Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om journalistuddannelserne

I medfør af § 6, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, og af § 5, stk. 1-3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med journalistuddannelserne er at give de studerende journalistiske færdigheder, indsigt i et bredt udvalg af relevante fagområder for journalistikken og kendskab til faget, dets funktioner og traditioner. Uddannelserne skal sigte mod at give de studerende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde inden for det til enhver tid eksisterende mediemønster og for aktivt at kunne medvirke til udviklingen af medierne samt forudsætninger for videre uddannelse.

§ 2. Journalistuddannelserne består af en uddannelse i almen journalistik (journalistlinjen) og en uddannelse i fotojournalistik (fotojournalistlinjen). Uddannelserne kan tilrettelægges, så de delvis er fælles.

Stk. 2. Journalistuddannelserne er semesteropdelte uddannelser, der er normeret til 4 studenterårsværk eller 240 ECTS-point. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

Stk. 3. Uddannelserne omfatter en grunduddannelse, der består af 1. del på 1½ år (1.-3. semester), svarende til 90 ECTS-point, og 2. del på 1 år (7.-8. semester), svarende til 60 ECTS-point, samt en praktisk uddannelse i form af en lønnet praktikperiode på godkendte praktiksteder på 1½ år (4.-6. semester), svarende til 90 ECTS-point.

Stk. 4. Uddannelserne skal være afsluttet senest 7 år efter studiestart. Danmarks Journalisthøjskole kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Danmarks Journalisthøjskole er ansvarlig for journalistuddannelserne ved Danmarks Journalisthøjskole, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2. Uddannelserne giver ret til betegnelsen professionsbachelor i journalistik. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Journalism.

Kapitel 2

Uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelserne tilrettelægges således, at der indgår tværfagligt samarbejde svarende til mindst 10 ECTS-point i såvel den teoretiske som den praktiske undervisning.

Stk. 2. I uddannelsernes teoretiske dele og praksisdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

Stk. 3. Nationale og internationale forskningsresultater fra det journalistiske fagområde og andre områder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 5. Uddannelserne omfatter følgende fagområder:

1) Journalistik, etik og medieteori, svarende til 95 ECTS-point.

2) Samfundsfag og mediejura, svarende til 45 ECTS-point.

3) Bachelorprojekt, svarende til 10 ECTS-point, jf. § 9.

4) Praktik, svarende til 90 ECTS-point, jf. § 7.

Stk. 2. På fotojournalistlinjen erstatter specialkurser i visuel kommunikation de sprogligt baserede formidlingsfag og fagdiscipliner inden for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte fagområder, ligesom der stilles særlige krav til en visuel fremstillingsform i opgavebesvarelser.

§ 6. Målet med undervisningen på uddannelsernes 1. del er, at de studerende erhverver sig indsigt og færdigheder, som sætter dem i stand til at indgå i et alment journalistisk arbejde inden for det eksisterende mediemønster.

Stk. 2. Uddannelsernes 1. del omfatter undervisning inden for de i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte fagområder, svarende til i alt 90 ECTS-point.

§ 7. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Praktikken tilrettelægges således, at der gennem praktikperioden sker en uddannelsesmæssig progression.

Stk. 2. Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af Danmarks Journalisthøjskole. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Det påhviler Danmarks Journalisthøjskole at sikre, at praktikstedet i samarbejde med skolen og den studerende forud for praktikken udarbejder en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af Danmarks Journalisthøjskole.

Stk. 3. Praktikstedet afgiver dokumentation for den studerendes gennemførelse af den del af praktikforløbet, som er gennemført på pågældende praktiksted.

Stk. 4. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelsespligt, fastsættes i studieordningen.

§ 8. Målet med undervisningen på uddannelsernes 2. del er at udbygge de studerendes indsigt i den journalistiske metode og uddannelsernes øvrige fag, således at de kan løse mere sammensatte journalistiske opgaver og blive i stand til aktivt at medvirke til udviklingen af medierne.

Stk. 2. Uddannelsernes 2. del omfatter undervisning inden for de i § 5, stk. 1, nr. 1-3, nævnte fagområder, svarende til i alt 60 ECTS-point.

§ 9. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende skal demonstrere kvalifikationer inden for journalistik eller fotojournalistik og uddannelsens øvrige fag.

Stk. 2. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for journalistik eller fotojournalistik. Problemstillingen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 3. Projektet består af et journalistisk produkt og en arbejdsrapport. Den studerende demonstrerer gennem projektet dels sin journalistiske kompetence, dels sin evne til at reflektere over sit produkt på grundlag af videnskabelig metode.

§ 10. De studerende har pligt til at deltage i undervisningen, som den tilrettelægges af Danmarks Journalisthøjskole efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt, samt hvilke virkninger, der eventuelt knytter sig til manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligten.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 11. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 12. En prøve placeres ved udgangen af 2. semester og en prøve efter gennemførelsen af den samlede praktik. Den eksterne prøve i bachelorprojektet placeres i 8. semester. Placeringen af de øvrige prøver fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen, i hvilket omfang projekter bedømmes på grundlag af det skriftlige projekt alene eller i forbindelse med en mundtlig prøve, jf. dog § 13.

Stk. 3. Skal det skriftlige projekt efterfølges af en mundtlig prøve, skal prøven tage udgangspunkt i det skriftlige projekt. Bedømmelsen foretages på grundlag af den samlede præstation.

§ 13. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve, hvor karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den studerendes mundtlige præstation ved prøven. Der gives karakter efter skalaen i karakterskalabekendtgørelsen.

§ 14. For at bestå et semester skal den studerende have fået bedømmelsen ”Bestået” eller mindst opnået den anvendte karakterskalas beståkarakter i alle semestrets prøver.

Stk. 2. For at kunne påbegynde praktikken skal den studerende have bestået alle tre semestre på 1. del.

Stk. 3. For at kunne indstille sig til prøven efter den samlede praktikperiode, jf. § 12, stk. 1, skal den studerende have gennemført praktikken.

Stk. 4. For at kunne indstille sig til prøven i bachelorprojektet skal den studerende have bestået prøven efter den samlede praktikperiode, jf. § 12, stk. 1, samt have bestået begge semestre på 2. del.

Kapitel 4

Andre regler

§ 15. Danmarks Journalisthøjskole udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af uddannelsens betegnelse (journalistlinjen eller fotojournalistlinjen) efter eksamensbekendtgørelsens regler herom.

§ 16. Danmarks Journalisthøjskole fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelserne i en studieordning for hver linje.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag og forløb inden for fagområderne, jf. § 5, herunder om fagenes placering i studieforløbet samt om integration mellem journalistik og uddannelsens øvrige fag. Fagenes omfang fastsættes i ECTS-point.

2) Kriterier for godkendelse af praktiksteder og de studerendes pligt til at deltage i praktikken, jf. § 7, stk. 4.

3) Udarbejdelse og bedømmelse af bachelorprojektet, jf. § 9 og § 13.

4) Undervisnings- og arbejdsformer, jf. § 4, stk. 2.

5) Deltagelses- og mødepligt i uddannelsen samt virkninger ved manglende overholdelse heraf, jf. § 10, stk. 2.

6) Beskrivelse og tidsmæssig placering af prøver, der er genstand for bedømmelse, jf. § 12, stk. 1.

7) I hvilke tilfælde og i hvilket omfang studerende, der for et forløb eller en prøve har fået bedømmelsen Ikke bestået eller en karakter under bestågrænsen, kan indstille sig til reeksamination i samme eller først i det følgende semester, og i hvilke tilfælde semestret må tages om, jf. § 14.

8) Merit, jf. § 17.

9) Internationalisering.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at Journalisthøjskolen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen.

Stk. 5. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager skolen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 6. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et semesters begyndelse og indeholder overgangsregler.

Stk. 7. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på skolens hjemmeside.

§ 17. Danmarks Journalisthøjskole kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 18. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 19. Danmarks Journalisthøjskoles afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til højskolen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Højskolen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 575 af 5. juli 2002 om journalistuddannelserne ophæves.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i TV-billed-journalistik, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 725 af 20. august 1992 om journalistuddannelserne.

Undervisningsministeriet, den 10. maj 2006

P.M.V.
Ivan Sørensen
Direktør

/Jette Skovbjerg