Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Erhvervsakademiuddannelsen inden for levnedsmiddel og proces
(procesteknolog AK)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)
inden for levnedsmiddel og proces

(procesteknolog AK)

I medfør af § 1, stk. 2 og 4, og § 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed

§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for levnedsmiddel og proces er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter i forbindelse med drift, udvikling og styring af produktion i fødevare- og procesindustri.

Stk. 2. Den uddannede skal kunne

1) kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktions- og procesforløb,

2) varetage og lede projektstyringsopgaver samt kunne indgå i samarbejdsmæssige relationer med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund og

3) tilegne sig ny viden i relation til området og tilgrænsende områder.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System ( ECTS-point ).

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Stk. 3. I specialerne mejeridrift, procesteknik og fødevare kan op til 15 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder.

Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for levnedsmiddel og proces giver ret til at anvende betegnelsen procesteknolog AK.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 63 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 57 ECTS-point.

Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder:

1) Kemiteknologi og mikrobiologi, der skal kvalificere den studerende til efter gældende regler og standarder for sikkerhed i laboratorier at kunne arbejde med kemiske og mikrobiologiske processer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: kemi, mikrobiologi samt laboratorieteknik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point.

2) Produktion, der skal kvalificere den studerende til at kunne planlægge, gennemføre og dokumentere en produktion efter gældende regler og standarder for sikkerhed og hygiejne. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: produktteknologi, logistik, produktionshygiejne samt kvalitetskontrol. Emneområdet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point.

3) Procesteknik, der skal kvalificere den studerende til at kunne skabe overblik over og identificere faktorer af betydning for indkøring, drift og vedligehold af forsøgs- og produktionsanlæg. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: måling, styring og regulering, enhedsoperationer samt sekundære anlæg. Emneområdet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point.

4) Proces- og produktudvikling, der skal kvalificere den studerende til at kunne arbejde med tilpasning og udvikling af produkter og processer under hensyn til råvarer, udstyr og produktkrav. I området indgår følgende emne i henhold til bilag: proces- og produktudvikling. Emneområdet skal have et omfang svarende til 9 ECTS-point.

5) Virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne håndtere organisatoriske, ledelsesmæssige, økonomiske og produktionsmæssige forhold af betydning for produktionen i fødevare- og procesindustri. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: virksomhedsøkonomi, virksomhedsorganisation, ledelse og samarbejde samt kommunikation. Emneområdet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point.

6) Kvalitets- og miljøstyring, der skal kvalificere den studerende til at kunne indgå i forsøgs- og produktionsopgaver under hensyn til gældende lovgivning, standarder og miljøkrav. I området indgår følgende emne i henhold til bilag: kvalitets- og miljøstyringssystemer. Emneområdet skal have et omfang svarende til 3 ECTS-point.

Stk. 3. Valgdelen, der er bunden, bygger på den obligatoriske del og består af specialeforløb og det afsluttende eksamensprojekt. Institutionen udbyder et eller flere af de specialer, der er nævnt i stk. 4, nr. 1-3.

Stk. 4. Specialeforløbene, der hver for sig har et omfang svarende til 48 ECTS-point, består af:

1) Mejeridrift, der skal kvalificere den studerende til at kunne varetage opgaver inden for mejeriproduktion i forbindelse med drift, analyse, økonomi, styring samt udvikling af produkter og processer. I specialet indgår følgende emner i henhold til bilag: mejerikemi, mejeribakteriologi, mejeriprodukter og produktionsteknologi, lovgivning, produktudvikling, mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik, mejeriøkonomi samt marketing.

2) Procesteknik, der skal kvalificere den studerende til at kunne varetage opgaver inden for procesindustri i forbindelse med drift, udvikling, optimering og opbygning af processer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: produktkemi, materialelære, energioverførsel, maskinelementer, procesteknik, industriel sikkerhed og brandhygiejne, særlige produktionsforhold, måleteknik, styringsteknik samt reguleringsteknik.

3) Fødevare, der skal kvalificere den studerende til at kunne varetage opgaver inden for fødevareproduktion i forbindelse med drift, analyse, styring samt udvikling af produkter og processer ved fødevareproduktion. I specialet indgår følgende emner i henhold til bilag: produktion, produktkvalitet, fødevaresikkerhed, lovgivning, produktudvikling samt procesoptimering.

Stk. 5. I det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens og specialets formål. Projektet skal have et omfang svarende til 9 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Den studerendes specialeforløb skal indgå.

§ 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag.

Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen.

Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Kapitel 3

Lærerkvalifikationer

§ 5. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

Kapitel 4

Eksamen og bedømmelse

§ 6. For prøver og eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 7. Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver:

1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning.

2) 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen.

3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.

Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering.

Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter.

Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Kapitel 5

Andre regler

§ 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.

2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3.

3) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.

4) Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet.

5) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5.

6) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5.

7) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3.

8) Regler om meritoverførsel.

9) Angivelse af indgåede meritaftaler.

10) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner og censorformandsskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf.

Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være offentlig tilgængelig på institutionens hjemmeside på internettet senest ved et studieårs begyndelse.

§ 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende.

Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 10. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 11. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1234 af 10. december 2004 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for levnedsmiddel og proces (procesteknolog AK).

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 646 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for levnedsmiddel og proces (procesteknolog AK), kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest den 1. august 2008.

Stk. 4. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra en studerende udskyde fristen for færdiggørelse af en uddannelse, jf. stk. 3, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ansøgningen indsendes til ministeriet med institutionens bemærkninger.

Undervisningsministeriet, den 18. juni 2007

P.M.V.
Steffen Jensen
kst. uddannelsesdirektør

/Jens Nielsen



Bilag 1

Erhvervsakademiuddannelsen inden for levnedsmiddel og proces
(procesteknolog AK)

Obligatoriske emner

Emneområde: Kemiteknologi og mikrobiologi

Kemi

Målet er, at den studerende kan beskrive og anvende simple produkter og processer ud fra kendskab til uorganisk, organisk, biokemisk og fysisk kemi.

Mikrobiologi

Målet er, at den studerende kan løse såvel teoretiske som praktiske problemer i forbindelse med produktion på baggrund af kendskab til mikroorganismer og biologiske processer.

Laboratorieteknik

Målet er, at den studerende kan planlægge, udføre, rapportere og vurdere laboratoriearbejde efter givne standarder og sikkerhedsmæssige forskrifter.

Emneområde: Produktion

Produktteknologi

Målet er, at den studerende

1) kan fremstille et givet produkt ud fra fastlagte råvarer, produktionsformer og emballage efter gældende regler og standarder for sikkerhed og

2) kan vurdere kvalitet fra råvarer til færdigt produkt.

Logistik

Målet er, at den studerende kan anvende simple styringsredskaber i forbindelse med indkøb og produktion.

Produktionshygiejne

Målet er, at den studerende kan udarbejde og anvende et hygiejneprogram i overensstemmelse med produktionen.

Kvalitetskontrol

Målet er, at den studerende

1) kan foretage repræsentativ udtagning af prøver og udføre enkle analyser herpå,

2) kan vurdere og anvende analyseresultater i relation til normer og standarder og

3) kan anvende grafiske og statistiske metoder til behandling af foreliggende data.

Emneområde: Procesteknik

Måling, styring og regulering

Målet er, at den studerende

1) kan anvende metoder, instrumenter og udstyr til måling, styring og regulering og

2) kan kalibrere og justere udstyr til måling og signaloverføring.

Enhedsoperationer

Målet er, at den studerende har indsigt i virkemåden af og kan anvende egnet procesudstyr under forskellige driftsbetingelser.

Sekundære anlæg

Målet er, at den studerende har indsigt i opbygning og funktion af anlæg til at fremskaffe energi, vand, trykluft og ventilation.

Emneområde: Proces- og produktudvikling

Proces- og produktudvikling

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i samspillet mellem marked og produkt,

2) kan planlægge og udføre udviklingsarbejde samt dokumentere og vurdere resultater,

3) kan udvikle produkt og vælge produktionsproces på baggrund af kravspecifikationer og kendskab til råvarernes egenskaber og

4) kan sammensætte og optimere processer under hensyn til produktspecifikationer.

Emneområde: Virksomheden

Virksomhedsøkonomi

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i de almindelige regnskabsmæssige og driftsøkonomiske begreber og

2) kan løse driftsøkonomiske opgaver, herunder økonomiske beregninger i forbindelse med ændringer i processerne og produktionen.

Virksomhedsorganisation

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i virksomheden som et åbent dynamisk system, hvorunder omgivelser og interessegrupper spiller en aktiv rolle, og

2) har indsigt i organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning og styring.

Ledelse og samarbejde

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i personlighedens dannelse og det sociale samspil mellem mennesker,

2) har indsigt i de forhold, der kan påvirke medarbejdernes motivation og trivsel,

3) har indsigt i forskellige ledertyper, opgaver og holdninger og

4) har indsigt i de lovbestemte og aftalebestemte ordninger på arbejdsmarkedet.

Kommunikation

Målet er, at den studerende

1) kan gennemføre relevant søgning af informationer, herunder lovgivning, samt anvende dansk og fremmedsproget materiale og

2) kan anvende forskellige rapporterings- og fremlæggelsesteknikker.

Emneområde: Kvalitets- og miljøstyring

Kvalitets- og miljøstyringssystemer

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i indførelse og vedligeholdelse af kvalitets- og miljøstyringssystemer og

2) kan udføre og vurdere kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med produktion, udvikling og tilpasning.

Specialeforløb (1-3)

 

1) Mejeridrift

Mejerikemi

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i den kemiske opbygning af de stoffer, der findes i mælk, og kan vurdere de fysiske og kemiske forandringer, der opstår ved fremstilling af mælk og mejeriprodukter, og

2) kan anvende principperne for analysemetoder og vurdere metoder og resultater.

Mejeribakteriologi

Målet er, at den studerende

1) kan udvælge og anvende mikroorganismer med relevans til mejeriproduktion samt udvælge, udføre og vurdere de nødvendige analyser og

2) kan vurdere og løse såvel teoretiske som praktiske mikrobiologiske problemer i forbindelse med mejeriprodukters og beslægtede produkters fremstilling.

Mejeriprodukter og produktionsteknologi

Målet er, at den studerende

1) kan anvende de forskellige fremstillingsteknikker ved fremstilling af mejeriprodukter samt vurdere og løse teoretiske og praktiske problemer i forbindelse med fremstilling af konventionelle og økologiske mejeriprodukter samt funktionel food og

2) kan udføre og vurdere procesteknologiske faktorer.

Lovgivning

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i eksisterende lovgrundlag med relation til produktion, tilvirkning og forædling af mejeriprodukter og hermed beslægtede produkter og

2) har indsigt i eksisterende lovgrundlag med relation til indre og ydre miljø.

Produktudvikling

Målet er, at den studerende

1) kan søge og anvende relevante oplysninger inden for det aktuelle område og udvælge råvarer, ingredienser og fremstillingsprocesser samt planlægge og udføre forsøg,

2) kan vurdere og dokumentere forsøgsresultater i forhold til lovgivnings-, sundheds- og markedsmæssige aspekter og

3) har indsigt i opskalering og implementering i produktionen ved inddragelse af den teknologiske udvikling på området.

Mejeriprocesanlæg

Målet er, at den studerende

1) kan forestå planlægningen og opbygningen af proceslinjer til mejeriproduktion og

2) kan redegøre for procesanlæg, deres funktion og vedligeholdelse til mejeriproduktion.

Miljø- og bygningsteknik

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i generelle krav til funktionel indretning af mejeribygninger og

2) har indsigt i tilrettelæggelse af arbejdsforholdene i overensstemmelse med gældende regler og love inden for miljø- og arbejdsmiljøområderne.

Mejeriøkonomi

Målet er, at den studerende

1) kan vurdere en mejerivirksomheds økonomiske og markedsmæssige situation med henblik på optimering af indtægts- og omkostningsforhold og

2) har indsigt i udbyttekontrol, svindkontrol, lønsomhedskalkulationer og kan opstille driftsresultater.

Marketing

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i markedets konkurrencemæssige vilkår og anvendelse af handlingsparametre og

2) har indsigt i teknisk kundeservice og har kendskab til internationale sammenhænge på markedet.

 

2) Procesteknik

Produktkemi

Målet er, at den studerende

1) kan fremstille, analysere og afprøve et udvalgt teknisk-kemisk produkt,

2) kan udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning og produktspecifikation efter gældende lovgivning for produktet og

3) kan opstille flow sheets, udarbejde massebalancer og foretage kapacitetsberegninger for produktet.

Materialelære

Målet er, at den studerende kan foretage valg af materiale til procesudstyr og emballage og forebygge procesmaterialers nedbrydning.

Energioverførsel

Målet er, at den studerende kan foretage målinger og beregninger på procesanlæg med henblik på energiøkonomiske optimeringer under både stationære og ikke-stationære forhold.

Maskinelementer

Målet er, at den studerende

1) kan medvirke ved dimensionering, valg og vedligeholdelse af komponenter til procesanlæg,

2) har indsigt i at fremstille tekniske tegninger af anlæg og komponenter hertil og

3) har indsigt i at implementere maskindirektivets krav til dokumentation.

Procesteknik

Målet er, at den studerende

1) kan dimensionere, opbygge og indkøre udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg,

2) kan udarbejde metodeforskrifter, udføre risikovurdering og forestå drift af procesanlæg og

3) kan tilpasse procesudstyr og processer efter given produktspecifikation.

Industriel sikkerhed og brandhygiejne

Målet er, at den studerende kan foretage og opretholde sikring af bygninger, anlæg og maskinelementer ud fra gældende lovgivning.

Særlige produktionsforhold

Målet er, at den studerende

1) har indsigt i lovkrav, sikkerhedsbestemmelser, mærkningsregler og andet, specielt for særlige produktionsforhold, og

2) kan anvende denne viden ved produktions- og udviklingsopgaver.

Måleteknik

Målet er, at den studerende

1) kan vælge målemetode og anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsættere i forhold til en given opgave og

2) kan opsamle og vurdere data og anvende dem i forbindelse med fejlfinding, optimering og kvalitetssikring.

Styringsteknik

Målet er, at den studerende

1) kan opbygge og dokumentere elektromekaniske og pneumatiske styresystemer og

2) kan opbygge, dokumentere og ændre i programmer for computerbaseret proceskontroludstyr.

Reguleringsteknik

Målet er, at den studerende

1) kan udvælge og anvende metoder for konfigurering af regulatorer og

2) kan vurdere og optimere komplekse reguleringssystemer.

 

3) Fødevare

Produktion

Målet er, at den studerende

1) kan vælge egnede råvarer og emballage til fødevarer,

2) kan vælge konserveringsmetode, fremstillingsproces og relevante procesparametre for en given fødevareproduktion,

3) kan udarbejde løsningsforslag til teknisk-faglige opgaver,

4) kan foretage og vurdere næringsstofberegninger og

5) kan udforme næringsdeklarationer.

Produktkvalitet

Målet er, at den studerende

1) kan planlægge og gennemføre repræsentativ udtagning af prøver,

2) kan vælge og udføre relevante fødevareanalyser og anvende resultaterne i relation til produktionen og

3) kan vurdere fysiske, kemiske, mikrobiologiske og sensoriske kvalitetsændringer fra primærproducent til forbruger.

Fødevaresikkerhed

Målet er, at den studerende

1) kan vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici ved produktion,

2) kan opstille egenkontrolprogrammer efter HACCP-baserede principper og

3) har kendskab til krav om sporbarhed ved produktion.

Lovgivning

Målet er, at den studerende kan finde og anvende eksisterende lovgrundlag for en given fødevare og produktion heraf.

Produktudvikling

Målet er, at den studerende

1) kan arbejde systematisk og kreativt med udvikling af fødevarer,

2) kan vurdere og anvende råvarer, hjælpestoffer og tilsætningsstoffer i forhold til funktionalitet,

3) kan inddrage og anvende de muligheder, den teknologiske udvikling giver,

4) kan inddrage aktuelle tendenser i fødevaremarkedet og

5) kan inddrage ernæringsmæssige aspekter.

Procesoptimering

Målet er, at den studerende kan optimere produktionsprocessen på baggrund af en kravspecifikation.