Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

 

Formålet med bekendtgørelsen

Bekendtgørelsens formål er at sikre, at der på hver skole udarbejdes studie- og ordensregler, der er udformet på en sådan måde, at eleverne ikke er i tvivl om skolens normer for almindelig orden og samvær, om hvilke krav der stilles til elevernes aktive deltagelse i undervisningen, og om hvilke sanktioner skolens leder kan iværksætte, såfremt eleverne ikke følger skolens studie- og ordensregler.

Endvidere omfatter bekendtgørelsen betingelserne for, at en elev kan nægtes oprykning til næste klassetrin i de sammenhængende uddannelsesforløb, og betingelserne for, hvornår en elev kan nægtes indstilling til prøve.

Almindelige regler for orden og samvær

Ad § 3

Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at opstille regler, der tager højde for enhver situation, der kan opstå. Da alle elever må forudsættes at være bekendt med almindelige normer for god orden og samvær, anses det ikke for nødvendigt at have specifikke regler for almindelig uacceptabel adfærd, som fx ikke - at møde til tiden, rydde op efter sig selv, slukke sin mobiltelefon etc. Det kan dog anbefales i ordensreglerne at nævne, at almindelige regler for god opførsel også gælder på skolen, og at overtrædelse kan medføre sanktioner.

Det kan anbefales, at skolen overvejer, om der skal udarbejdes et regelsæt vedrørende normer for demokratiske og etiske værdigrundlag og menneskesyn, herunder elevernes adfærd både i og uden for undervisningen.

Selv om en konkret adfærd ikke er beskrevet i ordensreglerne, ligger det inden for skolelederens kompetence at udøve et konkret skøn over, hvorvidt der er tale om uacceptabel adfærd i relation til skolens normer og i givet fald træffe beslutning om, hvorvidt der skal reageres, og hvorvidt der skal træffes afgørelse om en sanktion. Det gælder fx også en elevs udøvelse af hærværk eller vold. I tilfælde af hærværk og vold er iværksættelse af sanktioner som følge af overtrædelse af studie- og ordensreglerne ikke afhængig af, om der er eller vil blive rejst tiltale mod den pågældende. Det samme gælder andre overtrædelser af straffeloven, overtrædelser af færdselsloven, politivedtægten mv.

Opmærksomheden kan i denne forbindelse henledes på

– samarbejdet mellem skole, de sociale myndigheder og politiet (SSP), jf. herved retsplejelovens regler om skolens adgang til videregive oplysninger til andre myndigheder som led i kriminalitetsforebyggende samarbejde,

– bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, der pålægger offentligt ansatte en pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for en ung under 18 år, der må give formodning om, at den unge har behov for særlig støtte.

For at imødegå, at skolen kommer i tvivl om, hvorvidt en bestemt handling eller undladelse kan eller skal indebære en sanktion og i givet fald hvilken, kan det anbefales, at drøfte det pågældende emne i forbindelse med udarbejdelsen af studie- og ordensreglerne. Det gælder fx snyd ved årsprøver, anvendelse af skolens tekniske udstyr og manglende aflevering af bøger. Det anbefales, at reglerne altid omtaler, hvilke konsekvenser de pågældende handlinger eller undladelser indebærer eller vil kunne indebære.

Skolen har ikke kompetence til at udøve censur over for elevernes meningstilkendegivelser i fx skoleblade eller i ”blå bog”, men der er intet til hinder for, at skolens studie- og ordensregler indeholder rammer for den sprogbrug, der kan anvendes i denne sammenhæng. Studie- og ordensreglerne kan også omfatte mulige sanktioner, hvis sprogbrugen ikke holder sig inden for disse rammer, fx bortfald af et eventuelt økonomisk tilskud til udgivelsen. Det anbefales, at skolens leder gør ”den ansvarshavende redaktør” bekendt med sit ansvar som sådan.

Det kan være hensigtsmæssigt på visse særlige områder at have forskellige regler for orden og samvær i uddannelsestiden på skolen og uden for skolen, fx på ekskursioner, henholdsvis i elevernes fritid, afhængigt af, om de opholder sig på eller uden for skolen. Det gælder fx spørgsmål om parkering, om indtagelse af øl eller spiritus, om rygning, jf. lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende, som ændret ved lov nr. 545 af 24. juni 2005, og om, hvilke forventninger skolen har til sine elever også i deres fritid, hvor eleverne indgår i sammenhænge, der kan identificere dem med skolen.

Som udgangspunkt gælder skolens studie- og ordensregler ikke elevernes adfærd i fritiden. Reglerne kan dog bringes i anvendelse, hvis elevens konkrete adfærd er foregået på skolen eller i umiddelbar tilknytning til skolen, herunder til arrangementer, der er relateret til skolen, eller hvis den pågældende adfærd i øvrigt skønnes at kunne eller vil have betydning for forhold på skolen.

Skolens elever har et selvstændigt ansvar for deres egne handlinger og er dermed omfattet af de almindelige erstatningsregler. Skolen vil ikke kunne drages til ansvar, ej heller økonomisk, for de handlinger, der begås af eleverne, medmindre skaden kan skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra skolens side. Der henvises til beskrivelsen i Retningslinjer for administration af statens selvforsikringsordning vedr. statsinstitutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser på Undervisningsministeriets ressortområde, der kan ses på http://www.uvm.dk.admin/selvforsikring/d.doc.

Statsligt selvejende institutioner, selvejende institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og Sorø Akademis Skole er omfattet af statens selvforsikringsordning. Det indebærer, at elever, der på disse institutioner deltager i praktisk erhvervsorientering iværksat af skolen som led i uddannelses- og erhvervsvejledning, er omfattet af bekendtgørelse nr. 667 af 28. juni 2005 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering. Der henvises til Undervisningsministeriets ”Vejledning til bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv.”, der kan ses på ministeriets hjemmeside.

Aktiv deltagelse i undervisningen

Ad §§ 4-5

Der er mødepligt til undervisningen. Alle former for fravær, herunder fravær fra enkelte timer, medregnes som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er velbegrundet. Der findes i de gymnasiale uddannelser ingen ”ret” til fravær og dermed ingen godkendte fraværsgrunde, bortset fra de særlige tilfælde, hvor en elev har fået godkendt fravær til et udlandsophold efter reglerne herom eller fået godkendt orlov. Det vil sige, at fravær i forbindelse med busforsinkelser, sygdom, læge- eller tandlægebesøg, session eller barsel mv. samt ferie og fridage uden for skolens ferieplan tæller med ved den objektive registrering af fravær.

Registrering af elevens deltagelse i undervisningen iht. § 5 gælder for et skoleår ad gangen. I tilfælde, hvor en elev i et skoleår i alvorligt omfang har tilsidesat pligten til fremmøde og til aktiv deltagelse i undervisningen og fortsætter hermed i det følgende skoleår, kan skolens leder dog beslutte at iværksætte foranstaltninger på baggrund af en samlet vurdering af elevens situation.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på bekendtgørelse nr. 514 af 11. juni 2004 om meddelelser efter § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som ændret ved bekendtgørelse nr. 791 af 11. juli 2006. Bekendtgørelsen pålægger en skole at henvende sig til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor elevens forældre har bopæl, hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, uden at der er tale om kortvarigt ferieophold eller lignende.

Konstatering af fravær er som udgangspunkt uafhængig af, hvordan undervisningen er tilrettelagt. Hvis fx undervisningen i nogle fag er samlet på flere timer en enkelt dag, vil få dages fravær kunne veje uforholdsmæssigt tungt. Hvornår og hvorvidt der skal reageres over for fravær, beror også i disse tilfælde på skolelederens skøn, hvori bl.a. indgår omfanget af elevens øvrige fravær og årsagerne hertil. Fravær, der koncentrerer sig om enkelte fag, vil i de 3-årige gymnasiale uddannelser kunne indebære, at eleven henvises til at aflægge prøve i et eller alle fag, der afsluttes på det pågældende klassetrin.

Undervisning efter afgivelse af sidste standpunktskarakterer (årskarakter) - hvor disse gives - medregnes til undervisningstiden, hvorfor elevernes adfærd også fra dette tidspunkt og indtil skoleårets afslutning vil kunne indebærer sanktioner.

Det forudsættes, at det pålægges eleverne at give skolen besked om planlagt fravær, herunder at afgive sygemelding, og efter fravær, der ikke var planlagt, at give besked om årsagen hertil.

Årsagen til fraværet er relevant, når skolens leder skal udøve sit skøn over, hvorvidt der skal gribes ind og eventuelt iværksættes en sanktion som følge af elevens manglende fremmøde. Således vil der kunne tages fornødent hensyn til elever, der har fravær på grund af sygdom eller handicap.

Aktiv deltagelse

Fritagelse for aktiv deltagelse i undervisningen bør kun ske i ganske særlige tilfælde. For handicappede elever og for elever med funktionsnedsættelser, kan der være obligatoriske fag, hvor den fremmødte elev uagtet forskellige støttemuligheder ikke kan opfylde kravet om aktiv deltagelse i den fulde undervisning. Her vil skolens leder, jf. § 4, stk. 2, efter en konkret vurdering, evt. på baggrund af en lægeerklæring, kunne fritage eleven for de dele af undervisningen, som eleven ikke kan deltage i. Det gælder fx faget idræt. Med henblik på, at flest mulige elever kan deltage i idrætsundervisningen, henledes opmærksomheden på Handicapidrættens Videnscenter, der kan henvise til egnet materiale eller personer med kendskab til området.

Rektor tager stilling til, om en elevs samlede fritagelse inden for et skoleår har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at der ikke kan gives afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), fordi eleven ikke har opfyldt fagets mål. Eleven og forældremyndighedsindehaveren, hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal i forbindelse med fritagelsen skriftligt orienteres herom.

For andre fremmødte elever, der midlertidigt ikke kan opfylde kravet til aktiv deltagelse i undervisningen, fx som følge af hovedpine, maveonde eller en brækket arm, vil det normalt være læreren, der ud fra en konkret vurdering midlertidigt kan fritage eleven for dele af undervisningen, evt. på baggrund af en lægeerklæring.

Skolens studie- og ordensregler skal i henhold til § 4, stk. 3, angive, hvornår en elev skal kunne afkræves en lægeerklæring, og hvem der i givet fald skal afholde udgiften hertil. Skolen kan også indføre en såkaldt ”tro og love-erklæring”, der i visse tilfælde vil kunne afløse en lægeerklæring.

For så vidt angår valgfag, bør elever med handicap og øvrige funktionsnedsættelser vejledes om, hvilke krav et givent fag stiller til den aktive deltagelse i undervisningen.

Eleverne har pligt til at aflevere skriftlige opgaver i det omfang, skolen har fastsat, og med den kvalitet i besvarelsen, der forudsættes som minimum. En aflevering vil blive bedømt efter sit kvalitative indhold. Manglende aflevering af skriftlige opgaver vil indgå i vurderingen af elevens studieaktivitet og vil i gentagelsestilfælde ud fra en helhedsvurdering af elevens situation herudover kunne indebære en sanktion, jf. § 7. Tilsvarende gælder, hvis skolen opdager, at en elevs opgave er afskrift fra en anden opgave eller i øvrigt vurderes som snyd, således at en sådan opgave normalt ikke vil tælle som afleveret. Skolens leder træffer afgørelse om, hvilken sanktion der i givet fald skal iværksættes. For så vidt angår snyd ved årsprøver anbefales det, at skolen som sanktion bortviser eleven fra prøven. I gentagelsestilfælde kan det overvejes, at skolen som sanktion ikke indstiller eleven til prøve i fag, der afsluttes det pågældende år.

På baggrund af lærernes vurdering ved undervisningens afslutning træffer skolens leder afgørelse om, hvorvidt en elev skal indstilles til prøve det pågældende år. Hvis en elev ikke indstilles til prøve, kan eleven enten vælge at tage året om, hvilket dog kræver godkendelse af skolens leder, eller lade sig udskrive af skolen. Hvis en elev har mulighed for inden for de givne frister at indstille sig til prøve ved den forestående prøvetermin, sker det på vilkår som selvstuderende, dvs. uden undervisning.

Skolen skal registrere såvel den enkelte elevs deltagelse i undervisningen som dennes aflevering af skriftlige arbejder. Den enkelte elev skal løbende, fx en gang i kvartalet, have mulighed for at orientere sig om sin egen registrering. Hvis eleven er under 18 år, orienteres forældremyndighedsindehaveren tillige om registreringen, såfremt registreringen giver anledning til overvejelser om iværksættelse af en sanktion. Da den enkelte elevs registrering har karakter af personlige oplysninger, forudsættes det, at der ikke sker en samlet offentliggørelse heraf for fx hele klasser eller hold.

Hvis elevens gennemsnit ved skoleårets udgang er under 2,0, indgår skolens registrering af den enkelte elevs fremmøde og afleveringer i vurderingen af, hvorvidt den pågældende kan nægtes oprykning til næste klassetrin.

Virtuel undervisning

Når dele af uddannelsestiden tilrettelægges som virtuel undervisning, skal skolen udarbejde og offentliggøre et system til registrering af omfanget af elevernes aktive deltagelse, som fx elektronisk log, indsendelse af materiale og opgaver mm.

Forsømmelser

Det følger af § 5, stk. 4, at der skal gribes tidligt ind over for elevers forsømmelser. Skolen kan forlange at få oplysninger om årsagen til forsømmelserne, herunder stille krav om en lægeerklæring.

Der er ikke centralt fastsatte regler for, hvornår skolen skal gribe ind over for den enkelte elevs forsømmelser. Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, herunder skolens kendskab til den enkelte elev i øvrigt.

Det er nødvendigt, at skolen er i besiddelse af relevante oplysninger for efter behov at kunne tilbyde særlige hjælpeforanstaltninger så hurtigt som muligt - fx specialundervisning, sygeundervisning og evt. supplerende undervisning – eller for at kunne tilbyde en elev særlig vejledning til at gennemføre uddannelsen, hvis det er det, der skal til for at begrænse fraværet. Desuden vil disse oplysninger kunne give skolens leder en baggrund for at udøve sit skøn over, hvornår og i givet fald hvilken sanktion der skal iværksættes over for fraværet. Hvis der er tale om manglende deltagelse i en ekskursion mv. eller anden forlagt undervisning med mødepligt, kan der være særlige forhold, der måske kan afhjælpes, hvis skolen kender den konkrete baggrund for fraværet.

Når skolens leder konstaterer, at en elev har foretaget en overtrædelse af studie- og ordensreglerne af mindre alvorlig karakter eller af mindre alvorligt omfang (eleven har fx været forsømmelig med sit fremmøde og med aflevering af opgaver), der giver anledning til en reaktion fra skolens side, jf. bestemmelsen i § 5, stk. 4, om, at der skal reageres tidligt på forsømmelser, kan skolens leder meddele eleven en pædagogisk tilrettevisning, jf. § 6. Hvis pædagogiske tilrettevisninger ikke indebærer, at eleven forbedrer sin adfærd, kan skolens leder meddele en advarsel, jf. § 7.

§§ 7-8 Sanktioner

Bekendtgørelsen angiver ikke nærmere, hvilke sanktioner der konkret bør iværksættes over for elevernes forskellige overtrædelser af skolens studie- og ordensregler.

Den konkrete sanktion skal altid stå i rimeligt forhold til den tilsidesættelse af studie- og ordensreglerne, der aktuelt er tale om, og sanktionen skal ligge inden for de maksimale foranstaltninger, der er angivet i § 7, hvor fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve og bortvisning er de strengeste sanktioner. Den konkrete sanktion skal endvidere altid være relevant i forhold til den pågældende elev og kan være afhængig af, om der er tale om en elev i et sammenhængende uddannelsesforløb, en enkeltfagskursist, en selvstuderende eller en GS-kursist.

Når skolens leder vurderer, at en elev har foretaget en overtrædelse af studie- og ordensreglerne af mere alvorlig karakter, kan skolens leder meddele eleven en mundtlig advarsel, der skal indeholde en objektiv beskrivelse af overtrædelsen, og angive den sanktion, der påtænkes iværksat. En advarsel er ligesom de øvrige sanktioner, der er nævnt i § 7, en afgørelse, der er omfattet af reglerne i forvaltningsloven (partshøring, klagevejledning mm.).

En afgørelse om, at en elev fortaber retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, kan enten indebære, at eleven nægtes oprykning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede, jf. § 10, eller at eleven oprykkes til næste klassetrin og der aflægger prøve i det eller de pågældende fag. Før eleven kan aflægge prøve på det næste klassetrin, skal de sædvanlige betingelser for at kunne aflægge prøve være opfyldt. Ansvaret for at opfylde betingelser for at blive indstillet til prøve påhviler eleven.

Ved afgørelser om bortvisning, dvs. udskrivning af skolen, bør skolens leder sikre, at eleven får fornøden vejledning eller henvises til det kommunale vejledningscenter mv.

En bortvist elev har mulighed for at aflægge prøve som selvstuderende, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. En bortvisning indebærer ikke, at en elev fortaber retten til at søge optagelse på en anden skole eller evt. på samme skole.

Der vil kunne opstå situationer, hvor skolens leder anser det for fornødent at iværksætte selv den strengeste sanktion, uden at mildere sanktioner har været bragt i anvendelse og uden forudgående advarsel.

Når en skole finder det fornødent at iværksætte en sanktion straks, forudsættes det, at skolen efterfølgende følger forvaltningslovens regler, jf. herved afsnittet Ad § 14 – Klage.

Sanktionen vil normalt dog først kunne iværksættes efter én forudgående skriftlig advarsel. En advarsel kan ikke overføres fra det ene skoleår til det næste, medmindre der er tale om alvorlige gentagelsestilfælde eller lignende.

Uanset, hvilken sanktion der er blevet besluttet, har klage som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvorvidt en klage i særlige tilfælde skal have opsættende virkning, beror på skolelederens henholdsvis ministeriets konkrete vurdering, jf. § 14, stk. 4.

Vedrørende spørgsmålet om sanktioner i forbindelse med deltagelse i de afsluttende prøver henvises til bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Statens Uddannelsesstøtte (SU)

En tilsidesættelse af skolens studie- og ordensregler kan bringe en elevs SU i fare. Det bør skolens leder altid oplyse en elev om, idet det er en betingelse for at få SU, at en elev er studieaktiv.

Det er fastsat i SU-reglerne, at en elev, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er studieaktiv, når den pågældende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver mv. efter de regler, der gælder for uddannelsen. Elever, der ikke fuldt ud opfylder disse forpligtelser, anses dog efter SU-styrelsens praksis fortsat for studieaktive, hvis skolen skønner, at de kan indhente det forsømte.

Det er skolen, der kontrollerer og træffer afgørelse om en elevs studieaktivitet. Vurderer skolen fx i starten af skoleåret, at elevens indsats ligger på et uacceptabelt lavt niveau, kan skolen træffe beslutning om at fratage eleven SU. Selv om skolen har truffet afgørelse om, at en elev ikke er studieaktiv med den følge, at eleven får frataget sin SU, kan skolen beslutte at lade eleven fortsætte undervisningen, såfremt eleven skønnes at kunne indhente det forsømte. Samtidig med fratagelsen af elevens SU kan skolen (evt.) ikende eleven en sanktion i henhold til studie- og ordensreglerne.

Eleven vil kunne søge SU igen, når eleven af skolen atter skønnes studieaktiv.

En elev, der på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold ikke er studieaktiv, kan dog få dispensation fra kravet om studieaktivitet og dermed bevare retten til SU.

Ad §§ 9 og 10 - Oprykning

En elev, der har opnået 2,0 eller derover i gennemsnit af de karakterer, herunder standpunktskarakter (årskarakterer) og prøvekarakterer, karakteren for den større skriftlige opgave og lignende, der er opnået ved skoleårets afslutning, har krav på oprykning til næste klassetrin.

Hvis en elev derimod har et karaktergennemsnit under 2,0, har skolens leder – ud over muligheden for at udskrive eleven fra skolen - mulighed for at nægte den pågældende oprykning til næste klassetrin. Et gennemsnit under 2,0 er ikke i sig selv tilstrækkeligt til nægtelse af oprykning. Skolen skal foretage en nærmere vurdering af, om den pågældende elev anses for at have fået tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, og om eleven vurderes at kunne gennemføre det følgende skoleår på normeret tid med et gennemsnit på mindst 2,0. I denne vurdering indgår fx elevens manglende aflevering af opgaver, omfanget af fravær og eventuelle årsager hertil. På baggrund af denne vurdering træffer skolens leder afgørelse om, hvorvidt eleven skal nægtes oprykning. Når en elev, der er nægtet oprykning, har fået tilladelse til at gå skoleåret om, forudsættes det, at eleven tilbydes almindelig vejledning om gennemførelse af uddannelsen.

Ad § 11 - Enkeltfagskursister

Ved fastsættelse af studie- og ordensregler for enkeltfagskursister skal der naturligvis tages højde for, at der typisk er tale om voksne, der almindeligvis kombinerer uddannelsen med familie, erhverv eller andre aktiviteter.

De almindelige regler for orden og samvær og sanktioner i forbindelse med overtrædelse af reglerne vil kunne være parallelle til reglerne i de sammenhængende forløb. Dette vil tillige kunne gælde reglerne om fx rettidig aflevering af opgaver, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.

Derimod vil der kunne blive tale om at fastsætte andre regler for det egentlige fremmøde. Der kan for enkeltfagskursister være acceptable begrundelser for manglende fremmøde, herunder manglende deltagelse i ekskursioner mv., som normalt ikke vil kunne accepteres i de sammenhængende forløb. Endvidere vil undervisningens organisering som virtuel undervisning kunne begrunde særlige regler for vurderingen af mødepligten og aktiv deltagelse i undervisningen.

Ad § 12 - Selvstuderende

Når selvstuderende for at kunne opfylde betingelserne for at gå til prøve i visse fag opholder sig på skolen, vil de være omfattet af skolens regler for almindelig orden og samvær. Skolens leder vil derfor kunne iværksætte relevante sanktioner over for de pågældende, såfremt de tilsidesætter skolens studie- og ordensregler.

Ad § 13 - GS kursister

Ved fastsættelse af studie- og ordensregler for GS-kursister skal der naturligvis tages højde for, at disse kun opholder sig på skolen i kortere tid. De almindelige regler for orden og samvær og for aktiv deltagelse samt sanktioner i forbindelse med overtrædelse af reglerne vil kunne være parallelle til reglerne i de sammenhængende forløb. GS-kursister, der bortvises, vil ikke kunne aflægge prøve i GS systemet, men vil kunne aflægge prøve som selvstuderende mod betaling efter de gældende regler herom.

Ad § 14 - Klage

Det forudsættes, at skolens afgørelse så vidt muligt træffes så betids, at der kan foreligge en endelig afgørelse, inden afgørelsen skal udmøntes.

Meddelte advarsler og afgørelser om iværksættelse af en konkret sanktion i øvrigt er forvaltningsretlige afgørelser, der kan påklages til Undervisningsministeriet. Når afgørelsen kan påklages til ministeriet, skal skoler, der er omfattet af forvaltningsloven, høre eleven om sagen, før der træffes en afgørelse. For skoler, der ikke fuldt og helt er omfattet af forvaltningsloven anbefales det, at samme procedure følges:

En skriftlig afgørelse, der ikke fuldt ud giver eleven medhold, skal ledsages af en begrundelse, jf. herved forvaltningslovens § 22, hvilket bl.a. indebærer, at der skal henvises til de retsregler, afgørelsen vedrører, og til de faktiske omstændigheder, der har ført til afgørelsen. Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Der skal endvidere oplyses om klagefrister og om, hvem klagen skal stiles til.

Forvaltningsloven stiller ikke ubetinget krav om skriftlighed, men det antages, at bebyrdende forvaltningsafgørelser skal meddeles skriftligt. Hvis eleven ønsker en skriftlig begrundelse for afgørelsen, skal skolens leder imødekomme dette, jf. herved forvaltningslovens § 23.

Hvis eleven eller forældremyndighedens indehaver klager over afgørelsen, skal skolens leder udarbejde en udtalelse om sagen. Før klagen sendes til ministeriet, skal eleven eller i givet fald forældremyndighedens indehaver have mulighed for at kommentere udtalelsen fra skolens leder. Dette vil i visse tilfælde kunne indebære, at sagen løses lokalt.

Klager til ministeriet har ikke opsættende virkning. En afgørelse om fx bortvisning kan derfor effektueres straks, medmindre skolens leder beslutter at afvente ministeriets afgørelse i sagen. Endvidere kan ministeriet beslutte, at en klage skal have hel eller delvis opsættende virkning.

Undervisningsministeriet, den 4. december 2006

Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør

/Kirsten Krogstrup