Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

 

Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, med de ændringer, der følger af § 108 i lov nr. 501 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 559 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 560 af 6. juni 2007 og § 72 i lov nr. 562 af 6. juni 2007.

De ændringer, der følger af lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser, træder først i kraft den 1. januar 2008.

De ændringer, der følger af lov nr. 559 af 6. juni 2007 (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) og lov nr. 560 af 6. juni 2007 (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse), træder først i kraft den 1. august 2008.

Kapitel 1

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.

Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Kapitel 2

Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse 1)

§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a.1)

Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og kan i denne forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 4. 2)

Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.

Stk. 4. Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Stk. 5. Folkeskolen kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8. og 9. klassetrin.1)

Stk. 6. Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

§ 4. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og skoler m.v. til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen.

§ 4 a. Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling.

Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år.

Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 3 år, medmindre daginstitutionen alene er indrettet til børn under 3 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbuddene i henhold til stk. 3 og 4 samt om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis børnene efter den sagkyndige vurdering som nævnt i stk. 1 har behov for sprogstimulering, har forældrene pligt til at lade børnene deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Bestemmelserne i kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. gælder tilsvarende ved sprogstimulering i hjemmet m.v. af sådanne børn.

§ 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

Stk. 2. Undervisningen i den 9-årige grundskole gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:

1) Humanistiske fag:

a) Dansk på alle klassetrin.

b) Engelsk på 3.-9. klassetrin.

c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

d) Historie på 3.-9. klassetrin.

e) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

2) Praktiske/musiske fag:

a) Idræt på alle klassetrin.

b) Musik på 1.-6. klassetrin.

c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.

d) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

3) Naturfag:

a) Matematik på alle klassetrin.

b) Natur/teknik på 1.-6. klassetrin.

c) Geografi på 7.-9. klassetrin.

d) Biologi på 7.-9. klassetrin.

e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Stk. 3. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk (tilbudsfag) på 7.-9. klassetrin.

Stk. 4. Der kan som alternativ for den enkelte elev som tilbudsfag tilbydes eleverne undervisning i fransk i stedet for tysk på 7.-9. klassetrin.

Stk. 5. Undervisningen kan i de enkelte fag tillige gives på højere klassetrin end fastsat i stk. 2.

Stk. 6. Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der kan gives supplerende undervisning eller anden særlig tilrettelagt undervisning til elever, som af anden grund har behov for midlertidig faglig støtte.

Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-4, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 16, stk. 1, i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.2)

Stk. 8. Undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.

§ 6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.

§ 7. I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner:

1) Færdselslære,

2) sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,

3) uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Stk. 2. Undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

§ 7 a. I 8. klasse skal eleverne introduceres til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Elever, der i 9. klasse er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.1)

§ 8. (Ophævet)1)

§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 8. og 9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner (valgfag):2)

1) Fransk,

2) tekstbehandling,

3) teknologi,

4) medier,

5) billedkunst,

6) fotolære,

7) filmkundskab,

8) drama,

9) musik,

10) håndarbejde,

11) sløjd,

12) hjemkundskab,

13) motorlære,

14) andre værkstedsfag og

15) arbejdskendskab.

Stk. 2. Til elever, der har modtaget tilbud om franskundervisning i henhold til § 5, stk. 4, kan skolen tilbyde undervisning i tysk på 8. og 9. klassetrin.2)

Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.2)

Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.2)

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre fag og emner end de i stk. 1 nævnte kommunerne kan tilbyde eleverne på 8. og 9. klassetrin.2)

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner.1)

Stk. 7. Eleverne på 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.1)

§ 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2 og 5. Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.2)

Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Stk. 3. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, jf. § 40, stk. 3, med beskrivelse af indholdet i undervisningen. Undervisningsministeren udsender herudover vejledende materiale til at understøtte beskrivelserne, jf. § 40, stk. 3, for de enkelte fag, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 år.

Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v.

§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen.

§ 12. Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 3. En elev kan dog med forældrenes samtykke, jf. § 54, undervises på samme klassetrin i to år, hvis eleven har været uden undervisning gennem længere tid eller andre særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. Ligeledes kan en elev under ganske særlige omstændigheder springe et klassetrin over.

Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.

Stk. 3. Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, og § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.1)

§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen.

Stk. 3.  Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Stk. 4. Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

Stk. 5. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).2)

Stk. 6. Der gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.1)

Stk. 7. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave.

Stk. 8. På 9. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.

Stk. 9. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer og om den sidste udtalelse i faget idræt. Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3. Efter elevens valg kan en skriftlig udtalelse og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave påføres afgangsbeviset. Eventuel bedømmelse af den frie opgave kan ligeledes efter elevens valg påføres afgangsbeviset. Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som en del af dette.1)

§ 13 a. Undervisningsministeren offentliggør på baggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.

§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der kan gennemføres i følgende fag:

1) Dansk.

2) Engelsk.

3) Kristendomskundskab.

4) Historie.

5) Samfundsfag.

6) Matematik.

7) Geografi.

8) Biologi.

9) Fysik/kemi.

10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf. § 5, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10, nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.

Stk. 3. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens afgangsprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens afgangsprøver for visse elever. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens afgangsprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 14 a. (Ophævet)1)

§ 15. Skoleåret begynder den 1. august. Undervisningsministeren fastsætter sommerferiens begyndelsestidspunkt og kan udsende en vejledning om feriers og fridages placering.

§ 16. Undervisningsministeren fastsætter:

1) Et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne på 1.-9. klassetrin opgjort

a) samlet for flere klassetrin og

b) inden for fagblokke, henholdsvis klassens tid.

2) Et samlet mindste antal undervisningstimer for hvert af fagene dansk og matematik på 1.-3. klassetrin samt for historie på 4.-6. klassetrin. 3)

3) Et samlet mindste antal undervisningstimer for hvert klassetrin, herunder børnehaveklassen.1)

4) Vejledende antal årlige undervisningstimer for hvert fag.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin må ikke overstige 6 timer, bortset fra ved særlige arrangementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller undervisning efter § 5, stk. 6 og 7.

Stk. 5. På skoledage, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning.

Stk. 6. På skoledage, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, kan folkeskolen give mulighed for skolerejser med overnatning som et alternativ til den almindelige undervisning.

§ 17. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.1)

Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.

Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave.

§ 19. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

Stk. 2. Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolebibliotekernes formål og funktion.

Kapitel 2 a2)

10. klasses struktur og indhold

§ 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

§ 19 b. Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. § 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840. Ved 10.-klasses-forløb, der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c, stk. 2, tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt.

Stk. 2. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.

Stk. 3. § 16, stk. 5 og 6, finder anvendelse på undervisningen i 10. klasse.

§ 19 c. Den obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning.

Stk. 2. Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.

Stk. 3. Der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder.

Stk. 4. Eleverne skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Stk. 5. Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om den selvvalgte opgave.

Stk. 6. Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

§ 19 d. Den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Stk. 2. Eleverne i 10. klasse skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag:

1) Dansk.

2) Matematik.

3) Engelsk.

4) Tysk.

5) Fransk.

6) Fysik/kemi.

Stk. 3. Tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf. § 5, stk. 3 og 4. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 8. og 9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.

Stk. 4. Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag:

1) Idræt.

2) Samfundsfag.

3) Kristendomskundskab/religion.

4) Naturfag.

5) Metal/motorværksted.

6) Byggeværksted.

7) Teknologiværksted.

8) Serviceværksted.

9) Produktudvikling og formgivning.

10) Iværksætter.

11) Sundhed og sociale forhold.

12) Teknologi og kommunikation.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes mål og læseplaner for denne undervisning.

Stk. 6. Eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Stk. 7. Eleverne skal tilbydes valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 378 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der mindst svarer til 378 årlige undervisningstimer, når der planlægges i helårsforløb.

Stk. 8. Afgørelse om valg af fag og om brobygning, jf. stk. 6, træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.

§ 19 e. Når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10. klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er forløb med undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene.

Stk. 2. Ved forløb omfattet af stk. 1 kan § 19 c, stk. 2 og 5, fraviges. Der skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang, så kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan § 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges. Deltagelse i særligt tilrettelagte undervisningsforløb kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven.

§ 19 f. Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasses-prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen.

Stk. 2. Afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasses-prøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, afgangsbevisernes udformning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever.

Stk. 4. § 14, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for 10.-klasses-prøver.

§ 19 g. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for disse skoler.

§ 19 h. § 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Der fastsættes dog ikke trinmål og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Stk. 3. For de fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for 10.-klasses-forløb, der planlægges som helårsforløb. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.

Stk. 4. § 13, stk. 9, om afgangsbevis gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasses-prøver skal påføres afgangsbeviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af afgangsbeviset.

Stk. 5. § 18, stk. 1, 2 og 4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f, stk. 1, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen.

§ 19 i. § 3, stk. 2, 3, 5 og 6, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 2, kan undervisningsministeren fravige § 19 c, stk. 2, 4 og 5, samt § 19 d.

Stk. 2. § 5, stk. 1, 6, 7 og 8, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 5, stk. 7, kan undervisningsministeren fravige bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 3. § 12, stk. 2, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Stk. 4. §§ 15 og 19 gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Kapitel 3

Skolevæsenets ordning

§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.

Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 3. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 4. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.

Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.

Stk. 6. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

§ 21. Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 4. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning eller til de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud.

§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt husholdningsskole eller

6) en godkendt håndarbejdsskole.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra regionsrådet beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regionsrådene henvises til specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions undervisningstilbud. 1. pkt. gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til specialundervisning i anbringelsesstedet.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.

Stk. 7. Undervisning i henhold til §§ 9 og 19 b-19 e kan være fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.1)

§ 23. Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og 2.

§ 24. Hver selvstændig skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin, jf. dog stk. 2. Børnehaveklassen betragtes herved som yngste klassetrin. Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en selvstændig skole kun omfatter 10. klassetrin.

Stk. 3. For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås små skoler, jf. § 55, stk. 1, i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fælles skoleledelse for flere skoler, herunder om repræsentation af forældre til børn i alle skolerne i en fælles skolebestyrelse og om samarbejde mellem skolerne i øvrigt, og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en selvstændig skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted.

§ 24 a. Efter indstilling fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen godkende, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse. Det er en betingelse, at der er tale om små skoler. Ved små skoler forstås små skoler, jf. § 55, stk. 1, i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med ministeren for familie- og forbrugeranliggender nærmere regler herom og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen.

§ 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin.

Stk. 2. Ved fordelingen af børn i 1. klasse i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 3. For børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske samordning af dele af undervisningen. På små skoler kan hele undervisningen på disse klassetrin være fælles. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin.

Stk. 4. På 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. § 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.

Stk. 5. På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen.

Stk. 6. Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, jf. stk. 1.

§ 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af

1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og

2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.

Stk. 3. Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til og fra de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. § 20, stk. 3 og 4. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.

Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7 og 8, og § 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til § 5, stk. 8. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 8, er ikke omfattet af stk. 1

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring.

§ 27. Kommunalbestyrelsen kan med forældrenes samtykke, jf. § 54, sørge for indlogering i skolebyen af elever på 7.-10. klassetrin, hvis den daglige befordring mellem hjemmet og skolen ville være særlig usikker eller tidkrævende.

Stk. 2. Indlogeringen kan ordnes ved henvisning til en kostskole, jf. § 22, stk. 1, 3 og 4.

Kapitel 4

Lærerne

§ 28. For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt.1)

Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.

Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.

§ 29. For at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til pædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i § 28, stk. 3, eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt.1)

§ 29 a. Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, stk. 3 og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes pædagoger med disse forudsætninger.

§ 30. Undervisningen efter § 25, stk. 3, varetages af personale med uddannelse som nævnt i § 28 eller § 29.

§ 30 a. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kvalifikationskrav til personer, der skal varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning til undervisningen.

§ 31. En lærer fritages efter anmodning for at undervise i kristendomskundskab. Kan der på grund af fritagelsen ikke tillægges en lærer fuld tjenestetid, nedsættes lærerens lønning tilsvarende, for lærere, der optjener pensionsalder, dog uden nedsættelse af pensionsalderen.

Kapitel 5

Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folkeskolen

§ 32. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder.

§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en ungdomskostskole.

Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til § 9, stk. 4.1)

Stk. 4. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.1)

Stk. 5. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.1)

Stk. 6. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.1)

Stk. 7. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.1)

§ 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Undervisning i børnehaveklassen medregnes ikke. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse, jf. § 33, stk. 2-7.1)

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse.

§ 35. Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 8, og § 22.

Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

Stk. 4. En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2, og § 22, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af § 52. Dette gælder tillige elever, der flytter til en anden bopæl under skoleforløbet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om optagelse skal indgives inden en vis frist.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af valg af folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom.

Stk. 7. Forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning og der er plads i denne. Tilsvarende krav har forældre, hvis barn er optaget i distriktsskolen efter stk. 2 eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis barnet optages i en skolefritidsordning ved den valgte skole, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom.

§ 37. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i en børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, eller senere.

Stk. 2. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.

§ 38. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i 1. klasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 6 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i klassen.

§ 39. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 35, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor.

Kapitel 6

Styrelsen af kommunens skolevæsen

Kommunalbestyrelsen

§ 40. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere. Beslutningerne om ansættelse af ledere og lærere træffes efter udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.

3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

5) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v.

6) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6.

7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

8) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter § 4, stk.1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag, jf. § 10, stk. 3, med henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 8, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 9, 2. pkt.

§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.

§ 41. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:

1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.

2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 42, stk. 3.

3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.

4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 40, stk. 4.

Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 40, stk. 2, nr. 3-8.

Skolebestyrelsen

§ 42. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af:

1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog § 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter en specialklasserække, og forældrerepræsentationen for denne skal udgøre mindst 1.

2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere.

3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 4. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret.

Stk. 5. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.

Stk. 6. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere.

Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. april i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole.

Stk. 10. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.

Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan endelig fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., og § 43, stk. 2, 2. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for fravigelse.

§ 43. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om

1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) samarbejdet mellem skole og hjem,

3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

4) arbejdets fordeling mellem lærerne,

5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og

6) skolefritidsordningens virksomhed.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler.

Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor.

Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor.

Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 2, nr. 2.

Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.

Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Skolebestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere.

Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.

Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.

Skolens leder

§ 45. Ved hver selvstændig skole ansættes en leder. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever, gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed.

Rådgivende organer

§ 46. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene.

§ 46 a. I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf. § 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne.

Kapitel 7

Styrelsen af regionens undervisningstilbud

§ 47. Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningstilbud.

Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Regionsrådet har desuden ansvaret for udviklingen af regionens undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling af indholdet af undervisningstilbuddet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse for kommunens forventede brug af pladser ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i det kommende år og i de næste 3 år. På baggrund af kommunalbestyrelsernes redegørelser sørger regionsrådet for, at der senest den 15. oktober året før indgås en årlig rammeaftale med kommunalbestyrelserne, som danner grundlag for tilpasningen af regionens undervisningstilbud. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.

Stk. 4. Kommunalbestyrelserne inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Dette kan ske ved, at kommunalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år. Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammeaftalen.

Stk. 5. Regionsrådene koordinerer indbyrdes kapaciteten og sammensætningen af regionernes undervisningstilbud.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om den årlige redegørelse, rammeaftalen, regionsrådenes koordinering m.v.

§ 47 a. Kommunalbestyrelsens beføjelser i henhold til § 9, stk. 6, § 19 d, stk. 5, § 24, stk. 4, og § 27, stk. 1, gælder tilsvarende for regionsrådet, for så vidt angår regionens undervisningstilbud.1)

Stk. 2. Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i § 40, stk. 2-4, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr. 4, gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling m.v., § 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og § 53 om konfirmationsforberedelse.

Stk. 3. Bestemmelserne om skolebestyrelsen, skolens leder m.v. i §§ 42-46 gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Undervisningsministeren kan godkende fravigelser, som er begrundet i de regionale undervisningstilbuds særlige forhold.

§ 47 b. Tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen varetages af undervisningsministeren.

§ 48. (Ophævet) 4)

Kapitel 7 a

Københavns Kommune

§ 48 a. De landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej drives af Borgerrepræsentationen. Bestemmelserne i kapitel 7 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Udgifterne til folkeskolen

§ 49. Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler.

§ 50. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:

1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3.

2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 5.

3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 6.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regler om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. finder anvendelse ved ydelse af hel eller delvis fripladstilskud.

Stk. 3. Betaling efter stk. 1 og stk. 2 kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 4. Har en person, der modtager kontanthjælp i henhold til lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige kontanthjælp.

Stk. 5. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børnefamilieydelsen efter regler fastsat i lov om en børnefamilieydelse.

Stk. 6. Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler efter § 16, stk. 5, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16, stk. 6.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.

Stk. 9. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 6-8. Kommunen kan dække øvrige udgifter.

Stk. 10. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16, stk. 5 og 6, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse.

Stk. 11. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Kapitel 9

Klage

§ 51. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for de kommunale myndigheder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt kommunalbestyrelsens afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 7. Regionsrådets afgørelser i henhold til stk. 1 og andre beslutninger og afgørelser, som træffes af regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Regionsrådets afgørelser i henhold til § 21, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.

§ 51 a. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand. jur. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra regionsrådene i forening, 2 medlemmer efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening) og 2 medlemmer efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Regionsrådene i forening og KL kan hver udpege en repræsentant, der kan deltage i nævnets møder som sagkyndig rådgiver for de medlemmer, der er udpeget af vedkommende organisation.

Stk. 3. Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Undervisningsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksomhed.

Kapitel 10

Andre bestemmelser

§ 52. Undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen og regler om overflytning af elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltninger. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden.1)

§ 53. Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.

Stk. 2. Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1.

§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 9, stk. 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, stk. 1 og 3, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.1)

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

§ 55. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i forbindelse med elevernes skolestart eller udvidet samarbejde mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket kan ministeren tillige fravige bestemmelserne i kapitel 4.

Stk. 3. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

§ 55 a. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen godkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde eleverne tysk og fransk på 6. klassetrin. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 55 b.  Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.

Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

§ 55 c. Undervisningsministeren kan tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-6, eller en ungdomsskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om afviklingen af test for disse skoler.

§ 56. Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.

§ 56 a. (Ophævet) 5)

Kapitel 11

Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen

§ 57. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen og ungdomsskolen for rådet.

§ 57 a. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen nedsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Rådet ledes af et formandskab bestående af 3-5 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen. Undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren rådets formand.

Stk. 3. Rådets øvrige 20 medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde:

1) 2 medlemmer efter indstilling fra KL.

2) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund.

4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Skoleelever og Danske Ungdomsskoleelevers Netværk i forening.

5) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening.

6) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen for Ungdomsskoleledere.

7) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening.

8) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere.

9) 1 medlem efter indstilling fra Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund.

10) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.

11) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

12) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

13) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening.

14) 1 medlem efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

15) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

16) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Formandskab og øvrige medlemmer udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 4, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 5. Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.

§ 57 b. Rådet holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.

Stk. 2. Formandskabet skal inden den 1. marts afgive en årlig skriftlig beretning til undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.

Stk. 3. Andre udtalelser til undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.

Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 57 c. Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen varetager sekretariatsfunktionerne for rådet. Styrelsen varetager endvidere sekretariatsfunktionerne for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan henlægge opgaver til styrelsen.

§ 57 d. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre det faglige niveau pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

§ 57 e. Sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet.

Stk. 2. Når undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 58. Loven 6)  træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 14, stk. 7 og 9, § 24, stk. 2, 1. pkt., om regler for skolenedlæggelse, § 36, stk. 6, om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen samt § 57 om etablering af et folkeskoleråd træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 7) .

Stk. 3. Bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, om aflæggelse af prøve træder i kraft i skoleåret 1995-96 for de elever, der begynder på 8. klassetrin i skoleåret 1994-95 eller senere.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 13, stk. 5, om projektopgaven træder i kraft den 1. august 1996 og har virkning fra skoleåret 1996-97.

§ 59. § 6 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, finder fortsat anvendelse for bestående skoleforbund.

§ 60. Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, jf. dog stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 2. § 12, stk. 3, 4 og 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de elever, der begynder på 9. og 10. klassetrin i skoleåret 1994-95, har haft mulighed for at aflægge prøve efter 9. henholdsvis 10. klassetrin. Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler vedrørende især §§ 13 og 14.

Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 61. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 191 af 21. marts 1994, hvis § 1 nyaffatter § 16, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1994.

 

Lov nr. 1140 af 21. december 1994, hvis § 1 indsætter § 19 a, § 30 a, kapitelnummerering før overskriften til § 58 og nyaffatter § 50, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende 8) .

 

Lov nr. 413 af 22. maj 1996, hvis § 1 indsætter § 4 a, nyaffatter § 5, stk. 7, § 33, stk. 2, § 52, 2. pkt., samt ændrer § 15, stk. 2, og § 33, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, stk. 7, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for elever i børnehaveklassen fra den 1. august 1997.

 

Lov nr. 472 af 10. juni 1997, hvis § 1 indsætter § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 24, stk. 2, (hvorefter det hidtidige stk. 2 bliver stk. 3) § 40, stk. 2, nr. 4, (hvorefter de hidtidige nr. 4-6 bliver nr. 5-7) § 44, stk. 10-12, § 45, stk. 5, § 46 a, § 51, stk. 3, (hvorefter de hidtidige stk. 3-4 bliver stk. 4-5) nyaffatter § 14, stk. 9, 1. pkt., § 36, § 42, § 43, stk. 3, § 48, og ændrer § 3, stk. 2, 2. pkt., § 14, stk. 8, § 24, stk. 1, 1. pkt., § 26, stk. 6, § 33, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 3, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige nr. 4) § 41, stk. 3, § 51, stk. 2, 1. pkt., samt ophæver § 41, stk. 1, nr. 2, (hvorefter de hidtidige nr. 3-5 bliver nr. 2-4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1997.

 

Lov nr. 980 af 17. december 1997, hvis § 41 ændrer § 33, stk. 2, 1. pkt., og § 50, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 42

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2-5. (Udeladt)

 

Lov nr. 318 af 3. juni 1998, hvis § 1 nyaffatter § 55 og ændrer § 46 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1998.

 

Lov nr. 412 af 26. juni 1998, hvis § 1 nyaffatter § 20, stk. 3, § 22, og ændrer § 3, stk. 2, 2. pkt., § 27, stk. 2, § 33, stk. 2, 1. pkt. og sidste pkt., samt § 54, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1998.

 

Lov nr. 486 af 1. juli 1998, hvis § 1 indsætter § 4 a, stk. 3-5, § 29 a, og nyaffatter § 4 a, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1999.

Stk. 2. I folketingsåret 2002-03 fremsætter undervisningsministeren en redegørelse om erfaringerne vedrørende tilbudene i henhold til § 4 a.

 

Lov nr. 488 af 1. juli 1998, hvis § 1 indsætter § 16, stk. 7-8, § 40, stk. 4, 2. pkt. og § 50, stk. 6-10, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998.

Stk. 2. Ydelser, som forældre eller andre før lovens ikrafttræden gyldigt har erlagt eller givet tilsagn om at ville betale, kan anvendes som aftalt til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser.

 

Lov nr. 406 af 2. juni 1999, hvis § 1 indsætter § 42, stk. 11, 3. pkt., nyaffatter § 8, § 9, stk. 8, § 14, stk. 1-2, samt ændrer § 13, stk. 5, 1. pkt. og stk. 6, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)

 

Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 1 indsætter § 57, stk. 3, 2.-3. pkt., § 57, stk. 4-5, (hvorefter de hidtidige stk. 4-5 bliver stk. 6-7) samt nyaffatter § 46, stk. 2, og § 57, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Rådsmedlemmer, som udpeges ved lovens ikrafttræden i henhold til § 57, stk. 2, i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, udpeges kun for den resterende del af den ordinære beskikkelsesperiode.

Stk. 3-5. (Udeladt)

 

Lov nr. 482 af 31. maj 2000, hvis § 7 ændrer § 28, stk. 1, og § 29, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2-4. (Udeladt)

 

Lov nr. 485 af 31. maj 2000, hvis § 1 indsætter § 51, stk. 3, (hvorefter de hidtidige stk. 3-5 bliver stk. 4-6) § 51 a, § 56 a, nyaffatter § 20, stk. 2, § 21, § 51, stk. 6, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 5) ændrer § 26, stk. 4, § 51, stk. 2 og stk. 5, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 4) samt § 54, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 9) .

 

Lov nr. 145 af 25. marts 2002, hvis § 64 ændrer § 20, stk. 2, 1. pkt., § 21, stk. 2, 1. pkt., § 22, stk. 2 og 6, § 26, stk. 3, samt § 49, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 78

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog § 79, stk. 1.

Stk. 2. (Udeladt)

 

Lov nr. 274 af 8. maj 2002, hvis § 2 indsætter § 57, stk. 3, (hvorefter de hidtidige stk. 3-7 bliver stk. 4-8) nyaffatter § 57, stk. 2, ændrer overskriften til kapitel 11, § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 57, stk. 4, 2. pkt., samt stk. 6-7, (der med samme lov blev ændret fra de hidtidige stk. 3, 2. pkt., og stk. 5-6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

 

Lov nr. 412 af 6. juni 2002, hvis § 1 nyaffatter § 5, stk. 7, og ændrer § 4 a, stk. 3, 2. pkt. samt stk. 4, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. § 1, nr. 3, og § 2 træder i kraft den 1. august 2002.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2003.

 

Lov nr. 1050 af 17. december 2002, hvis § 54 nyaffatter § 52, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 52

Loven træder i kraft den 1. juli 2003. Loven gælder også for arkivalier, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikrafttræden.

 

Lov nr. 297 af 30. april 2003, hvis § 8 ændrer § 57, stk. 2, nr. 11, og ophæver § 57, stk. 2, nr. 13, (hvorefter det hidtidige nr. 14 bliver nr. 13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de berørte organisationer og formænd eventuelle overgangsordninger, der senest ophører ved udgangen af de beskikkelsesperioder, som er påbegyndt ved lovens ikrafttræden.

 

Lov nr. 299 af 30. april 2003, hvis § 1 indsætter § 7, stk. 2, nyaffatter § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4 og 5, samt ophæver den daværende § 19 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft den 1. august 2004.

 

Lov nr. 300 af 30. april 2003, hvis § 1 indsætter § 11, stk. 2, § 24, stk. 3, (hvorefter det hidtidige stk. 3 bliver stk. 4) § 24 a, § 25, stk. 5 og 6, § 44, stk. 2, nr. 6, og § 55 a, og nyaffatter § 3, stk. 5, § 5, stk. 2 og 4, § 8, stk. 7, 2. pkt., § 10, § 13, stk. 5, § 14, stk. 1, § 15, § 16, § 18, stk. 5, § 24, stk. 2, § 25, stk. 4, § 26, stk. 3, § 40, stk. 2, nr. 5 og stk. 3, § 42, stk. 11, § 44, stk. 2, nr. 1 og stk. 8, 1. pkt., § 45, stk. 3, § 51 a, stk. 1, 3.-5. pkt., og stk. 2, og § 53, stk. 2, samt ændrer § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1, § 9, stk. 8, 2. pkt., § 12, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 8, 2. pkt., § 44, stk. 2, nr. 4 og 5, § 50, stk. 6, 7 og 10, og § 55, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, stk. 2, nr. 1, litra b og e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 2004. § 5, stk. 2, nr. 1, litra d, og nr. 3, litra c og d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 13, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, og § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. august 2005.

§ 3

Stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter overgangsregler om kommunernes forpligtelse til at fastsætte beskrivelser, jf. § 40, stk. 3, § 44, stk. 8, og § 45, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, 31 og 32.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter ligeledes overgangsregler i forbindelse med fastsættelse af undervisningstimetal, jf. § 16, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og kan fastsætte overgangsregler i forbindelse med indførelse af en afgangsprøve, der omfatter fagene fysik/kemi og biologi, jf. § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

 

Lov nr. 360 af 19. maj 2004, hvis § 1 indsætter nyt 4. pkt. i § 6, stk. 2, nyt 2. pkt. i § 39, stk. 1, nyt nr. 7 i § 40, stk. 2, (hvorefter det hidtidige nr. 7 bliver nr. 8) nyt stk. 9 i § 44, (hvorefter de hidtidige stk. 9-12 bliver stk. 10-13) nyt stk. 2 og 3 i § 56, nyaffatter § 42, stk. 11, 1. og 2. pkt., og ændrer § 5, stk. 2, nr. 3, litra c, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2, nr. 8, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige nr. 7) § 41, stk. 3, og § 44, stk. 13, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 12) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2004. § 1, nr. 1 og 3, træder dog først i kraft den 1. august 2006.

§ 3

Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsregler i forbindelse med indførelse af en afgangsprøve, der omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3.

 

Lov nr. 477 af 9. juni 2004, hvis § 1 nyaffatter § 4 a, stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2004.

 

Lov nr. 1457 af 22. december 2004, hvis § 1 nyaffatter § 50, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

 

Lov nr. 335 af 18. maj 2005, hvis § 1 indsætter nyt stk. 2 i § 21, (hvorefter det hidtidige stk. 2 bliver stk. 3) og nyt § 36, stk. 7, nyaffatter § 36, stk. 3 og stk. 6, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 7) § 50, stk. 2, § 51, stk. 4, ændrer § 3, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, 1. pkt., § 21, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 4, 2. pkt., (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 5, 2. pkt.) og § 51, stk. 6, samt ophæver § 36, stk. 4, (hvorefter de hidtidige stk. 5-7 bliver stk. 4-6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 641 af 28. juli 1993 om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen forbliver i kraft for de elever, der før skoleåret 2005/06 er optaget eller forblevet i en skole i medfør af disse regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007/08.

 

Lov nr. 431 af 6. juni 2005, hvis § 73 indsætter stk. 11 i § 50, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 85

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)

 

Lov nr. 592 af 24. juni 2005, hvis § 1 indsætter § 4, stk. 1, 2. pkt., nye stk. 3 og 4 i § 20, (hvorefter de hidtidige stk. 3 og 4 bliver stk. 5 og 6), § 21, stk. 4 og 5, § 47, stk. 3-6, § 47 a, § 47 b, kapitel 7 a, (med § 48 a ) § 51, stk. 3, 2. pkt., nye stk. 4 og 5 i § 51, (hvorefter de hidtidige stk. 4-6 bliver stk. 6-8) nyaffatter § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, § 26, stk. 3 og § 49, ændrer § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 5, 2. pkt., (der med samme lov blev ændret fra stk. 3, 2. pkt.) § 21, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 22, stk. 1, stk. 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., (der med samme lov blev ændret fra stk. 7, 1. pkt.) § 23, stk. 3, § 42, stk. 8, 1. pkt., overskriften til kapitel 7, § 47, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, 1. pkt., stk. 7, (der med samme lov blev ændret fra stk. 5) og stk. 8, (der med samme lov blev ændret fra stk. 6) § 51 a, stk. 1 og 2, § 54, stk. 1, 2. pkt., § 56, stk. 1, § 57, stk. 2, nr. 1 og 10, samt ophæver § 22, stk. 6, (hvorefter de hidtidige stk. 7 og 8 bliver stk. 6 og 7) § 23, stk. 2, 2. pkt., § 48 og § 56 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2-4. (Udeladt)

Stk. 5. Amtskommunale institutioner og tilbud, der pr. 1. januar 2007 skal drives af kommunalbestyrelserne efter lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne, overgår til beliggenhedskommunen.

 

Lov nr. 594 af 24. juni 2005, hvis § 1 indsætter stk. 8 i § 5, nyaffatter § 5, stk. 7, 3. pkt. og § 26, stk. 6, samt ændrer § 36, stk. 4, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2005, dog således, at § 1, nr. 2-4, alene gælder for optagelse i folkeskolen til skoleåret 2006/07 og senere, herunder for skoleskift fra den 1. august 2006. § 1, nr. 2-4, gælder dog for elever, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende af lov om ændring af lov om folkeskolen, (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) søger om optagelse i folkeskolen i skoleåret 2005/06, herunder søger om at skifte skole 10) .

Stk. 2. Reglerne om henvisning til en anden skole end distriktsskolen i medfør af bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog forbliver i kraft for de elever, som ikke er omfattet af stk. 1. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for disse elever.

 

Lov nr. 313 af 19. april 2006, hvis § 1 ændrer folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, § 8, stk. 4, § 13, stk. 1, § 13, stk. 3 og stk. 4, (der med samme lov blev ændret til stk. 5 og stk. 6) § 18, stk. 1, § 36, stk. 2, nyaffatter § 13, stk. 2, § 13, stk. 5 og stk. 7, (der med samme lov blev ændret til stk. 7 og stk. 9) § 14, § 18, stk. 3, § 54, stk. 1, indsætter nyt stk. 3 og stk. 4 i § 13, (hvorefter det hidtidige stk. 3-7 bliver stk. 5-9) ny § 14 a, § 55 b, § 55 c i lov nr. 393 af 26. maj 2005, og hvis § 2 nyaffatter § 55 b i lov nr. 393 af 26. maj 2005, og hvis § 3 indsætter nyt pkt. i § 2, stk. 1, i lov nr. 594 af 24. juni 2005, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4, og folkeskolelovens § 13, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 6 11) .

Stk. 3. Den hidtil gældende § 14 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, forbliver i kraft for afviklingen af sygeprøver i prøveterminen december 2006 – januar 2007.

Stk. 4. § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 5. Folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 16, og § 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 12) .

 

Lov nr. 572 af 9. juni 2006, hvis § 1 indsætter ny § 13 a og ny § 40 a samt nye §§ 57 a-57 e, nyaffatter § 1 og § 57, og ændrer § 2, stk. 1, § 10, stk. 4 og 5, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1, nr. 2, § 40, stk. 3, § 44, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af folkeskolelovens §§ 57-57 e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 13) .

Stk. 3. Folkeskolelovens § 16, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2008.

 

Lov nr. 501 af 6. juni 2007, hvis § 108 ændrer § 24 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 103. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

 

Lov nr. 559 af 6. juni 2007, hvis § 2 indsætter § 7 a, nyaffatter § 9, stk. 4 og 5, ændrer § 3, stk. 2, og § 34, stk. 1, 3. pkt., og ophæver § 33, stk. 4, og i stedet indsætter stk. 4-7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008. Undervisningsministeren kan fastsætte en senere frist, inden for hvilken allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller have dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 2. (Udeladt)

 

Lov nr. 560 af 6. juni 2007, hvis § 1 indsætter kapitel 2 a (med §§ 19 a-19 i), nyaffatter § 54, stk. 1, ændrer overskriften til kapitel 2, § 3, stk. 1, 2 og 5, § 5, stk. 7, 1. og 3. pkt., § 9, stk. 1 og stk. 3 og 6 (der bliver stk. 2 og 5), § 10, stk. 1, § 12, stk. 3, § 13, stk. 5, 6 og 9, § 16, stk. 1, nr. 3, § 18, stk. 3, § 22, stk. 7, § 33, stk. 3, § 47 a, stk. 1, og § 52, og ophæver § 8, § 9, stk. 2, (hvorefter de hidtidige stk. 3-8 bliver stk. 2-7) og § 14 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2008.

§ 5

Den hidtil gældende § 14 a i folkeskoleloven finder anvendelse på afviklingen af sygeprøver i vinterterminen 2008-09 for elever, der har gået i 10. klasse i skoleåret 2007-08.

 

Lov nr. 562 af 6. juni 2007, hvis § 72 ændrer § 28, stk. 1, 2. pkt., og § 29, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 49. Loven træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69-79 træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 3-5. (Udeladt)

Undervisningsministeriet, den 28. august 2007

Bertel Haarder

/Mads Bentzen

Officielle noter

1) Ændringen træder i kraft den 1. august 2008. Indtil da henvises til lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006.

2) Ændringerne træder i kraft den 1. august 2008. Indtil da henvises til lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006.

3) Ændringen, der omfatter bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte et samlet mindste antal undervisningstimer for historie på 4.-6. klassetrin, træder i kraft den 1. august 2008. Indtil da henvises til lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005.

4) Ophævet ved § 1, nr. 23, i lov nr. 592 af 24. juni 2005.

5) Ophævet ved § 1, nr. 35, i lov nr. 592 af 24. juni 2005.

6) Lov nr. 509 af 30. juni 1993.

7) Loven blev offentliggjort den 1. juli 1993, hvorfor de nævnte bestemmelser trådte i kraft den 2. juli 1993.

8) Loven blev offentliggjort i Lovtidende den 22. december 1994, hvorfor loven trådte i kraft den 23. december 1994.

9) Loven blev offentliggjort i Lovtidende den 2. juni 2000, hvorfor loven trådte i kraft den 3. juni 2000.

10) 2. pkt. blev indsat ved § 3 i lov nr. 313 af 19. april 2006.

11) Den ændrede affattelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 13, stk. 3, jf. ændringslovens § 1, nr. 4 og 6, trådte i kraft den 6. december 2006, jf. bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 2006.

12) Loven blev offentliggjort i Lovtidende den 20. april 2006, hvorfor loven trådte i kraft den 21. april 2006.

13) §§ 57-57 e, jf. ændringslovens § 1, nr. 9, trådte i kraft den 1. september 2006, jf. bekendtgørelse nr. 778 af 5. juli 2006.