Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Gennemgang af hvordan en selvstændig erhvervsdrivendes bidragsevne beregnes, bl.a. i relation til afskrivninger og henlæggelser til investeringsfonds.
Den fulde tekst

Ægtefællebidrag. Erhvervsdrivendes bidragsevne

 

Erhvervsdrivendes bidragsevne bl.a. i relation til afskrivninger.

Ægteskabslovens § 50, stk. 2.

Civilretsdirektoratets afgørelse af 29. december 1998, j.nr. 1998-550-477:

"Civilretsdirektoratet har nu behandlet Deres klage over X  Statsamts afgørelse af 29. maj 1998  om bidrag. Ved afgørelsen bestemte statsamtet, at M skal betale 1.500 kr. månedligt til Deres underhold med virkning fra den 1. juni 1998.  

De har anmodet om, at bidraget forhøjes til mindst 5.000 kr. månedligt. De har navnlig henvist M s økonomiske forhold og anfægtet hans indkomstopgørelse, særligt afskrivningernes størrelse.

Vi har gennemgået sagen, og vi ændrer ikke statsamtets afgørelse.

Begrundelsen for vores afgørelse er den samme, som står i statsamtets afgørelse.

Vedrørende M s landbrug har vi lagt til grund, at det i følge regnskaberne for 1995, 1996 og 1997 gav et overskud efter renter og afskrivninger på ca. 95.000 kr., 232.000 kr. og 233.000 kr.

Det fremgår af M s regnskab for 1995, at han i 1994 henlagde 140.000 kr. til investeringsfond. Han har oplyst, at disse 140.000 kr. blev anvendt til udskiftning af traktor i 1995.

I følge afskrivningslovens § 2, stk. 2-5, kan der på driftsmidler højst afskrives 30 % om året, inklusiv anskaffelsesåret. Hvis der var blevet afskrevet på det aktiv, der er købt for ovennævnte henlæggelser, ville M i 1995-1997 have kunnet afskrive følgende beløb: ca. 42.000 kr., ca. 30.000 kr. og ca. 20.000 kr. Disse beløb skal trækkes fra ovennævnte overskud.

Ved ovennævnte opgørelse af virksomhedens resultater er der fradraget følgende prioritetsrenteudgifter: ca. 346.000 kr., ca. 354.000 kr., og ca. 298.000 kr. En del af disse renteudgifter vedrører stuehuset, som M bebor. Efter det oplyste udgør værdien af stuehuset ca. 9 % af ejendommen. Da der ved bidragsberegningen ses bort fra private udgifter som f.eks. prioritetsrenter vedrørende fast ejendom, skal der i denne sag ses bort fra den del af renteudgifterne, der vedrører stuehuset. Det drejer sig om henholdsvis ca. 31.000 kr., ca. 31.000 kr. og ca. 26.000 kr. Disse beløb lægges til overskuddet.

Vedrørende regnskabet for 1996 skal der ses bort fra en ekstraordinær indtægt på ca. 23.000 kr., der vedrører tilbagebetaling af AMBI. Dette skyldes, at denne post ikke er en del af virksomhedens fremtidige indtægtsgrundlag.

Vi finder herefter, at vurderingen af M s bidragsevne skal foretages på baggrund af følgende overskud i 1995-1997: ca. 84.000 kr., ca. 210.000 kr. og ca. 239.000 kr.

Idet virksomhedsoverskuddene i 1996 og 1997 er væsentlig større end i 1995, må dette ses som udtryk for en opadgående tendens for virksomheden, og derfor skal M s bidragsevne vurderes udfra overskuddene i 1996 og 1997.

Hertil kommer, at han har en årlig honorarindtægt på 6.000 kr., og at han i 1997 havde en renteindtægt på 1.050 kr.

På denne baggrund finder ikke grundlag for at forhøje bidraget. Det bemærkes, at vi ikke finder grundlag for at antage, at regnskaberne indeholder andre private udgifter end prioritetsrenterne vedrørende stuehuset. Afskrivningerne skal kompensere for slid på de aktiver, der er nødvendige for at opretholde landbrugsdriften. Vi kan derfor ikke se bort fra de foretagne afskrivninger.

Det er uden betydning for vurderingen af M s bidragsevne, at han nu bor sammen med en ny ægtefælle, da den nye ægtefælle ikke har forsørgelsespligt over for Dem...".