrelsesformand er medlem af valgbestyrelsen, selv om vedkommende genopstiller ved valget.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at honorere den afgående skolebestyrelsesformand for at deltage i valgbestyrelsen ved at udbetale diæter som ved mødedeltagelse. Der henvises til bekendtgørelsens § 42, stk. 5.

Ved nye skoler eller undervisningstilbud udpeger kommunalbestyrelsen eller regionsrådet en repræsentant blandt forældrene til de børn, der er indskrevet ved den nye skole eller tilbuddet. Ved en deling af et skoledistrikt kan det eksempelvis være et medlem af skolebestyrelsen ved den gamle skole, hvis medlemmets børn indskrives ved den nye skole. Hvis alle den nye skoles elever er overflyttet fra samme eksisterende skole, kan formanden for denne skoles bestyrelse eventuelt indtræde i valgbestyrelsen. Hvis den nye skole erstatter to eller flere eksisterende skoler, kan skolebestyrelserne ved disse i fællesskab pege på en af de afgående formænd som medlem af valgbestyrelsen.

Medlemmet udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal ikke længere nødvendigvis være et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, som beslutter, om det skal være et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, en fra skoleforvaltningen, de lokale partiorganisationer osv., der skal være formand for valgbestyrelsen.

Ved nye skoler eller undervisningstilbud, hvor der ikke er udpeget en skoleleder på tidspunktet for valget, må en repræsentant for skoleforvaltningen, evt. forvaltningschefen, indtræde.

72. Der kan udpeges stedfortrædere for valgbestyrelsens medlemmer, hvis vedkommende skulle være forhindret. For skolens leder vil det typisk være viceskoleinspektøren eller souschefen for skolen, der er stedfortræder. For den afgående skolebestyrelsesformand vil det typisk være næstformanden for skolebestyrelsen eller et andet medlem, som skolebestyrelsen udpeger. For medlemmet udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet en person udpeget af denne.

73. Personer, der har valgret til skolebestyrelsesvalget, kan evt. bistå valgbestyrelsen i forbindelse med afstemninger. Der er ved bistand til valgbestyrelser til skolebestyrelsesvalg ikke tale om borgerligt ombud.

Desuden kan personale ved kommunens eller regionens administration og skolen eller undervisningstilbuddet bistå som medhjælp for valgbestyrelsen, herunder i forbindelse med afstemninger. Der henvises til bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og punkt 7.

74. Ad § 10, stk. 3: Meddelelsen skal gives 3 måneder før afslutningen af perioden for en eventuel afstemning. Det vil ved de ordinære valg og de forskudte valg sige 3 måneder før den anden torsdag i marts måned, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Der skal i meddelelsen gives oplysninger om, på hvilke tidspunkter der kan rettes henvendelse til skolen angående valglisten, jf. punkt 90.

75. Valgbestyrelsens underretning af hjemmene kan ske ved at sende en meddelelse hjem med børnene eller - hvis det skønnes uforsvarligt - ved at sende meddelelsen med postvæsenet eller e-post, hvis oplyst af hjemmet til skolen. Hvis en af forældrene har anden bopæl end barnet - og man har kendskab til adressen - anbefales det at sende meddelelsen til disse forældre med postvæsenet eller e-post, hvis oplyst til skolen. Denne fremgangsmåde må også anvendes med hensyn til forældre til indskrevne børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen på skolen, jf. punkt 40 og 41.

Meddelelsen kan også sendes til personer, der ved tidligere valg har fået tillagt valgret i henhold til bekendtgørelsens § 7. Ved meddelelsen til forældremyndighedens indehavere bør der imidlertid i alle tilfælde gives oplysning om, at de persongrupper, der er omfattet af bekendtgørelsens § 7, kan anmode om at få tillagt valgret, idet det ikke altid er sikkert, at skolen har kendskab til disse personer.

Ved skoler med mange tosprogede elever bør man gøre en særlig indsats for at orientere forældregruppen om skolebestyrelsesvalget. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at udsende materialer på de forskellige indvandrersprog. Det må imidlertid stærkt anbefales, at repræsentanter, der opstilles, har tilstrækkeligt kendskab til dansk til fuldt ud at kunne deltage i skolebestyrelsens arbejde.

76. Bekendtgørelsens § 11 har følgende ordlyd:

»§ 11. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bekendtgør på den sædvanligt benyttede måde før afholdelse af valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser:

1) Hvornår indehavere af forældremyndigheden ved henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet har mulighed for at sikre sig, at de er opført på valglisten, jf. § 13, stk. 1.

2) Hvornår interesserede, jf. § 7, kan rette henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet om optagelse på valglisten, jf. § 13, stk. 1.

3) Tidspunktet for afholdelse af valgmødet til skolebestyrelsen, jf. § 14.

4) Hvor en kandidatopstilling skal indleveres og fristen for indlevering heraf, hvis kandidaten ønsker at beskrive holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde i det materiale, valgbestyrelsen før valgmødet udsender til hjemmene, jf. § 15.

5) Perioden for en eventuel afstemning, jf. kapitel 7.«

 

77. Kommunalbestyrelsens bekendtgørelse om skolebestyrelsesvalgene kan ske i lokalpressen i det pågældende skoledistrikt. Oplysningerne bør også fremgå af kommunens, regionens eller skolens hjemmeside. Bekendtgørelsen må ske i passende tid inden fristen efter § 13, stk. 1.

Bekendtgørelse om afstemning sker først, når det er afgjort, at der skal holdes afstemning, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 1.

78. Ad § 11, nr. 1: Det er skolens leder, som udarbejder valglisten, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Der bør i bekendtgørelsen om valgene gives oplysning om, at forældre til børn, der på valgets tidspunkt er indskrevet i skolen, kan deltage i valget, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Man bør desuden ved bekendtgørelsen om valget opfordre forældremyndighedsindehaverne til selv at undersøge, om de er optaget på valglisten, hvis de ikke bor sammen med barnet, jf. nærmere punkt 85.

Der henvises til punkt 90 om den praktiske tilrettelæggelse af forældremyndighedsindehaveres henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet.

79. Ad § 11, nr. 2: Der gives oplysning om de persongrupper, der kan få tillagt valgret efter anmodning, jf. bekendtgørelsens § 7.

80. Ad § 11, nr. 3: Der gives oplysning om tidspunktet for valgmødet.

81. Ad § 11, nr. 4: Det er valgbestyrelsen, der fastsætter fristen for kandidaternes aflevering af beskrivelser af holdninger og synspunkter til skolebestyrelsens arbejde, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2.

82. Ad § 11, nr. 5: Der henvises til bekendtgørelsens § 24.

 

Kapitel 4

Valglisten

83. Bekendtgørelsens § 12 har følgende ordlyd:

»§ 12. Skolens leder sørger for, at der udarbejdes en liste over personer, der er valgberettigede, jf. § 6, eller har fået tillagt valgret og valgbarhed efter § 7. Valglisten skal være udarbejdet senest 3 uger før valgmødet, jf. § 14.

Stk. 2. Valglisten skal indeholde oplysning om vælgerens navn og andre oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere vælgeren, samt en afkrydsningsrubrik.«

 

84. Ad § 12, stk. 1: Valglisten udarbejdes ofte på grundlag af udtræk fra folkeregistret, der indeholder oplysning om børn i skolealderen i skolens distrikt og om de biologiske forældre til disse børn, eller eventuelt på grundlag af kommunale elevregistre. Oplysningerne bør sammenholdes med skolens kartotek over eleverne. Reglen i 2. pkt. fastsætter det seneste tidspunkt for færdiggørelsen af en foreløbig valgliste. Om færdiggørelsen af valglisten henvises til punkt 92ff.

85. Fæ lles forældremyndighed: Ved fælles forældremyndighed har begge forældre valgret, jf. punkt 38. Hvis den ene indehaver af forældremyndigheden ikke bor sammen med barnet og den anden indehaver af forældremyndigheden, fremgår det ikke af folkeregistret, at den førstnævnte af forældrene er medindehaver af forældremyndigheden. Skolens elevkartotek bør derimod indeholde oplysning om begge forældremyndighedens indehavere, selv om de har forskellig adresse. Det er dog rent faktisk ikke altid tilfældet, idet forældrene kan have forsømt at give skolens leder meddelelse herom.

Skolens leder bør derfor i tvivlstilfælde indhente supplerende oplysninger om forældremyndigheden ved at rette henvendelse til de pågældende.

86. Elever, der optages i en skole i tidsrummet mellem udarbejdelsen af valglisten og valget: Udskriften fra folkeregistret indeholder ikke oplysninger om forældre til børn, der er optaget i skolen umiddelbart inden valget som følge af tilflytning. Valglisten til skolebestyrelsesvalg må løbende ajourføres, så man optager alle forældre til børn, der er indskrevet og aktuelt går på skolen. Det er en forudsætning, at barnet er udskrevet af den hidtidige skole.

Tilsvarende skal skolen også påse, at forældre til børn, der forlader skolen i det nævnte tidsrum, slettes fra valglisten.

87. Ad § 12, stk. 2: Hvis valglisten er udarbejdet på grundlag af folkeregistret, vil den indeholde oplysning om vælgernes navn, bopæl og CPR-nr. Hvis den alene er udarbejdet på grundlag af skolens kartotek, vil den i nogle tilfælde omfatte vælgerens navn, barnets navn og eventuelt klassetrin. Ved udarbejdelse af valglisten kræves det blot, at listen indeholder oplysninger, der ud fra de lokale forhold er tilstrækkelige til at kunne identificere vælgerne.

88. Bekendtgørelsens § 13 har følgende ordlyd:

»§ 13. Der skal inden valgmødet gives indehavere af forældremyndigheden mulighed for ved henvendelse til skolen eller undervisningstilbuddet at sikre sig, at de er opført på valglisten. Tilsvarende skal personer, der ønsker valgret og valgbarhed efter § 7 have mulighed for at blive optaget på valglisten inden valgmødet.

Stk. 2. Valgbestyrelsen træffer afgørelse snarest muligt, om vedkommende har ret til at blive optaget på valglisten.

Stk. 3. Valgbestyrelsen kan fastsætte en frist for henvendelse til skolen angående optagelse på valglisten efter stk. 1. Fremsættes der ønske om optagelse på valglisten efter udløbet af fristen, tager valgbestyrelsen stilling til, om det vil være praktisk muligt at imødekomme ønsket.

Stk. 4. Valgbestyrelsen kan forlange dokumentation for, at betingelserne for at blive optaget på valglisten er opfyldt.«

 

89. Ad § 13, stk. 1: Reglen fastsætter retningslinjer for henvendelser til skolelederen vedrørende tilføjelser og ændringer af valglisten inden valgmødet.

De interesserede i denne forbindelse er i første række personer, der kan anmode om at få tillagt valgret, jf. bekendtgørelsens § 7. Hvis det skønnes nødvendigt, kan valgbestyrelsen forlange, at de pågældende fremviser dokumentation for, at betingelserne for at få tillagt valgret er opfyldt, jf. bekendtgørelsens 13, stk. 4, og punkt 96.

Desuden kan valgberettigede være interesseret i at sikre sig, at de er optaget på valglisten. Det gælder især forældre med fælles forældremyndighed, jf. punkt 38 og 85.

90. Oplysninger vedrørende valglisten bør kunne indhentes ikke alene skriftligt, men også ved telefonisk eller personlig henvendelse til skolens kontor på nærmere angivne tidspunkter. Der skal gives oplysning om tidspunkterne i bekendtgørelsen om valgene, jf. bekendtgørelsens § 11, nr. 1, og i meddelelsen til hjemmene, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3. Der bør bl.a. være mulighed for at kontakte skolen angående valglisten på mindst et tidspunkt efter sædvanlig arbejdstids ophør.

91. Ad § 13, stk. 2: Meddelelse om optagelse på valglisten gives normalt skriftligt, men kan også ske mundtligt, således at skolelederen noterer, at vælgeren har fået meddelelse.

92. Ad § 13, stk. 3: Af praktiske grunde er det ønskeligt, at den endelige valgliste med korrektioner og tilføjelser er klar i rimelig tid inden valgmødet til skolebestyrelsen. Der bør derfor fastsættes en frist for henvendelser til skolen om valglisten, således at interesserede anmodes om at reagere fx senest 1 uge før valgmødet, hvis de vil være sikre på at kunne nå at blive optaget på valglisten.

Hvis der efter udløbet af den fastsætte frist fremsættes anmodninger om optagelse på valglisten, afhænger det af de praktiske forhold, hvorvidt det vil være muligt at imødekomme ønsket.

93. Ingen kan forlange, at valglisten korrigeres på selve valgmødet til skolebestyrelsen. Skulle nogen ønske at blive opstillet som kandidat uden at være optaget på valglisten på forhånd, bør vedkommende dog ikke udelukkes, hvis det kan sandsynliggøres, at vedkommende kan få tillagt valgret og valgbarhed. Valgbestyrelsen må senest inden udløbet af fristen for afhjælpning af mangler ved kandidatopstillingen afgøre, jf. bekendtgørelsens § 20, om vedkommende efterfølgende kan optages på valglisten. Viser det sig mod forventning, at det ikke er tilfældet, må vedkommende selvsagt slettes som kandidat.

94. Skolens leder skal sørge for, at forældre til børn, der indskrives og optages i skolen i tiden mellem valgmødet og en afstemning, løbende føres på valglisten. Anmodninger om optagelse på valglisten, jf. bekendtgørelsen § 7, skal også behandles i dette tidsrum, så vidt det er praktisk muligt.

95. Forældre m.v. kan ikke forlange at blive optaget på valglisten, når en afstemning i henhold til bekendtgørelsens kapitel 7 er begyndt. Hvorvidt et sådant ønske kan imødekommes, afhænger af, om det vil være praktisk muligt på dette tidspunkt at afgøre, om vedkommende kan tillægges valgret, herunder om der kan fremskaffes fornøden dokumentation, jf. punkt 96.

96. Ad § 13, stk. 4: Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for valgret, må valgbestyrelsen forlange dokumentation i form af følgende erklæringer, attester m.m.:

– Plejetilladelse, udstedt af kommunen, jf. servicelovens bestemmelser herom.

– I de tilfælde, hvor kommunen har truffet afgørelse om valg af anbringelsessted, jf. servicelovens bestemmelser herom, vil en erklæring fra kommunen om anbringelsen være tilstrækkelig dokumentation.

– Vielsesattest sammenholdt med oplysninger fra folkeregistret om vedkommendes bopæl.

– Godkendt aftale om registreret partnerskab.

– Folkeregisterudskrift. Folkeregistret indeholder normalt oplysning om barnets biologiske forældre og disses bopæl.

I tvivlstilfælde må skolens leder forlange at se barnets dåbs- eller navneattest (evt. udskrift fra ministerialbogen), der indeholder oplysning om den biologiske fader, som sammenholdes med oplysninger fra folkeregistret om vedkommendes bopæl.

97. Fælles forældremyndighed: Folkeregistret indeholder ikke oplysninger om dette, jf. punkt 85. Som regel vil man kunne holde sig til oplysninger om aftalen fra den af forældremyndighedens indehavere, som barnet bor hos. Om nødvendigt må den valgberettigede fremvise dokumentation for den fælles forældremyndighed over barnet. Man må være opmærksom på, at en aftale efterfølgende kan være ændret eller ophævet.

Kapitel 5

Valgmødet og kandidatopstilling

98. Bekendtgørelsens § 14 har følgende ordlyd:

»§ 14. Valgbestyrelsen indkalder de valgberettigede ved skolen eller undervisningstilbuddet til et møde, hvor valgbestyrelsen giver vælgerne en orientering om de regler, der gælder for valget. Valgmødet holdes senest 5 uger før fristen for afleveringen af stemmer ved en eventuel afstemning, jf. § 25, stk. 1.

Stk. 2. Efter orienteringen gives der de fremmødte vælgere mulighed for at drøfte kandidatopstillingerne og indlevere yderligere kandidatopstillinger, jf. § 16, stk. 1.

Stk. 3. På valgmødet har alle kandidater adgang til at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde.«

 

99. Ad § 14, stk. 1: Orienteringen om valgreglerne omfatter hovedtræk i proceduren, herunder navnlig reglerne for valgret og valgbarhed, jf. bekendtgørelsens §§ 6-9, valglister, jf. bekendtgørelsens §§ 12-13, opstilling, jf. bekendtgørelsens §§ 16-17, fredsvalg, jf. bekendtgørelsens kapitel 6, og afstemningsvalg, jf. bekendtgørelsens kapitel 7. Hvis der er en specialklasserække ved skolen orienteres også om de særlige regler om repræsentation for denne, jf. bekendtgørelsens § 18, § 23, stk. 2 og 3, og § 31, stk. 3 og 4. Ved skoler, der har fælles ledelse eller indgår i samdrevne institutioner, orienteres om de særlige forhold i forbindelse hermed, jf. punkt 243ff.

Redegørelsen gives af et eller flere medlemmer af valgbestyrelsen (normalt skolens leder eller det medlem, der er udpeget af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet). Vedkommende bør naturligvis have et tilstrækkeligt kendskab til reglerne.

100. Det vil være naturligt, at et medlem af valgbestyrelsen (normalt den afgående skolebestyrelsesformand) giver forældrene en orientering om skolebestyrelsens opgaver.

101. Kun vælgere (”de valgberettigede ved skolen eller undervisningstilbuddet”) kan deltage i valgmødet. Den eller de, der leder mødet (normalt valgbestyrelsen), kan dog med forsamlingens tilslutning give fx lokalpressen tilladelse til at overvære mødet uden taleret.

Valgbestyrelsen må overveje, hvordan man sikrer, at kun vælgere får adgang til mødet. Ansatte ved skolen eller undervisningstilbuddet, eventuelt lærere, og eventuelt andre ansatte ved kommune eller regionen kan bistå med denne kontrol.

102. Tidspunktet for afholdelse af valgmødet fremgår allerede af bekendtgørelsen om valgene fra kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, jf. punkt 80, og valgbestyrelsens underretning af hjemmene, jf. punkt 75.

Om den nærmere information før valgmødet henvises til bekendtgørelsens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 2.

103. Valgmødet afholdes senest 5 uger før fristen for aflevering af stemmer ved en eventuel afstemning. Ved ordinære valg og forskudte valg således 5 uger før den anden torsdag i marts måned, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1. Ved suppleringsvalg, valg ved nye skoler mv., hvor det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fastsætter tidspunktet for afleveringen af stemmer ved en eventuel afstemning, afholdes valgmødet senest 5 uger før det fastsætte tidspunkt for afleveringen.

Mødet må afholdes om aftenen efter sædvanlig arbejdstids ophør. Normalt bør der afsættes mindst 2-3 timer til mødet.

Valgmødet må afholdes i et passende lokale, der er tilstrækkeligt stort til formålet.

Skolelederen kan ikke på forhånd have nogen sikker forventning om, hvor mange forældre der møder op. I nogle tilfælde vil det måske være hensigtsmæssigt at vælge et lokale, der vil være passende for et givet forventet antal vælgere, og holde et andet endnu større lokale, fx en gymnastiksal, i reserve.

104. Ad § 14, stk. 2 og 3: Drøftelsen holdes principielt af vælgerforsamlingen. Valgbestyrelsen bør dog stille sig til rådighed som ordstyrere, hvis vælgerne ønsker dette.

Der kan evt. fastsættes en maksimal taletid for de forældre, der ønsker at stille op som kandidater og beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde.

Alle interesserede har lige muligheder for at melde sig som kandidatemner, uanset om vedkommende har anmeldt sin opstilling før valgmødet, jf. bekendtgørelsens § 16, eller først på valgmødet ønsker at opstille. Hvis en valgbar person, der ønsker opstilling, selv er forhindret i at være til stede, er der ikke noget i vejen for, at en anden kan bringe vedkommende i forslag. Valgbestyrelsen skal sikre, at opstillede, der ikke selv har underskrevet opstillingen, underrettes herom snarest muligt, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1.

105. Sædvanligvis giver kandidaterne oplysning om, på hvilke klassetrin de har børn, hvor i skoledistriktet de bor, deres baggrund for at søge opstilling, særlige interesseområder, og hvad de vil arbejde for, hvis de bliver valgt. Har kandidaten et egentligt program, bør vedkommende oplyse om det, så vælgerne får kendskab til, ikke blot hvem de stemmer på, men også hvad de stemmer for. Hvis kandidaterne på en eller anden måde har tilknytning til skolen, fx ved at være ægtefæller eller samlevere med ansatte på skolen, vil det være korrekt og loyalt at oplyse det.

Hvis vedkommende har anmeldt sin opstilling før valgmødet, vil oplysninger allerede kunne være givet i det materiale, der udsendes før valgmødet, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2.

106. Der bør så vidt muligt afsættes tid til spørgsmål til kandidaterne om deres stillingtagen til skoleforhold af almindelig interesse. Den, der leder mødet, bestemmer, hvor lang tid, der kan afsættes til spørgsmål og svar.

107. Drøftelsen kan følges op af en uformel afstemning blandt valgmødets deltagere om kandidaters opstillingsrække. De tilstedeværende vælgere bestemmer fremgangsmåden for sådan en afstemning, der imidlertid ikke er bindende for kandidaterne, jf. bekendtgørelsens § 21 om betingelserne for fredsvalg, hvorefter det er kandidaterne, der aftaler opstillingsrækkefølgen, og bekendtgørelsens § 16, stk. 1, hvorefter der kan opstilles kandidater indtil den 10. dag efter valgmødet.

Der er ikke noget til hinder for, at kandidaterne kan lægge resultatet af sådan en afstemning til grund for en aftale om opstillingsrækken, jf. bekendtgørelsens kapitel 6 om fredsvalg.

108. Er en eller flere vælgere utilfreds med fremgangsmåden ved et valgmøde, kan der ikke ved klage til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet forlanges nyt valgmøde. Konsekvensen kan alene være, at de pågældende vælgere tager initiativ til opstilling af en kandidat efter valgmødet.

109. Bekendtgørelsens § 15 har følgende ordlyd:

»§ 15. Senest 1 uge før valgmødet udsender valgbestyrelsen på den sædvanligt benyttede måde til hjemmene skriftlig meddelelse om valgmødet og eventuelt et materiale, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 2. Senest 1 uge før valgmødet sørger valgbestyrelsen for, at den skriftlige meddelelse om valgmødet offentliggøres på skolens eller undervisningstilbuddets hjemmeside på internettet eller en fælles hjemmeside for kommunens skoler eller regionens undervisningstilbud.«

 

110. Ad § 15, stk. 1: Om formen for udsendelsen af v algbestyrelsens underretning af hjemmene henvises til pkt. 75. Udsendelsen skal ske senest en uge før valgmødet – dvs. udsendelsen skal ske ugedagen før valgmødet. Afholdes valgmødet fx mandag den 30. januar 2006, skal udsendelsen ske mandag den 23. januar 2006.

111. Ad § 15, stk. 2: Der vil på internettet også kunne gives information ud over det, der er anført i den skriftlige meddelelse til hjemmene. Det bør i så fald fremgå af den skriftlige meddelelse, at der er yderligere information på nettet.

112. Oplysningsarbejde inden valgmødet: Skolen og den siddende skolebestyrelse bør i tilslutning til den skriftlige meddelelse fra skolen, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3, informere forældrekredsen om betydningen af de forestående valg på passende tidspunkter inden valgmødet. Det kan fx ske ved artikler eller lignende i et skoleblad eller ved, at forældrerepræsentanter giver en mundtlig orientering om valgene og om skolebestyrelsens opgaver på klasseforældremøder eller lignende.

På skoler, hvor der skal vælges særlig repræsentation af forældre til børn i en specialklasserække, kan man overveje at holde et særligt møde for forældrene i alle specialklasserne inden det fælles valgmøde.

113. Bekendtgørelsens § 16 har følgende ordlyd:

»§ 16. Kandidatopstilling sker ved henvendelse til skolens leder før valgmødet, på valgmødet eller senest den 10. dag efter valgmødet. Anmeldelse af en kandidatopstilling før valgmødet er ikke betinget af, at der er stillere, jf. § 17, stk. 1, og § 18, stk. 2.

Stk. 2. Kandidater, der opstilles inden en af valgbestyrelsen fastsat frist før valgmødet, skal have mulighed for at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde i det materiale, valgbestyrelsen udsender til hjemmene før valgmødet, jf. § 15. Valgbestyrelsen fastsætter tidsfristen for kandidaternes aflevering af beskrivelse af holdninger og synspunkter til skolebestyrelsens arbejde og kan fastsætte grænser for omfanget heraf.

Stk. 3. Valgbestyrelsen kan med kandidatens samtykke offentliggøre det i stk. 2 nævnte materiale på internettet sammen med den skriftlige meddelelse om valgmødet, jf. § 15, stk. 2.«

 

114. Ad § 16, stk. 1: Enhver, der har stemmeret, har ret til at opstille, bortset fra ansatte på skolen, jf. bekendtgørelsens § 9 og punkt 64ff, og forældre, der har indmeldt deres børn i en anden skoleform, jf. bekendtgørelsens § 38 og punkt 212ff. Det er ikke en betingelse, at kandidaten har bopæl i kommunen eller regionen, jf. punkt 62. Vedrørende pligten til at lade sig opstille henvises til bekendtgørelsens § 8 og punkt 61-62.

115. Kandidatopstillingen sker ved henvendelse til skolens leder. Skolens leder kan bemyndige en anden på skolen – eksempelvis en ansat på skolekontoret – til at modtage kandidatopstillingerne. Der kan for at lette arbejdet for kandidaterne, stillerne og valgbestyrelsen med opstillingen lokalt laves blanketter til brugen for opstillingen. Om stillere henvises til bekendtgørelsens § 17 og punkt 122ff. Om stillere for specialklasserepræsentant henvises til punkt 127-128 og 130.

Det vil formentlig typisk være kandidaten selv, der indgiver kandidatopstillingen og sammen med stillerne underskriver denne. De opstillede kandidater skal dog ikke godkende selve opstillingen, idet der er tale om et borgerligt ombud, jf. bekendtgørelsens § 8 og punkt 61-62, men kandidaterne skal være orienteret om, at de er opstillet, jf. § 19, stk. 1. For at sikre dokumentation for, at dette er tilfældet, anbefales det, at kandidaterne så vidt muligt underskriver opstillingen.

Kandidater, der ikke har bopæl i kommunen eller regionen er dog ikke omfattet af det borgerlige ombud, jf. bekendtgørelsens § 8 og punkt 62.

116. Anmeldelse af en kandidatopstilling skal ske senest den 10. dag efter valgmødet. Bliver valgmødet holdt fx den 30. januar 2006, er fristen for sidste indlevering den 9. februar 2006. Hvis 10. dagen falder på en lørdag eller søndag, anses den efterfølgende mandag for rettidig indlevering. Bliver valgmødet således holdt fx den 1. februar 2006, er 10. dagen lørdag den 11. februar 2006. Sidste frist for indleveringen vil således være mandag den 13. februar 2006.

Som nævnt i punkt 115 kan skolens leder bemyndige en anden på skolen – eksempelvis en ansat på skolekontoret – til at modtage kandidatopstillingerne. Tidsfristen for afleveringen på 10. dagen må således være lukketiden på skolen, medmindre der er tale om en helt usædvanlig tidlig lukketid.

117. Ad § 16, stk. 2: Kandidater, der anmelder deres opstilling før valgmødet og inden for en frist fastsat af valgbestyrelsen har mulighed for i det materiale, der sendes ud til hjemmene i forbindelse med indkaldelsen til valgmødet, jf. punkt 110, at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde. Der kan om typiske emner i den forbindelse henvises til punkt 105.

118. Den frist, der fastsættes for indlevering af beskrivelser af holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde, skal fremgå af kommunalbestyrelsens bekendtgørelse om skolebestyrelsesvalgene, jf. bekendtgørelsens § 11, nr. 4. Fristen må fastsættes under hensyntagen til, at materialet skal være klar til udsendelse en uge før valgmødet, jf. punkt 110.

119. Beskrivelserne kan eksempelvis optages i et nummer af skolebladet eller lignende. Der vil ikke være noget til hinder for, at en gruppe af kandidater har en fælles beskrivelse af holdninger og synspunkter. Valgbestyrelsen kan fastsætte grænser for omfanget af beskrivelserne pr. kandidat – eksempelvis en side pr. kandidat.

120. Ad § 16, stk. 3: Valgbestyrelsen skal i forbindelse med en eventuel offentliggørelse på internettet have samtykke fra kandidaten hertil. Samtykket bør være skriftligt. Der vil ikke være noget til hinder for, at valgbestyrelsen kan tillade, at det materiale, der lægges på internettet, er mere omfattende end det, som udsendes til hjemmene.

121. Bekendtgørelsens § 17 har følgende ordlyd:

»§ 17. En kandidatopstilling skal senest den 10. dag efter valgmødet underskrives af mindst 4 stillere ved valg til skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter og mindst 3 stillere ved valg til skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter.

Stk. 2. Et skolebestyrelsesmedlem eller en kandidat kan ikke være stiller for sig selv eller en anden kandidat.«

 

122. Ad § 17, stk. 1: De kandidatopstillinger, der anmeldes efter § 16, stk. 1, skal inden for 10-dagesfristen underskrives af stillere. Kravet til antallet af stillere afhænger af antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Der er tale om et mindstekrav til antallet af stillere. En kandidat kan således have flere stillere end kravet. Ved forskudte valg kræves der det samme antal stillere – eksempelvis ved en skolebestyrelse med 7 forældrerepræsentanter, hvor der ved et forskudt valg skal vælges 3 eller 4 forældrerepræsentanter, kræves der 4 stillere. Om fristen for stilleres underskrivelse henvises til punkt 116.

123. Stillerne skal selvsagt have valgret til valget ved den pågældende skole. Der er ikke noget til hinder for, at en stiller er stiller for flere kandidater. Skolebestyrelsesmedlemmer og kandidater kan ikke være stillere, jf. punkt 125.

124. Der bør opgives et navn blandt stillerne, som valgbestyrelsen kan rette henvendelse til.

Stillerne kan i forening tilbagekalde en indleveret kandidatopstilling inden indleveringsfristens udløb. Hvis en enkelt stiller ønsker at kalde sin underskrift tilbage, kan det kun ske ved, at vedkommende beder de andre stillere om at trække hele opstillingen tilbage, således at der indleveres en ny opstilling med andre stillere.

Navnene på stillerne skal ikke bekendtgøres, men valgbestyrelsen skal i tilfælde af forespørgsler give oplysning om indleveringen og om stillernes navne.

125. Ad § 17, stk. 2: Reglen er et forbud mod selvsupplering i skolebestyrelserne.

Ved enkeltmandsvalg ville kandidaterne ellers kunne være stillere for hinanden og i realiteten således kunne gennemføre valgprocessen uden inddragelse af andre. Tilsvarende ville de siddende skolebestyrelsesmedlemmer ved forskudte valg kunne være stillere for kandidater, herunder afgående medlemmer.

126. Bekendtgørelsens § 18 har følgende ordlyd:

»§ 18. Ved skoler med en specialklasserække skal der opstilles mindst 2 repræsentanter for forældrene til de pågældende børn.

Stk. 2. Opstilles der ikke forældrerepræsentanter, der selv har børn i specialklasserækken, kan der opstilles andre forældre til børn indskrevet i skolen til at repræsentere forældregruppen. Sådanne repræsentanter skal mindst have 4 stillere, der har børn i specialklasserækken.

Stk. 3. Kravet efter stk. 1 vedrører skoler, der har en eller flere sammenhængende specialklasserækker for alle de klassetrin, som i øvrigt undervises i den pågældende skole. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra den pågældende skolebestyrelse træffe beslutning om særlig repræsentation af denne forældregruppe, selv om specialklasserækken omfatter færre klassetrin end skolen i øvrigt.«

 

127. Ad § 18, stk. 1: I henhold til folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1, skal der være særlig repræsentation af forældre til børn i en specialklasserække i skolebestyrelser ved skoler, hvor der findes en sådan klasserække. Repræsentationen skal omfatte mindst et medlem. Når der ifølge reglen skal opstilles mindst 2 repræsentanter ved valget, beror det på, at der også skal udpeges en stedfortræder for det valgte medlem, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2-3, og § 31, stk. 3-4.

128. Forældre til børn i en specialklasserække er ikke ifølge reglerne bundet til at afgive stemme på repræsentanterne for forældregruppen, ligesom også andre forældre kan stemme på disse kandidater. Dette hænger sammen med, at specialklasserepræsentanterne har kompetence til at deltage i skolebestyrelsens drøftelser af alle spørgsmål. Stillerne bag en kandidatopstilling for en specialklasserækkerepræsentant behøver heller ikke selv at have børn i disse klasser, jf. dog bekendtgørelsens § 18, stk. 2.

129. Det skal af den indleverede kandidatopstilling fremgå, at der er tale om en specialklasserepræsentant. Derimod er det i tilfælde af en afstemning ikke nødvendigt at markere på stemmesedlen, at en kandidat er opstillet som specialklasserepræsentant, jf. punkt 166.

130. Ad § 18, stk. 2: Baggrunden for reglen er, at der kan opstå situationer på nogle skoler, hvor ingen blandt forældrene til børn i specialklasserækken ønsker at stille op, og hvor stillerne ikke vil opstille kandidater, der ikke selv ønsker valg. Ifølge reglen kan andre forældre, der er interesseret i elevgruppens forhold, opstilles som repræsentanter for forældregruppen i en sådan situation.

Når de nævnte repræsentanter skal opstilles af forældre, der selv har børn i specialklasserækken, er det for at sikre, at repræsentanterne er indstillet på at varetage forældregruppens særlige interesser.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 17 om fristen for stilleres underskrivelse af opstillingen og hvem, der kan være stillere.

131. Ad § 18, stk. 3: Der skal altid være repræsentation af specialklasseforældrene, hvis specialklasserne står åbne for elever på alle de klassetrin, som i øvrigt undervises på skolen. Det er derimod ikke en betingelse, at specialklasserne rent faktisk på valgets tidspunkt omfatter elever fra alle disse klassetrin.

Hvis det skønnes rimeligt, kan kommunalbestyrelsen, som det fremgår af bekendtgørelsens § 18, stk. 3, 2. pkt., bestemme, at der skal sikres forældre til børn i specialklasser repræsentation, selv om der ikke er tale om en specialklasserække, der omfatter alle klassetrin.

132. Bekendtgørelsens § 19 har følgende ordlyd:

»§ 19. Valgbestyrelsen sikrer, at vedkommende underrettes om opstillingen snarest muligt efter den har modtaget opstillingen, jf. § 16, stk. 1, hvis kandidaten ikke selv har underskrevet denne.

Stk. 2. Ønsker en kandidat ikke opstilling, skal vedkommende tilkendegive dette senest den 10. dag efter underretningen, jf. stk. 1. Valgbestyrelsen underretter stillerne herom. Tilbagetrækningen kan ikke ske, hvis mindstetallet af stillere, jf. § 17, stk. 1, og § 18, stk. 2, fastholder kandidatens opstilling, jf. dog stk. 3 og § 8, stk. 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal efter anmodning meddele fritagelse, hvis den opstillede kandidat på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for opstillingen.«

 

133. Ad § 19, stk. 1: Reglen vedrører den situation, at en kandidat ikke selv har underskrevet opstillingen. Om opstillingen og kandidaten henvises til punkt 115. Hvis valgbestyrelsen fx dagen efter valgmødet modtager en kandidatopstilling, der ikke er underskrevet af kandidaten, skal vedkommende underrettes snarest muligt. Valgbestyrelsens underretning skal således ikke afvente udløbet af fristen for indlevering af kandidatopstillinger, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Valgbestyrelsen bør sikre sig, at underretningen sker inden fristen på 2 uger efter valgmødet for aftale mellem kandidaterne om fredsvalg, jf. bekendtgørelsens § 21.

134. Ad § 19, stk. 2: Undertiden viser det sig, at en kandidat, der er opstillet, ikke ønsker opstilling. Grunden kan være, at vedkommende ikke på forhånd var orienteret om opstillingen. Kandidaten kan i så fald bede stillerne om at trække opstillingen tilbage. Hvis mindstetallet af stillere, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, og punkt 122, afviser ønsket, er vedkommende forpligtet til at opstille, idet hvervet som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse er et borgerligt ombud, jf. bekendtgørelsens § 8.

135. Om beregning af den 10. dag efter underretningen henvises til punkt 116.

136. Ad § 19, stk. 3: Hvis en opstillet kandidat efter § 19, stk. 2, tilkendegiver, at vedkommende ikke ønsker opstilling, kan kommunalbestyrelsen eller regionsrådet meddele fritagelse af de nævnte grunde.

137. Bekendtgørelsens § 20 har følgende ordlyd:

»§ 20. Hvis valgbestyrelsen ikke umiddelbart kan godkende en kandidatopstilling som gyldig, fastsætter valgbestyrelsen en rimelig frist for afhjælpning af eventuelle mangler ved opstillingen.«

 

138. Fristen efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, for indlevering af kandidatopstilling og stilleres underskrivelse heraf kan om nødvendigt udstrækkes til en eller flere dage efter udløbet af den almindelige 10-dagesfrist.

Kapitel 6

Fredsvalg

139. Bekendtgørelsens § 21 har følgende ordlyd:

»§ 21. Senest 2 uger efter valgmødet kan der mellem kandidaterne aftales en opstillingsrækkefølge med henblik på fredsvalg, hvis:

1) Alle kandidater, der har det krævede antal stillere, jf. § 17, stk. 1, og § 18, stk. 2, er enige i aftalen og skriftligt meddeler valgbestyrelsen dette.

2) Valgbestyrelsen kan godkende kandidatopstillingerne.

3) Ingen af kandidaterne har tilkendegivet et ønske om fritagelse for opstilling, jf. § 19, stk. 2, eller kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har taget stilling til eventuelle ønsker om fritagelse for opstilling, jf. § 19, stk. 3.«

 

140. Reglen regulerer betingelserne for fredsvalg.

Er der kun opstillet det antal kandidater, der skal være som forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen, kan opstillingsrækkefølgen betragtes som aftalt, idet alle kandidaterne vil være valgt. Opstillingsrækken har i sådanne tilfælde ingen betydning for, om vedkommende kandidat bliver skolebestyrelsesmedlem eller stedfortræder, jf. bekendtgørelsens § 23. Skolebestyrelsens konstituering sker på det konstituerende møde, jf. bekendtgørelsens § 33.

Det anbefales, at der søges opstillet flere kandidater. Erfaringen viser, at der i valgperioden bliver behov for stedfortrædere grundet medlemmers udtræden af skolebestyrelsen. Hvis der ikke er stedfortrædere holdes suppleringsvalg, jf. bekendtgørelsens 39, stk. 3, og punkt 219ff.

I situationer, hvor valgbestyrelsen kan konstatere, at der kun er opstillet det antal kandidater, der er pladser til i skolebestyrelsen, anbefales det, at valgbestyrelsen orienterer kandidaterne og stillere herom med henblik på, at disse kan arbejde for opstilling af flere kandidater inden for fristen på 10 dage for indlevering af opstillinger.

141. Kandidaterne har to uger til at aftale en opstillingsrække. Fristen udløber samme ugedag, som valgmødet blev holdt, to uger senere. Blev valgmødet holdt fx mandag den 30. januar 2006, udløber fristen således mandag den 13. januar 2006.

Det vil være naturligt, at valgbestyrelsen efter udløbet af 10-dagesfristen for indlevering af opstillinger, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, orienterer de opstillende kandidater om, hvem der er opstillet, således, at de har mulighed for at aftale en opstillingsrækkefølge med henblik på fredsvalg.

142. Ad § 21, nr. 1: Af aftalen skal klart fremgå, hvilke af kandidaterne, der indtræder som medlemmer af skolebestyrelsen. Desuden skal rækkefølgen af stedfortræderne klart fremgå. Aftalen skal være underskrevet af samtlige kandidater, der er opstillet.

Når en kandidat har underskrevet en aftale om fredsvalg, kan vedkommende ikke længere anmode om fritagelsen for opstilling efter bekendtgørelsens § 19, men alene fritages for hvervet efter reglerne herom i bekendtgørelsens §§ 37-38.

143. Ad § 21, nr. 2: Valgbestyrelsen skal påse, at kandidatopstillinger opfylder kravene i bekendtgørelsens §§ 16-18 med hensyn til stillere og frister.

144. Ad § 21, nr. 3: Herom henvises til punkt 134-136.

145. Bekendtgørelsens § 22 har følgende ordlyd:

»§ 22. Valgbestyrelsen kan udsætte den i § 21 nævnte frist, hvis den har fastsat en frist for afhjælpning af eventuelle mangler ved en opstilling, jf. § 20.«

 

146. Fristen efter bekendtgørelsens § 21 for aftaler om fredsvalg kan om nødvendigt udstrækkes til en eller flere dage efter udløbet af den almindelige 2-ugersfrist.

147. Bekendtgørelsens § 23 har følgende ordlyd:

»§ 23. Ved fredsvalg til skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter betragtes de 5 øverste i opstillingsrækkefølgen som valgte, mens resten betragtes som stedfortrædere i den rækkefølge, hvori de er opstillet.

Stk. 2. Ved fredsvalg til skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter betragtes de 7 øverste i opstillingsrækkefølgen som valgte, mens resten betragtes som stedfortrædere i den rækkefølge, hvori de er opstillet. På skoler, hvor der skal udpeges en specialklasserepræsentant, jf. § 18, skal det 7. mandat altid tilfalde den repræsentant for forældregruppen, der står øverst i opstillingsrækkefølgen, hvis rækkefølgen ikke giver mandat til en specialklasserepræsentant. Ikke valgte specialklasserepræsentanter betragtes tilsvarende som stedfortrædere for den valgte repræsentant for forældregruppen.

Stk. 3. Ved fredsvalg til skolebestyrelser med forskudte valg betragtes de øverste i opstillingsrækkefølgen svarende til det antal pladser, der er på valg, jf. § 3, stk. 2, som valgte, mens resten betragtes som stedfortrædere i den rækkefølge, hvori de er opstillet. På skoler, hvor der skal udpeges en specialklasserepræsentant, jf. § 18, og det mandat er på valg, skal det sidste mandat altid tilfalde den repræsentant for forældregruppen, der står øverst i opstillingsrækkefølgen, hvis rækkefølgen ikke giver mandat til en specialklasserepræsentant. Ikke valgte specialklasserepræsentanter betragtes tilsvarende som stedfortrædere for den valgte repræsentant for forældregruppen.

Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de valgte og stedfortræderne om valget. Resultatet meddeles til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der bekendtgør resultatet på den sædvanligt benyttede måde.«

 

148. Ad § 23, stk. 1-3: Placeringen i opstillingsrækkefølgen har alene betydning for stedfortræderne, der i givet fald vil skulle indtræde i skolebestyrelsen i den rækkefølge, de er opstillet. Hvis et medlem forlader skolebestyrelsen i valgperioden, er det således den øverste i rækkefølgen blandt stedfortrædere, der skal indtræde.

149. Specialklasserepræsentant: Hvis skolen skal have en specialklasserepræsentant, skal den repræsentant for forældregruppen, der står øverst i opstillingsrækkefølgen, have et mandat i skolebestyrelsen.

Hvis vedkommende udtræder af skolebestyrelsen, indtræder de ikke valgte specialklasserepræsentanter. Det gælder også, selvom der er andre stedfortrædere placeret højere i opstillingsrækkefølgen end vedkommende.

150. Ad § 23, stk. 4: Valgbestyrelsen underretter de valgte kandidater og stedfortrædere om valgets udfald. Desuden meddeles det til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der bekendtgør resultatet på den sædvanligt benyttede måde. Det kan eksempelvis være i et skoleblad, på skolens hjemmeside, på kommunens hjemmeside eller i lokalpressen.

Kapitel 7

Afstemning

151. Bekendtgørelsens § 24 har følgende ordlyd:

»§ 24. Er betingelserne for fredsvalg, jf. §§ 21-22, ikke opfyldt, holdes der afstemning. Hjemmene orienteres om afstemningen, jf. § 25, stk. 2, mindst 10 dage før fristen for aflevering af stemmer, jf. § 25, stk. 1.

Stk. 2. Afstemningen sker ved, at hjemmene mindst 10 dage før fristen for aflevering får adgang til stemmemateriale, der kan sendes til eller afleveres på skolen eller undervisningstilbuddet, jf. § 25, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan beslutte, at stemmeafgivning kan ske ved elektronisk afstemning via internettet, jf. § 29, i stedet for ved brug af det i stk. 2 nævnte stemmemateriale.«

 

152. Ad § 24, stk. 1: Hvis betingelserne for fredsvalg ikke er opfyldt, skal der ifølge reglerne afholdes afstemning (afstemningsvalg).

Hjemmene orienteres herom mindst 10 dage før fristen for aflevering af stemmer. Hvis den 9. marts 2006 er sidste frist for aflevering af stemmer, skal hjemmene orienteres den 27. februar 2006.

153. Ad § 24, stk. 2: Afstemningsformen er i forhold til tidligere ændret til brevafstemning i stedet for afstemning ved personligt fremmøde. Der vil ikke være noget til hinder for, at forældrene selv afleverer stemmesedlen på skolen.

154. Formen for orienteringen og adgangen til stemmemateriale: Det kan ske ved at sende materialet til hjemmene hjem med børnene eller - hvis det skønnes uforsvarligt - ved at sende det med postvæsenet. Hvis en af forældrene har anden bopæl end barnet - og man har kendskab til adressen - anbefales det at sende meddelelsen til vedkommende med postvæsenet. Denne fremgangsmåde må også anvendes med hensyn til forældre til indskrevne børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen på skolen. Tilsvarende principper vil kunne bruges med hensyn til valgberettigede, der er tillagt valgret efter bekendtgørelsens § 7.

Om stemmematerialet henvises til bekendtgørelsens § 26, stk. 1, og punkt 165ff.

155. Ad § 24, stk. 3: Afstemningen kan efter beslutning i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet også ske som elektronisk afstemning via internettet. Afstemningen via internettet vil alene være et supplement til de forældre, der måtte ønske det. Der skal stadig være mulighed for at afgive sin stemme via et stemmemateriale, der kan sendes til eller afleveres på skolen. Om elektronisk afstemning henvises til bekendtgørelsens § 29 og punkt 178ff.

156. Bekendtgørelsens § 25 har følgende ordlyd:

»§ 25. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet bekendtgør på den sædvanligt benyttede måde fristen for aflevering på skolen eller undervisningstilbuddet af stemmer, jf. § 2, § 3, stk. 1, § 35, stk. 1, § 36, § 39, stk. 3, og § 40, stk. 3. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter det tidspunkt på dagen, hvor stemmesedler skal være modtaget.

Stk. 2. Valgbestyrelsen sørger for, at der gives hjemmene skriftlig orientering om valget. Kandidaterne skal have mulighed for at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde i det materiale, valgbestyrelsen udsender til hjemmene. Valgbestyrelsen fastsætter tidsfristen for kandidaternes aflevering af beskrivelse af holdninger og synspunkter til skolebestyrelsens arbejde og kan fastsætte grænser for omfanget heraf.

Stk. 3. Valgbestyrelsen kan på skolens eller undervisningstilbudets hjemmeside offentliggøre det i stk. 2 nævnte materiale med kandidaternes beskrivelse af holdninger og synspunkter til skolebestyrelsens arbejde med deres samtykke.«

 

157. Ad § 25, stk. 1: Kommunalbestyrelsens og regionsrådets bekendtgørelse om fristen for aflevering af stemmer til skolebestyrelsesvalgene kan fx ske i lokalpressen i det pågældende skoledistrikt. Oplysningerne bør også fremgå af kommunens, regionens eller skolens hjemmeside. Af hensyn til forældrenes mulighed for selv at aflevere stemmesedlen på skolen fastsættes et seneste tidspunkt på dagen, hvor stemmesedler skal være modtaget. Tidspunktet skal fremgå af bekendtgørelsen. Åbningstider for skolens kontor i afstemningsperioden bør også fremgå.

158. Fristen for aflevering af stemmer på skolen eller undervisningstilbuddet er ved ordinære valg, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og forskudte valg, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, den anden torsdag i marts måned.

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter fristen for aflevering af stemmer:

– Ved nye skoler eller undervisningstilbud, der oprettes i valgperioden, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

– Ved nyvalg fordi en skole eller undervisningstilbud modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole eller et nedlagt undervisningstilbud, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1 og 3.

– Hvis der etableres fælles ledelse for flere folkeskoler eller etableres fælles bestyrelse mellem en folkeskole og et dagtilbud, jf. bekendtgørelsens § 36.

– Hvis der skal afholdes suppleringsvalg, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 3.

– Hvis der skal holdes omvalg, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 3.

159. Ad § 25, stk. 2: Om tidspunktet for orienteringen henvises til punkt 152.

160. Kandidaterne har mulighed for i det materiale, der sendes ud til hjemmene i forbindelse med orienteringen om valget, at beskrive deres holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde. Der kan om typiske emner i den forbindelse henvises til punkt 105.

161. Kandidaterne orienteres om den frist, der fastsættes for indlevering af beskrivelser af holdninger og synspunkter vedrørende skolebestyrelsens arbejde. Fristen må fastsættes under hensyntagen til, at materialet skal være klar til udsendelse 10 dage før fristen for aflevering af stemmer.

162. Beskrivelserne kan eksempelvis optages i et nummer af skolebladet. Der vil ikke være noget til hinder for, at en gruppe af kandidater har en fælles beskrivelse af holdninger og synspunkter. Valgbestyrelsen kan fastsætte grænser for omfanget af beskrivelserne pr. kandidat – eksempelvis en side pr. kandidat.

163. Ad § 25, stk. 3: Valgbestyrelsen skal i forbindelse med en eventuel offentliggørelse på internettet have samtykke fra kandidaten hertil. Samtykket bør være skriftligt. Der vil ikke være noget til hinder for, at valgbestyrelsen kan tillade, at det materiale, der lægges på internettet, er mere omfattende end det, som udsendes til hjemmene.

164. Bekendtgørelsens § 26 har følgende ordlyd:

»§ 26. Det nødvendige stemmemateriale i form af stemmeseddel med tilhørende konvolut, yderkuvert og stemmevejledning tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning. Stemmesedlen udarbejdes på grundlag af de indgivne og godkendte kandidatopstillinger.

Stk. 2. Ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter stemmes på 3 forskellige kandidater. Ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter stemmes på 4 forskellige kandidater. Stemmesedlen skal kommes i den tilhørende konvolut, der skal være umærket. Konvolutten med stemmesedlen kommes i yderkuverten, der påføres vælgerens navn.

Stk. 3. Yderkuverten sendes eller afleveres til skolen eller undervisningstilbuddet inden fristen nævnt i § 25, stk. 1. Yderkuverter, der modtages af skolen eller undervisningstilbuddet efter fristen nævnt i § 25, stk. 1, påføres modtagelsestidspunktet, men åbnes ikke og lades ude af betragtning ved optællingen.«

 

165. Ad § 26, stk. 1: Valgbestyrelsen skal på grundlag af kandidatopstillingerne tilvejebringe et stemmemateriale, der består af en stemmeseddel med tilhørende konvolut, jf. punkt 166, en yderkuvert, jf. punkt 167, og en stemmevejledning, jf. 168.

166. En stemmeseddel med tilhørende konvolut. På konvolutten kan det anføres, hvilken skole og hvilket valg – fx marts 2006 – den vedrører samt, at konvolutten er til stemmesedlen.

Kandidaterne placeres i en neutral rækkefølge på stemmesedlen – det kan fx være i alfabetisk rækkefølge. Hvis der er risiko for, at en kandidats navn kan forveksles med en anden kandidat, fordi de 2 kandidater har ens eller næsten ens navne, kan der tilføjes oplysning om fx kandidaternes bopæl.

Det er ikke nødvendigt at markere på stemmesedlen, at en kandidat er opstillet som specialklasserepræsentant.

Eksempel på en stemmeseddel ved en skolebestyrelse med 7 forældrerepræsentanter, hvor der er opstillet 14 kandidater:

Skolebestyrelsesvalg ved X-Købing Skole - marts 2006

Der stemmes ved, at der sættes et kryds ved 4 forskellige kandidater.

[Navn 1]

 

[Navn 2]

 

[Navn 3]

 

[Navn 4]

 

[Navn 5]

 

[Navn 6]

 

[Navn 7]

 

[Navn 8]

 

[Navn 9]

 

[Navn 10]

 

[Navn 11]

 

[Navn 12]

 

[Navn 13]

 

[Navn 14]

 

167. En yderkuvert. Denne skal være stor nok til, at konvolutten med stemmesedlen kan være indeni. Det bør fremgå af yderkuverten, hvilken skole og hvilket valg den er beregnet til brug ved, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, om åbning af yderkuverterne.

Vælgeren skal, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2, 4. pkt., påføre sit navn på yderkuverten.

Der kan eventuelt for at lette kontrollen, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, på hver yderkuvert fortrykkes vælgerens navn og et felt til underskriften.

Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 2, at modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed. Hvis en skole modtager en yderkuvert, hvoraf det fremgå, at den vedrører valget ved en anden skole, bør skolen i overensstemmelse med princippet i forvaltningslovens § 7, stk. 2, forsøge at sende den videre til rette skole inden for fristen. Tilsvarende vil gælde, hvis yderkuverten afleveres på den kommunale forvaltning.

168. En stemmevejledning. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt og praktisk muligt vil denne kunne gives på selve stemmesedlen.

Af stemmevejledningen bør følgende fremgå:

– Hvor mange forældrerepræsentanter, der skal vælges og for hvilke periode. Ved skoler med forskudte valg oplyses desuden, hvor mange medlemmer skolebestyrelsen har i alt.

– En beskrivelse af stemmeproceduren, herunder hvor mange kandidater, der skal stemmes på, og hvad konvolutterne skal bruges til.

– Afleveringsfrister.

– Hvor og hvordan afleveringen kan ske.

Eksempel på en stemmevejledning ved en skolebestyrelse med 7 forældrerepræsentanter:

Stemmevejledning - Skolebestyrelsesvalg ved X-Købing Skole - marts 2006

Der skal vælges 7 forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen for perioden 2006-2010.

Dit stemmemateriale består af en stemmeseddel med tilhørende konvolut og en yderkonvolut.

Konvolutten og yderkuverten skal benyttes af kontrolmæssige grunde. Hvis stemmematerialet bortkommer helt eller delvist, skal du henvende dig til skolens kontor: [adresse, telefonnr., evt. e-mail og åbningstid].

Der stemmes ved, at:

1. Der på stemmesedlen sættes et kryds ved 4 forskellige kandidater til venstre for kandidatens navn. Hvis det ønskes at stemme blankt, sættes ingen krydser.

2. Stemmesedlen kommes i vedlagte konvolut.

3. Konvolutten med stemmesedlen kommes i yderkuverten, og du underskriver i feltet hertil på yderkuverten.

4. Yderkuverten sendes eller afleveres på skolen inden den 9. marts 2006 kl. [det tidspunkt, der er fastsat, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 1, 2. pkt.], jf. nedenfor.

5. Når yderkuverten er modtaget og åbnet af skolen, kan stemmeafgivelsen ikke ændres, selvom fristen for aflevering ikke er udløbet.

Afstemningsfrist:

Fristen for aflevering er torsdag den 9. marts 2006 kl. [det tidspunkt, der er fastsat, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 1, 2. pkt.]. Det er dit ansvar at aflevere din yderkonvolut rettidigt på skolens kontor [adresse og åbningstid]. Du kan enten:

a) Sende den til skolen med postvæsenet – husk i så fald at beregne tid til postvæsenets besørgelse af brevet og selv at frankere yderkuverten.

b) Aflevere den på skolen ved personligt fremmøde på skolens kontor.

c) Give dit barn yderkuverten med i skole, så den kan afleveres til læreren.

Hvis der afleveres for sent, lades stemmen ude af betragtning ved optællingen.

Din stemme bliver erklæret ugyldig, hvis

Du sætter mere end ét kryds ved en kandidat.

Du ikke sætter 4 krydser på stemmesedlen, men færre eller flere.

Du underskriver, tegner på eller på anden måde giver stemmesedlen personligt præg.

Du kommer andet i konvolutten til stemmesedlen end stemmesedlen eller underskriver, tegner på eller på anden måde giver konvolutten til stemmesedlen personligt præg.

Du ikke underskriver i feltet hertil på yderkuverten.

169. Ad § 26, stk. 3: Hvis det ud fra de lokale forhold er hensigtsmæssigt, kan man lokalt beslutte, at yderkuverten kan sendes til eller afleveres på forskellige adresser. Det kan fx være tilfældet, hvis der er tale om valg til en fælles bestyrelse for flere folkeskoler, jf. punkt 243ff.

170. Antal stemmer: Der henvises herom til punkt 39.

171. Bortkommet stemmemateriale: Hvis en vælger mister stemmematerialet eller ikke har modtaget det og retter henvendelse til skolen herom, skal vedkommende have udleveret nyt stemmemateriale. I et sådant tilfælde bør det eventuelt af kontrolhensyn noteres på valglisten, at der er udleveret nyt stemmemateriale således, at opmærksomheden særligt kan være henledt på, at der ikke indgives to yderkonvolutter.

172. Bekendtgørelsens § 27 har følgende ordlyd:

»§ 27. Valgbestyrelsen eller den, der er bemyndiget hertil, åbner de modtagne yderkuverter og undersøger i hvert enkelt tilfælde, om afsenderen er opført på valglisten. I bekræftende fald afkrydses vælgerens navn på valglisten.

Stk. 2. Hvis konvolutten med stemmesedlen er umærket, opbevares konvolutten uåbnet, til optællingen begynder, jf. § 30.

Stk. 3. Hvis konvolutten med stemmesedlen er mærket, afgør valgbestyrelsen, inden optællingen begynder, om den er mærket på en måde, så vælgeren kan identificeres. Hvis vælgeren kan identificeres, åbnes konvolutten ikke, og den lades ude af betragtning ved optællingen. Kan vælgeren ikke identificeres, opbevares konvolutten uåbnet, til optællingen begynder, jf. § 30.«

 

173. Ad § 27, stk. 1: Der kan eventuelt for at lette kontrollen på hver yderkuvert fortrykkes vælgerens navn og et felt til underskriften, jf. punkt 167.

Hvis der indkommer to yderkuverter fra den samme vælger, må begge lades ude af betragtning ved, optællingen.

Når yderkuverten er modtaget og åbnet af skolen, kan stemmeafgivelsen ikke ændres, selvom fristen for aflevering ikke er udløbet.

174. Ad § 27, stk. 2-3: Konvolutter med stemmesedlerne opbevares adskilt fra yderkuverter når de er åbnet. De kan eventuelt opbevares i en lukket ”stemmekasse”, der først åbnes ved optællingens start.

175. Bekendtgørelsens § 28 har følgende ordlyd:

»§ 28. Alt stemmemateriale, skolen eller undervisningstilbudet modtager, opbevares, indtil fristen for klager over valget er udløbet. Herefter kan det makuleres efter kommunalbestyrelsens eller regionsrådets nærmere beslutning.«

 

176. Klagefristen over valget fremgår af bekendtgørelsens § 40, stk. 2.

177. Bekendtgørelsens § 29 har følgende ordlyd:

»§ 29. Stemmeafgivning kan yderligere ske ved elektronisk afstemning via internettet under forudsætning af:

1) Reglerne i §§ 25-28 finder tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af, at afstemningen sker elektronisk.

2) Det er kommunalbestyrelsens eller regionsrådets ansvar, at afstemningen tilrettelægges i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.«

 

178. Elektronisk afstemning er et supplement til brevafstemningen, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3, og punkt 155. En elektronisk afstemning skal tilrettelægges således, at reglerne i bekendtgørelsens §§ 25-28 finder tilsvarende anvendelse. Det skal således ikke være muligt at identificere vælgeren i forbindelse med optællingen.

Hvis der bruges elektronisk afstemning, kan det overvejes at åbne mulighed for, at forældre, der ikke har mulighed for at stemme elektronisk, kan bruge computerudstyr på skolen. Eksempelvis ved, at der er åbnet herfor på skolens kontor på visse tidspunkter i afstemningsperioden. I sådanne tilfælde skal vælgeren have adgang til ugenert at bruge det elektroniske afstemningssystem.

179. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der kan beslutte, at stemmeafgivningen kan ske ved elektronisk afstemning, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Det er samtidig kommunalbestyrelsens eller regionsrådets ansvar, at bestemmelser i lov om behandling af personoplysninger overholdes i forbindelse med sådan en afstemning. Opmærksomheden skal navnlig henledes på oplysningspligten ved indsamling af oplysninger og om anmeldelsespligt til forudgående udtalelse fra Datatilsynet.

180. Følgende elementer skal tages i betragtning ved iværksættelsen af elektronisk afstemning:

– De komplekse tekniske spørgsmål angående driftsikkerhed og pålidelighed, herunder sikkerhed og tilgængelighed, bør være afklaret inden gennemførelsen af elektronisk valg. Valgsystemet bør underkastes en grundig risikoanalyse og test, inden det tages i brug.

– Den sikkerhed for autenticitet, der skal etableres for at sikre, at den, der afgiver en elektronisk stemme, er stemmeberettiget, og for at sikre at der kun afgives en stemme pr. stemmeberettiget, samt for at sikre valghemmelighed, bør ikke være ringere end ved afholdelse af ikke-elektroniske valg.

– Systemet bør, såfremt den afgivne stemme ikke registreres eller transmitteres korrekt, gøre den stemmeberettigede opmærksom herpå, hvorimod der ikke bør sendes kvitteringsbreve eller lignende, der bekræfter modtagelsen. Hermed reduceres risikoen for at påvirke de personer, der endnu ikke har afgivet sin stemme. Der må ikke forefindes elektroniske registreringer af de individuelle stemmer, efter at stemmerne er talt op.

– Hele systemet, såvel hard- som software, skal være dokumenteret og tilgængeligt for en tilbundsgående undersøgelse.

– Der bør implementeres pålidelige procedurer for certificering af hard- og software.

– Der skal træffes de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer uvedkommende til kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

181. Eventuelle spørgsmål om lov om behandling af personoplysninger i forbindelse med elektronisk afstemning ved skolebestyrelsesvalg kan rettes til Datatilsynet, der har hjemmesiden: http://www.datatilsynet.dk

Kapitel 8

Opgørelse af valget

182. Bekendtgørelsens § 30 har følgende ordlyd:

»§ 30. Stemmeoptællingen foretages af valgbestyrelsen straks efter udløbet af fristen nævnt i § 25, stk. 1, og under overværelse af eventuelle tilstedeværende vælgere.«

 

183. I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en stemme kan anses som gyldig, bør man anvende de principper, som er indeholdt i den kommunale valglovs § 75, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 18. maj 2005.

Valgbestyrelsen bør foretage en fintælling af stemmerne.

Skulle det ikke være muligt at afslutte stemmeoptællingen umiddelbart efter afstemningen, må den afsluttes dagen efter. Stemmesedlerne må i så fald opbevares aflåst, indtil optælling kan finde sted.

184. Ved brug af elektronisk afstemning skal systemet indrettes således, at opgørelsen først kan foretages efter udløbet af fristen for afgivelse af stemmer.

185. Bekendtgørelsens § 31 har følgende ordlyd:

»§ 31. Kandidaterne placeres i rækkefølge efter størrelse af deres stemmetal. I tilfælde af stemmelighed afgøres placeringen i rækkefølgen ved lodtrækning.

Stk. 2. Ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter betragtes de 5 øverste i rækkefølgen som valgte, mens resten betragtes som stedfortrædere i rækkefølge efter størrelse af deres stemmetal.

Stk. 3. Ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter betragtes de 7 øverste i stemmerækkefølgen som valgte, mens resten betragtes som stedfortrædere i rækkefølge efter størrelse af deres stemmetal. På skoler, hvor der skal udpeges en specialklasserepræsentant, jf. § 18, skal det 7. mandat dog altid tilfalde den repræsentant for forældregruppen, der står øverst i rækkefølgen, hvis rækkefølgen ikke giver mandat til en specialklasserepræsentant. Ikke valgte specialklasserepræsentanter betragtes tilsvarende som stedfortrædere for den valgte repræsentant for forældregruppen.

Stk. 4. Ved skolebestyrelser med forskudte valg betragtes de øverste i opstillingsrækkefølgen svarende til det antal pladser, der er på valg, jf. § 3, stk. 2, som valgte, mens resten betragtes som stedfortrædere i den rækkefølge, hvori de er opstillet. På skoler, hvor der skal udpeges en specialklasserepræsentant, jf. § 18, og det mandat er på valg, skal det sidste mandat altid tilfalde den repræsentant for forældregruppen, der står øverst i opstillingsrækkefølgen, hvis rækkefølgen ikke giver mandat til en specialklasserepræsentant. Ikke valgte specialklasserepræsentanter betragtes tilsvarende som stedfortrædere for den valgte repræsentant for forældregruppen.«

 

186. Det er alene kandidaternes stemmetal, der er afgørende for deres placering i rækkefølgen. En eventuel lodtrækning ved stemmelighed foretages af valgbestyrelsen efter optællingen af stemmerne.

187. Hvis der skal vælges en specialklasserepræsentant, og rækkefølgen ikke giver et mandat til en eller flere specialklasserepræsentanter, er den repræsentant for specialklasseforældregruppen, der står øverst i rækkefølgen, dog sikret en plads i bestyrelsen, selvom andre kandidater skulle have fået flere stemmer.

188. Eksempel på stemmeoptællingen ved en skolebestyrelse med 7 forældrerepræsentanter, hvoraf én skal være specialklasserepræsentant. Der er samlet 200 gyldige stemmesedler, og den enkelte kandidat kan således højst have fået 200 stemmer.

Optælling af skolebestyrelsesvalg ved X-Købing Skole - marts 2006

Kandidatens navn

Antal stemmer til kandidaten

Placering i rækkefølgen

[Navn 1] specialklasserepræsentant

33

11

[Navn 2]

52

6

[Navn 3]

65

5

[Navn 4]

28

12

[Navn 5]

44

9

[Navn 6]

90

2

[Navn 7]

40

10

[Navn 8]

72

3

[Navn 9] specialklasserepræsentant

10

14

[Navn 10]

191

1

[Navn 11]

70

4

[Navn 12]

45

Delt 7. plads

[Navn 13]

45

Delt 7. plads

[Navn 14]

15

13

Skolebestyrelsen vil i eksemplet ovenfor komme til at bestå af: [Navn 10], [Navn 6], [Navn 8], [Navn 11], [Navn 3] og [Navn 2] efter deres placering i rækkefølgen og [Navn 1], der er den specialklasserepræsentant, som har fået flest stemmer. [Navn 1] kommer derfor ind i stedet for [Navn 12] og [Navn 13], der ellers er på en delt 7. plads. Det skal ved lodtrækning mellem dem afgøres, hvem af dem der skal være henholdsvis 1. og 2. stedfortræder. [Navn 5], [Navn 7], [Navn 4], [Navn 14] og [Navn 9] vil være 3.-7. stedfortræder, men således, at hvis [Navn 1] udtræder af skolebestyrelsen, vil [Navn 9] skulle indtræde i stedet for vedkommende.

189. Bekendtgørelsens § 32 har følgende ordlyd:

»§ 32. Valgbestyrelsen underretter de valgte repræsentanter og stedfortrædere om valget. Afstemningens resultat meddeles til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der bekendtgør resultatet på den sædvanligt benyttede måde.«

 

190. Det må forudsættes, at dette sker hurtigst muligt.

Kapitel 9

De nye skolebestyrelsers tiltræden

191. Bekendtgørelsens § 33 har følgende ordlyd:

»§ 33. Når valgene er afsluttet, indkalder skolens leder den nye skolebestyrelse til konstituerende møde, herunder valg af formand.

Stk. 2. Indtil der er valgt en formand, ledes det konstituerende møde af den forældrerepræsentant, der længst har været medlem af skolebestyrelsen eller skolenævnet. Står flere i så henseende lige, går den ældre forud for den yngre. Hvis ingen af forældrerepræsentanterne har været medlem af skolebestyrelsen eller skolenævnet tidligere, ledes mødet af den ældste af forældrerepræsentanterne.«

 

192. Ad § 33, stk. 1: Det konstituerende møde i skolebestyrelsen kan holdes inden tiltrædelsestidspunktet den 1. april. Hvis skolebestyrelsen er valgt ved fredsvalg i februar, kan det være mest hensigtsmæssigt at holde det konstituerende møde allerede i marts.

193. Ved møder, der holdes inden tiltrædelsestidspunktet, kan der ikke træffes beslutning om andet end valg af formand, eventuel næstformand m.m.

194. Skolebestyrelsen er forpligtet til at udpege en formand. Formanden vælges blandt forældrerepræsentanterne, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 5. Medarbejderrepræsentanterne og elevrepræsentanterne kan deltage i afstemningen, hvis de ønsker det.

195. Formanden kan vælges ved bundet flertalsvalg, jf. § 3 i Undervisningsministeriets vejledning nr. 169 af 8. november 1999 om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Denne valgmåde går ud på følgende:

Den kandidat er valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, holdes en ny afstemning efter samme retningslinjer. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, holdes bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed mellem flere end 2 ved 2. afstemning afgøres det ved lodtrækning, hvilke 2 kandidater der skal stemmes på ved 3. afstemning. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

196. Ad § 33, stk. 2: Reglen om, at det medlem, som er ældst af alder, leder mødet, gælder tilsvarende, hvis flere af forældrerepræsentanterne har været medlem af skolebestyrelsen eller skolenævnet ved den pågældende skole lige længe.

197. Omkonstituering: Der er efter bekendtgørelsen ikke noget i vejen for, at der når som helst kan ske en omkonstituering, hvis medlemmerne skulle ønske det, og spørgsmålet er optaget på dagsordenen for et møde.

Det kan imidlertid være bestemt i forretningsordenen, at valget af formand kun gælder fx for et år, eller omvendt at der ikke kan ske omkonstituering i løbet af valgperioden.

Hvis skolen har forskudte valg, vil det være naturligt, at skolebestyrelsen foretager en konstituering efter hvert valg.

 

198. Bekendtgørelsens § 34 har følgende ordlyd:

»§ 34. De nye skolebestyrelser tiltræder hvervet den 1. april efter afslutningen af skolebestyrelsesvalgene, og de hidtidige forældrerepræsentanter fratræder hvervet den 31. marts ved udløbet af valgperioden, jf. § 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I tilfælde, hvor valget som følge af omvalg ikke er afsluttet på tiltrædelsestidspunktet, tiltræder de nye skolebestyrelser snarest muligt. Kommunalbestyrelsen fastsætter det nærmere tidspunkt. De hidtidige repræsentanters hverv ophører tilsvarende dagen før de nye forældrerepræsentanters tiltræden.«

 

199. Ad § 34, stk. 1: Tiltrædelsestidspunktet er den 1. april, uanset om valget afsluttes i februar med fredsvalg eller i marts efter en afstemning.

200. Ad § 34, stk. 2: Reglen betyder, at den afgående skolebestyrelse ved omvalg fortsætter indtil den nyvalgte kan tiltræde. Om omvalg henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 40, stk. 3.

Kapitel 10

Ændringer i valgperiodens løb

201. Bekendtgørelsens § 35 har følgende ordlyd:

»§ 35. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole, jf. lovens § 42, stk. 9. Kommunalbestyrelsen fastsætter dagen for afslutning af eventuel afstemning efter kapitel 7.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmerne fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode, jf. lovens § 42, stk. 10.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for regionale undervisningstilbud, jf. lovens § 47 a, stk. 3.«

 

202. Ad § 35, stk. 1: Reglen svarer til § 42, stk. 9, i folkeskoleloven.

Formanden for skolebestyrelsen ved den modtagende skole er medlem af valgbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme, at formanden for skolebestyrelsen fra den nedlagte skole tillige deltager som tilforordnet i valgbestyrelsen, men uden stemmeret. Den nyvalgte skolebestyrelses valgperiode varer indtil det næste ordinære valg, jf. bekendtgørelsens § 5.

203. Ad § 35, stk. 2: Reglen svarer til § 42, stk.10, i folkeskoleloven.

Hvis det skønnes uhensigtsmæssigt, at alle medlemmerne i den sammenlagte skolebestyrelse deltager i alle møder, vil der kunne nedsætte et forretningsudvalg.

Alle 10 eller 14 forældrerepræsentanter i den sammenlagte skolebestyrelse kan blive siddende, indtil udløbet af deres 4-årige valgperiode. Derimod kan der kun udpeges i alt 2 nye medarbejderrepræsentanter og i alt 2 nye elevrepræsentanter, når disse repræsentanters 1-årige valgperiode udløber.

204. I nogle tilfælde vil der hverken blive holdt nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, hvortil eleverne overføres fra en nedlagt skole eller ske sammenlægning af skolebestyrelserne. Det kan fx være fordi skolenedlæggelsen finder sted kort tid før de almindelige skolebestyrelsesvalg, eller fordi eleverne overføres til flere skoler.

I denne situation vil skolebestyrelsen ved den modtagende skole kunne beslutte at invitere 1 eller 2 repræsentanter for den nedlagte skoles forældrekreds til uden stemmeret at deltage i møder, der er af særlig interesse for denne forældrekreds. Skolebestyrelsen ved den nedlagte skole vil kunne udpege disse observatører blandt sine medlemmer, inden den fratræder.

205. Bekendtgørelsens § 36 har følgende ordlyd:

»§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fælles ledelse for flere folkeskoler og oprettelse af en fælles skolebestyrelse afholdes nyvalg, jf. bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler. Kommunalbestyrelsen fastsætter dagen for afslutning af eventuel afstemning efter kapitel 7.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen godkender, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et kommunalt dagtilbud skal have fælles leder og fælles bestyrelse, afholdes nyvalg, jf. bekendtgørelse om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner). Kommunalbestyrelsen fastsætter dagen for afslutning af eventuel afstemning efter kapitel 7.«

 

206. Ad § 36, stk. 1: De nærmere regler om fælles ledelse for flere folkeskoler findes i bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 som ændret ved bekendtgørelse nr. 149 af 11. marts 2004. Der henvises i øvrigt til punkt 243ff.

207. Ad § 36, stk. 2: De nærmere regler om samdrevne institutioner findes i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004. Der henvises i øvrigt til punkt 247-248.

208. Bekendtgørelsens § 37 har følgende ordlyd:

»§ 37. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet træffer efter anmodning beslutning om fritagelse for hvervet som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse, såfremt vedkommende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet.

Stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af den pågældende skole, jf. lovens § 43, stk. 2.«

 

209. Ad § 37, stk. 1: Fritagelsesgrundene svarer til § 103, stk. 1, i den kommunale valglov, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 18. maj 2005. Der kan ikke ifølge reglen gives tilladelse til ansøgninger, der er begrundet i andre forhold end de nævnte, herunder samarbejdsvanskeligheder eller utilfredshed med kommunale beslutninger.

210. Ad § 37, stk. 2: Reglen giver forældrerepræsentanterne ret til at blive fritaget fra deres hverv, hvis barnet overflyttes til en anden folkeskole, optages i en gymnasieskole eller lignende efter undervisningspligtens ophør, eller hvis det helt afslutter sin skolegang. Reglen indebærer ikke nogen pligt til at fratræde.

I tilfælde, hvor forældrerepræsentanten og dennes barn fraflytter kommunen, men hvor barnet bliver gående i den hidtidige skole, har forældrerepræsentanten ret til at fortsætte i hvervet, men vedkommende skal fritages efter anmodning, da forpligtelsen til at være forældrerepræsentant forudsætter, at vedkommende har bopæl i kommunen, jf. bekendtgørelsens § 8.

211. Bekendtgørelsens § 38 har følgende ordlyd:

»§ 38. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i lovens § 33, stk. 2, jf. lovens § 43, stk. 2. I de nævnte tilfælde skal forældrerepræsentanten udtræde af skolebestyrelsen.«

 

212. Reglen betyder, at personer, der er omfattet, ikke kan godkendes som kandidater, jf. bekendtgørelsens § 20, og at medlemmer skal nedlægge deres hverv i løbet af valgperioden, hvis de indmelder deres børn i en af de i folkeskolelovens § 33, stk. 2, nævnte skoleformer før undervisningspligtens ophør.

De i folkeskolelovens § 33, stk. 2, nævnte skoleformer er: Anmeldte frie grundskoler, statsskoler, gymnasieskoler, hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og godkendte efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler eller ungdomskostskoler.

213. Tilfælde, hvor et medlem har flere børn i folkeskolen, og det ene optages i en friskole m.m., mens det andet eller de andre forbliver i folkeskolen, er ikke omfattet af reglen.

Medlemmer, der i løbet af valgperioden indgår i et ansættelsesforhold til skolen, skal fratræde, så snart vedkommende begynder sit arbejde på skolen, jf. bekendtgørelsens § 9 og punkt 64ff.

214. Et forældrevalgt medlem af eller stedfortræder til en skolebestyrelse mister ikke sin valgbarhed, hvis vedkommende dømmes for overtrædelse af straffeloven i valgperioden.

215. Bekendtgørelsens § 39 har følgende ordlyd:

»§ 39. Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen eller dør, indtræder stedfortræderen, jf. § 23, stk. 1-3, eller § 31, stk. 2-4, og stk. 2.

Stk. 2. Ved skoler med forskudte valg, jf. § 3, hvor der ikke er flere stedfortrædere fra det valg, hvor den pågældende plads i skolebestyrelsen var på valg, indtræder den første stedfortræder fra det efterfølgende valg for resten af valgperioden, jf. § 5.

Stk. 3. Er der ved ledighed ingen stedfortrædere for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, holdes der snarest muligt suppleringsvalg efter reglerne i denne bekendtgørelse med henblik på besættelse af den ledige plads i skolebestyrelse for resten af valgperioden, jf. § 5, stk. 1, og eventuel valg af yderligere stedfortrædere. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter dagen for afslutning af eventuel afstemning efter kapitel 7.

Stk. 4. Et skolebestyrelsesmedlem, der er valgt efter stk. 3 eller indtrådt i skolebestyrelsen efter stk. 1, sidder i resten af den valgperiode, som det medlem, vedkommende er indtrådt i stedet for, var valgt til, jf. § 5.«

 

216. Ad § 39, stk. 1: Det er alene en betingelse for indtræden, at stedfortræderen var valgbar på valgets tidspunkt. Stedfortræderen behøver altså ikke at have børn på skolen på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om stedfortræderens indtræden bliver aktuelt. Dog må stedfortrædere, der i den mellemliggende periode har indmeldt deres barn (børn) i en anden skoleform, jf. bekendtgørelsens § 38, slettes fra stedfortræderlisten.

Stedfortræderen vil kunne ansøge om fritagelse for indtræden i henhold til bekendtgørelsens § 37, stk. 1, og har krav på at blive fritaget i henhold til reglen i bekendtgørelsens § 37, stk. 2. Den ledige plads må herefter søges besat med de næstfølgende personer på stedfortræderlisten.

Ved skoler med forskudt valg, jf. bekendtgørelsens § 3, kan det ske, at en stedfortræder opstilles som kandidat midt i sin periode som stedfortræder. I denne situation må vedkommende slettes af stedfortræderlisten for det forudgående valg. Det vil bero på valgresultatet, hvorvidt vedkommende bliver medlem af skolebestyrelsen eller indgår i stedfortræderlisten for valget.

Ved en specialklasserepræsentants udtrædelse af skolebestyrelsen skal der indtræde en ny specialklasserepræsentant, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2-3, og § 31, stk. 3-4.

217. Ad § 39, stk. 2: Der er tale om en særregel for skoler med forskudte valg, hvor en stedfortræder valgt ved et efterfølgende valg kan indtræde i skolebestyrelsen for resten af valgperioden, hvis et skolebestyrelsesmedlem valgt ved et forudgående valg udtræder.

Hvis der er tale om en specialklasserepræsentant, der udtræder, vil den indtrædende skulle have været opstillet som repræsentant for denne forældregruppe for at kunne indtræde.

218. Eksempel: Y-købing Skole har siden skolebestyrelsesvalgene i 2002 haft forskudt valg således, at 4 medlemmer bliver valgt ved de ordinære valg (2002, 2006, osv.) og 3 medlemmer ved de forskudte valg (2004, 2008, osv.).

Ved det forskudte valg i 2004 var der i alt opstillet 4 kandidater. Der er således 1 stedfortræder for perioden 2004-2008.

Ved det ordinære valg i 2006 var der i alt opstillet 7 kandidater. Der er således 3 stedfortrædere for perioden 2006-2010.

I 2007 udtræder 2 skolebestyrelsesmedlemmer af de i 2004 valgte for perioden 2004-2008 og 1 skolebestyrelsesmedlem af de i 2006 valgte for perioden 2006-2010.

– Skolebestyrelsesmedlemmet valgt i 2006 erstattes af den første stedfortræder valgt i 2006, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 1. Vedkommende vil sidde i resten af valgperioden 2006-2010, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 4.

– Skolebestyrelsesmedlemmerne valgt i 2004 erstattes: A) af den enlige stedfortræder valgt i 2004 for resten af perioden 2004-2008, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 1 og 4, B) af ”den første stedfortræder fra det efterfølgende valg”. Eftersom den første i stemmerækkefølgen allerede er indtrådt i skolebestyrelsen, vil det være den anden i stemmerækkefølgen, der skal indtræde for resten af valgperioden 2004-2008, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 2. I 2008, hvor mandat er på valg må vedkommende udtræde af skolebestyrelsen, men vil stadig være stedfortræder indtil 2010 for de skolebestyrelsesmedlemmer, der er valgt i 2006 (forudsat, at vedkommende ikke opstilles ved valget i 2008, jf. punkt 216)..

219. Ad § 39, stk. 3: Kravet om suppleringsvalg vedrørende valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen er bl.a. begrundet i, at der skal være en bestemt fordeling mellem antallet af forældrerepræsentanter og repræsentanterne for de andre grupper.

Suppleringsvalg gennemføres efter de almindelige regler i bekendtgørelsen, idet der dog kun skal vælges en eller flere repræsentanter ved valget. Der kan ved et suppleringsvalg udpeges nye stedfortrædere til skolebestyrelsen. Suppleringsvalg har virkning for resten af valgperioden for det ledige mandat, der har nødvendiggjort valget, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 4.

220. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fastsætter dagen for afslutningen af eventuel afstemning efter bekendtgørelsens kapitel 7. Dagen skal fremgå af den meddelelse, der gives hjemmene 3 måneder før afslutningen af perioden for en eventuel afstemning, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3.

221. Et suppleringsvalg holdes snarest muligt efter det pågældende mandat er blevet ledigt. Et skolebestyrelsesmedlem, valgt ved et suppleringsvalg, træder i funktion, når valget er afsluttet.

222. I tilfælde, hvor der er så kort tid til et skolebestyrelsesvalg, at valgprocessen vedrørende suppleringsvalget ikke vil kunne afsluttes, før valgprocessen til det ordinære eller forskudte skolebestyrelsesvalg skal påbegyndes, kan suppleringsvalg undlades, forudsat at skolebestyrelsen fortsat omfatter mindst 5 forældrerepræsentanter.

Baggrunden herfor er, at de valgte ved suppleringsvalget i de nævnte tilfælde ikke vil kunne nå at komme i funktion, før valgprocessen iværksættes og valgperioden afsluttes.

223. Ad § 39, stk. 4: En stedfortræder, der indtræder i skolebestyrelsen i valgperioden, sidder i resten af den valgperiode, som det medlem, vedkommende er indtrådt i stedet for, var valgt til. Tilsvarende har suppleringsvalg kun virkning for resten af valgperioden for det ledige mandat, der har nødvendiggjort valget.

224. Hvis et medlem valgt i 2006 således udtræder i 2009, vil den indtrædende således skulle fratræde samme med de øvrige valgte i 2006 ved valgene i 2010.

225. Indkaldelse af stedfortrædere: Hvis et medlem er forhindret i at deltage i et møde, deltager så vidt muligt stedfortræderen, jf. § 5 i Undervisningsministeriets vejledning nr. 169 af 8. november 1999 om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Det vil som oftest være skolelederen, der som sekretær for skolebestyrelsen indkalder stedfortræderen.

Hvis intet andet er bestemt i vedtægten for styrelsen af den pågældende kommunes skolevæsen, bør den stedfortræder, der i henhold til bekendtgørelsens § 31 er nærmest til at indtræde i stedet for medlemmet, indkaldes.

Der er ikke i lovgivningen særlige bestemmelser om orlov for en på forhånd nærmere angiven periode på grund af fx bortrejse og sygemelding. Kommunalbestyrelsen træffer således afgørelse om ansøgninger herom ud fra de konkrete forhold. Det vil være rimeligt at overveje spørgsmålet om medlemmets endelige udtræden, hvis det drejer sig om en lang periode på fx 1 år eller mere.

Kapitel 11

Øvrige bestemmelser ved skolebestyrelsesvalg

226. Bekendtgørelsens § 40 har følgende ordlyd:

»§ 40. Tvivlsspørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved valget afgøres af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

Stk. 2. Klager over valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, herunder om afslag på optagelse på valglisten, må inden 10 dage efter valgets endelige opgørelse indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der efter at have indhentet valgbestyrelsens erklæring snarest muligt træffer afgørelse.

Stk. 3. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret ved det almindelige valg, deltage. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter dagen for afslutning af eventuel afstemning efter kapitel 7. Omvalg holdes i øvrigt efter samme regler som nævnt i kapitel 7 og 8.«

 

227. Ad § 40, stk. 1: Der kan således ikke klages til Undervisningsministeriet eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet over forhold vedrørende valg til skolebestyrelser.

228. Ad § 40, stk. 2: Af hensyn til muligheden for klager over valget må alt stemmemateriale opbevares, indtil fristen for indgivelse af klager er udløbet. Der henvises til bekendtgørelsens § 28.

229. Ad § 40, stk. 3: Der skal kun gennemføres omvalg, hvis valget efter kommunalbestyrelsens vurdering har været behæftet med væsentlige fejl af en sådan karakter, at de kan antages at have haft indflydelse på valgets resultat.

Kredsen af valgberettigede er den samme som ved det oprindelige valg. Hvis der var fejl i valglisten ved det oprindelige valg, må disse dog korrigeres.

Klager vil formentlig fortrinsvis vedrøre forløbet af afstemningen i henhold til kapitel 7 eller opgørelsen af valget i henhold til kapitel 8.

230. Bekendtgørelsens § 41 har følgende ordlyd:

»§ 41. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bekendtgørelsens bestemmelser om skolebestyrelsesvalg.«

 

231. Eventuelle ansøgninger til Undervisningsministeriet herom indsendes af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vedlagt den pågældende skolebestyrelses udtalelse.

Afsnit II

Andre forhold, der har betydning i forbindelse med skolebestyrelsesvalg

Kapitel 12

Vederlag til skolebestyrelsesmedlemmer

232. Der er i bekendtgørelsens §§ 42-45 fastsat nærmere regler om fast vederlag, diæter og godtgørelse for dokumenterede merudgifter til forældre- og elevrepræsentanter og deres stedfortrædere.

233. Vederlæggelse af forældrerepræsentanter: Der kan efter kommunalbestyrelsens eller regionsrådets beslutning ydes forældrerepræsentanter fast vederlag eller diæter i forbindelse med deltagelse i møder m.v., jf. folkeskolelovens § 43, stk. 3, og kapitel 12 i bekendtgørelsen.

234. Vederlæggelse af elevrepræsentanterne: Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at yde skolebestyrelsesmedlemmerne fast vederlag eller mødediæter, omfatter beslutningen også elevrepræsentanterne, jf. bekendtgørelsens § 42, stk. 1 og 2. Vederlæggelsen gives med et lavere beløb end til forældrerepræsentanterne. Det fremgår af bekendtgørelsens § 42, stk. 4, 2. pkt., at man godt kan beslutte at yde eleverne mødediæter, selv om forældrerepræsentanterne får et fast vederlag.

235. Honorering af medarbejderrepræsentanter: Det vil bero på de pågældendes ansættelsesvilkår (overenskomstvilkår), hvorvidt de er tjenstligt forpligtede til at lade sig vælge som medarbejderrepræsentanter og skal have honorering herfor.

Kapitel 13

Tjenestefrihed i forbindelse med varetagelse af hvervet som skolebestyrelsesmedlem

236. Princippet om borgerligt ombud, jf. folkeskolelovens § 43, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelser er omfattet af reglerne om tjenestefrihed for udøvelse af offentlige hverv, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 om tjenestefrihed for ansatte i staten mv., der varetager borgerligt ombud og lign., som ændret ved bekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1987 og senest ved bekendtgørelse nr. 859 af 11. februar 1993 og Kommunernes Landsforenings regulativ af 1. januar 1994 om lønafkortning og tjenestefrihed for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende. Regulativet finder også anvendelse på andre kommunalt ansatte end tjenestemænd.

237. Kommunen kan i henhold til bekendtgørelsens § 43, stk. 1, nr. 1, yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til personer, der ikke er omfattet af regler om tjenestefrihed.

Kapitel 14

Valg af medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter

238. Reglerne for valg af medarbejderrepræsentanter fastsættes af kommunalbestyrelsen i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 41, stk. 1, nr. 3. Der er i § 2, stk. 2-3, i Undervisningsministeriets vejledning nr. 169 af 8. november 1999 om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen stillet forslag om fremgangsmåden for disse valg. Som nævnt i anførte vejledning, bør valget af medarbejderrepræsentanter ske i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår.

239. Der er i § 2, stk. 4, i Undervisningsministeriets vejledning nr. 169 af 8. november 1999 om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen stillet forslag om fremgangsmåden for valg af elevrepræsentanterne.

Kapitel 15

Udpegning af tilforordnet fra kommunalbestyrelsen

240. I henhold til folkeskolelovens § 42, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dets medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Valget af dette medlem sker efter bestemmelserne i §§ 24-27 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003.

Der bør tillige udpeges en stedfortræder.

241. Den tilforordnede fra kommunalbestyrelsen udpeges for hele den 4-årige valgperiode, og ordningen vil ikke kunne ændres under valgperioden, fx efter ønske fra skolebestyrelsen.

Hvis den tilforordnede ikke længere har sæde i kommunalbestyrelsen efter 1. januar, må vedkommende pr. 1. januar erstattes af en tilforordnet, der er udpeget af den nye kommunalbestyrelse. Bortset fra sådanne tilfælde afgør kommunalbestyrelsen, om de nye tilforordnede tiltræder skolebestyrelsen den 1. april eller den 1. januar.

242. I det tilfælde, at kommunen indgår i en kommunesammenlægning den 1. januar 2007, og kommunalbestyrelsen således har fået forlænget sin funktionsperiode til den 31. december 2006, vil den tilforordnede fortsætte indtil udløbet af skolebestyrelsens valgperiode 1. april 2006. Den nyvalgte skolebestyrelse må derefter tage stilling til, hvorvidt den ønsker deltagelse af et medlem fra kommunalbestyrelsen. For perioden 1. april 2006 til 31. december 2006 vil det være kommunalbestyrelsen i den gamle kommune, der vil skulle udpege en eventuel tilforordnet, mens det for perioden efter 1. januar 2007 vil være sammenlægningsudvalget/kommunalbestyrelsen i den nye kommune.

Kapitel 16

Særlige forhold ved folkeskoler med fælles ledelse

243. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 24, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flere folkeskoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 149 af 11. marts 2004, træffe beslutning om fælles ledelse for flere folkeskoler, herunder eventuelt en fælles skolebestyrelse.

244. Valg til en fælles skolebestyrelse gennemføres efter skolebestyrelsesbekendtgørelsens regler om skolebestyrelsesvalg med de ændringer, som følger af, at der er tale om en fælles bestyrelse.

Det kan eventuelt anføres på stemmesedlen, hvilken skole en kandidat er opstillet fra. Hvis kandidaten har børn på flere skoler, må kandidaten på forhånd vælge, hvilken skole vedkommende vil opstilles fra.

Antallet af forældrerepræsentanter i en fælles skolebestyrelse kan ikke overstige 7.

245. Ifølge § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler skal kommunalbestyrelsen, hvis der oprettes en fælles skolebestyrelse, træffe bestemmelse om, at forældre fra alle deltagende skoler er sikret mindst én repræsentant i den fælles skolebestyrelse. Der er således ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at de enkelte skoler er sikret eksempelvis to eller tre pladser i den fælles skolebestyrelse. Den nærmere fordeling mellem de enkelte skole må bero på de lokale forhold, men det må dog forudsættes, at kommunalbestyrelsens beslutning afspejler størrelsesforholdet mellem skolerne således, at en mindre skoler ikke tildeles flere pladser end en større skole.

246. Stemmeoptællingen foretages efter de almindelige regler i skolebestyrelsesbekendtgørelsens § 30. Kandidatudvælgelsen sker som ved valg til almindelige skolebestyrelser ud fra simpelt stemmetal, jf. skolebestyrelsesbekendtgørelsens § 31, men således, at der sikres repræsentation for de enkelte skoler i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens bestemmelse herom.

Hvis fordelingen ikke mindst giver det antal mandater til en skole, der ifølge kommunalbestyrelsens bestemmelse skal tilfalde den pågældende skole, skal det sidste mandat i bestyrelsen ikke fordeles efter stemmetallet, men tilfalde den repræsentant for den pågældende skole, der har fået flest stemmer.

Kapitel 17

Særlige forhold ved samdrevne institutioner

247. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om fælles ledelse for en folkeskole og et kommunalt dagtilbud, herunder eventuelt en fælles bestyrelse, jf. folkeskolelovens § 24 a og bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v.

248. Valg til en fælles bestyrelse af repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, herunder den eventuelle skolefritidsordning, gennemføres efter skolebestyrelsesbekendtgørelsens regler om skolebestyrelsesvalg med de ændringer som følger af, at der er tale om en fælles bestyrelse.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om antallet af forældrerepræsentanter, der kan overstige 7, jf. § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v.

Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældrerepræsentanter for dagtilbuddet, jf. § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v.

Kapitel 18

Tidsplan

249. Nedenfor er angivet seneste tidspunkt for gennemførelsen af en række handlinger i forbindelse med skolebestyrelsesvalgene i 2006 (ordinært valg), 2008 (forskudte valg) og 2010 (ordinært valg).

Ved andre valg vil det være kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal fastsætte dagen for afslutningen af eventuel afstemning efter skolebestyrelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Ud fra den fastlagte dato vil der så skulle opstilles en tidsplan for det pågældende valg.

Udløber en frist på en lørdag eller en helligdag, anses fristen ud fra de almindelige forvaltningsprincipper om fristberegning for forlænget til den følgende hverdag.

Begivenhed

(Paragrafhenvisningerne er til skolebestyrelsesbekendtgørelsen)

2006

(Ordinært valg)

2008

(Forskudt valg)

2010

(Ordinært valg)

Valgbestyrelsens underretning af hjemmene om valgene senest 3 måneder før afslutningen af perioden for en eventuel afstemning, jf. § 10, stk. 3

Senest fredag 9. december

2005

Senest torsdag 13. december

2007

Senest fredag 11. december

2009

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bekendtgør en række oplysninger, jf. § 11

Bekendtgørelsen må ske i passende tid inden fristen efter § 13, stk. 1

Valglisten skal være udarbejdet senest 3 uger før valgmødet, jf. § 12, stk. 1

Senest torsdag 12. januar

Senest torsdag 17. januar

Senest torsdag 14. januar

Frist for henvendelse angående optagelse på valglisten, jf. § 13, stk. 1

Valgbestyrelsen fastsætter fristen herfor, jf. § 13, stk. 3

Skriftlig meddelelse til hjemmene om valgmødet senest 1 uge før valgmødet, jf. § 15, stk. 1

Senest torsdag 26. januar

Senest torsdag 31. januar

Senest torsdag 28. januar

Valgmødets afholdelse senest 5 uger før fristen for afleveringen af stemmer ved en eventuel afstemning, jf. § 14, stk. 1

Senest torsdag 2. februar

Senest torsdag 7. februar

Senest torsdag 4. februar

Sidste frist for kandidatopstilling den 10. dag efter valgmødet, jf. § 16, stk. 1

Senest søndag 12. februar

Senest søndag 17. februar

Senest søndag 14. februar

Sidste frist for stillernes underskrivelse af en kandidatopstilling den 10. dag efter valgmødet, jf. § 17, stk. 1

Senest søndag 12. februar

Senest søndag 17. februar

Senest søndag 14. februar

Valgbestyrelsen kan fastsætte en rimelig frist for afhjælpning af eventuelle mangler ved en opstilling, jf. § 20

Fristen for aflevering af opstillingen kan om nødvendigt udstrækkes til en eller flere dage efter udløbet af den almindelige 10-dagesfrist

Underretning af kandidaten om opstillingen, hvis denne ikke selv har underskrevet opstillingen, jf. § 19, stk. 1

Valgbestyrelsen sikrer, at vedkommende underrettes om opstillingen ”snarest muligt”. Det bør ske inden fristen på 2 uger efter valgmødet for aftale mellem kandidaterne om fredsvalg, jf. bekendtgørelsens § 21.

Fristen for en kandidat, der ikke ønsker opstilling, for at tilkendegive dette er 10 dage efter modtagelsen af underretningen, jf. § 19, stk. 2

Om beregning af den 10. dag efter underretningen henvises til punkt 116.

Fristen for aftale om fredsvalg senest 2 uger efter valgmødet, jf. § 21

Senest torsdag 16. februar

Senest torsdag 21. februar

Senest torsdag 18. februar

Fristen for aftale om fredsvalg kan udsættes af valgbestyrelsen, hvis den har fastsat en frist for afhjælpning af eventuelle mangler, jf. § 22

Fristen for aftale om fredsvalg kan om nødvendigt udstrækkes til en eller flere dage efter udløbet af den almindelige 2-ugersfrist

Orientering af hjemmene om afstemningen og udsendelse af stemmemateriale mindst 10 dage før fristen for aflevering af stemmer, jf. § 24, stk. 1 og 2

Senest mandag 27. februar

Senest mandag 3. marts

Senest mandag 1. marts

Afstemning afsluttes den anden torsdag i marts, jf. § 2, stk. 1 (ordinære valg), og § 3, stk. 1 (forskudte valg)

Torsdag 9. marts

Torsdag 13. marts

Torsdag 11. marts

Valgbestyrelsen tæller stemmer straks efter udløbet af fristen for aflevering af stemmer, jf. § 30

Kan ske, når afstemningen er afsluttet

Valgbestyrelsen underretter de valgte og kommunalbestyrelsen eller regionsrådet om valget, jf. § 32

Kan ske, når optællingen er forbi

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bekendtgør valgresultatet, jf. § 32

Kan ske, når optællingen er forbi

Fristen for klager 10 dage efter valgets endelige opgørelse, jf. § 40, stk. 2

Søndag 19. marts

Søndag 23. marts

Søndag 21. marts

Skolens leder indkalder til konstituerende møde, jf. § 33, stk. 1

Når valgene er afsluttet

Den nyvalgte skolebestyrelse tiltræder, jf. § 34

Lørdag 1. april

Tirsdag 1. april

Torsdag 1. april

 

Undervisningsministeriet, den 11. november 2005

P.M.V.
Kim Mørch Jacobsen
Direktør

/Henrik Thode