Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Teoretisk pædagogikum
Bilag 2 Tilsyn med og vurdering af lærere i prøveansættelse
Bilag 3
Bilag 4 Den gymnasiale fagrække
Bilag 5 Den gymnasiale fagrække
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen)

 

I medfør af § 32, stk. 3, § 33, stk. 3, og § 34, stk. 3, i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), samt § 28, stk. 3, § 29, stk. 3, og § 30, stk. 3, i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) fastsættes:

Kapitel 1

Faglig kompetence

§ 1. Skolens leder tildeler i henhold til gymnasielovens § 32, stk. 2, og hf-lovens § 28, stk. 2, en kandidat faglig kompetence til undervisning i et fag fra den gymnasiale fagrække, jf. bilag 4 og 5, i forbindelse med ansættelse i en uddannelsesstilling på skolen, hvis kandidatens uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at vedkommende kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for de almene gymnasiale uddannelser. Kandidaten skal

1) beherske fagets kerneområder, grundlæggende teorier, terminologi og arbejdsmetoder,

2) have overblik over og indsigt i fagets discipliner,

3) være fortrolig med fagets hjælpemidler, herunder have erfaring med tidssvarende anvendelse af informationsteknologi i faglig sammenhæng,

4) kunne vurdere faglige fremstillinger, herunder læremidler,

5) kunne formulere, bearbejde og perspektivere fagets problemstillinger med henblik på formidling skriftligt og mundtligt,

6) kunne tilegne sig nye emneområder efter behov og i takt med fagets udvikling samt

7) have tilstrækkelige kundskaber og færdigheder i dansk sprog.

Stk. 2. For at opnå faglig kompetence i det enkelte fag skal følgende særlige krav være opfyldt ved ansættelsen i en uddannelsesstilling, jf. § 3, eller opfyldes under sidefagssupplering og eventuel anden relevant faglig supplering i stx- og hf-faglige discipliner, jf. § 6 og § 18:

1) Dansk: Kandidaten skal beherske dansk skrift- og talesprogsnorm korrekt.

2) Naturvidenskabelige fag: I biologi og geografi skal kandidaten have gennemført feltkurser og kunne benytte feltudstyr. I biologi, fysik og kemi skal kandidaten have gennemført universitetskursus i undervisningsforsøg. I astronomi skal kandidaten have gennemført et kursus i astronomiske observationelle og eksperimentelle teknikker.

3) Moderne sprog: Kandidaten skal kunne oversætte begge veje mellem fremmedsproget og dansk.

4) De klassiske fag: I græsk og latin skal kandidaten kunne oversætte begge veje mellem henholdsvis græsk og latin og dansk.

5) Religion: Kandidaten skal kunne læse klassiske tekster på originalsproget i én religion.

6) Idræt: Kandidaten skal have gennemført et gymnasiedidaktisk kursus i teori- og praktikkobling.

7) De kunstneriske fag: Kandidaten skal have sikker viden om og bred erfaring med fagets praktiske discipliner og redskaber samt have sikker viden om fagets historie og teorier.

Stk. 3. Kandidater, der ved et universitet har bestået yderligere fag fra den gymnasiale fagrække af et omfang på 90 ECTS-point, opnår tillige faglig kompetence i disse fag, når betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Stk. 4. Kandidater med afsluttende eksamen fra Det Kgl. Kunstakademis Afdeling for Teori og Formidling har faglig kompetence i billedkunst, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

§ 2. Skolens leder tildeler ved ansættelsen faglig kompetence til en kandidat fra et universitet eller tilsvarende højere uddannelsesinstitution, selv om kandidaten ikke har bestået sin eksamen i et fag fra den gymnasiale fagrække, hvis vedkommende har opnået de kvalifikationer, der er nævnt i § 1, stk. 1 og 2.

Kapitel 2

Pædagogikum

Ansættelse i uddannelsesstilling, uddannelsens mål mv.

§ 3. E t gymnasium, et studenterkursus, et hf-kursus eller et voksenuddannelsescenter (VUC) kan ansætte en kandidat i en uddannelsesstilling, jf. § 6 og § 18, med henblik på, at kandidaten kan gennemføre den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) i alle kandidatens gymnasierelevante fag, hvori kandidaten samtidig af skolens leder får tildelt faglig kompetence i henhold til reglerne i kapitel 1.

Stk. 2. Skolens leder meddeler straks Undervisningsministeriet om ansættelse af en kandidat i en uddannelsesstilling. Ændringer i eller ophør af ansættelsesforholdet meddeles ministeriet med angivelse af årsagen hertil. Undervisningsministeriet kan fastsætte formkrav til indberetningen.

§ 4. For de offentlige skoler fastsætter Undervisningsministeriet et antal uddannelsesstillinger på den enkelte skole ud fra en samlet ramme. Dimensioneringen tager udgangspunkt i det antal uddannelsesstillinger, som skolen havde i skoleåret 2006/07.

Stk. 2. For de private skoler fastsætter Undervisningsministeriet et samlet antal uddannelsesstillinger med udgangspunkt i det samlede antal uddannelsesstillinger på de private skoler i skoleåret 2006/07.

Stk. 3. Inden for et forpligtende samarbejde kan de deltagende skoler foretage en omfordeling af det antal uddannelsesstillinger, som ministeriet har fastsat.

§ 5. Målet med pædagogikum er, at kandidaten opnår:

1) Undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter,

b) anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer,

c) indkredse elevernes forudsætninger og forventninger til undervisningen,

d) understøtte elevernes forskellige læringsstrategier,

e) samarbejde med eleverne om tilrettelæggelsen af det mundtlige og skriftlige arbejde i faget,

f) planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer,

g) indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser,

h) samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag, på tværs af fagene og i relation til skolen som helhed for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne og

i) planlægge, gennemføre og evaluere faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og målsætning.

2) Viden om stx og hf som skoleformer, herunder om

a) regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC og

b) pædagogisk udvikling samt skole- og organisationsudvikling.

3) Viden om teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik), herunder evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser.

4) Indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund.

Kapitel 3

Den 2-årige uddannelsesstilling

§ 6. For kandidater med mere end 1 fag, jf. dog § 18, fra den gymnasiale fagrække varer uddannelsesstillingen 2 år og omfatter:

1) Sidefagssupplering i stx- og hf-faglige discipliner (700 arbejdstimer).

2) Praktisk og teoretisk pædagogikum i hvert af de fag, der er omfattet af ansættelsen, jf. § 3, stk. 1, (2660 arbejdstimer, heraf ca. 1320 arbejdstimer, der er forbundet med undervisning i egne klasser/hold eller tilsvarende selvstændig undervisning i fagene).

3) Eventuel anden relevant faglig supplering.

Stk. 2. En kandidat med faglig kompetence efter § 1, der som årsvikar på gymnasialt niveau har undervist mindst 700 arbejdstimer i sit bi- eller sidefag samt har gennemført et fuldt forløb i faget, er fritaget for sidefagssupplering.

§ 7. Undervisningsministeriet fører tilsyn med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Undervisningsministeriet beskikker til hver kandidat en tilsynsførende og eventuelt en bi-tilsynsførende, jf. stk. 2. Den tilsynsførende fører tilsyn med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat, herunder

1) følger kandidatens undervisning ved 4 besøg, jf. dog stk. 3,

2) godkender ved 1. besøg på baggrund af fornøden dokumentation for gennemført uddannelse (eksamensbevis, subsidiært udskrift af eksamensprotokol og forhåndsgodkendelse af speciale) en uddannelsesplan, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, for kandidaten,

3) afgør sammen med skolens leder, om kandidaten skal have relevant faglig supplering, jf. § 6, stk. 1, nr. 3,

4) afgør sammen med kursuslederen, jf. § 8, om kandidaten har bestået første år af praktisk pædagogikum, jf. § 11. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende

5) godkender temaet for og vurderer sammen med kursuslederen det afsluttende projekt, jf. § 14,

6) udfærdiger pædagogikumudtalelsen, jf. § 26, stk. 1, nr. 2, på grundlag af udkast fra kursuslederen, jf. § 8, og

7) har indsigt i kandidatens pensum i almenpædagogik og fagdidaktik.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan for at sikre faglig dækning af en kandidats fagkombination beskikke en bi-tilsynsførende, der bistår kursuslederen og den tilsynsførende ved de i stk. 1, nr. 2-7 nævnte opgaver. Den bi-tilsynsførende følger normalt kandidatens undervisning ved 2. og 4. besøg.

Stk. 3. Skolens leder kan efter indstilling fra den tilsynsførende beslutte, at der skal aflægges mere end 4 besøg.

§ 8. Skolens leder udpeger en kursusleder, der har ansvar for planlægning og koordinering af kandidatens samlede uddannelsesforløb. Kursuslederen

1) udarbejder og ajourfører løbende uddannelsesplanen, jf. stk. 2, i samarbejde med kandidaten samt sikrer planens gennemførelse,

2) orienterer løbende de(n) tilsynsførende om ændringer i uddannelsesplanen,

3) følger kandidatens undervisning,

4) afgør sammen med de(n) tilsynsførende, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, om kandidaten har bestået første år af praktisk pædagogikum, jf. § 11. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende,

5) vurderer sammen med de(n) tilsynsførende det afsluttende projekt, jf. § 14,

6) udfærdiger udkast til pædagogikumudtalelsen, jf. § 26, stk. 1, nr. 2, og

7) har indsigt i kandidatens pensum i almenpædagogik og fagdidaktik.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal senest ved afgivelse af udkast til pædagogikumudtalelsen som minimum indeholde en beskrivelse af:

1) programmet for kandidatens eventuelle faglige supplering,

2) kandidatens progression i praktikken,

3) forløbet af kandidatens egenundervisning, og

4) kandidatens deltagelse i andre pædagogiske aktiviteter på skolen.

§ 9. Skolens leder udpeger i alle kandidatens gymnasierelevante fag vejledere med undervisningskompetence. Vejlederne skal under praktisk pædagogikum yde kandidaten faglig og pædagogisk vejledning og derved medvirke til, at kandidaten når uddannelsesmålene.

Stk. 2. Skolens leder kan udpege yderligere vejledere til at forestå særlige vejledningsopgaver.

Praktisk pædagogikum

§ 10. Første år af praktisk pædagogikum består af praktisk undervisning i alle kandidatens gymnasierelevante fag, der er omfattet af uddannelsesstillingen, i klasser eller på hold. Praktikklassernes lærere i de pågældende fag er vejledere, jf. § 9, for kandidaten.

Stk. 2. Det samlede antal undervisnings- og observationstimer er ca. 180 timer, svarende til i alt ca. 480 arbejdstimer, fordelt ligeligt mellem kandidatens fag.

Stk. 3. Som et led i praktisk pædagogikum skal kandidaten deltage i generelle pædagogiske opgaver på skolen i et omfang svarende til ca. 130 arbejdstimer.

§ 11. Grundlaget for afgørelsen af, om kandidaten har bestået første år af praktisk pædagogikum, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 1, nr. 4, er en vurdering af kandidatens samlede standpunkt i praktisk undervisning og af kandidatens undervisning ved tilsynsførendes sidste besøg i 2. semester.

Stk. 2. Hvis der ikke er enighed om, hvorvidt kandidaten har bestået, træffes den endelige afgørelse af den tilsynsførende og den evt. bi-tilsynsførende.

§ 12. Det er en forudsætning for, at kandidaten kan fortsætte i uddannelsesstillingens andet år, at vedkommende har bestået første år af praktisk pædagogikum.

Stk. 2. Endvidere skal kandidaten normalt have bestået sidefagssupplering, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, inden påbegyndelsen af andet år og skal have bestået sidefagssuppleringen senest inden 4. tilsynsbesøg.

§ 13. Andet år af praktisk pædagogikum består af undervisning i egne klasser eller på egne hold og udarbejdelse af et afsluttende projekt, jf. § 14.

Stk. 2. En del af kandidatens undervisning i egne klasser eller på egne hold skal gøres til genstand for supervision af en vejleder, jf. § 9, i form af en kombination af observation og efterfølgende samtale mellem kandidat og vejleder om undervisningen sammenholdt med målene i § 5.

§ 14. Kandidaten udarbejder i 4. semester et afsluttende projekt, hvis tema vælges af kandidaten og godkendes af de(n) tilsynsførende, jf. § 7, stk. 1, nr. 5. Projektet skal tage udgangspunkt i kandidatens undervisning og skal rumme elementer af fagdidaktik. Arbejdet med projektet er normeret til 37 arbejdstimer. Projektet afleveres til kursuslederen og til de(n) tilsynsførende senest 2 uger før det afsluttende besøg.

Stk. 2. Projektet vurderes af de(n) tilsynsførende og kursuslederen. Vurderingen indgår i den endelige udtalelse, jf. § 26, stk. 2. Ved vurderingen lægges der vægt på kandidatens evne til at beskrive og reflektere over egen undervisning.

Teoretisk pædagogikum

§ 15. Teoretisk pædagogikum består af kurser i

1) fagdidaktik,

2) almenpædagogik,

3) evaluering, organisationskultur og skoleudvikling, samt

4) alment gymnasierelevant it.

Stk. 2. Undervisningen i teoretisk pædagogik har de mål, der er beskrevet i bilag 1. Kurserne er fordelt på 1. og 2. år af uddannelsesstillingen. Omfanget er inkl. forberedelse på ca. 410 arbejdstimer samt ca. 60 arbejdstimer for hvert af kandidatens fag.

§ 16. Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve, der afholdes i starten af 4. semester. Prøven, der har en varighed af 1 uge, indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer.

Stk. 2. Besvarelsen af opgaven ved prøven bedømmes efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 3. Bedømmelsen foretages af to af Undervisningsministeriet beskikkede censorer. Ved bedømmelsen lægges der vægt på kandidatens evne til at fremstille, selvstændigt anvende og kritisk vurdere almenpædagogiske og fagpædagogiske begreber, teorier og metoder. Endvidere lægges vægt på kandidatens evne til at reflektere over lærersamarbejde samt skole- og organisationsudvikling.

§ 17. Undervisningsministeriet fastlægger det faglige grundlag for og stiller opgaven til prøven efter § 16. Forslag til opgaven udarbejdes af en opgavekommission, der nedsættes af ministeriet.

Stk. 2. Skolens leder indstiller kandidaten til prøven og er ansvarlig for de praktiske forhold i forbindelse med prøven.

Stk. 3. En kandidat, der er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom eller fravær, der er godkendt af skolens leder, kan genindstilles til prøve. Lederen kan i særlige tilfælde udsætte prøven i 3 dage.

Stk. 4. Hvis det konstateres, eller der er begrundet mistanke om, at en kandidat helt eller delvist har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette af censorerne, jf. § 16, stk. 3, til Undervisningsministeriet. Ministeriet træffer efter høring af kandidaten og censorerne beslutning om, hvorvidt opgaven skal afvises, eller om opgaven kan bedømmes med en lavere karakter til følge.

Kapitel 4

Den 1-årige uddannelsesstilling

§ 18. For kandidater med 1 fag og for kandidater, der ikke skal sidefagssupplere, varer uddannelsesstillingen 1 år og omfatter: Praktisk og teoretisk pædagogikum i hvert af de fag, der er omfattet af uddannelsesstillingen (1680 arbejdstimer).

Stk. 2. Kandidater, der ikke skal sidefagssupplere, og hvor uddannelsesstillingen omfatter et af de i bilag 5 nævnte fag, er ikke omfattet af bilag 1, pkt. 1., litra a og b, jf. dog pkt. 1.2.

§ 19. Undervisningsministeriet fører tilsyn med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Undervisningsministeriet beskikker til hver kandidat en tilsynsførende og eventuelt en bi-tilsynsførende, jf. stk. 2, der fører tilsyn med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat, herunder

1) følger kandidatens undervisning ved 4 besøg,

2) godkender ved 1. besøg, på baggrund af fornøden dokumentation for gennemført uddannelse (eksamensbevis, subsidiært udskrift af eksamensprotokol og forhåndsgodkendelse af speciale) en uddannelsesplan, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, for kandidaten,

3) afgør sammen med skolens leder, om kandidaten skal have relevant faglig supplering,

4) godkender temaet for og vurderer sammen med kursuslederen det afsluttende projekt, jf. § 22,

5) afgør sammen med kursusleder, om kandidaten består pædagogikum i forbindelse med 4. besøg. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende,

6) udfærdiger i bekræftende fald, jf. nr. 5, pædagogikumudtalelsen, jf. § 26, stk. 1, nr. 2, på grundlag af udkast fra kursuslederen, jf. § 20, stk. 1, nr. 6, og

7) har indsigt i kandidatens pensum i almenpædagogik og fagdidaktik.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan for at sikre faglig dækning af en kandidats fagkombination beskikke en bi-tilsynsførende, der bistår kursuslederen og den tilsynsførende ved de i stk. 1, nr. 2-7, nævnte opgaver. Den bi-tilsynsførende følger normalt kandidatens undervisning ved 2. og 4. besøg.

§ 20. Skolens leder udpeger en kursusleder, der har ansvar for planlægning og koordinering af kandidatens samlede uddannelsesforløb. Kursuslederen

1) udarbejder og ajourfører løbende uddannelsesplanen, jf. stk. 2, i samarbejde med kandidaten samt sikrer planens gennemførelse,

2) orienterer løbende de(n) tilsynsførende om ændringer i uddannelsesplanen,

3) følger kandidatens undervisning,

4) vurderer sammen med de(n) tilsynsførende det afsluttende projekt, jf. § 22,

5) udfærdiger udkast til pædagogikumudtalelsen, jf. § 26, stk. 1, nr. 2, og afgør sammen med de(n) tilsynsførende, om kandidaten består pædagogikum i forbindelse med 4. besøg og

6) har indsigt i kandidatens pensum i almenpædagogik og fagdidaktik.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal senest ved afgivelse af udkast til pædagogikumudtalelsen som minimum indeholde følgende:

1) programmet for kandidatens eventuelle faglige supplering,

2) kandidatens progression i praktikken,

3) forløbet af kandidatens egenundervisning, og

4) kandidatens deltagelse i andre pædagogiske aktiviteter på skolen.

Stk. 3. Skolens leder udpeger vejledere i henhold til § 9.

Praktisk pædagogikum

§ 21. Praktisk pædagogikum består af undervisning i alle kandidatens gymnasierelevante fag, der er omfattet af uddannelsesstillingen, og et afsluttende projekt. Undervisningen sker i vejlederes klasser, i egne klasser og hold. Praktikklassens lærere er vejledere for kandidaten.

Stk. 2. En del af kandidatens undervisning i egne klasser eller på egne hold skal gøres til genstand for supervision af en vejleder, jf. § 9, i form af en kombination af observation og efterfølgende samtale mellem kandidat og vejleder om undervisningen sammenholdt med målene i § 5.

Stk. 3. Det samlede antal undervisnings- og observationstimer er ca. 340 timer, svarende til i alt ca. 900 arbejdstimer, fordelt ligeligt mellem kandidatens fag. For kandidater med 1 fag, eller hvor uddannelsesstillingen omfatter et af de i bilag 5 nævnte fag, er antallet dog ca. 360 timer, svarende til ca. 960 arbejdstimer.

Stk. 4. Normalt er omfanget af undervisningen i egne klasser og på egne hold ca. 160 timer, svarende til ca. 420 arbejdstimer. For kandidater med 1 fag, eller hvor uddannelsesstillingen omfatter et af de i bilag 5 nævnte fag, er omfanget af egenundervisningen ca. 180 timer, svarende til ca. 480 arbejdstimer. Skolens leder kan, når hensynet til tilrettelæggelsen af kandidatens uddannelsesforløb gør det nødvendigt, planlægge uddannelsesstillingen med et større omfang af egenundervisning mod en tilsvarende reduktion af undervisningen i vejlederens klasser.

Stk. 5. Som et led i praktisk pædagogikum skal kandidaten deltage i generelle pædagogiske opgaver på skolen i et omfang svarende til ca. 130 arbejdstimer.

§ 22. Kandidaten udarbejder i uddannelsens 4. kvartal et afsluttende projekt, jf. § 14, hvis tema vælges af kandidaten og godkendes af tilsynsførende, jf. § 19, stk. 1, nr. 4. Projektet skal tage udgangspunkt i kandidatens undervisning og skal rumme elementer af fagdidaktik. Arbejdet med projektet er normeret til 37 arbejdstimer. Projektet afleveres til kursuslederen og til tilsynsførende senest 2 uger før det afsluttende besøg.

Stk. 2. Projektet vurderes af tilsynsførende og kursuslederen. Vurderingen indgår i den endelige udtalelse, jf. § 26, stk. 1, nr. 2. Ved vurderingen lægges der vægt på kandidatens evne til at beskrive og reflektere over egen undervisning.

Teoretisk pædagogikum

§ 23. Teoretisk pædagogikum består for kandidater i 1-årig uddannelsesstilling af de i § 15 nævnte kurser.

Stk. 2. Teoretisk pædagogikum afsluttes ved slutningen af uddannelsens 4. kvartal med en skriftlig prøve, jf. §§ 16 og 17.

Kapitel 5

Merit

§ 24. Skolens leder kan efter ansøgning fritage en kandidat for dele af forløb i en uddannelsesstilling i henhold til denne bekendtgørelse, såfremt lederen ud fra en konkret vurdering af den pågældendes faglige og pædagogiske kvalifikationer skønner, at den pågældendes kvalifikationer, for hvilke der ansøges om merit, ligeværdigt kan erstatte et tilsvarende forløb i uddannelsen. Ved tildeling af merit øges omfanget af egenundervisning i uddannelsesstillingen med et omfang svarende til det meritgivende forløb.

Stk. 2. Kandidaten skal ved ansøgning om merit dokumentere de formelle kvalifikationer, der ligger til grund for ansøgningen.

Stk. 3. Det skal af beviset, jf. § 26, fremgå, for hvilke dele af uddannelsen der er tildelt merit i henhold til stk. 1.

Kapitel 6

Bevis

§ 25. Skolens leder udsteder for kandidater i 2-årige stillinger, der har bestået første år af praktisk pædagogikum, jf. § 11, en attestation herfor.

§ 26. Skolens leder udsteder efter gennemført pædagogikum et bevis, jf. bilag 3, for kandidatens undervisningskompetence. Beviset indeholder:

1) Karakteren for den i § 16 og § 23 nævnte prøve.

2) En samlet udtalelse (pædagogikumudtalelsen) om kandidatens kompetencer, jf. § 5, således at beviset giver udtryk for kandidatens evne til at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen,

b) forbinde undervisningspraksis og teoretiske pædagogiske overvejelser, og

c) samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen.

3) En beskrivelse af de elementer, kandidaten har gennemført i uddannelsen, jf. uddannelsesplanen.

Stk. 2. Pædagogikumudtalelsen skal tillige inddrage det afsluttende projekt, jf. § 14 og § 22.

Stk. 3. Skolens leder udleverer beviset til kandidaten snarest efter tilsynsførendes afsluttende besøg.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 27. Undervisningsministeriet kan tildele undervisningskompetence i et eller flere fag til kandidater med en udenlandsk kandidateksamen, når de

1) har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land,

2) opfylder kravene i § 1 og

3) har gennemført kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1.

Stk. 2. For kandidater, der er omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen, 1)  og som har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land, kan ministeriet enten tildele undervisningskompetence umiddelbart eller, hvis det vurderes, at ansøgerens uddannelseskvalifikationer afviger væsentligt fra kravene i § 1, give ansøgeren valget mellem

1) at aflægge prøve i de faglige discipliner og/eller stofområder, der anvises af ministeriet eller

2) at søge midlertidig ansættelse (prøveansættelse) ved et gymnasium eller et hf-kursus. Ansættelsen skal vare 1 undervisningsår, være i mindst 2/3 stilling og omfatte deltagelse i de tre kurser i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1.

Stk. 3. Kandidater, der ansættes på prøve i henhold til stk. 2, nr. 2, skal underrette Undervisningsministeriet herom. Ministeriet udpeger en sagkyndig, der skal aflægge mindst 2 besøg hos den prøveansatte. Skolens leder vurderer ved periodens slutning på baggrund af indstilling fra den sagkyndige kandidatens undervisning med henblik på indstilling til ministeriet om tildeling af undervisningskompetence, jf. bilag 2.

§ 28. Skolens leder kan tildele en kandidat, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet sidefag eller bifag, hvori vedkommende ikke har pædagogikum, hvis kandidaten opfylder betingelserne i § 1, og hvis de tre kurser i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1, er gennemført i faget.

Stk. 2. En kandidat, der har undervisningskompetence i uddannelsen til højere handelseksamen eller uddannelsen til højere teknisk eksamen, og som ansættes i de almene gymnasiale uddannelser, har undervisningskompetence i de fag, der er nævnt i bilag 4, når vedkommende opfylder betingelserne for faglig kompetence i faget eller fagene samt har gennemført de tre kurser i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1, i de(t) pågældende fag.

Stk. 3. En kandidat med undervisningskompetence i fag, der er omfattet af bilag 5, fra uddannelsen til højere handelseksamen eller uddannelsen til højere teknisk eksamen, har undervisningskompetence i det pågældende fag i de almene gymnasiale uddannelser, når fagene efter de nærmere regler herom indgår i disse uddannelser.

§ 29. En kandidat i en uddannelsesstilling, der har gennemført voksenunderviseruddannelsens teoretiske del efter reglerne i bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere eller en anden pædagogisk uddannelse af mindst samme omfang ved en videregående uddannelsesinstitution, kan af skolens leder tildeles undervisningskompetence, uden at kandidaten i uddannelsesstillingen har gennemført kursus i almenpædagogik, jf. bilag 1, nr. 2. Timetallet for kandidatens egenundervisning øges svarende til det normerede timetal for delkurserne i almen pædagogik i teoretisk pædagogikum og opgaveskrivningen (ca. 200 timer), jf. bilag 1, samt med et timetal svarende til praktikdelen i voksenunderviseruddannelsen. Er praktikdelen gennemført i en gymnasial uddannelse, kan timetallet i praktisk pædagogikum reduceres med et timetal svarende til den gennemførte praktik.

Stk. 2. En kandidat, der har faglig kompetence efter § 1, og som har betydelig undervisningserfaring i faget på gymnasialt eller højere niveau, kan af skolens leder tildeles undervisningskompetence, når vedkommende har gennemført de tre kurser i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1.

§ 30. Ud over kandidater, der er omfattet af kapitel 2, kan skolen foretage tidsbegrænset ansættelse af andre personer uden undervisningskompetence, hvis det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at få undervisningen varetaget af en lærer med undervisningskompetence. Ansættelsen kan ske for højst 1 undervisningsår. Skolens leder skal sikre, at de pågældende personer, når de er ansat til at undervise i eksperimentelle fag, er fortrolig med de sikkerhedskrav, der gælder for undervisning i disse fag.

Stk. 2. Fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse af en lærer uden undervisningskompetence efter stk. 1, kan ske under forudsætning af, at det fortsat ikke er muligt at få undervisningen varetaget af en lærer med undervisningskompetence. Hvis læreren ikke har faglig kompetence, er det endvidere en forudsætning, at vedkommende i ansættelsesperioden har gennemført faglig supplering i undervisningsfaget eller kan dokumentere studiemæssige fremskridt i form af beståede prøver eller lignende.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis skolens leder lader en fastansat lærer varetage undervisning i et fag, hvori den pågældende lærer ikke har undervisningskompetence.

§ 31. For så vidt angår Sankt Annæ Gymnasium træder kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune i skolens sted i de i denne bekendtgørelse nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår Sorø Akademis Skole, udøver undervisningsministeren de beføjelser, der i denne bekendtgørelse er tillagt skolen.

§ 32. Skolens leders afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klager over proceduremæssige fejl i forbindelse med prøven efter §§ 16, 17 og 23 kan dog indbringes for Undervisningsministeriet af kandidaten. Klagen skal være ministeriet i hænde senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt den pågældende. Ministeriet kan ikke ændre bedømmelsen, men kan træffe afgørelse om, at:

a) prøveresultatet opretholdes, eller

b) prøven annulleres, og at kandidaten dermed får adgang til at aflægge ny prøve.

§ 33. Undervisningsministeren kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

Kapitel 8

Ikrafttræden og overgangsordning

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 2007 og har virkning for de kandidater, der ansættes i uddannelsesstillinger pr. 1. august 2007 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 343 af 11. maj 2005 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser finder fortsat anvendelse for de kandidater, der er ansat i perioden 1. august 2005 til 31. juli 2007, indtil de pågældende har gennemført pædagogikum.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 242 af 31. marts 2004 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser finder fortsat anvendelse for de kandidater, der er ansat i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005, indtil de pågældende har gennemført pædagogikum.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 477 af 18. juni 2002 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser (Faglig kompetence og pædagogisk uddannelse og kompetence) finder fortsat anvendelse for de kandidater, der er ansat i uddannelsesstillinger før den 1. august 2004, indtil de pågældende har gennemført pædagogikum.

Undervisningsministeriet, den 13. december 2006

P.M.V.
Jarl Damgaard\Uddannelsesdirektør

/Helle Kristensen



Bilag 1

Teoretisk pædagogikum

1. Fagdidaktik

a) Kursus i fagdidaktik i hvert af kandidatens gymnasierelevante fag, ca. 60 arbejdstimer pr. fag, jf. dog pkt. 1.1 og 1.2. Målet er, at kandidaten opnår kendskab til fagets tradition, praksis, regelgrundlag, grundlæggende fagdidaktik, evalueringsformer og dets metodiske fællesskab med de andre fag fra samme fakultetsgruppe, samt at vedkommende introduceres til den aktuelle faglige kollegiale debat. Kurset placeres normalt i uddannelsesstillingens første semester.

b) Kursus i fagspecifik it-anvendelse i fagene, ca. 50 arbejdstimer, jf. dog pkt. 1.1 og 1.2. Målet med kurset er, at kandidaten opnår indsigt i undervisnings- og læringsteorier i forbindelse med anvendelse af it og bliver i stand til at omsætte dette til praksis i sine fag. Kurset placeres normalt i tredje semester for kandidater med et toårigt forløb af uddannelsesstillingen.

c) Kursus i fagenes samspil , ca. 110 arbejdstimer. Målet med kurset er at sætte kandidaten i stand til reflekteret at forholde sig til fagene og samspillet mellem dem i den gymnasiale helhed, herunder indgå i lærerteam. Kurset skal desuden sikre, at kandidaten både kan forholde sig til værdigrundlag og dannelsesforestillinger og spille en aktiv rolle i den brede kompetenceudvikling hos eleven. Kurset placeres for kandidater med et toårigt forløb af uddannelsesstillingen i tredje semester.

1.1. Kursus i fagdidaktik og kursus i fagspecifik it-anvendelse , jf. pkt. 1 a og b, i de i bilag 4 nævnte fag vil i særlige tilfælde kunne afløses af kortere kurser efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse.

1.2. For de i bilag 5 nævnte fag kan der stilles krav om kortere kurser i fagdidaktik og i fagspecifik it-anvendelse efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse.

2. Almenpædagogik

Kursus i almenpædagogik består af tre delkurser:

a) Kursus i almenpædagogik, modul 1, ca. 50 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i planlægning af den enkelte lektion, herunder kommunikation, elementære undervisnings- og arbejdsformer og lektionens mål og principper for dens opbygning. Kurset placeres i uddannelsesstillingens første semester.

b) Kursus i almenpædagogik, modul 2, ca. 55 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i forløbsplanlægning og evaluering, forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer samt introduktion til forskellige former for lærersamarbejde. Kurset placeres i uddannelsesstillingens andet semester.

c) Kursus i almenpædagogik, modul 3, ca. 55 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i læreprocesser, herunder teorier om læring, begrundelser for valg af forskellige undervisnings- og arbejdsformer samt sammenhængen mellem undervisningsmetoder og lærerrolle. Kurset placeres for kandidater med et toårigt forløb af uddannelsesstillingen i det tredje semester.

3. Evaluering, organisationskultur og skoleudvikling

Kursus i evaluering, organisationskultur og skoleudvikling, ca. 40 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i centrale forhold om skolens organisation og kultur, så vedkommende aktivt kan forholde sig til og indgå i arbejdet med skolens evalueringskultur, beslutningsprocesser og udviklingsaktiviteter på skolen/kurset. Kurset placeres for kandidater med et toårigt forløb af uddannelsesstillingen i tredje semester.

4. Alment gymnasierelevant it

Kursus i alment gymnasierelevant it, ca. 50 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår fortrolighed med skolens edb-system og med den praktiske anvendelse af it i hverdagen, dels som kommunikationsmiddel mellem lærere og mellem lærere og elever, dels som hjælpemiddel i undervisningen og i administrationen på skolen. Kurset placeres i uddannelsesstillingens første semester.



Bilag 2

Tilsyn med og vurdering af lærere i prøveansættelse

1. Prøveansættelsen

En kandidat, der i medfør af § 27, stk. 2, supplerer sin uddannelse gennem en prøveansættelse, er selv ansvarlig for at skaffe sig denne ansættelse ved en gymnasieskole eller et hf-kursus. Hvis kandidaten har flere fag, fordeles undervisningstiden jævnt mellem disse. Ved prøveansættelsens begyndelse underretter kandidaten Undervisningsministeriet om ansættelsen.

2. Tilsynet

Ministeriet udpeger en sagkyndig, der aflægger mindst to besøg hos den prøveansatte. Herudover er der løbende kontakt mellem kandidaten og den sagkyndige.

3. Faglig og pædagogisk vurdering

Ud over de særlige faglige kvalifikationer og den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen skal følgende elementer indgå i bedømmelsen af kandidaten:

a) Formidlingen på dansk.

b) Beherskelsen af faglig og kulturel perspektivering.

c) Kendskab til dansk fagterminologi.

d) I naturvidenskabelige fag: Laboratoriekendskab og eksperimentelt arbejde.

e) I sprogfagene: Beherskelsen af det kontrastive element, oversættelse til og fra dansk.

4. Vurderingen ved periodens slutning

Den endelige vurdering sker i slutningen af undervisningsåret på grundlag af den sagkyndiges overværelse af mindst to undervisningstimer hos den prøveansatte samt en faglig samtale mellem sagkyndig og kandidat.

5. Indstilling til ministeriet

Den sagkyndige giver en begrundet indstilling til rektor med anbefaling om tildeling eller ikke tildeling af undervisningskompetence til kandidaten. Anbefales kompetencen ikke, ledsages indstillingen af en udførlig begrundelse. Kandidaten skal have lejlighed til at udtale sig om indstillingen, før rektor foretager indstilling til ministeriet om tildeling af undervisningskompetence.



Bilag 3

BEVIS FOR

UNDERVISNINGSKOMPETENCE

jf. bekendtgørelse nr. 343 af 11. maj 2005 om undervisningskompetence
i de almene gymnasiale uddannelser

Navn:

 

CPR.nr :

 

har gennemført pædagogikum i <> (hovedfag) og <> (bifag/sidefag)

 

og tildeles herved undervisningskompetence i fagene <fag> og < fag> i stx i henhold til gymnasielovens § 34, stk. 1, jf. lov nr. 95 af 18. februar 2004, og ved hf i henhold til § 30, stk. 1, i hf-loven, jf. lov nr. 97 af 18. februar 2004.

 

, den

 

Ansættelsessted:

 

Rektor:

 

Karakter for den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, jf. § 26, stk. 1, nr. 1:

 

Pædagogikumudtalelse, jf. § 26, stk. 1, nr. 2:

 

kursusleder: ______________________________________

 

tilsynsførende: ____________________________________

 

Uddannelsesplanen, jf. § 26, stk. 1, nr. 3:

 

kursusleder: ______________________________________

 

tilsynsførende: ____________________________________

 



Bilag 4

Den gymnasiale fagrække

Fag, der er omfattet af krav om kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, pkt. 1, jf. dog pkt. 1.1.

Astronomi

Billedkunst

Biologi

Dansk

Datalogi

Design

Dramatik

Engelsk

Erhvervsøkonomi

Filosofi

Fransk

Fysik

Geografi/naturgeografi

Græsk

Historie

Idræt

Italiensk

Kemi

Latin

Matematik

Mediefag

Musik

Oldtidskundskab

Psykologi

Religion

Russisk

Samfundsfag

Spansk

Tysk



Bilag 5

Den gymnasiale fagrække

Fag, der er undtaget fra kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, pkt. 1, jf. dog pkt. 1.2.

Afsætning

Arabisk

Dans

Erhvervsret

Finansiering

Innovation

International teknologi og kultur

International økonomi

It

Informationsteknologi

Japansk

Kinesisk

Kommunikation/ it

Kulturforståelse

Markedskommunikation

Materialeteknologi

Multimedier

Organisation

Programmering

Retorik

Samtidshistorie

Statik og styrkelære

Statistik

Teknikfag

Teknologi

Teknologihistorie

Tyrkisk

Virksomhedsøkonomi