Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser

(Eksamensbekendtgørelsen)

 

I medfør af

1) § 4, stk. 5, nr. 3, § 14, stk. 4, § 18, stk. 6, og § 19, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005,

2) § 5, stk. 3, § 9, stk. 5, og § 13, stk. 5, i lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 852 af 11. juli 2006,

3) § 29 og § 39, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007,

4) § 27 og § 37, stk. 2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2007,

5) § 25 og § 35, stk. 2, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, og

6) § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen angår prøver og eksamener, som efter regler om de enkelte uddannelser m.v. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser.

Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse og de gymnasiale uddannelser, hvilke prøver der indgår i uddannelserne. Hvilke krav der stilles til en gymnasial eksamen, fremgår af bilag 4.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse og planlægning

§ 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Undervisningsministeriet stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af institutionen.

§ 3. Undervisningsministeriet kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver og eksamen.

Stk. 2. Ministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver.

§ 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Undervisningsministeriet for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen.

§ 5. Undervisningsministeriet fastsætter nærmere retningslinier om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen.

§ 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold:

1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter.

2) Antal prøver og eventuelle regler om udtræk af fag.

3) Eventuelle frister for tilmelding.

4) Regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af prøven eller eksamen.

5) Betingelser for deltagelse.

Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøver og eksamen i god tid bliver bekendt med reglerne om:

1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde, jf. § 8.

2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 14.

3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 15.

4) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf. § 16.

5) Særlige prøvevilkår, jf. § 17.

6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. § 19.

7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kap. 10.

Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinier om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden.

Stk. 5. De i stk. 2- 4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 3

Adgang til prøve

§ 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser.

Stk. 2. Personer, der ikke deltager i undervisningen ved en institution, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for de enkelte uddannelser.

Stk. 3. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve og eksamen henvises til bilag 1 samt til reglerne for de enkelte uddannelser.

§ 8. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforskyldt grund, skal gives mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister.

§ 9. Elever og kursister, som følger de 2- og 3-årige gymnasiale uddannelser kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2, § 19, stk. 4, og § 40.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for elever og kursister, der gennemfører et samlet skoleår på ny (omgængere).

Kapitel 4

Prøveformer

§ 10. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål. Prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.

Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er fastsat i reglerne om de enkelte fag eller uddannelser.

§ 11. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer, jf. bilag 2:

1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget.

b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

2) Prøvens forløb:

a) Tidsramme.

b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4.

c) Eventuel forberedelse.

d) Eksamination.

3) Besvarelsens form:

a) Skriftlig.

b) Mundtlig.

c) Praktisk.

d) Kombinationer af pkt. a-c.

Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig.

Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Når opgaverne ikke er kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder være til stede ved lodtrækningen.

Kapitel 5

Prøveafholdelse

§ 12. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve, såfremt eksaminator og censor er orienteret herom.

Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator(er) være til stede.

§ 13. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven.

§ 14. Anvendelse af hjælpemidler under en prøve er tilladt, medmindre der i reglerne for de enkelte uddannelser er fastsat begrænsninger i brugen heraf, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.

§ 15. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

§ 16. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven.

Stk. 2. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.

Stk. 3. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges.

§ 17. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

§ 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan for andre fag end fremmedsprog fravige denne regel.

Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.

§ 19. En eksaminand, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.

Stk. 2. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder ordens- og eksamensreglerne, jf. § 6, stk. 3 og 4, kan af institutionen bortvises fra prøven.

Stk. 3. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eksaminanden af institutionen fra den pågældende prøve.

Stk. 4. B ortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøve på ny. En sådan prøve afholdes, for så vidt angår prøver i en gymnasial uddannelse, i den efterfølgende termin december-januar eller maj-juni.

Prøver i udlandet

§ 20. Ved forberedende voksenundervisning, ved almen voksenuddannelse og ved de gymnasiale uddannelser kan institutionen undtagelsesvis afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for de enkelte uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.

Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse.

§ 21. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet, jf. § 20, herunder udgifter til censors og eventuelt til eksaminators rejse- og opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom.

Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.

Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminandens eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har erklæret sig villig(e) til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse.

Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Kapitel 6

Bedømmerne

§ 22. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver.

§ 23. Censorer beskikkes af Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede.

Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker Undervisningsministeriet alene censorer til skriftlige prøver. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver.

§ 24. Censorerne pålægges censoropgaver af ministeriet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker ministeriet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne.

§ 25. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget.

§ 26. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Når institutionen fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år.

Stk. 2. En person, der er fyldt 70 år, kan ikke virke som censor.

Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.

§ 27. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i § 26.

§ 28. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen.

Stk. 5. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger.

Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet beretning om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater.

§ 29. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator.

Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.

§ 30. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med censor, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser foretages bedømmelsen ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer.

Stk. 3. Ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene af én censor.

Kapitel 7

Bedømmelse

§ 31. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder eksaminandens individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, med mindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 32. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden.

Kapitel 8

Beviser

§ 33. Institutionen udsteder eksamens-, prøve- eller afgangsbevis. Bevis udstedes ved anvendelse af blanketter med tilhørende bilag. Særlige regler vedrørende bevisets oplysninger fremgår af bilag 3.

Stk. 2. Bevis for gymnasiale eksamener skal indeholde oplysning om ”Foreløbigt eksamensresultat” og ”Eksamensresultat”, jf. bilag 3, pkt. 3.7.

Stk. 3. Undervisningsministeriet fastsætter formater for prøve- og afgangsbeviser.

§ 34. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 17.

§ 35. Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet.

Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.

§ 36. Elever og kursister i de 2- og 3-årige gymnasiale uddannelser, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, har ret til at få bevis for de aflagte prøver henholdsvis bevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes til prøve. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige anføres.

§ 37. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning.

Stk. 2. Hvis en institution nedlægges eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

§ 38. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse.

§ 39. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver. Den eventuelle bedømmelse angives som Bestået, Godkendt eller en karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 9

Fejl og mangler ved prøver

§ 40. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen, jf. dog stk. 4, ombedømmelse eller omprøve. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel.

Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan ministeriet træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres.

Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, skal institutionen inddrage ministeriet, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner.

§ 41. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 40, stk. 3.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan bestemme, at prøve- eller eksamensbevis tilbageholdes, indtil sagen er afgjort.

Kapitel 10

Klage over forhold ved prøverne

§ 42. Klage over forhold ved prøver ved forberedende voksenundervisning, ved almen voksenuddannelse og i de gymnasiale uddannelser, indbringes af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis klageren er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde.

Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.

§ 43. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre:

1) Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende og disses forhold til uddannelsens mål og krav.

2) Eksamensforløbet.

3) Bedømmelsen.

Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til Undervisningsministeriet, hvis opgaven ved prøven er stillet af ministeriet.

§ 44. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen skal være skriftlig og begrundet. Skal sagen fremmes, forelægger institutionen straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse inden for en nærmere angivet frist på normalt højst 2 uger.

Stk. 2. Institutionen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge.

§ 45. Institutionens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:

1) ny bedømmelse (ombedømmelse),

2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller

3) at klageren ikke får medhold.

Stk. 2. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, jf. § 40, stk. 2. Institutionen orienterer eksaminator og censor om afgørelsen.

§ 46. Institutionen kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler.

§ 47. Institutionens afgørelse efter § 44, stk. 1, og § 45, stk. 1, kan indbringes for Undervisningsministeriet. For så vidt angår forberedende voksenundervisning, kan alene retlige spørgsmål indbringes. Klagen indsendes gennem institutionen, der afgiver en udtalelse i forbindelse med sagens videresendelse til ministeriet. Ministeriet træffer afgørelse om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold.

Stk. 2. Fristen for indbringelse af afgørelser efter stk. 1 og 2 er 2 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3. Klageren skal inden for en frist på normalt 1 uge have lejlighed til at kommentere institutionens udtalelse.

Stk. 4. § 46 finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter stk. 1 og 2.

§ 48. Institutionen udpeger ny censor og eventuelt ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Hvis ministeriet har udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter institutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor.

Stk. 2. Omprøve eller ombedømmelse efter stk. 1 skal finde sted snarest muligt.

Stk. 3. Ombedømmelse kan ikke resultere i en lavere karakter.

Stk. 4. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter, og hvis bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset og udstede et nyt bevis.

Kapitel 11

Andre regler

§ 49. Når der ved en praktisk prøve udfærdiges et produkt, har eksaminanden ejendomsretten til dette produkt mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 2. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed.

Stk. 2. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, herunder virksomheder, skoler mv., aftales det på forhånd mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

§ 50. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 3-7.

Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 1216 af 1. december 2006 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Stk. 3. Bilag 4, pkt. 4.2 og pkt. 5.2 har alene virkning for kursister, der påbegynder hf-uddannelsen henholdsvis en samlet hf-eksamen tilrettelagt som enkeltfag den 1. august 2007 eller senere. For kursister, der har påbegyndt hf-uddannelsen efter den 1. august 2005 og før den 1. august 2007 gælder bilag 4, pkt. 4 og 5, i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse.

Stk. 4. § 9 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. august 2005 har påbegyndt den uddannelse, der fører frem til prøven - for så vidt angår personer, der har påbegyndt uddannelsen på studenterkursus dog før den 1. august 2006 - og som afslutter denne uddannelse senest ved sommereksamen 2008, inklusive sygeprøve. For disse personer finder de hidtidige regler i § 7 i bekendtgørelse nr. 850 af 20. oktober 2003 om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen) samt § 39, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. anvendelse.

Stk. 5. § 24, stk. 1, finder ikke anvendelse ved prøver for elever, der er begyndt på uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx), og som afslutter uddannelsen senest ved sommereksamen 2008. Fordelingen af censoropgaver ved disse prøver varetages af elevens institution blandt de beskikkede censorer, jf. § 23, stk. 1, i samarbejde med censors arbejdssted. Censoropgaver kan dog i særlige tilfælde pålægges af ministeriet.

Stk. 6. Reglerne i bilag 3, pkt. 3.7 og pkt. 3.8, samt bilag 4, pkt. 1, finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. august 2005 – for så vidt angår personer, der har påbegyndt uddannelsen på studenterkursus dog før den 1. august 2006 - har påbegyndt den uddannelse, der fører frem til prøven, og som afslutter denne uddannelse senest ved sommereksamen 2008, inklusive sygeprøve. For disse personer finder de hidtidige regler i §§ 52-56 og §§ 61-64, i bekendtgørelse nr. 850 af 20. oktober 2003 om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen) samt § 22, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 368 af 3. juni 1997 om de erhvervsgymnasiale uddannelser anvendelse.

Stk. 7. For personer, der før den 1. august 2005 – for så vidt angår personer, der har påbegyndt uddannelsen på studenterkursus dog før den 1. august 2006 - har påbegyndt den uddannelse, der fører frem til prøven, og som afslutter denne uddannelse senest ved sommereksamen 2008, inklusive sygeprøve, kan en klage ikke resultere i en lavere karakter.

Undervisningsministeriet, den 25. juni 2007

P.M.V
Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør

/Kirsten Krogstrup



Bilag 1

Adgang til aflæggelse af prøve og eksamen samt tilmelding, jf. § 7, stk. 3

1. Prøver inden for forberedende voksenundervisning

1.1. Adgang til aflæggelse af prøve er betinget af, at kursisten, herunder den selvstuderende, melder sig til prøve normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse.

1.2. Selvstuderendes tilmelding til prøve skal ske ved en institution, som i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende trin.

2. Prøver inden for almen voksenuddannelse

2.1 Adgang til aflæggelse af prøve er betinget af, at kursisten, herunder den selvstuderende

a) melder sig til prøve senest 8 uger før prøven afholdes, eller inden for en af institutionen fastsat kortere frist for prøve, der afslutter undervisningsforløb af mindre end 8 ugers varighed, og

b) har indbetalt eventuel deltagerbetaling efter reglerne herom.

2.2 Institutionen kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, dispensere fra fristerne i punkt 2.1, litra a.

2.3 Selvstuderendes tilmelding til prøve skal ske ved den institution, som i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau.

3. Prøver i de gymnasiale uddannelser

3.1 For elever og kursister er adgang til prøve betinget af, at eleven/kursisten af institutionen er indstillet til prøve.

3.2 Selvstuderende: Adgang til aflæggelse af prøve er betinget af, at den selvstuderende

a) har dokumenteret, at grundlaget for at gennemføre prøve er til stede, herunder at den selvstuderende har gennemført laboratoriekurser efter reglerne herom, og

b) har indbetalt eventuel deltagerbetaling efter reglerne herom.

3.3 Tilmelding til prøve skal ske ved den institution, hvor prøven ønskes aflagt. Fristen for tilmelding er 1. februar for maj-juni terminen og 1. september for december-januar terminen.

3.4 Institutionen kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, dispensere fra fristerne i punkt 3.3 For elever/kursister, der bortvises fra undervisningen efter 1. februar, fastsætter institutionen en frist for tilmelding til prøve ved maj-juni terminen.

3.5 Selvstuderende kan af institutionen henvises til at aflægge prøve ved en anden institution.



Bilag 2

Beskrivelse af elementer, der indgår ved fastlæggelse af en prøveform efter § 11, jf. de enkelte fags læreplaner

1. Forlægget

Forlægget danner udgangspunktet for prøven. De mulige typer af forlæg er præciseret nedenfor, litra a-f. De enkelte typer af forlæg kan kombineres, således at der i en prøve kan indgå flere forskellige forlæg. Kravene til forlægget følger af reglerne om de enkelte prøver. Når et forlæg skal stilles af eksaminator, skal det være godkendt af censor.

a) Et centralt stillet opgavesæt, en case eller et tema eventuelt med tilhørende materiale.

b) En lokalt stillet opgave. En opgave til skriftlig besvarelse (fx studieretningsprojekt eller større skriftlig opgave), eller en opgave til en prøve med mundtlig besvarelse. Opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse kan være kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse. Alle opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start.

c) Rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen/uddannelsen. Rapporterne er rettet og kommenteret af læreren, men kendes ikke nødvendigvis af censor.

d) Synopser udarbejdet i tilknytning til undervisningen/uddannelsen. Censor er gjort bekendt med synopserne forud for prøvens afholdelse.

e) En for eleven ukendt tekst valgt af eksaminator. Ukendt tekst kan indgå som en del af opgaven ved en prøve med mundtlig besvarelse. Censor er gjort bekendt med eksaminators valg af ukendte tekster forud for prøvens afholdelse. Når omfanget af en ukendt tekst er anført som et antal normalsider, benyttes følgende definition: 1 normalside svarer til 1300 bogstaver.

f) En tekst, der har været behandlet i undervisningen. Censor er gjort bekendt med det tekstgrundlag, der har været arbejdet med i årets løb, og som er valgt ud som grundlag for prøven.

2. Inddragelse af andet materiale

I forbindelse med prøven kan der inddrages materiale af forskellig art og form. Hensigten med at inddrage materiale under eksaminationen er at give eksaminanden lejlighed til at underbygge og illustrere de metoder, begreber og teorier, samt de mål og det indhold, der er genstand for eksaminationen. De mulige former for materiale, der kan inddrages er:

a) En synopsis udarbejdet i forberedelsen. Synopsen kan indtil prøvens start være ukendt af eksaminator og censor.

b) Bilag valgt af eksaminator. Bilagene kendes ikke nødvendigvis af censor.

c) En portfolio. Eksaminandens samling af relevant materiale i relation til den konkrete prøve. Portfolioen kan være kendt eller ukendt af eksaminator og censor.

d) Rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen/uddannelsen.

3. Tidsrammen

Prøven afvikles inden for en fastsat tidsramme. I denne tidsramme indgår eksaminationstiden og en eventuel forberedelsestid. Ved fastlæggelsen af tidsrammen skal det sikres, at prøven er i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav og muligheder for bedømmelse. I en eventuel forberedelsestid er indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse.

4. Forberedelse

At knytte forberedelse til en prøve kan tjene flere formål: Det kan flytte fokus fra en prøve i udenadslære til en prøve af erhvervede kompetencer ud fra et ukendt materiale, det kan give mulighed for at inddrage en praktisk/eksperimentel del i prøven, og det kan muliggøre inddragelse af hjælpemidler forud for eksaminationen, herunder gruppevis drøftelse af prøveforlægget og samarbejde om dele af opgaveløsningen. Forberedelsen er således begrundet i prøvens mål og de kompetencer, der ønskes målt. Dette kan afstedkomme prøver uden forberedelse og prøver med forberedelse af enten kort eller længere varighed. For prøver med forberedelse skal følgende præciseres:

a) Beskrivelse af, hvad der forventes af eksaminanden i forhold til bedømmelsen af den efterfølgende præstation.

b) Forberedelsens varighed.

5. Prøven

Afhængigt af den konkrete prøveform kan der være behov for at præcisere, hvorledes prøven gennemføres. I denne præcisering kan indgå følgende elementer:

a) Samtale. Prøven gennemføres som en dialog mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor.

b) Præsentation og fremlæggelse med efterfølgende samtale.

c) Prøven foregår med udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af et elevprodukt eller forberedte sekvenser med efterfølgende samtale.

d) Gennemførelse med vejledning.

e) Prøven gennemføres på baggrund af en forudgående vejledning, der har som mål at rette elevens opmærksomhed mod muligheder og begrænsninger i et valgt emne.

f) En kombination af ovenstående.

g) Prøven gennemføres med inddragelse af alle eller nogle af ovennævnte elementer.

6. Besvarelsen

Det konkrete valg af besvarelsesform foretages ud fra overvejelser om, hvilken form der bedst dokumenterer eksaminandens kompetencer, således som de er beskrevet i målene for undervisningen. For fag, der afsluttes med flere prøveformer, skal det sikres, at det ikke er identiske mål, der prøves ved prøverne. Besvarelsesformerne er:

a) Skriftlig besvarelse. Besvarelsen foretages skriftligt, og det er udelukkende det skriftlige produkt, der er genstand for bedømmelse.

b) Mundtlig besvarelse. Besvarelsen foretages mundtligt. Det er den mundtlige præstation, der bedømmes, dog kan bedømmelse af et af eksaminanden udarbejdet forlæg/præsentation indgå i bedømmelsen.

c) Praktisk besvarelse. Besvarelsen sker ved udfærdigelse af et produkt med baggrund i et eksperimentelt udført, praktisk arbejde.

d) En kombination af skriftlig og/eller mundtlig, praktisk besvarelse. Besvarelsen kan inddrage såvel skriftlige som mundtlige elementer sammen med et praktisk udarbejdet produkt.



Bilag 3

Prøve- og eksamensbevis for forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse og de gymnasiale uddannelser, jf. § 33, stk. 1

1. Bevis for forberedende voksenundervisning

1.1. Undervisningsministeriet kan udstede bevis for prøver, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen.

2. Bevis for almen voksenuddannelse

2.1 Undervisningsministeriet kan udstede bevis for prøver, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen.

2.2 Er der aflagt flere prøver på samme trin i et fag, og dermed givet flere karakterer/delkarakterer, anføres den højest opnåede karakter/delkarakter på beviset.

3 Bevis for gymnasiale prøver og eksamener

3.1 På eksamensbeviset for en gymnasial uddannelse optræder for hvert fag kun karakterer for det højeste niveau, eksaminanden har gennemført.

3.2 Hvis en elev eller kursist i en sammenhængende gymnasial uddannelse har aflagt prøve på et lavere niveau i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på højere niveau, kan prøvekarakteren fra det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset. Institutionens leder skal i stedet udstede et prøvebevis, hvis eleven eller kursisten anmoder om det.

3.3. I prøvekarakterkolonnen anføres kun karakterer opnået ved de aflagte prøver.

3.4 For elever, der har fået godkendt merit efter reglerne herom, anføres det på beviset, at karakteren er opnået ved merit.

3.5 Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet:

a) Fag på A-niveau tildeles vægten 2.

b) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5.

c) Fag på C-niveau tildeles vægten 1.

Studieretningsprojektet tildeles vægten 2.

Almen studieforberedelse/studieområdet tildeles vægten 2.

Den større skriftlige opgave på hf tildeles vægten 1,5.

Eksamensprojektet på hf tildeles vægten 1,5.

Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5.

Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2.

3.6 For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne.

3.7 På eksamensbeviset anføres »Foreløbigt eksamensresultat« samt »Eksamensresultat«. »Foreløbigt eksamensresultat« beregnes som det vægtede gennemsnit, jf. pkt. 3.5, af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset.

3.8 For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen og htx-bekendtgørelsen har taget ekstra fag på A-niveau , beregnes »Eksamensresultat« som »Foreløbigt eksamensresultat« multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er »Eksamensresultat« identisk med »Foreløbigt eksamensresultat«.

For elever og kursister betyder ét ekstra fag på A-niveau, at den pågældende i følgende uddannelser samlet har:

1) hf - 2 A-niveauer

2) stx - 5 A-niveauer

3) hhx - 5 A-niveauer

4) htx - 4 A-niveauer.



Bilag 4

Krav til en gymnasial eksamen, jf. § 1, stk. 3

Krav til en gymnasial eksamen i henhold til stx-bekendtgørelsen, hf-bekendtgørelsen, hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen og htx-bekendtgørelsen

1. For at en elev eller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt for ”Foreløbigt eksamensresultat”.

2. Prøveaflæggelse sker på det højeste niveau, som eleven har faget på.

En elev eller kursist, der følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i det 2-årige hf skal dog aflægge prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten har valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau som valgfag.

3. Stx

En studentereksamen skal omfatte 10 prøver og et studieretningsprojekt.

3.1 I fag med skriftlig prøve afholdes denne altid, jf. dog pkt. 3.2. Desuden afholdes der altid prøve i almen studieforberedelse i studieretningsforløbet, jf. bilag herom i stx-bekendtgørelsen.

De resterende af de 10 prøver er mundtlige, og Undervisningsministeriet foretager udtræk for den enkelte elev.

Prøverne i idræt B, engelsk B og fag på A-niveau, der efter stx-bekendtgørelsen altid skal afsluttes ved udgangen af 3.g, kan ikke afholdes før udgangen af 3.g.

3.2 For elever, der gennemfører flere end 4 fag på A-niveau, kan der foretages udtræk mellem de skriftlige prøver på A-niveau. Eleverne skal dog altid aflægge skriftlig prøve i dansk.

Såfremt en elev ikke har engelsk A, skal eleven aflægge prøve i skriftlig engelsk på B-niveau.

Såfremt en elev ikke har matematik A og afslutter med matematik B, skal eleven aflægge skriftlig prøve i matematik B. Den skriftlige prøve på B-niveau indgår i disse tilfælde i udtrækket for elever, der har flere end fire fag på A-niveau.

3.3 En eksamen, der tages som en enkeltfagseksamen, herunder af selvstuderende, skal dog omfatte prøver i alle fag, en prøve i almen studieforberedelse, og desuden omfatte en projektopgave, jf. bilag herom i stx-bekendtgørelsen. Der afholdes ikke prøve i idræt C.

3.4 Særligt om prøveterminer for enkeltfagsstudentereksamen.

Prøve i de enkelte fag aflægges i den prøvetermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør. Aflægges prøven senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre der er tale om sygeprøve eller omprøve.

4. hf

4.1 Det 2-årige hf

Den enkelte kursist skal aflægge følgende prøver:

1) Mundtlig prøve i de obligatoriske fag dansk A, engelsk B, matematik C og det praktisk/musiske fag på C-niveau.

2) Flerfaglig mundtlig prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen.

3) Skriftlig prøve i de obligatoriske fag dansk A, engelsk B og matematik C.

4) Mundtlig prøve samt evt. skriftlig prøve i 2-4 valgfag. Om der er skriftlig prøve afhænger af læreplanen for det valgte fag og niveau.

5) Større skriftlig opgave. Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for 1-3 fag.

6) Eksamensprojekt. Eksamensprojektet, der udarbejdes individuelt eller i grupper efter kursistens henholdsvis kursisternes beslutning, skal omfatte 2-3 fag. Det afsluttes med en individuel mundtlig prøve.

4.2 For den enkelte kursist kan kun prøvekarakteren for et af fagene datalogi C, informationsteknologi C eller B, it B eller A. kommunikation/it C eller A eller programmering C indgå i en samlet eksamen, jf. pkt. 4.1. Karakteren for idehistorie B og kulturforståelse C og B kan ikke indgå i en samlet eksamen.

5. Hf-enkeltfag

5.1 Til en samlet enkeltfagseksamen skal den enkelte kursist aflægge følgende prøver:

1) Mundtlig prøve i dansk A, engelsk B og matematik C, jf. hf-bekendtgørelsen.

2) Flerfaglig mundtlig prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, jf. hf-bekendtgørelsen. Prøverne i faggrupperne kan erstattes af prøver i enkeltfagene biologi C, jf. bilag 5, geografi C, jf. bilag 7, og kemi C, jf. bilag 9, henholdsvis prøver i enkeltfagene historie B, jf. bilag 8, religion C, jf. bilag 11, og samfundsfag C, jf. bilag 12. De nævnte bilag henviser til hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

3) Skriftlig prøve i fagene dansk A, engelsk B og matematik C, jf. hf-bekendtgørelsen.

4) Mundtlig og evt. skriftlig prøve i 3-5 fag, der indgår i den samlede eksamen som valgfag. Mindstekravet er 2 fag på B-niveau og 1 fag på C-niveau eller 1 fag på A-niveau og 2 fag på C-niveau. Hvis A-niveauet er engelsk, kræves der mindst 2 fag på B-niveau eller 1 fag på B-niveau og 1 fag på C-niveau. Om der er skriftlig prøve, afhænger af læreplanen for det valgte fag og niveau.

5) Større skriftlig opgave, jf. hf-bekendtgørelsen. Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for 1-3 fag.

6) Eksamensprojekt, jf. hf-bekendtgørelsen.

a) For kursister, der har følger eller har fulgt undervisningen i hvert af de 6 enkeltfag, der indgår i henholdsvis den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, omfatter eksamensprojektet 2-3 af de fag, der alle indgår i enten den ene henholdsvis den anden faggruppe efter kursistens eget valg.

b) For kursister, der følger eller har fulgt undervisningen i den ene faggruppe, og som følger eller har fulgt undervisningen i de tre enkeltfag, der er omfattet af den anden faggruppe, omfatter eksamensprojektet 2-3 af de pågældende enkeltfag.

c) For kursister, der følger eller har fulgt undervisningen i begge faggrupper, omfatter eksamensprojektet 2-3 fag efter kursistens eget valg.

5.2 For den enkelte kursist kan kun prøvekarakteren for et af fagene datalogi C, informationsteknologi C eller B, it B eller A. kommunikation/it C eller A eller programmering C indgå i en samlet eksamen, jf. pkt. 4.1. Karakteren for idehistorie B og kulturforståelse C og B kan ikke indgå i en samlet eksamen.

6. Hhx

En hhx-eksamen skal omfatte 10 prøver og et studieretningsprojekt.

6.1 I fag på A-niveau med skriftlig prøve eller projektprøve aflægges denne altid. For elever, der gennemfører flere end 4 fag på A-niveau, kan der dog foretages udtræk mellem de obligatoriske prøver på A-niveau. Eleverne skal dog altid aflægge skriftlig prøve i dansk.

Desuden aflægger hver elev mindst en af prøverne i studieområdet del 2.

De resterende prøver, der skal aflægges, udtrækkes af Undervisningsministeriet.

I 2. år afsluttes erhvervscase, som er en del af undervisningen i studieområdets del 2, med en mundtlig prøve, og prøvekarakteren påføres eksamensbeviset.

I 3. år afsluttes et undervisningsforløb med fokus på det internationale område, som er en del af undervisningen i studieområdets del 2, med en mundtlig flerfaglig prøve, jf. bilag herom i hhx-bekendtgørelsen, og prøvekarakteren påføres eksamensbeviset. Skolen beslutter efter drøftelse med lærerteamet placeringen af prøven inden for det internationale område inden for perioden fra 1. marts til 25. april.

6.2 En eksamen, der tages som en enkeltfagseksamen, herunder af selvstuderende, skal dog omfatte prøver i alle fag, en prøve i studieområdet del 2 og en projektopgave, jf. bilag herom i hhx-bekendtgørelsen.

7. Htx

En højere teknisk eksamen skal omfatte 10 prøver og et studieretningsprojekt.

7.1 I fag på A-niveau med skriftlig prøve eller projektprøve aflægges denne prøve altid. For elever, der gennemfører flere end 3 fag på A-niveau, kan der foretages udtræk mellem de obligatoriske prøver og projektprøver i fag på A-niveau. Eleverne skal dog altid aflægge skriftlig prøve i dansk A og teknikfag A.

Desuden aflægger hver elev altid prøve i studieområdet del 2. Elever, der ikke afslutter teknologi og matematik på A-niveau, aflægger tillige altid prøve i fagene på B-niveau.

De resterende prøver, der skal aflægges, udtrækkes af Undervisningsministeriet.

7.2 En eksamen, der tages som en enkeltfagseksamen, herunder af selvstuderende, skal dog omfatte prøverne i alle fag, studieområdet del 2 og en projektopgave, jf. bilag herom i bekendtgørelsen om uddannelsen til htx-eksamen.

8. Fælles regler

De nærmere krav til de enkelte prøver og til en gymnasial eksamen efter de hidtil gældende regler, jf. § 48, stk. 4 og 5, i gymnasieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, § 43. stk. 3 og 4, i hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, og § 48, stk. 4 og 5, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2007, fremgår af de fortsat gældende uddannelsesbekendtgørelser for de pågældende uddannelser.