Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i optometri

 

I medfør af § 5, stk. 1-3, og § 11, stk. 1 og 2, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004 og § 15, stk. 1, i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og efter forhandling med sundhedsministeren fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål, varighed samt betegnelse

§ 1. Formålet med den samlede uddannelse er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som optometrist og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere optometristiske opgaver inden for synskorrektion og anden behandling, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, habilitering, rehabilitering og faglig udvikling, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for det optometristiske professionsområde.

Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at kunne:

1) Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere optometriske opgaver inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, vedligeholdelse, rehabilitering og faglig udvikling med henblik på national og international beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed.

2) Udvikle, styrke, opretholde og genskabe optimal synsevne, synsfunktion og synsrelateret funktionsevne hos mennesker med det formål at fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge synsnedsættelse/-tab og synsfunktionsnedsættelse/-tab samt synsrelateret funktionsnedsættelse/-tab hos det enkelte menneske.

3) Målrette den optometriske intervention mod det enkelte menneske og grupper af mennesker i alle livsaldre i samspil med omgivelser og med fokus på fritidsliv og miljø, herunder arbejdsmiljø og ergonomi.

4) Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund.

5) Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

6) Fortsætte teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse

7) Opnå Sundhedsstyrelsens autorisation til såvel optiker som kontaktlinseoptiker.

8) Fortsætte i videre uddannelse.

§ 2. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i optometri. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Optometry (B.Optom.)

Stk. 2. Studerende, der har bestået uddannelsen, autoriseres som optiker og kontaktlinseoptiker i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 3. Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, herunder ansvarlig for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 ½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption samt militærtjeneste. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsen ud over 6 år.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

Stk. 3. Praktikken er placeret som mindst to praktikperioder efter 2. semester. Praktikken kan gennemføres på op til flere praktiksteder.

§ 5. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for uddannelsen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, udvikle deres evner til at skabe fornyelse gennem anvendelse af entreprenørskab.

§ 7. Uddannelsen omfatter følgende fagområder:

1) Grundlæggende videnskab svarende til 9 ECTS-point, jf stk. 2

2) Human videnskab svarende til 21 ECTS-point, jf. stk. 3

3) Optik svarende til 4 ECTS-point, jf. stk. 4

4) Visuel videnskab svarende til 16 ECTS-point, jf. stk. 5

5) Optometri svarende til 52 ECTS-point, jf. stk. 6

6) Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik svarende til 3,5 ECTS-point, jf. stk. 7,

7) Lovgivning og handel svarende til 1,5 ECTS-point, jf. stk. 8

8) Praktik, svarende til 90 ECTS-point, jf. § 8.

9) Bachelorprojekt svarende til 13 ECTS-point, jf. § 9.

Stk. 2. Målet med fagområdet Grundlæggende videnskab er, at den studerende erhverver sig de for uddannelsen nødvendige, grundlæggende kompetencer inden for matematik, statistik, videnskabelig metode, epidemiologi, kemi og biologi.

Stk. 3. Målet for fagområdet human videnskab er, at den studerende erhverver sig kompetencer inden for anatomi, fysiologi, farmakologi, okulær farmakologi, patologi, okulær patologi, neurologi og psykologi, således at den studerende bliver i stand til at kunne skelne det raske øje fra det patologiske øje samt kunne vurdere, om synsproblemet skyldes almen sygdom. Den studerende skal herved opnå kompetencer, som sætter den studerende i stand til at træffe den rette beslutning med hensyn til korrekt behandling og rådgivning, herunder evt. henvisning til anden behandling.

Stk. 4. Målet med fagområdet optik er, at den studerende erhverver sig kompetencer indenfor geometrisk optik og fysisk optik således, at den studerende bliver i stand til at kunne analysere og beregne optiske problemstillinger af betydning for optometri.

Stk. 5. Målet med fagområdet visuel videnskab er, at den studerende erhverver sig kompetencer indenfor okulær anatomi og fysiologi, fysiologisk/visuel optik og visuel psykofysik og perception, så den studerende opnår en grundig forståelse af øjets og det visuelle systems strukturer, komponenter og funktion, samt opnår viden om, hvordan optisk korrektion påvirker det visuelle system.

Stk. 6. Målet med fagområdet Optometri er, at den studerende erhverver sig kompetencer inden for refraktion, binokulærtsyn, kontaktlinser, ergo-optometri og svagsynsoptik.

Den studerende erhverver sig kompetencer til at udføre alle relevante optometriske målinger samt observationer, at analysere og dokumentere disse, og på den baggrund stille en korrekt diagnose. Den studerende erhverver sig kompetencer til korrekt vejledning og instruktion evt. at henvise til anden behandling.

Stk. 7. Målet med fagområdet Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik er, at den studerende erhverver sig kompetencer i brilleglas teknologi og kvalitetssikring, indslibningsteknologi og brillestelteknologi og -tilpasning, for derved at opnå høj grad af produktkendskab og kvalitetsbevidsthed til brug ved vejledning og rådgivning af klienter og kontrol af produkter.

Stk. 8. Målet med fagområdet Lovgivning og handel er, at den studerende erhverver sig kompetencer i problemstillinger inden for lovgivning og regler vedrørende det optometriske fagområde, og at den studerende får kendskab til etisk og social adfærd.

§ 8. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre en professionsbasering og praksisnærhed. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for uddannelsens faglige område.

Stk. 2. Praktikken, der er lønnet, foregår på praktiksteder, der er godkendt af institutionen. Det påhviler institutionen at sikre, at praktikstedet forud for hver praktikperiode udarbejder en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af institutionen.

Stk. 3. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet.

Stk. 4. Praktikstedet afgiver en udtalelse som dokumentation for den studerendes gennemførelse af den del af praktikforløbet, som er gennemført ved det pågældende praktiksted.

Stk. 5. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelses- og mødepligt i praktikken, fastsættes i studieordningen.

§ 9. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig og dokumenterer særlig indsigt i et afgrænset emne eller problem indenfor det optometriske virksomhedsområde.

Stk. 2. I projektet behandles med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik en selvvalgt problemstilling, der skal godkendes af institutionen.

§ 10. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af institutionen efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen, der er mødepligt, samt hvilke virkninger der eventuelt knytter sig til manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligten.

Kapitel 3

Eksamen og bedømmelse

§ 11. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. Prøverne skal bestås hver for sig.

Stk. 2. En prøve placeres inden udgangen af 2. semester. En prøve i relation til den gennemførte praktik placeres efter den samlede praktik. Den eksterne prøve i bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

Stk. 4. For at kunne indstille sig til prøven i relation til den gennemførte praktik skal den studerende have gennemført praktikken.

Stk. 5. For at kunne indstille sig til prøve i bachelorprojektet skal den studerende have bestået prøven i relation til den gennemførte praktik samt have bestået øvrige prøver.

Stk. 6. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Kapitel 4

Studieordningen

§ 12. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1) Undervisnings- og arbejdsformer, jf. § 4, stk. 2.

2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 7.

3) Mål for samt indhold, vilkår, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken, jf. § 4, stk. 3, og § 8.

4) Godkendelse af praktiksteder og de studerendes deltagelses- og mødepligt til praktikken, jf. § 8, stk. 5.

5) Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 9.

6) Deltagelses- og mødepligt i uddannelsen samt virkninger ved manglende overholdelse, jf. § 10, stk. 2.

7) Bedømmelse af de enkelte fag og af praktikken, jf. § 11.

8) Overgangsregler, jf. § 13, stk. 2.

9) Merit, jf. § 15.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 5. Inden studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

§ 13. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler.

Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og væsentlige ændringer heri. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 14. Skift til samme uddannelse ved en anden institution kan først ske efter 1. studieår, og efter at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 15. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 16. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

§ 17. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, som videresender klagen til ministeriet, hvis afgørelsen fastholdes, ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 705 af 1. juli 2005 om uddannelsen til optometrist (optiker).

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan aftaler om uddannelsens hovedforløb dog indgås, hvis uddannelsens hovedforløb påbegyndes inden 1. august 2007. Restuddannelsesaftaler kan tillige indgås for elever med en afbrudt uddannelsesaftale, hvis uddannelsesforholdet afsluttes inden udgangen af 2012.

Stk. 4. Elever, der opfylder betingelserne i § 5 i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, har adgang til at søge om optagelse til uddannelse efter denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 28. juni 2007

Steffen Jensen
kst. Uddannelsesdirektør

/Liselotte Nielsen