Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand

 

I medfør af § 3, stk. 2, § 21, stk. 5, § 22, stk. 6, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

§ 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.

§ 2. Specialpædagogisk bistand til elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse omfatter:

1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.

2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.

3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.

4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

Kapitel 2

Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand

§ 3. Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af:

1) Klasselæreren, eventuelt på initiativ af elevens øvrige lærere eller andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven. For elever i børnehaveklassen afgives indstillingen af børnehaveklasselederen.

2) Den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at formode, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Indstillingen afgives gennem skolens leder. Skolens leder kan endvidere selv afgive indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Stk. 3. Forældrene eller eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Stk. 4. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1 og 2, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.

Stk. 5. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. I modsat fald kan udtalelsen ledsages af en vejledning til de lærere eller andre, der har afgivet indstilling med angivelse af, hvilke foranstaltninger der må anses for hensigtsmæssige til forbedring af elevens situation.

Stk. 6. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.

Stk. 7. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 5 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.

§ 4. Beslutning om at iværksætte specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun iværksættes specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal desuden lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse henvise elever til specialklasser eller specialskoler i den anden kommune. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, og § 18.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med den pågældende skole træffe beslutning om henvisning af en elev til undervisning i en anmeldt fri grundskole, en godkendt efterskole, en godkendt husholdningsskole eller en godkendt håndarbejdsskole, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1. Henvisning af en elev til disse skoleformer kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 4.

Stk. 5. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-4.

§ 5. Specialpædagogisk bistand efter § 9, stk. 1, nr. 1-4, kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 3-4 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest ske samråd med forældrene og foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).

§ 6. Hvis eleven skønnes at have behov for en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, forelægger skolens leder efter samråd med forældrene forslag herom for kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om henvisning af eleven til specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1. Henvisningen skal være ledsaget af en indstilling om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen efter samråd med eleven, forældrene og eventuelle særlig sagkyndige finder fornødne.

Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen efter forhandling med kommunalbestyrelsen på grundlag af den foretagne indstilling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Regionsrådet skal ved sin afgørelse efter stk. 2 lægge betydelig vægt på forældrenes ønsker. Henvisning til specialpædagogisk bistand i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter stk. 1-3.

§ 7. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, og tager mindst én gang om året stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene.

§ 8. Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand på et regionalt undervisningstilbud efter folkeskolelovens § 20, stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen, der har henvist den pågældende elev til det regionale undervisningstilbud, tager efter forhandling med regionsrådet mindst én gang om året stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte eller ophøre. Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen træffes af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Beslutningerne efter stk. 1 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene.

Kapitel 3

Ordningen af den specialpædagogiske bistand

§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:

1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning, men således at eleven modtager støtte i nogle eller alle timer.

2) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men således at eleven modtager særligt tilrettelagt undervisning i et eller flere fag uden for den almindelige undervisningstid. For børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin skal dette dog ske under hensyntagen til den i folkeskolelovens § 16, stk. 3, fastsatte højeste daglige undervisningstid, jf. § 12, stk. 1.

3) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.

4) Elevens har et tilhørsforhold til enten en almindelig klasse eller en specialklasse, men modtager undervisning i begge disse klasseformer.

5) Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3.

Stk. 2. Hvis skolens leder vurderer, at en elev, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse i henhold til stk. 1, nr. 2, ikke får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning i et eller flere fag, kan den særligt tilrettelagte undervisning i det pågældende fag foregå parallelt med klassens undervisning. Beslutning herom træffes af skolens leder efter samråd med forældrene.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 2 forudsætter, at undervisningsdifferentiering, holddannelse samt rådgivning og vejledning af elevens lærere ikke i tilstrækkeligt omfang kan afhjælpe elevens vanskeligheder med at få et tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning.

§ 10. Bestemmelser om oprettelse af specialklasser og specialskoler optages i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. Det samme gælder oplysning om regionsrådets varetagelse af kommunale driftsopgaver i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 4, samt hvilke dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der er indgået overenskomst med, jf. § 18.

§ 11. For specialklasser eller andre alternativer til specialundervisning i de almindelige klasser, jf. § 9, nr. 5, fastsættes særlige timeplaner. Der kan endvidere udarbejdes særlige læseplaner.

Stk. 2. Planerne skal omfatte de i folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, og § 8 nævnte fag. Undervisningen kan dog gives eleverne på andre klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at de i henhold til folkeskolelovens § 16, stk. 1, fastsatte regler om et mindste antal årlige undervisningstimer fraviges af hensyn til en befordringsordning, der er fælles for flere klassetrin, men således, at timetallet på et eller flere højere klassetrin kan være lavere end angivet i bekendtgørelsen mod, at timetallet forhøjes tilsvarende på et eller flere lavere klassetrin.

Stk. 4. På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering gives som et selvstændigt og obligatorisk fag.

Stk. 5. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder, eventuelt således at elevernes undervisningstimetal med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af det for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstimetal for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af det planlagte undervisningstimetal for den samme periode. Undervisning og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer á 60 minutter.

Stk. 6. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer á 60 minutter. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer á 60 minutter.

Kapitel 4

Særlige ordninger for enkelte elever

§ 12. Undervisningstiden for elever i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 16, stk. 3, fastsatte maksimale daglige timetal på 6 timer.

Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde med kommunalbestyrelsens/regionsrådets godkendelse midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstimetallet kan i så fald nedsættes under det i medfør af folkeskolelovens § 16, stk. 1, fastsatte mindste antal årlige undervisningstimer. Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.

Stk. 3. Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

§ 13. Har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Hvis eleven er henvist til specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, skal en eventuel fritagelse være indeholdt i beslutningsgrundlaget. Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i timerne for det pågældende fag.

§ 14. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere af de fag, som folkeskolelovens § 13 omfatter, erstattes af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal bygge på, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i de enkelte fag.

Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens afgangsbevis.

Kapitel 5

Andre regler

§ 15. Flytter en elev, der får specialpædagogisk bistand til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i denne kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen sker ved, at skoleforvaltningen i den fraflyttende kommune sender en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand til skoleforvaltningen i den tilflyttende kommune, som søger kontakt med elevens forældre med henblik på fortsat bistand.

§ 16. Hvis en elev ved skolegangens ophør skønnes at have behov for fortsat specialpædagogisk bistand, social rådgivning eller vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger kommunalbestyrelsen for at orientere eleven og forældrene om muligheden for at få denne bistand.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent samarbejde med andre myndigheder medvirke til, at eleverne får mulighed for at udnytte deres erhvervsevne bedst muligt samtidig med, at eleverne orienteres om deres mulighed for yderligere uddannelse.

§ 17. Specialpædagogisk bistand i grundskolen og i 10. klasse varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. I børnehaveklasser kan specialpædagogisk bistand tillige gives af pædagoguddannet personale med tilsvarende forudsætninger. Det samme gælder med hensyn til specialpædagogisk bistand i et fag eller fagområder i tilfælde, hvor der i medfør af folkeskolelovens § 25, stk. 3, er etableret samordning af undervisningen i det pågældende fag eller fagområde.

Stk. 2. Supplerende specialundervisning, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog gives af lærere i det pågældende fag, normalt elevens lærer i faget.

Stk. 3. Specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, og § 18, og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 2, nr. 4-6, kan varetages af personale med forudsætninger for opgaven.

§ 18. Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3, og § 9, stk. 1, nr. 5, er betinget af, at der på forhånd mellem dagbehandlingstilbudet/anbringelsesstedet og den stedlige kommunalbestyrelse er indgået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende:

1) Læse- og timeplaner.

2) Personalets kvalifikationer.

3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.

4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.

5) Budgettet for undervisningen.

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Kapitel 6

Københavns Kommune

§ 19. De i § 3, stk. 6, 3. pkt., § 6 og § 8 fastsatte bestemmelser om de regionale undervisningstilbud gælder tilsvarende for de af Borgerrepæsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej.

Kapitel 7

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)

§ 20. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering af den enkelte elev i henhold til § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 6, § 7, 2. pkt., og § 8, stk. 2, tager psykologisk-pædagogisk rådgivning stilling til,

1) om der er behov for at indhente specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, der yder vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, og/eller

2) om der er behov for at indhente bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, der yder bistand til udredningen i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens undervisningstilbud.

Stk. 2. Beslutningen om at inddrage den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation efter stk. 1 træffes efter samråd med forældrene.

Stk. 3. Hvis forældrene anmoder pædagogisk-psykologisk rådgivning om at indhente vejledende specialrådgivning og/eller bistand til udredningen fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og pædagogisk-psykologisk rådgivning afslår dette, skal det fremgå af udtalelsen til skolens leder i henhold til § 3, stk. 5, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Det samme gælder udtalelserne til henholdsvis skolens leder, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i henhold til § 7, 2. pkt., og § 8, stk. 2, om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand.

§ 21. Forinden en skole, herunder et regionalt undervisningstilbud, indhenter vejledende specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand til den enkelte elev, inddrages pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens bopælskommune.

Kapitel 8

Klage

§ 22. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for de kommunale myndigheder, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 1.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 21, stk. 1, samt kommunalbestyrelsens afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det samme gælder for kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 3.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 4.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 5.

Stk. 6. Regionsrådets afgørelser i henhold til stk. 1 og andre beslutninger og afgørelser, som træffes af regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 7. Regionsrådets afgørelser i henhold til folkeskolelovens § 21, stk. 3, kan dog inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 8.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 9 og 17 træder i kraft den 1. august 2006.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ophæves den 31. december 2006. Dog ophæves §§ 7 og 16 den 31. juli 2006.

Undervisningsministeriet, den 15. december 2005

P.M.V.
Kim Mørch Jacobsen
Uddannelsesdirektør

/Svend Erik Gertz