Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler 1)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på grænseoverskridende pengeoverførsler til og fra lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når overførslen sker i en af disse landes valutaer.

Stk. 2. Loven gælder kun for overførsler op til modværdien af 50.000 euro.

Stk. 3. Som grænseoverskridende pengeoverførsler anses overførsler, som efter ubetinget ordre fra en afsender udføres af institutter beliggende inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, med henblik på at stille en sum penge til rådighed for afsender selv eller for en anden modtager i et institut i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 4. Som institutter anses fysiske eller juridiske personer i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der som led i deres erhvervsvirksomhed medvirker ved udførelsen af grænseoverskridende pengeoverførsler. En filial eller et forretningssted anses i denne lov som selvstændige institutter.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på overførsler, hvor afsender er et institut som nævnt i stk. 4, eller et

l)   kreditinstitut,

2)   forsikringsselskab,

3)   investeringsinstitut (investeringsforening eller specialforening),

4)   investeringsserviceselskab
(fondsmæglerselskab) eller

5)   andet foretagende eller institut med aktiviteter af tilsvarende art som de selskaber, der er nævnt i nr. 1-4, eller hvis hovedvirksomhed består i erhvervelse af beholdninger af finansielle aktiver eller omdannelse af finansielle fordringer.

Stk. 6. Spørgsmål om, hvorvidt et institut er omfattet af denne lov, kan indbringes for økonomiministeren.

Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte regler om udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte overførsler til og fra andre lande end de i stk. 1 nævnte, såfremt det pågældende lands lovgivning medfører, at institutter beliggende i dette land er underlagt regler, der svarer til bestemmelserne i stk. 2-5 og 8 samt kapitel 3 og 4.

Stk. 8. Denne lov begrænser ikke de rettigheder, som kunder og institutter, der har medvirket ved udførelsen af en grænseoverskridende pengeoverførsel, har efter dansk rets øvrige regler, herunder reglerne om erstatning i og uden for kontrakt.

Kapitel 2

Oplysningspligt

§ 2. Et institut skal stille skriftligt materiale til rådighed med oplysning om de generelle vilkår for instituttets udførelse af grænseoverskridende pengeoverførsler. Oplysningerne skal angive:

1)   Hvor lang tid der går ved instituttets udførelse af en ordre om en grænseoverskridende pengeoverførsel, før beløbet krediteres modtagers instituts konto. Tidspunktet for beregningens start skal være klart angivet.

2)   Hvor lang tid der går ved modtagelse af en grænseoverskridende pengeoverførsel, før det beløb, som krediteres modtagers instituts konto, stilles til rådighed for modtager.

3)   Hvorledes de provisioner og gebyrer, som kunden skal betale, beregnes.

4)   Valørdato.

5)   Hvilke vekselkurser og hvilken kursdato der anvendes.

6)   Kunders ret til kompensation, tilbagebetaling samt klagemuligheder.

7)   Retsvirkningen af en afsenders udtrykkelige valg af et formidlende institut.

Stk. 2. Oplysningerne skal gives i en let forståelig form og kan gives elektronisk.

§ 3. Straks efter afsendelsen eller modtagelsen af en grænseoverskridende pengeoverførsel skal såvel afsenders institut som modtagers institut give deres kunde følgende oplysninger skriftligt:

1)   En reference, der gør det muligt for kunden at identificere overførslen.

2)   Overførselsbeløbets oprindelige størrelse.

3)   Summen af alle de gebyrer og provisioner, som kunden skal betale.

4)   Den anvendte valørdato.

5)   Instituttets navn og adresse samt for institutter, der ikke er pengeinstitutter, navnet på den person, som er ansvarlig for instituttets drift.

Stk. 2. Har afsender angivet, at omkostningerne i forbindelse med overførslen helt eller delvis skal afholdes af modtager, skal modtagers institut meddele modtager dette.

Stk. 3. Ved valutaomregning skal det institut, der har foretaget omregningen, oplyse sin kunde om den anvendte vekselkurs samt kursdato.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte oplysninger kan undlades, hvis kunden udtrykkeligt har givet afkald herpå.

Stk. 5. Oplysningerne skal gives i en let forståelig form og kan gives elektronisk.

Kapitel 3

Institutternes forpligtelser

§ 4. Accepterer et institut at udføre en grænseoverskridende pengeoverførsel, skal instituttet på kundens anmodning indgå bindende aftale om tidsfristen samt størrelsen af provisioner og gebyrer i forbindelse med overførslen. Dette gælder dog ikke provisioner og gebyrer, der afhænger af den anvendte vekselkurs.

Overførselstiden

§ 5. Afsenders institut skal gennemføre pengeoverførslen inden for den tidsfrist, instituttet har aftalt med afsender.

Stk. 2. Er der ikke aftalt nogen tidsfrist, skal beløbet krediteres modtagers instituts konto inden udløbet af den femte bankdag efter den dag, hvor afsenders instituts krav om tilstrækkelig finansiel dækning og nødvendige oplysninger for at gennemføre overførslen er opfyldt.

§ 6. Er beløbet ikke krediteret modtagers instituts konto inden udløbet af den efter § 5 gældende frist, skal afsenders institut yde kompensation til afsender.

Stk. 2. Kompensationen består i betaling af rente af overførselsbeløbet beregnet med den i rentelovens § 5, stk. 1, angivne rente. Renten beregnes fra dagen efter fristens udløb til den dato, hvor beløbet krediteres modtagers instituts konto .

Stk. 3. Kan afsenders institut godtgøre, at forsinkelsen alene skyldes afsender, har afsender ikke krav på kompensation.

§ 7. Er et formidlende institut årsag til, at en ordre om en overførsel ikke er blevet udført inden udløbet af den efter § 5 gældende frist, skal instituttet yde afsenders institut kompensation.

Stk. 2. Kompensationen består i betaling af et beløb, der svarer til det beløb, som afsenders institut er forpligtet til at betale til afsender i medfør af lovgivningen i det land, hvor afsenders institut er beliggende.

§ 8. Modtagers institut skal stille det overførte beløb til rådighed for modtager inden for den tidsfrist, instituttet har aftalt med modtager.

Stk. 2. Er der ikke aftalt nogen tidsfrist, skal beløbet stilles til rådighed for modtager inden udløbet af den bankdag, der følger efter den dag, hvor beløbet er blevet krediteret modtagers instituts konto.

§ 9. Er beløbet ikke stillet til rådighed for modtager inden udløbet af den efter § 8 gældende frist, skal modtagers institut yde kompensation til modtager.

Stk. 2. Kompensationen består i betaling af rente af overførselsbeløbet beregnet med den i rentelovens § 5, stk. 1, angivne rente. Renten beregnes fra dagen efter fristens udløb til den dato, hvor beløbet stilles til rådighed for modtager.

Stk. 3. Kan modtagers institut godtgøre, at forsinkelsen alene skyldes afsender eller modtager, ydes der ingen kompensation.

Omkostninger

§ 10. Afsenders institut, modtagers institut og et eventuelt formidlende institut må ikke foretage fradrag for omkostninger i et overført beløb.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis afsender udtrykkeligt har aftalt med sit institut, at omkostningerne i forbindelse med overførslen helt eller delvis skal afholdes af modtager.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 berører ikke modtagers instituts generelle mulighed for at opkræve gebyrer hos modtager for forvaltning af dennes konto i overensstemmelse med gældende regler eller aftale.

§ 11. Har afsenders institut eller et formidlende institut foretaget fradrag i strid med § 10, skal afsenders institut overføre det fradragne beløb til modtager uden fradrag af nogen art og for egen regning. Dette gælder dog ikke, hvis afsender kræver, at beløbet skal stilles til rådighed for afsender.

Stk. 2. Et formidlende institut, der har foretaget et fradrag i strid med § 10, skal uden fradrag af nogen art og for egen regning overføre det fradragne beløb til afsenders institut eller, hvis afsenders institut kræver det, til modtager.

§ 12. Har modtagers institut foretaget et fradrag i strid med § 10, skal instituttet stille det fradragne beløb til rådighed for modtager uden fradrag af nogen art og for egen regning.

Tilbagebetalingspligt

§ 13. Har afsenders institut accepteret en ordre om en pengeoverførsel, og krediteres det overførte beløb ikke modtagers instituts konto, skal afsenders institut til afsender tilbagebetale

1)   overførselsbeløbet, dog højst et beløb der svarer til modværdien af 12.500 euro,

2)   påløbne renter af overførselsbeløbet beregnet efter rentelovens § 5, stk. 1, idet renten beregnes fra den dag, hvor afsenders instituts krav over for afsender om tilstrækkelig finansiel dækning og nødvendige oplysninger for at gennemføre overførslen er opfyldt, til den dato, hvor overførselsbeløbet stilles til rådighed for afsender, og

3)   samtlige gebyrer, som afsender har betalt i forbindelse med overførslen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb skal stilles til rådighed for afsender inden 14 bankdage efter den dato, hvor afsender har fremsat krav om tilbagebetaling.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt det overførte beløb i mellemtiden er krediteret modtagers instituts konto, eller såfremt et formidlende institut, der er valgt af modtagers institut eller af afsender, er årsag til, at den grænseoverskridende pengeoverførsel ikke er krediteret modtagers instituts konto.

Stk. 4. Krav om tilbagebetaling efter stk. 1 kan tidligst fremsættes, når den efter § 5 gældende frist er udløbet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at afsenders institut kan tilbagebetale det fulde beløb til afsender.

§ 14. Har et formidlende institut accepteret at videreformidle en grænseoverskridende pengeoverførsel, og krediteres overførselsbeløbet ikke modtagers instituts konto, skal det formidlende institut for egen regning til det institut, som afgav instruks om overførslen, tilbagebetale

1)   overførselsbeløbet, dog højst et beløb der svarer til modværdien af 12.500 euro,

2)   påløbne renter beregnet efter reglerne i § 7, stk. 2, og

3)   opkrævede gebyrer.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt det overførte beløb i mellemtiden er krediteret modtagers instituts konto.

Stk. 3. Skyldes manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en overførsel, at det institut, som afgav instruks om overførslen, har givet fejlagtige eller ufuldstændige instrukser, finder stk. 1 ikke anvendelse. Det formidlende institut skal da bestræbe sig på i videst muligt omfang at tilvejebringe og herefter tilbagebetale overførselsbeløbet til det institut, der afgav instruks om overførslen.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at det formidlende institut kan tilbagebetale det fulde beløb.

§ 15. Skyldes manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en pengeoverførsel, at et formidlende institut, der er valgt af modtagers institut, ikke har gennemført ordren, skal modtagers institut stille det manglende beløb, dog højst et beløb, der svarer til modværdien af 12.500 euro, til modtagers rådighed.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb skal stilles til rådighed for modtager inden 14 bankdage efter den dato, hvor modtager over for sit institut har fremsat krav herom.

Stk. 3. Et formidlende institut anses som valgt af modtagers institut, såfremt sidstnævnte institut har givet særskilt instruks om anvendelsen af det formidlende institut.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at modtagers institut kan stille det fulde beløb til rådighed for modtager.

§ 16. §§ 13-15 finder ikke anvendelse, hvis manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en pengeoverførsel skyldes, at afsender har givet sit institut ufuldstændige eller fejlagtige instrukser, eller at et formidlende institut, der udtrykkelig er valgt af afsender, ikke har udført ordren.

Stk. 2. Et formidlende institut anses som valgt af afsender, såfremt dette skriftligt fremgår af aftalen mellem afsender og dennes institut.

Stk. 3. Afsenders institut og de øvrige institutter, der har medvirket ved transaktionen, skal i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestræbe sig på i videst muligt omfang at tilvejebringe og herefter tilbagebetale overførselsbeløbet.

Stk. 4. Når afsenders institut får beløbet tilbagebetalt, skal instituttet stille beløbet til rådighed for afsender. De institutter, der har medvirket ved den grænseoverskridende pengeoverførsel, er ikke forpligtet til at tilbagebetale gebyrer og påløbne renter. Institutterne kan endvidere fradrage de dokumenterede omkostninger, som tilbagebetalingen har medført.

Kapitel 4

Force majeure

§ 17. Institutter, der medvirker ved gennemførelsen af en ordre om en grænseoverskridende pengeoverførsel, er fritaget for deres forpligtelser efter bestemmelserne i denne lov, hvis der foreligger usædvanlige eller uforudsigelige omstændigheder, som det institut, der påberåber sig dem, ikke har nogen indflydelse på, og som instituttet ikke har mulighed for at afværge, selv om der udvises den størst mulige påpasselighed. Insolvens hos et institut, som medvirker ved overførslen, anses ikke som force majeure.

Kapitel 5

Straf

§ 18. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 2, § 3, stk. 1-4, og § 10 med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 19. Loven træder i kraft den 14. august 1999.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 21. april 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Marianne Jelved

Officielle noter

1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF om grænseoverskridende pengeoverførsler, EFT nr. L 43 af 14.2.97, s. 25.