Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kongruens og lokalisering1)

 

I medfør af § 130, § 260, stk. 3, og § 261i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996 samt § 48 og § 71, stk. 4-5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997 med senere ændringer, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på tværgående pensionskasser, firmapensionskasser samt forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet.

§ 2. Ved kongruens forstås dækning af forpligtelser, der skal indfries i en bestemt valuta, jf. § 3, ved aktiver i denne samme valuta, jf. § 4.

§ 3. Ved bestemmelsen af, i hvilken valuta et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal indfri sine forpligtelser, gælder følgende regler:

1) Hvis forsikringssummen er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet eller pensionskassen indfri sine forpligtelser i denne valuta.

2) Hvis forsikringssummen ikke er udtrykt i nogen valuta, skal forsikringsselskabet eller pensionskassen indfri sine forpligtelser i valutaen i det land, hvor risikoen er beliggende, jf. § 5. Forsikringsselskabet eller pensionskassen kan imidlertid vælge den valuta, som præmien er udtrykt i, hvis der er en rimelig begrundelse for et sådant valg.

3) Hvis en skade anmeldes til et forsikringsselskab, og erstatningen skal udbetales i en bestemt valuta, som ikke er den, der følger af nr. 1 eller nr. 2, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta, især når den erstatning, som skal betales af forsikringsselskabet, er fastsat ved dom eller ved aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren.

4) Hvis en skade vurderes i en valuta, som er forsikringsselskabet bekendt på forhånd, men som ikke er den valuta, der følger af nr. 1 eller nr. 2, kan forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.

§ 4. Ved bestemmelse af, hvilken valuta et aktiv er i, gælder følgende regler:

1) Obligationer, gældsbreve, pantebreve, indskud i kreditinstitutter og fordringer, som i øvrigt kan sidestilles med disse, anses for at være udtrykt i den valuta, i hvilken de er denomineret.

2) Aktier og andre kapitalandele anses for at være i den valuta, der anvendes i det land, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende, jf. dog stk. 2 og 3.

3) Fast ejendom anses for at være i samme valuta som den valuta, der anvendes i det land, hvor den pågældende ejendom er beliggende.

    Stk. 2. For andele i kollektive investeringer, kapitalandele i kapitalformidlingsselskaber eller datterselskaber eller andele i investeringsforeninger eller specialforeninger gælder følgende:

1) Værdien af andele m.v. kan fordeles mellem forskellige valutaer i overensstemmelse med fordelingen af de underliggende aktiver efter reglerne i stk. 1.

2) Er mindst 80 pct. af de underliggende aktiver permanent udtrykt i en bestemt valuta efter reglerne i stk. 1, kan andelen anses for udtrykt i denne valuta.

3) Hvis der ikke løbende foreligger dokumentation for de underliggende aktivers fordeling på valutaer efter reglerne i stk. 1, anses den valuta, som andelen er udtrykt i, for ubestemt.

    Stk. 3. Et aktiv i en bestemt valuta efter reglerne i stk. 1-2 kan konverteres til et aktiv i en anden valuta ved hjælp af valutaterminskontrakter, valutaoptionskontrakter, valutaswaps eller lignende. I kongruensmæssig øjemed forudsætter dette, at konverteringen ses som helhed efter skat og afgifter.

§ 5. Ved det land, hvor risikoen er beliggende, forstås:

1) Det land, hvor det forsikrede gode befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice,

2) det land, hvor registreringen er foretaget, såfremt forsikringen vedrører et transportmiddel, der skal registreres, eller

3) det land, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, når denne er af højst 4 måneders varighed og vedrører risici i forbindelse med rejser eller ferie.

    Stk. 2. I andre tilfælde end de i stk. 1, nr. 1-3, anførte forstås ved det land, hvor risikoen er beliggende, det land, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl, eller, hvis forsikringstageren er et selskab m.v., det land, hvor det i forsikringsaftalen omhandlede selskab er beliggende.

§ 6. Mindst 80 pct. af de aktiver, der i henhold til § 128, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, anvendes til dækning af de samlede forsikringsmæssige hensættelser, skal være kongruente i forhold til hver enkelt valuta, hvori hensættelserne skal afvikles.

    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på aktiver, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser for livsforsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, når selskabet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko.

    Stk. 3. Bestemmelsen i stk 1 finder tilsvarende anvendelse for firmapensionskasser på de aktiver, der i henhold til § 49 i lov om tilsyn med firmapensionskasser er registreret til dækning af pensionshensættelserne.

    Stk. 4. Opfyldelse af kongruenskravet efter stk. 1 og 3 kan undlades, såfremt forpligtelserne i den pågældende valuta udgør mindre end 7 pct. af de samlede forsikringsmæssige hensættelser i andre valutaer.

    Stk. 5. Kravet om kongruente aktiver for så vidt angår en anden EU-valuta end euro kan anses for opfyldt ved anvendelsen af aktiver udtrykt i euro. Andelen heraf må dog ikke udgøre mere end 50 pct. af aktiverne til dækning af forpligtelserne i den pågældende valuta efter stk. 1.

    Stk. 6. Hvis en valuta, som ikke er en EU-valuta, er undergivet regulering eller overførselsrestriktioner, eller som af lignende grunde ikke egner sig til investeringer til afdækning af forsikringsmæssige hensættelser i denne valuta, kan der foretages en investering i den anden valuta, som udsætter forsikringsselskabet eller pensionskassen for den mindst mulige valutakursrisiko.

§ 7. Forsikringsselskaber eller pensionskasser, der har forsikringsmæssige forpligtelser i en anden valuta end danske kroner, kan opfylde kravet om kongruens for denne valuta i henhold til § 6 ved anvendelse af aktiver, der ikke indgår blandt de aktiver, der i øvrigt anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, når de pågældende aktiver er udtrykt i samme valuta som de forsikringsmæssige forpligtelser efter bestemmelserne i § 4 men ikke som følge af begrænsningerne i § 128, stk. 5-8, eller § 129 i lov om forsikringsvirksomhed eller § 46 a, stk. 3-6, eller § 47 i lov om tilsyn med firmapensionskasser kan indgå blandt de aktiver, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 8. De aktiver, der i henhold til § 128, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed anvendes til at dække de samlede forsikringsmæssige hensættelser, skal være til stede (lokaliseret) i et land, som er medlem af EU eller i et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv respektive 3. livsforsikringsdirektiv.

    Stk. 2. De aktiver, der i henhold til § 49 i lov om tilsyn med firmapensionskasser er registreret til dækning af pensionshensættelserne, skal være lokaliseret her i landet.

    Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forsikringsmæssige hensættelser vedrørende risici beliggende uden for de i stk. 1 nævnte lande.

    Stk. 4. For aktiver, der er lokaliseret uden for de i stk. 1 nævnte lande, kan lokaliseringskravet anses for opfyldt, hvis forsikringsselskabet eller pensionskassen har sikret Finanstilsynet en adgang til at begrænse eller forbyde forsikringsselskabets eller pensionskassens frie rådighed over aktiverne med henblik på tilfælde, hvor Finanstilsynet måtte vurdere, at forsikringsselskabets eller pensionskassens økonomiske situation er ubetryggende.

§ 9. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 6 eller 8 straffes med bøde.

    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. februar 1999.

    Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 639 af 6. juli 1994 om kongruens og lokalisering ophæves.

Finanstilsynet, den 20. januar 1999

Henrik Bjerre-Nielsen

/Jørn Andersen

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af følgende direktiver: Rådets direktiv 73/239, EF-Tidende 1973 L 228 s. 3 (1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 79/267, EF-Tidende 1979 L 63, s. 1 (1. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 88/357, EF-Tidende 1988 L 172, s. 1 (2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 92/49, EF-Tidende 1992 L 228, s. 1 (3. skadesforsikringsdirektiv) samt Rådets direktiv 92/96, EF-Tidende 1992 L 360, s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv).