Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

 

I medfør af

1) § 4, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 69 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 561 af 6. juni 2007.

2) § 1, stk. 2, og § 38 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006,

3) § 34, stk. 2, og stk. 4, i lov om apotekervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995,

4) § 1, stk. 2, og § 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser),

5) § 5, stk. 1, og § 11, stk. 2 – 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser,

6) § 6, stk. 1 og 3, og § 28 i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006,

7) § 15 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

8) § 8, stk. 1, nr. 4, § 12 og § 13, stk. 2, i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

9) § 11, nr. 4 – 6, og § 14, stk. 1, i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagoger,

10) § 6, stk. 1 – 2, og § 10, stk. 2 – 3, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001,

11) § 11, stk. 2, § 19, § 21, stk. 2, § 30, stk. 2, og § 32 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne,

12) § 2, stk. 9 – 12, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, og

13) § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. I denne bekendtgørelse er uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr. 1 - 3 i præamblen, samt fodterapeutuddannelsen, benævnt grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr. 4 - 11 i præamblen, bortset fra fodterapeutuddannelsen, er benævnt videregående uddannelser.

§ 2. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen angår prøver og eksamener, som efter regler om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbeviser.

Stk. 3. Det følger af reglerne om uddannelserne, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelserne, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse og planlægning

§ 3. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

Stk. 2. Opgaverne til en prøve stilles af institutionen, medmindre andet er bestemt i reglerne for den enkelte uddannelse. Institutioner, der udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne.

Stk. 3. Når opgaverne til en prøve stilles af Undervisningsministeriet, fastsætter ministeriet dato og tidspunkt for afholdelse af prøven.

§ 4. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med reglerne om de enkelte uddannelser nærmere regler om følgende:

1) Planlægning:

a) Hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i uddannelsen.

b) Antallet af prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. § 2, stk. 3.

c) Indstilling og eventuel afmelding til prøver, herunder ved sygdom, jf. §§ 5 - 9.

d) Prøveformer, herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer, jf. § 11.

e) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af en prøve.

2) Et eksamensreglement om afholdelse af prøver:

a) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, jf. § 15.

b) Det anvendte sprog ved prøven, jf. § 17.

c) Særlige prøvevilkår, jf. § 18.

d) Brug af egne og andres arbejder, jf. § 19.

e) Uregelmæssigheder, jf. § 16, stk. 2 – 3, og §§ 19 og 42.

f) Klager, jf. kap. 10.

g) Identifikation af eksaminanderne.

3) Øvrige regler for de videregående uddannelser:

a) Hvorledes bedømmelsen af eksaminandens formulerings - og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 3. Det skal af de af institutionen fastsatte regler, jf. stk. 2, fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Det påhviler institutionen at orientere eksaminanderne og de øvrige medvirkende ved prøver om prøvereglerne, jf. stk. 2. Reglerne skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 3

Adgang til prøve

§ 5. Institutionen kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist for, hvornår indstilling til og afmelding fra prøver skal finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan afmelding finde sted, indtil prøven begynder, jf. § 16.

Stk. 2. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt, jf. § 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. § 7.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6. Er en prøve ikke bestået efter reglerne om uddannelsen, kan eksaminanden på ny indstille sig til eller deltage i samme prøve eller anden form for bedømmelse, jf. dog § 9.

Stk. 2. En prøvegang er brugt, når prøven er begyndt, jf. § 16.

Stk. 3. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. § 1, kan eksaminanden deltage i samme prøve 2 gange. Institutionen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Ved prøver omfattet af § 12 træffer institutionen afgørelse efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 4. Ved videregående uddannelser, jf. § 1, kan eksaminanden indstille sig 3 gange til samme prøve . Institutionen kan tillade indstilling op til 2 gange mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold.

Stk. 5. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved institutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 6. En eksaminands modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til § 42, stk. 2 - 4, § 48, stk. 1, nr. 2, eller § 53, stk. 1, nr. 2, betragtes ikke som en genindstilling.

§ 7. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For eksamen som svendeprøve eller en del af en svendeprøve tilrettelægges sygeprøve efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 2. Består prøven af flere dele, hvor der gives karakter for hver del, aflægger eksaminanden kun prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve.

Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til eksamen, kan efter institutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og 2.

§ 8. I de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. § 1, aflægger eleven prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen.

§ 9. Ved korte og mellemlange videregående uddannelser skal den studerende inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart indstille sig til den eller de prøver, den studerende efter regler fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen eller i studieordningen skal deltage i inden udgangen af studieåret.

Stk. 2. Prøven eller prøverne i henhold til stk. 1 skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

Stk. 3. Øvrige krav om bestået prøve som forudsætning for at fortsætte uddannelsen skal fremgå af reglerne i bekendtgørelsen for uddannelsen.

Stk. 4. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at indstille sig til og/eller bestå prøven eller prøverne i stk. 1, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold.

Kapitel 4

Prøveformer

§ 10. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål, og prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt.

Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet.

§ 11. Institutionen fastsætter formen for den enkelte prøve, jf. § 4, stk. 2, når andet ikke fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af prøveformen indgår følgende elementer:

1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.

b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

c) Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler, jf. § 15.

2) Prøveforløb:

a) Tidsrammen.

b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.

c) Eventuel forberedelse, herunder varighed og form.

d) Eksaminationens gennemførelse.

3) Besvarelsens form:

a) Skriftlig.

b) Mundtlig.

c) Praktisk.

d) Kombinationer af litra a – c.

Stk. 3. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder være til stede, dog ikke ved interne prøver i de videregående uddannelser, jf. § 30, stk. 2.

§ 12. Prøver ved eksamen i erhvervsuddannelserne kan helt eller delvist udgøre eller indgå i en svendeprøve. I uddannelsesbekendtgørelserne kan det efter det faglige udvalgs bestemmelse være fastsat, at en eller flere prøver i den afsluttende skoleperiode i en uddannelse kan udgøre en svendeprøve eller indgå som en del af en svendeprøve.

Stk. 2. Ved eksamen som svendeprøve eller som del af en svendeprøve gælder:

1) Opgaverne stilles af institutionen efter samråd med det faglige udvalg eller af en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg.

2) Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der er eksaminator, og normalt 2 censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved institutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Ved praktiske prøver skal censorerne være til stede under hele prøven, medmindre andet fremgår af reglerne om uddannelsen.

3) Det faglige udvalg afholder alle udgifter i forbindelse med deltagelsen af de censorer, som det faglige udvalg har udpeget, samt udgifter ved de faglige udvalgs udarbejdelse af opgaveforslag.

4) De opnåede karakterer indgår i institutionens grundlag for udstedelse af (skole)bevis efter reglerne om uddannelsen.

Stk. 3. Det faglige udvalg kan til brug for censorerne (skuemestrene) udarbejde en censorvejledning og kan heri fastsætte regler om indberetningspligt til det faglige udvalg vedrørende de forhold, som er nævnt i § 25. Institutionen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator.

Stk. 4. Institutionen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve.

Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve eller som en del af en svendeprøve afgøres af institutionen i samråd med det faglige udvalg.

Kapitel 5

Prøveafholdelse

§ 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre de er omfattet af en aftale efter § 56, stk. 3.

Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse.

Stk. 3. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Stk. 4. Institutionen kan ved de praktiske og mundtlige prøver begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. Institutionen kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor.

Stk. 5. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Dog kan eksaminanden foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering.

§ 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

§ 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde.

§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende.

Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges.

Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

§ 17. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel.

Stk. 3. Institutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk.

§ 18. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

§ 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven.

Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven.

Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

Stk. 4. Institutionen kan i de i stk. 1 - 3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

Stk. 5. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. § 6, stk. 3 og 4.

§ 20. Institutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation i udlandet, bortset fra prøver i henhold til § 12, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen afholder prøve i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.

Stk. 3. Institutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven.

Stk. 4. Prøven kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor(er) kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.

§ 21. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

Stk. 2. Bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.

Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af institutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Kapitel 6

Bedømmerne (censor og eksaminator)

§ 22. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, jf. dog § 30, stk. 2.

Stk. 2. En censor skal have

1) indgående kendskab til faget eller fagområdets forudsætninger, mål og metoder,

2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og

3) viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

Stk. 3. En person, der er fyldt 70 år, kan ikke virke som censor.

Stk. 4. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

§ 23. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer.

Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det tilstræbes, at der

1) inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse,

2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, og

3) ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en periode på 2 år.

Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.

§ 24. Ved en censors pludselige forfald og eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket censor, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i § 22 og § 23.

Stk. 2. Ved de videregående uddannelser skal institutionen hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegning efter stk. 1.

§ 25. Censorerne skal

1) påse, at uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

§ 26. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 25, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Institutionen videresender indberetningen til Undervisningsministeriet med sine bemærkninger. Ved de videregående uddannelser videresendes indberetningen med kopi til censorformandskabet.

For prøver i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

§ 27. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra institutionerne, jf. dog § 12, stk. 2. Institutionerne er ansvarlige for, at indstillingerne er i overensstemmelse med kravene i § 22, stk. 2. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede.

Stk. 2. En oversigt over de beskikkede censorer kan efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse samles i et censorkatalog, hvorfra institutionen udpeger censorer efter aftale med censors uddannelsesinstitution og fordeler censorarbejdet under iagttagelse af reglerne i § 23.

Stk. 3. Censor afgiver efter anmodning fra ministeriet beretning om eksamensafholdelse og eksamensresultater.

§ 28. Undervisningsministeriet kan udpege særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer i henhold til § 27, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeriet meddeler institutionerne senest to måneder, før den pågældende prøve afholdes, til hvilke prøver særlige censorer er udpeget.

Stk. 3. De særlige censorer afgiver efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse en beretning om eksamensforløbet.

§ 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden.

Stk. 2. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator.

Stk. 3. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

For prøver i videregående uddannelser

§ 30. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af institutionen (eksaminator).

Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst halvdelen af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, med mindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet.

§ 31. Undervisningsministeriet opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer, uanset om uddannelsen udbydes på en eller flere institutioner. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det.

Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod.

Stk. 3. Mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de institutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). En mindre andel af aftagercensorer kan forekomme, når særlige forhold begrunder det.

§ 32. Undervisningsministeriet beskikker censorerne til de eksterne prøver efter indstilling fra institutionerne i overensstemmelse med kravene i § 22, stk. 2. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionen indstillede. Det bør så vidt muligt tilstræbes, at der i censorkorpset er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner i censorkorpset for de uddannelser og fag, hvor dette er relevant.

Stk. 2. En oversigt over beskikkede censorer kan efter ministeriets nærmere bestemmelse samles i et censorkatalog.

Stk. 3. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer.

Stk. 4. Ministeriet kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb.

§ 33. En beskikket censor skal

1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. § 25, § 26 og § 30, stk. 3,

2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i § 35,

3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til institutionen og formandskabet, jf. § 35, stk. 2, nr. 2 og 3, og

4) medvirke ved behandling af klager over prøver, jf. § 46, stk. 2, og § 51, stk. 2.

§ 34. Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges dog en næstformand inden for hvert fag eller fagområde. Det hidtidige censorformandskab afholder valget.

Stk. 2. Censorkorpsets formand og næstformand/næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor.

Stk. 3. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og institutionen/erne.

§ 35. Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionen eller institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i § 23. Undervisningsministeriet kan dog bestemme, at censoropgaverne inden for et censorkorps pålægges af ministeriet.

Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne

1) rådgive Undervisningsministeriet ved beskikkelse af censorer,

2) rådgive institutionerne og Undervisningsministeriet på grundlag af censorindberetninger om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb,

3) afgive en årlig beretning til institutionerne og Undervisningsministeriet. Beretning afgives på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 33, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget,

4) besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger, og

5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler.

Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem institutionerne og censorerne.

§ 36. Institutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.

Kapitel 7

Bedømmelse

§ 37. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Stk. 2. I de videregående uddannelser skal der ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. Institutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver.

§ 38. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 2. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelsen.

Stk. 3. I de videregående uddannelser skal alle prøver bestås.

§ 39. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles eksaminanden umiddelbart efter prøven, fastsætter institutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive bekendtgjort. Datoen meddeles eksaminanderne samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde.

Kapitel 8

Beviser

§ 40. Institutionen udsteder bevis for fuldført uddannelse, jf. dog § 12, medmindre andet er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

1) Den færdiguddannedes navn og cpr. nr. eller anden tilsvarende identifikation.

2) Den udstedende myndighed.

3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel.

4) De enkelte uddannelseselementer, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point.

5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser.

6) De på anden vis dokumenterede uddannelses-elementer.

7) Meritoverførte prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter i henhold til karakterskalabekendtgørelsen.

8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.

9) Den betegnelse uddannelsen giver den færdiguddannede ret til på dansk og oversat til engelsk.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til beviset for en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse udsteder institutionen efter anmodning fra den færdiguddannede et fremmedsproget Certificate Supplement, der i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer fastlagt af Den Europæiske Union beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 6. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 18.

Stk. 7. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor eleven eller den studerende sidst er indskrevet.

Stk. 8. Til elever eller studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder institutionen på foranledning af eleven eller den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point.

§ 41. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse.

Stk. 2. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning.

Stk. 3. Ophører en institution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

Stk. 4. For så vidt angår eksaminer som svendeprøve og eksaminer som en del af en svendeprøve, er det de faglige udvalg, der har opbevaringspligten som anført i stk. 2 og 3, hvis udvalget efter reglerne om uddannelsen udsteder uddannelsesbevis.

Kapitel 9

Fejl og mangler ved prøver

§ 42. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler.

Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, skal institutionen inddrage ministeriet, der træffer afgørelse efter stk. 1 – 3 efter samråd med institutionen.

§ 43. Ombedømmelse og omprøve i henhold til § 42, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 42, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde bevis, jf. kapitel 8, indtil sagen er afgjort.

Kapitel 10

Klager over prøver

§ 44. Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse, bortset fra skriftlige opgaver, der er omfattet af § 12.

§ 45. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling, bortset fra ved klage over prøve i henhold til § 9, stk. 1, eller andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse.

§ 46. Klagen kan vedrøre

1) prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav,

2) prøveforløbet eller

3) bedømmelsen.

Stk. 2. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere, jf. dog stk. 3. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.

Stk. 3. Når opgaverne ved prøven er stillet af Undervisningsministeriet, videresender institutionen straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse.

§ 47. Afgørelse af klager træffes af institutionen, jf. dog stk. 2. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen.

Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve.

§ 48. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1) en ny bedømmelse (ombedømmelse),

2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller

3) at klageren ikke får medhold i klagen.

Stk. 2. Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold.

Stk. 3. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen.

§ 49. Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve i henhold til § 28, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor.

Stk. 2. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Dog har Undervisningsministeriet ved klager over centralt stillede prøver den endelige afgørelse af, i hvilket omfang der skal foretages ny bedømmelse, og i hvilket omfang der skal gives tilbud om omprøve.

Stk. 3. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Stk. 4. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 5. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, jf. § 40, stk. 1, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt.

Anke af afgørelse i de videregående uddannelser

§ 50. Ved de videregående uddannelser kan klageren indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål, jf. § 47, stk. 1, for et af institutionen nedsat ankenævn, jf. § 51, der træffer afgørelse.

Stk. 2. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 3. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

§ 51. Institutionen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Institutionen afholder udgiften til ankenævn.

Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet.

Stk. 3. Censorformanden, jf. § 34, stk. 1, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand.

Stk. 4. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende.

§ 52. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende.

§ 53. Ankenævnets afgørelse kan gå ud på

1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere,

2) tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller,

3) at klageren ikke får medhold i anken.

Stk. 2. Går ankenævnets afgørelse ud på en af de i stk. 1, nr.1 – 2, nævnte muligheder, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Dog har Undervisningsministeriet ved klager over centralt stillede prøver den endelige afgørelse af, i hvilket omfang der skal gives tilbud om omprøve.

Stk. 3. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 55, stk. 1.

§ 54. Ankenævnets afgørelse, der skal være begrundet, meddeles institutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til institutionen.

Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

Stk. 3. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om og bedømmerne kopi af afgørelsen.

Stk. 4. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Kapitel 11

Klager over afgørelser truffet af en institution eller et ankenævn

§ 55. Klager over afgørelser, der er truffet af institutionen eller af ankenævnet, jf. § 50, efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 12

Andre regler

§ 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen.

Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

§ 57. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3, § 9, stk. 3, § 37, stk. 2, § 44, stk. 2, og § 50, stk. 3.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007 og har virkning for prøver påbegyndt 1. august 2007 eller senere.

Stk. 2 . Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser ophæves. De før 1. august 2005 beskikkede censorkorps opretholdes beskikkelsesperioden ud.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet finder fortsat anvendelse for de af bekendtgørelsens omfattede uddannelser, der ikke er omfattet af denne bekendtgørelse.

 

 

 

Undervisningsministeriet, den 26. juni 2007

P.M.V.
Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør

/Kirsten Lippert