Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om valgfag
fælles for de gymnasiale uddannelser

(Ændring af læreplaner mv.)

 

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1349 af 15. december 2004 om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 332 af 18. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. Bilag 10 (Filosofi og teknologi C) ophæves.

2. I bilag 2 (Arabisk A) affattes punkt 3.2 således:

»3.2 Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression.

Begynderundervisningen omfatter samtaleøvelser, der giver eleverne en elementær kommunikativ kompetence, som videreudvikles i friere dialoger og samtale. Den omfatter ligeledes regelmæssig lytte- læse- og skrivetræning samt målrettet og systematisk arbejde med ordforråd.

Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem 6-8 emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne hører talt arabisk formidlet gennem forskellige medier.

Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side.

Arbejdet med arabisk kultur, historie og samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.«

3. I bilag 3 (Arabisk B) affattes punkt 4.3 således:

»4.3. Bedømmelseskriterier

Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden på arabisk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af arabisk kultur, historie og samfundsforhold fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den arabisksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.«

4. I bilag 5 (Dans B) affattes punkt 4.3 således:

»4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

Ved første del af prøven lægges der vægt på følgende momenter:

– danseteknisk udførelse af koreografien

– eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet

– eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at inddrage sammenligninger mellem egen koreografi og danseviden

– eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at udvikle nye idéer knyttet til egen koreografi.

Ved anden del af prøven lægges der vægt på følgende momenter:

– materialets sværhedsgrad

– eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse

– eksaminandens detaljerede beskrivelse og analyse af materialet

– eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere

– eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof

– eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi

– eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor

– eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.«

5. I bilag 6 (Datalogi C) affattes punkt 3.2 og punkt 4.2 således:

»3.2 Arbejdsformer

I undervisningen er problemløsning med projektarbejdsformen fremtrædende. Organiseringen sker i form af en række projekter, hvor der efter behov veksles mellem projekter baseret på en given opgave, et givet emneområde og et deltagerbestemt mål.

Arbejdet med fagets temaer kan foregå både i grupper og individuelt. Arbejdet dokumenteres løbende i et e-rum.

4.2 Prøveformer

Skolen vælger for det enkelte hold en af nedenstående to prøveformer.

Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system.

Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives en forberedelsestid på ca. 3 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til 3 personer udarbejder en synopsis for opgaveløsningen. Ved udarbejdelsen af synopsen må alle hjælpemidler benyttes.

Synopsen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af synopsen, dels en efterfølgende samtale, hvor også faglige elementer fra undervisningen ud over, hvad der indgår i synopsen, inddrages. I samtalen kan synopsen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner.

Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller del af et større system.

Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives en forberedelsestid på ca 24 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i gruppe på op til 3 personer udarbejder et udkast til et løsningsforslag. Tidskrævende dele af systemudviklingen gennemføres kun i skitseform med hensyn til overvejelser over endelig og færdig udvikling af systemet.

Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i opgaveløsningen. Den former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale, hvor detaljer og ufærdige delelementer i opgaveløsningen inddrages.«

6. I bilag 7 (Erhvervsøkonomi C) affattes punkt 3.4 og punkt 4.2 således:

»3.4 Samspil med andre fag

Når faget indgår i en studieretning i stx, har det et fagligt samspil med andre fag omkring internationale eller tværkulturelle problemstillinger. Endvidere indgår faget samarbejde med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med erhvervsøkonomiske og erhvervspolitiske problemstillinger samt med naturvidenskabelige fag i sammenhæng med innovation, etablering af virksomhed og cost-benefit overvejelser.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger en af følgende to prøveformer:

Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 25 minutter pr. eksaminand. Der gives 50 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 25 minutter pr. eksaminand. Der gives 50 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.«

7. I bilag 11 (Finansiering C) affattes punkt 4.2 således:

»4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer:

Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives 40 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. *

Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af dels et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og dels et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.«

8. I bilag 12 (Fransk begyndersprog B) affattes punkt 2.2 således:

»2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den nødvendige syntaks og den morfologi, der er relevant for sprogets lydside

– et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne/kursisterne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner

– de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt

– nutidige mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Frankrig og et af de andre frankofone lande

– historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

– centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig.«

9. I bilag 14 (Græsk C) affattes punkt 3.4 således:

»3.4 Samspil med andre fag

Når græsk indgår i en 2- eller 3-årig gymnasial uddannelse, er faget omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i stx i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.«

10. I bilag 15 (Idræt B) erstattes i punkt 3.1 »områderne« af: » genrene«, og punkt 2.1, punkt 4.1 og punkt 4.2 affattes således:

»2.1 Faglige mål

Fokusområde fysisk aktivitet

Eleverne/kursisterne skal:

– beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau

– beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser genrerne:

a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil

b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd

c) tekniske færdigheder inden for øvrige klassiske og nye idrætter

d) udvikle kropsbevidsthed

– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer.

Fokusområde teoriforståelse

Eleverne/kursisterne skal:

– have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof

– have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på danske forhold inden for idrætshistorie og idrætssociologi

– kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv

– kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier.

Fokusområde træning

Eleverne/kursisterne skal:

– tilrettelægge og udføre arbejdsfysiologiske test samt målrettede grundtrænings- og opvarmningsprogrammer

– udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb

– forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb.

4.1 Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne/kursisterne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering og på baggrund af en alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning inden for fokusområderne i pkt. 2.1.

Såvel elevernes/kursisternes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, deres evne til at arbejde tematisk med enkelte idrætter i en kobling af fagets teoretiske og praktiske områder, deres praktiske færdigheder som deres idrætsteoretiske viden skal indgå i den samlede bedømmelse.

4.2 Prøveform

Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af 45 minutters varighed pr. eksaminand.

Den praktiske del af prøven varer 25 minutter. Forberedelsestiden er 40 minutter til den mundtlige del af prøven, som varer 20 minutter.

I den praktiske del af prøven eksamineres i to af de tematiske forløb, der har indgået i holdets undervisning. De tematiske forløb skal dække to af genrerne beskrevet i pkt. 2.1. Der eksamineres primært i praktiske færdigheder, men også forståelse af temaets teoretiske sammenhænge kan inddrages. Denne del foregår - afhængigt af indholdet de tematiske forløb - individuelt eller i grupper. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i 2 af de 3 genrer beskrevet under pkt. 2.1.

Som en del af prøvematerialet udarbejder den enkelte elev/kursist en drejebog for indholdet af den praktiske del af prøven.

I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens gennemgang af casen og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Bilagsmaterialet skal være såvel kendt som ukendt.

Prøvematerialet (drejebøger, caseopgaver samt tidsplan for afvikling af prøven) skal være censor i hænde senest 5 hverdage før prøvens afholdelse og godkendes af censor, før prøven påbegyndes.«

11. I bilag 19 (Italiensk B) affattes punkt 4.2 således:

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på 30 minutter:

1) Redegørelse og uddybende samtale på italiensk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet italiensksproget prosatekst med et omfang på ca. 1 normalside. Teksten har tematisk forbindelse med et studeret emne, som inddrages i samtalen på italiensk.

2) Samtale på italiensk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

Til begge punkter gives en samlet forberedelse på 1 time.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

12. I bilag 22 (Kinesisk A) affattes punkt 2.2 og punkt 4.2 således:

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– systematisk og progressiv træning af udtale og intonation gennem udtaleøvelser, især træning af toner og udtale af de erfaringsmæssigt svære lyde

– systematisk og progressiv træning af lytte- og talefærdighed, herunder evnen til at indgå i dialog om og selvstændig præsentation af kendte, studerede dagligdags emner

– systematisk og progressiv træning af et delvist aktivt, delvist passivt ordforråd på ca. 2100 centrale kinesiske ord

– mediebaseret materiale som støtte for sprogindlæring, herunder lytteforståelse, læseforståelse og talefærdighed, samt som støtte for kultur- og samfundsforståelse

– systematisk og progressiv træning af et aktivt skrifttegnsforråd på ca. 300 centrale kinesiske skrifttegn udvalgt efter skrifttegnsradikaler

– systematisk og progressiv træning af et passivt skrifttegnsforråd på ca. 7 00 centrale skrifttegn, som kan genkendes i tekster, medier og ved kinesisk tekstbehandling

– lærebogstekster i form af dialoger samt adapterede faglitterære og skønlitterære tekster, der belyser kulturelle og samfundsmæssige forhold i det moderne Kina

– de centrale dele af kinesisk grammatik herunder grundlæggende syntaks, komplementer, præpositioner samt et basalt kendskab til brug af aspektformer og sætningspartikler

– forskellige typer korte og simple skriftlige opgaver med inddragelse af relevant it, herunder kinesisk tekstbehandling

– anvendelse af relevante centrale hjælpemidler, grammatikker og ordbøger, herunder it-baserede programmer

– indføring i kinesiske kulturelle og samfundsmæssige forhold i et omfang, der giver eleven mulighed for at forstå og perspektivere de studerede tekster og temaer.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et tredelt, centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start.

Prøvens varighed er 5 timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter 1 time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler, inklusive kinesiske tekstbehandlingssystemer, benyttes til besvarelse af anden og tredje del af opgavesættet.

Den første delprøve består af oversættelse til dansk af 30 kinesiske ord skrevet med tegn samt oversættelse af 30 danske ord til kinesisk skrevet med tegn. De kinesiske ord udvælges på baggrund af en prædefineret liste på 300 kinesiske ord.

Den anden delprøve består af oversættelse til dansk af en ukendt adapteret kinesisk tekst på ca. 300 tegn skrevet med skrifttegn suppleret med transskriptionssystemet pīnyīn. Teksten må ikke opbyde særlige vanskeligheder.

I den tredje delprøve skrives, med udgangspunkt i et kort oplæg på dansk, en kort tekst i form af et brev, en besked, en dagbogstekst eller lignende på kinesisk med skrifttegn.

Den mundtlige prøve

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt undervisningsforløb og et kendt tekstmateriale af et omfang på ca. 1 normalside. Der må ikke være sammenfald mellem den kendte tekst og det emne, eksaminanden har valgt til sin præsentation.

Tekstmateriale samt en fortegnelse over undervisningsforløb sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 1 times forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation på kinesisk af det selvvalgte emne med anvendelse af noter og forskellige former for præsentationsmateriale, som eksaminanden har udarbejdet på forhånd, og eksaminanden indgår i en samtale med eksaminator om emnet for fremlæggelsen.

Anden del tager udgangspunkt i den trukne tekst og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om tekstens emne. Eksaminand og eksaminator kan under samtalen også inddrage andre tekster eller emner fra de læste forløb.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. halvdelen af eksaminationstiden.

13. I bilag 23 (Kinesisk B) affattes punkt 4.3 således:

»4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:

– forståelig udtale med vægt på korrekt udtale af toner

– alment og emnerelateret ordforråd, syntaks og udtryksfærdighed på et forståeligt og nogenlunde korrekt kinesisk talesprog

– præsentation og tekstforståelse

– udtale og ordforråd.

Derudover lægges der mere vægt på, at eksaminanden er i stand til at kommunikere hensigtsmæssigt, end på sproglig korrekthed.

Der gives én samlet karakter på basis af et helhedsindtryk af præstationen.«

14. I bilag 26 (Latin C) affattes punkt 3.4 og punkt 4.2 således:

»3.4 Samspil med andre fag

Når latin indgår i en 2- eller 3-årig gymnasial uddannelse, er faget omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i stx i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve med lang gruppeforberedelse på ca. 24 timer og en kort individuel forberedelse på 24 minutter. Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Læreren sammensætter grupper på mellem 1 og 4 efter samråd med eleverne og efter, at eksamensplanen er offentliggjort. Hver gruppe trækker til gruppeforberedelse en ukendt originaltekst på ca. 1 normalside valgt blandt forfatterne til de læste tekster. Ved korte tekster f.eks. digte eller breve kan flere tekster indgå i spørgsmålet. Teksterne skal da være af samme forfatter. Tekstens sprog og indhold skal være af en lødighed, så den giver et egnet grundlag for bedømmelse. Teksten skal være forsynet med en friere oversættelse til dansk suppleret med op til 3 siders oversættelse, der sætter den latinske tekst ind i dens kontekst. Teksten forsynes endvidere med en kort introduktion, der viser eleverne til rette i teksten, herunder angivelse af forfatter og værk. Eventuelt oplyses der om enkelte sproglige fænomener, som eleverne ikke har mødt, samt om gloser, der ikke eller kun vanskeligt kan findes i ordbogen.

Eksaminationen foregår individuelt på grundlag af et tekststykke på højst 1/3 normalside valgt af eksaminator og udtaget fra den tekst, der er givet til gruppeforberedelse. Tekststykkerne, et til hver eksaminand, udtaget til eksamination fordeles mellem gruppens deltagere ved lodtrækning. Under den korte, individuelle forberedelse må eksaminanden benytte ordbog og grammatik efter eget valg. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under den individuelle forberedelse, må medbringes under eksaminationen.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og sætte det i sammenhæng med hele den udleverede tekst og de relevante dele af det stof, holdet har arbejdet med i undervisningen. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Eksaminator sikrer, at alle fire discipliner inddrages.«

15. I bilag 29 affattes punkt 4.2 således:

»4.2 Prøveformer

Skolen vælger for det enkelte hold en af nedenstående to prøveformer.

Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal laves en interaktiv medieproduktion eller en del af en sådan.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives en forberedelsestid på ca. 3 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til 3 personer udarbejder en synopsis for opgaveløsningen.

Synopsen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af synopsen, dels en efterfølgende samtale, hvor også faglige elementer fra undervisningen ud over, hvad der indgår i synopsen, inddrages. I samtalen kan synopsen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner.

Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, der udpeger et fagligt tema.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives en forberedelsestid på 1 time.

Eksaminationen består af 2 dele:

– En redegørelse for og samtale om, hvorledes temaet kan relateres til og perspektivere eksaminandens egne produktioner.

– En redegørelse for og samtale om temaets teoretiske aspekter, hvor der dels kan anvendes eksempelmateriale fra undervisningen og dels kan inddrages nyt materiale.«

16. I bilag 30 (Organisation C) affattes punkt 4.2 således:

»4.2 Prøveformer

Skolen vælger for det enkelte hold en af nedenstående to prøveformer.

Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal laves en interaktiv medieproduktion eller en del af en sådan.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives en forberedelsestid på ca. 3 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til 3 personer udarbejder en synopsis for opgaveløsningen.

Synopsen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af synopsen, dels en efterfølgende samtale, hvor også faglige elementer fra undervisningen, ud over hvad der indgår i synopsen, inddrages. I samtalen kan synopsen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner.

Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, der udpeger et fagligt tema.

Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives en forberedelsestid på 1 time.

Eksaminationen består af 2 dele:

– En redegørelse for og samtale om, hvorledes temaet kan relateres til og perspektivere eksaminandens egne produktioner.

– En redegørelse for og samtale om temaets teoretiske aspekter, hvor der dels kan anvendes eksempelmateriale fra undervisningen og dels kan inddrages nyt materiale.«

17. I bilag 35 (Retorik C) affattes punkt 4.2 således:

»4.2 Prøveformer

Der afholdes en individuel, mundtlig prøve med forberedelsestid. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Prøven består af to dele:

1) En teoretisk delprøve , hvor der stilles spørgsmål til en ukendt mundtlig eller skriftlig autentisk ytring, som er parallel til ytringer, som eksaminanden har beskæftiget sig med i undervisningen. Ytringen, der udleveres i skriftlig form og evt. også i lyd- eller billedoptagelse, må være op til tre normalsider, og den skal ledsages af en realkommentar om ytringens kommunikationssituation.

Eksaminanden skal tage stilling til højst tre retoriske aspekter af ytringen samt oplæse et angivet uddrag af ytringen.

På grundlag af eksaminandens mundtlige oplæg på ca. 6 minutter former eksaminationen sig videre som en faglig samtale om den trukne ytring.

2) En praktisk delprøve , hvor eksaminanden skal planlægge indhold og form af en mundtlig eller skriftlig ytring af argumenterende eller formidlende art. Med reference til elevens portfoliomappe formulerer eksaminator en realistisk retorisk kommunikationssituation, som eksaminanden skal planlægge ytringen med henblik på.

På grundlag af eksaminandens fremlæggelse af planlægningen af ytringen på ca. 5 minutter former eksaminationen sig videre som en faglig samtale om eksaminandens overvejelser i forbindelse med planlægningen.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem den teoretiske og den praktiske prøve.

Selvstuderende opgiver en portfoliomappe bestående af mindst 5 produkter, herunder:

– mindst et udkast/manuskript til mundtlig ytring

– mindst et udkast/manuskript til skriftlig ytring

– en procesrapport.

Blandt de mundtlige og skriftlige ytringer skal der være:

– mindst en argumenterende ytring

– mindst en formidlende ytring.«

18. I bilag 37 (Spansk B) affattes punkt 2.1 således:

»2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om kendte og almene emner formidlet gennem forskellige medier,

– deltage i en samtale på spansk om kendte såvel som almene emner,

– læse og forstå ubearbejdede spansksprogede tekster, såvel fiktion som sagprosa,

– udtrykke sig skriftligt på spansk i et enkelt sprog om kendte og almene emner,

– forstå og redegøre for kendte emner inden for spansksprogede landes kultur og samfundsforhold,

– relatere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds- og kulturforhold,

– benytte viden om sprogindlæring i arbejdet med spansk samt

– anvende tosprogede ordbøger og en spansk grammatik.«

19. I bilag 40 (Teknologi C) affattes punkt 1.1, punkt 1.2 og punkt 2.1 således:

»1.1 Identitet

Faget omfatter udviklingen og fremstillingen af produkter, materielle såvel som immaterielle, og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, og det kombinerer teknisk og naturvidenskabelig viden med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget integrerer analyser af teknologien og vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen. Fagets metode er at arbejde med projekter og problemer.

1.2 Formål

Faget bidrager til uddannelsens formål ved at styrke elevernes grundlag for valg af videregående uddannelse indenfor teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er at give eleverne indsigt i virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger med vægt på de løsningsmuligheder, der knytter sig til fagligt samspil, og indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, herunder at de kan forholde sig kritisk og reflekterende til anvendte teknologier og samfundsmæssige forhold. I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne opnår kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet og til innovative og kreative processers betydning i forbindelse hermed.

Endvidere er formålet at give eleverne kendskab til arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier, og baggrund for valg af fremstillingsprocesser, samt kendskab til produktionen af udvalgte og de konkrete vilkår, der knytter sig til produktionen.

Endelig er formålet at give eleverne kendskab til problemorienteret projektarbejde, herunder studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelser.

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– analysere og fremstille et simpelt produkt ud fra viden om forskellige fremstillingsprocesser

– demonstrere kendskab til betydningen af design i forbindelse med udviklingen af et produkt såvel indenfor funktionalitet som i forbindelse med produktets miljøbelastning

– opsøge, behandle, vurdere og anvende information inden for ukomplicerede teknologiske områder

– redegøre for en udvalgt virksomheds produktionsforhold, -tilrettelæggelse og sikkerhedsforanstaltninger

– arbejde under hensyn til risikomomenter og sikkerhedskrav i forbindelse med eksperimentelt arbejde og ved fremstilling af egne produkter

– redegøre for sider af en udvalgt teknologisk udvikling og samspil med det omgivende samfund

– udarbejde enkel teknisk dokumentation.«

20. I bilag 41 (Tyrkisk A) affattes punkt 3.3 og punkt 3.4 således:

»3.3 It

It er en integreret del af tyrkiskundervisningen og tænkes med i alle discipliner fra begyndelsen.

I slutningen af forløbet indgår it naturligt i forbindelse med fremlæggelse og præsentation i klassen, tværfagligt samarbejde samt studieretningsprojektet, og kan indgå ved den afsluttende skriftlige og mundtlige prøve.

3.4 Samspil med andre fag

Tyrkisk A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. I stx-uddannelsen indgår faget i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse og både i og efter grundforløbet samarbejder tyrkisk naturligt med dansk og andre sprog, især kasussprogene.«

21. I bilag 43 (Tysk begyndersprog B) affattes punkt 2.1, punkt 2.2 og punkt 3.3 således:

»2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå indholdet af talt tysk, når der tales et enkelt standardsprog,

– bruge sproget til at skaffe sig viden om tysksproget kultur,

– læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster,

– redegøre for studerede tysksprogede tekster og emner samt perspektivere til andre tekster og emner på et enkelt og sammenhængende tysk med et grundlæggende ordforråd,

– føre en samtale på tysk om forskellige person-, kultur- og samfundsrelaterede emner med relevante tysktalende målgrupper i et enkelt og sammenhængende sprog samt føre en samtale om emner, de er fortrolige med, referere, kommentere og give udtryk for forskellige synspunkter i et enkelt og sammenhængende tysk,

– skrive korte tekster på tysk i relation til de studerede tekster eller emner,

– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige kommunikationsstrategier,

– give udtryk på tysk for forståelse af og reflektere over tysksproget litteratur og andre æstetiske udtryksformer,

– give udtryk på tysk for forståelse af ikke-fiktive tysksprogede tekster i tilknytning til profilen for den uddannelse, hvori valgfaget udbydes, og

– give udtryk på tysk for indsigt i udvalgte, aktuelle forhold i Tyskland, samt i kulturelle, herunder udvalgte samfundsmæssige og historiske forhold i tysksprogede lande.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– grundlæggende tysk ordforråd, grundlæggende tysk grammatik, sprogtilegnelse,

– grundlæggende viden om tyske kultur og samfundsforhold,

– kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i Tyskland efter 1945, herunder de seneste 10 år,

– aktuel tysksproget litteratur og sagprosa samt

– grundlæggende normer for mundtlig sprogbrug og kommunikation.

3.3 It

It spiller en central rolle i arbejdet med tysk og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation mellem elev og lærer, ligesom det også anvendes i det individuelle sprogtræningsarbejde og i stigende grad i samarbejdet fra elev til elev. Eleverne introduceres fra starten til de it-baserede arbejdsformer. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning. ligesom det støtter læse-, lytte- og taletræningen. Samspillet mellem sprogarbejdet, it og organisering af arbejdsformer udgør en helhed.«

22. I bilag 44 (Tysk fortsættersprog C) affattes punkt 2.1, punkt 2.2, punkt 3.3 og punkt 3.4 således:

»2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå indholdet af talt tysk, når der tales et enkelt standardsprog,

– bruge sproget til at skaffe sig viden om tysksproget kultur,

– læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster,

– redegøre for studerede tysksprogede tekster og emner samt perspektivere til andre tekster og emner på et enkelt og sammenhængende tysk med et grundlæggende ordforråd,

– føre en samtale på tysk om forskellige person-, kultur- og samfundsrelaterede emner med relevante tysktalende målgrupper i et enkelt og sammenhængende sprog samt føre en samtale om emner, de er fortrolige med, referere, kommentere og give udtryk for forskellige synspunkter på et enkelt og sammenhængende tysk,

– skrive korte tekster på tysk i relation til de læste tekster eller emner,

– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige kommunikationsstrategier,

– give udtryk på tysk for forståelse af og reflektere over tysksproget litteratur og andre æstetiske udtryksformer,

– give udtryk på tysk for forståelse af ikke-fiktive tysksprogede tekster i tilknytning til profilen på den uddannelse, hvor valgfaget udbydes, og

– give udtryk på tysk for indsigt i udvalgte, aktuelle forhold i Tyskland, samt i kulturelle, herunder udvalgte samfundsmæssige og historiske forhold i tysksprogede lande.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– grundlæggende ordforråd, grundlæggende tysk grammatik, sprogtilegnelse,

– grundlæggende viden om tyske kultur og samfundsforhold,

– kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i Tyskland efter 1945, herunder de seneste 10 år,

– aktuel tysksproget litteratur og sagprosa samt

– grundlæggende normer for mundtlig sprogbrug og kommunikation.

3.3 It

Eleverne introduceres fra starten til de it-baserede arbejdsformer.

It spiller en central rolle i arbejdet med tysk og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation mellem elev og lærer, ligesom det også anvendes i det individuelle sprogtræningsarbejde og i stigende grad i samarbejdet fra elev til elev. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter læse-, lytte- og taletræningen. Samspillet mellem sprogarbejdet, it og organisering af arbejdsformer udgør en helhed.

3.4 Samspil med andre fag

Hvor det er muligt, indgår tysk samspil med andre fag.

Det tilstræbes, at faget indgår i et tæt samspil med de øvrige fremmedsprogsfag, dansk og kultur- og samfundsfaggruppen. Herved sikres det, at eleverne opnår den nødvendige sproglige og historiske dybde og bredde i forståelsen af de specifikke sproglige og kulturelle, herunder samfundsmæssige og historiske, elementer.

Når tysk læses som enkeltfag, bortfalder kravet om samspil med andre fag.«

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ophævelsen af bilag 10 (Filosofi og teknologi C), jf. ændringspunkt nr. 1, har virkning fra den 1. august 2007.

Undervisningsministeriet, den 11. juli 2006

P.m.V.
Torben Christoffersen
f. jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør

/Kirsten Krogstrup