Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Skolerne og kurserne

§ 1. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i henhold til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven). Undervisningsministeren kan fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen eller kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder bestemmelserne i gymnasieloven henholdsvis hf-loven eller meddelte påbud.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i § 2, stk. 3, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler eller kurser, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller kurset styres af andre,

2) skolens eller kursets midler anvendes til formål uden for skolen eller kurset,

3) skolens eller kursets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign. på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

Stk. 4. I tilfælde af nedlæggelse af en skole eller et kursus har undervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skolegang.

§ 2. Skolen eller kurset skal være en selvejende institution, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren, jf. dog § 33. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign. Ministeren kan fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal ændres.

Stk. 2. Skolen eller kurset skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Stk. 3. Skolen eller kurset skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens eller kursets midler må alene komme skolens eller kursets skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole eller et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-4.

Stk. 4. Skoler og kurser med kostafdeling, der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser, der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

§ 3. Til gymnasieskoler kan være knyttet en grundskoleafdeling, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., en hf-afdeling, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i hf-loven, og en efterskole, der tilbyder undervisning efter bestemmelserne i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). En grundskoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin. Gymnasieskolen og grundskoleafdelingen, hf-afdelingen eller efterskolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

Kapitel 2

Ledelse m.v.

§ 4. Den overordnede ledelse af en skole eller et kursus varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for skolens eller kursets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen for skolen eller kurset:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen eller kurset.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 4. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 5. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved skolen eller kurset.

Stk. 6. Elevrådet eller kursistrådet, jf. § 7, udpeger en repræsentant til skolens eller kursets bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen, medmindre andet er fastsat i skolens vedtægt.

§ 5. Rektor har den daglige ledelse af skolen eller kurset. Rektor er ansvarlig for skolens eller kursets virksomhed over for bestyrelsen. Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf’s fagrække.

§ 6. Ved hver skole og kursus nedsættes et pædagogisk råd, der omfatter rektor og skolens eller kursets lærere. Rådet er rådgivende for rektor. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

§ 7. Ved hver skole og kursus har eleverne henholdsvis kursisterne ret til at danne et elevråd henholdsvis et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for eleverne og kursisterne til udvalg m.v., som skolen eller kurset har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne og kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes og kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for rådene.

Kapitel 3

Tilskud

Driftstilskud

§ 8. Staten yder et generelt driftstilskud til skolerne og kurserne ud fra antal årselever ved skolerne og kurserne. Staten kan herunder yde generelt driftstilskud til undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever og kursister opgjort den 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever og kursister pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af antal årselever ved enkeltfagsundervisning.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

 

§ 9. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingerne efter § 8. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem skolerne og kurserne af en vikarkasse, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af skolerne og kurserne. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 8, stk. 2, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen eller kurset. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever og kursister ved uddannelser, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt., skal medregnes.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever og kursister pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet den 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole og det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 8, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 5. I det finansår, hvor en skole eller et kursus oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf. § 8, stk. 2, og der tildeles skolen eller kurset et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 8, stk. 3.

§ 10. Skolerne og kurserne skal hvert år sende en fortegnelse til Undervisningsministeriet over alle elever og kursister, som pr. 5. september er tilmeldt skolen eller kurset, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter § 8. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes og kursisternes personnumre.

Stk. 2. Undervisningsministeren indkalder revisorattesterede oplysninger fra skolerne og kurserne til brug for fastlæggelsen af tilskud og fastsætter regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger.

Bygningstilskud

§ 11. Staten yder bygningstilskud til skolerne og kurserne ud fra antal elever og kursister pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev og kursist fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskud til kostafdelinger

§ 12. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved skolerne og kurserne ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke børn af lærere og andre ansatte på skolen eller kurset eller på andre skoler eller kurser og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen eller kurset. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 8, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Specielle tilskud

§ 13. Staten yder tilskud til skoler og kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om administration af tilskuddet i stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og kurserne og tilbagebetaling fra skolerne og kurserne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler eller kurser skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling.

§ 14. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret. Skolen eller kurset træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever eller kursister under 18 år.

§ 15. Undervisningsministeren betaler undervisningsafgiften for elever og kursister, som er henvist til private gymnasieskoler og hf-kurser af fordelingsudvalget, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og for kursister på private studenterkurser, hvis der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus. Undervisningsministeren fastsætter regler om betalingen, herunder om et maksimalt beløb.

 

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

§ 16. Skolen eller kurset disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.

Stk. 2. En institution, der består både af et privat gymnasium og en fri grundskole, et privat hf-kursus eller en fri kostskole, disponerer frit over tilskud, som den i medfør af lovene for de enkelte skoleformer kan anvende frit under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. Det samme gælder for en institution, der består af et privat studenterkursus og et privat hf-kursus eller en fri grundskole.

Stk. 3. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen eller kurset end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 5. For skoler og kurser, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 6. Skolerne og kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole-, kursus- og undervisningsvirksomhed.

§ 17. Tilskud til skoler eller kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler eller kurser, som opfylder følgende betingelser:

1) Skolen eller kurset skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet eller kursisttallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet eller kursisttallet den 5. september året før finansåret.

2) For skolens eller kursets rektor og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

3) Skolens eller kursets bestyrelse opfylder habilitetskravene i § 5.

4) Skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2.  Undervisningsministeren fastsætter regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Hvis en skole eller et kursus ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, ophører tilskuddet ved finansårets begyndelse. Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om udbetaling af taxametertilskud efter § 9, stk. 3, bygningstilskud efter § 11 og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter § 12 til en skole eller et kursus i perioden fra finansårets begyndelse og til skoleårets slutning.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 1, nr. 1, forudsat at skolen eller kurset har haft mindst 12 elever eller kursister pr. årgang. I disse tilfælde ydes et tilskud pr. årselev svarende til det gennemsnitlige tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 8, stk. 3.

§ 18. Skolens eller kursets midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen eller kurset.

Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens eller kursets daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 3. Skolen eller kurset kan uanset bestemmelsen i stk. 2 under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

§ 19. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

§ 20. Skoler eller kurser, der overtager samtlige elever eller kursister eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasieskole eller et nedlagt studenterkursus eller hf-kursus, således at eleverne eller kursisterne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles eller det lukkede kursus’ elevtal eller kursisttal henholdsvis klassens elevtal eller kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregning af taxametertilskud efter § 9, bygningstilskud efter § 11 og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter § 12.

§ 21. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både en privat gymnasieskole og et privat kursus, en privat kostafdeling, en fri kostskole eller en fri grundskole.

§ 22. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved skolerne og kurserne.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 23. Skolernes og kursernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen eller kurset anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift.

Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 4.

Stk. 3. Den i § 9, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 14, stk.1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 9 og § 14. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Kapitel 5

Sanktioner og oplysninger m.v.

§ 24. Finder undervisningsministeren, at en skoles eller et kursus’ virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til bestyrelsen om at ændre den pågældende virksomhed.

§ 25. Undervisningsministeren kan for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 24, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven og hf-loven eller regler fastsat i medfør heraf eller undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler eller kurser, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles eller et kursus’ virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 2. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 1, tilfalder staten.

Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 26. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan endvidere indkalde oplysninger fra de kasser, der er nævnt i § 9, stk. 1, og § 14, stk. 1, om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne og kurserne eller grupper af skoler eller kurser skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 27. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne, kurserne og Undervisningsministeriet, samt mellem skolerne og kurserne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne og kurserne og brugerne af disse, herunder om anvendelse af digital signatur.

Kapitel 6

Sociale klausuler

§ 28. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne og kurserne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 29. Afgørelser, som er truffet i henhold til denne lov af skolerne og kurserne, den i § 9, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 14, stk. 1, nævnte særlige kasse, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

§ 30. Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om fordeling af tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede elever og kursister, jf. § 13, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 32, stk. 2, træder i kraft den 1. august 2006.

Stk. 3. § 8, stk. 3, har først virkning for tilskudsberegningen for finansåret 2009. Hidtil gældende § 18 a, stk. 3, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og § 30 a, stk. 3, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, forbliver i kraft for finansårene 2007 og 2008.

§ 32. Undervisningsministeren kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole fravige loven i en overgangsperiode.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole fravige lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, indtil den 31. december 2006.

§ 33. Skoler og kurser, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

§ 34. Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Fredensborg Slot, den 9. juni 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Bertel Haarder