Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1999

(skadesforsikringsselskaberne)

 

Følgende finder anvendelse på årsregnskaber for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1999 eller i løbet af 1999.

Nye punkter i forhold til Finanstilsynets vejledning (julebrev) af 3. december 1998 er markeret med streg i margenen.

1. Regelsættet

Årsregnskabet skal aflægges efter samme regler, som fandt anvendelse på årsregnskabet for 1998, dvs. reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber.

For selskaber, der driver arbejdskadeforsikringsvirksomhed, gælder dog, at bekendtgørelse nr. 894 af 14. december 1998 inden udgangen af 1999 forventes erstattet af en nyudstedt bekendtgørelse om beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Den nye bekendtgørelse vil finde anvendelse for regnskabsåret 1999.

For koncernregnskabet gælder Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994 om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskaber (koncernbekendtgørelsen).

I øvrigt henvises til §§ 118-127 i lov om forsikringsvirksomhed.

2. Skemasæt til regnskabsindberetning

Der skal anvendes samme skemasæt ved regnskabsindberetningen til Finanstilsynet som det, der anvendtes ved indberetningen af regnskabet for 1998.

Skemasiderne og tilhørende vejledning kan rekvireres på papir eller diskette (WordPerfect 7.0) ved henvendelse til økonomisk-statistisk kontor i Finanstilsynet.

3. Regnskabsindberetning på edb

Regnskabsindberetningerne for 1999 kan foretages på papir eller på elektronisk medium.

Med brev af 31. januar 1997 udsendt til samtlige forsikringsselskaber udsendte Finanstilsynet en vejledning til brug ved edb-indberetning. Vejledningen kan rekvireres ved henvendelse til Finanstilsynets edb-kontor.

Opmærksomheden henledes på, at Finanstilsynet p.t. arbejder på at udvikle flere muligheder med hensyn til format og medium til brug for elektronisk regnskabsindberetning. Der vil således blive flere mulige indberetningsformer end det nu benyttede edb-format, når det forventeligt fra og med indberetning af årsregnskabet for 2000 gøres obligatorisk at foretage elektronisk regnskabsindberetning.

4. Udfyldelse af skemasæt

På baggrund af mange fejl i regnskabsindberetninger understreges følgende:

Beløbene anført i skemafelterne for Afløbsresultat, brutto, SA.44.03, og for Afløbsresultat f.e.r. SA.44.04, skal harmonere med oplysningerne på skemasider SB.01-SB.02, Afvikling af de fra sidste år overførte erstatningshensættelser. Beløbet anført i SA.44.03 skal således være lige med beløbet anført i SB.02.81, og beløbet anført i SA.44.04 skal være lig med beløbet anført i SB.02.81 med fradrag af beløbet anført i SB.04.81.

Beløbene anført i skemafelterne SA.16.01 og SA.16.02 angående bruttopræmieindtægter for direkte udenlandsk forretning i EU-lande skal svare til summen af de beløb, der er anført for bruttopræmieindtægter for de enkelte EU-medlemslande på skemasiderne SD.01- SD.51.

5. Indsendelse af årsregnskab forud for generalforsamlingen

I henhold til § 125, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed skal selskabet forud for generalforsamlingen bl.a. indsende det af bestyrelsen godkendte årsregnskab, så snart det foreligger. Finanstilsynet skal anmode om, at dette årsregnskab indsendes i 2 eksemplarer.

6. Hensættelser til andre risici og omkostninger

Finanstilsynet har konstateret en øget anvendelse af passivposten Hensættelser til andre risici og omkostninger til postering af beløb til brug for omstruktureringer, edb-udvikling m.v.

På den baggrund præciseres, at det ikke er i overensstemmelse med periodiseringsprincippet i lov om forsikringsvirksomhed § 122, stk. 1, nr. 4, samt med regnskabsbekendtgørelsens § 32 at foretage hensættelser til forventede omkostninger, når disse skal afholdes med henblik på at skabe grundlag for fremtidig indtjening.

Bortset fra beløb til dækning af tab og omkostninger, som selskabet på balancetidspunktet har en forpligtelse eller en sandsynliggjort forpligtelse til at afholde, må der under posten Hensættelser til andre risici og omkostninger sædvanligvis kun forekomme hensættelser til udgifter i forbindelse med afvikling af aktiviteter eller andre restruktureringsudgifter, der ikke har sammenhæng med det fremtidige indtjeningsgrundlag.

Det er ikke et tilstrækkeligt kriterium for at hensætte til udgifter, at der er truffet beslutning om, at de pågældende udgifter senere skal afholdes.

7. Ekstraordinære udgifter

Finanstilsynet har konstateret en tendens til udvidet fortolkning af begrebet "ekstraordinær" i forbindelse med de senere års regnskabsaflæggelse. Finanstilsynet skal derfor henlede opmærksomheden på definitionen i regnskabsbekendtgørelsens § 20. Ekstraordinære udgifter er ifølge denne paragraf "udgifter, der efter deres karakter er usædvanlige for selskabet."

Finanstilsynet skal hertil præcisere, at udgifter, der behandles som ekstraordinære, skal være fremkommet som følge af begivenheder eller transaktioner, som klart adskiller sig fra virksomhedens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at forekomme ofte eller regelmæssigt.

Det forhold, at en bestemt udgift, der i øvrigt er typisk for virksomhedens ordinære drift, er af usædvanlig størrelse eller forekommer mindre hyppigt end normalt, betyder ikke, at udgiften skal behandles som en ekstraordinær udgift.

Reguleringer af tidligere års indtægter og udgifter må ikke behandles som ekstraordinære poster, med mindre den oprindelige post var ekstraordinær.

Udgifter til løsning af år 2000-problemet kan ikke behandles som ekstraordinære udgifter.

8. Hensættelser for ikke afløben risiko

Opmærksomheden henledes på regnskabsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, nr. 1, idet følgende præciseres:

  1. Der skal foretages hensættelser for ikke afløben risiko, når bruttopræmiehensættelserne opgjort efter § 51 med tillæg af endnu ikke modtagne præmierater ikke kan dække de forventede samlede udgifter til skader og til omkostninger i de forsikringsperioder, som selskabet dækker under de forsikringer, der er i kraft på balancetidspunktet
  2. Vurderingen af den nødvendige størrelse af hensættelser for ikke afløben risiko foretages for hver branche for sig. Der kan ikke tages hensyn til forventede overskud under andre brancher.
  3. Ved vurderingen af den nødvendige størrelse af hensættelser for ikke afløben risiko kan der tages hensyn til et forsigtigt fastsat afkast af midler svarende til præmiehensættelser og hensættelser for ikke afløben risiko i perioden fra balancetidspunktet til midlerne forventes forbrugt til erstatninger eller til omkostninger.
  4. Pligten til at foretage hensættelser til ikke afløben risiko bortfalder ikke, selv om det forventede underskud på forsikringerne planmæssigt forventes dækket fra andre kilder end præmieindtægten, eksempelvis af afkastet på egenkapitalen.

9. Forsikringsteknisk rente

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 10 skal der til brug ved beregning af posten Forsikringsteknisk rente f.e.r. anvendes en rente svarende til gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs ved udgangen af hver måned i regnskabsåret offentliggjorte gennemsnitsobligationsrente før beskatning af samtlige obligationer med en restløbetid på under 3 år.

Til brug for udarbejdelse af femårsoversigten, jf. § 35 i regnskabsbekendtgørelsen, kan oplyses, at den nævnte gennemsnitsrente for de 4 år forud for 1999 udgjorde følgende:

1995: 6,44% p.a.

1996: 4,46% p.a.

1997: 4,22% p.a.

1998: 4,24% p.a.

For året 1999 kan den nævnte gennemsnitsrente endnu ikke endeligt beregnes, men den forventes at blive ca. 3,6% p.a. Finanstilsynet vil i begyndelsen af 2000 udsende oplysning om den endelige gennemsnitsrente for 1999.

Ovenstående rentesatser kan ikke anvendes af selskaber, hvis regnskabsår ikke er sammenfaldende med kalenderåret. Sådanne selskaber kan rette henvendelse til Finanstilsynet (økonomisk-statistisk kontor), der vil kunne oplyse de rentesatser, der skal anvendes i det enkelte tilfælde.

10. Udskudt skat

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 21 skal der foretages hensættelser til udskudt skat. Hvis der forekommer et skattemæssigt aktiv, som med en overvejende sandsynlighed må forventes udnyttet i fremtiden, skal det tilsvarende opføres i regnskabet.

Værdien af såvel udskudt skat som skatteaktiver opgøres ved diskontering med en relevant rente, når der med fornøden sandsynlighed kan fastsættes en minimumsperiode til beløbets afvikling.

11. Regnskabsmæssig behandling af egne aktier

Egne aktier, der er erhvervet med henblik på nedsættelse af aktiekapitalen, skal straks ved erhvervelsen sættes til værdien 0. En sådan nedskrivning anses ikke for omfattet af regnskabsbekendtgørelsens § 47 og skal derfor ikke indgå i resultatopgørelsen. Nedskrivningen foretages direkte på egenkapitalen. Den fulde nominelle aktiekapital skal dog fortsat stå i årsregnskabet, indtil alle formaliteter i forbindelse med kapitalnedsættelsen er gennemført.

I alle andre tilfælde skal egne aktier værdiansættes til markedsværdien og værdireguleringerne skal indgå i resultatopgørelsen. I givet fald opføres en særlig post under egenkapitalen, Reserve for egne aktier, af samme størrelse som værdien af de egne aktier, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 50.

12. Beregning af erstatningsprocent

Opmærksomheden henledes på, at størrelsen af Præmieindtægter f.e.r. til brug for beregning af erstatningsprocenterne i femårsoversigten skal være opgjort efter fradrag af Bonus og præmierabatter, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 35, stk. 4, nr. 5.

13. Oplysning om basiskapital

Opmærksomheden henledes på, at basiskapitalens størrelse skal oplyses, og at en eventuel forskel mellem basiskapital og egenkapital skal forklares, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 80.

14. Euro-værdien pr. 31/10 1999

Modværdien for en euro den 31. oktober 1999 var 7,4337 DKK.

Den modværdi, der skal anvendes ved omregning af euro-beløb (i bekendtgørelsen benævnt ECU) i bekendtgørelse nr. 638 af 6. juli 1994 om kapitalgrundlag for skadesforsikringsvirksomhed, er følgelig 7,50 DKK, jf. § 3 i denne bekendtgørelse.

Det i § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 726 af 27. november 1989 om udjævningshensættelser inden for kredit- og kautionsforsikring nævnte beløb på 2,5 mio. euro udgør for årsregnskaber, der afsluttes 31. december 1999: 18.584.250 DKK.

15. Regnskaber i euro

De offentlige årsregnskaber kan efter selskabets valg udarbejdes enten i euro eller i danske kroner.

Selskaber, der benytter sig af muligheden for at udarbejde årsregnskaber i euro, vil dog skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet i danske kroner, dvs. tallene i regnskabsindberetningen skal være omregnet fra euro-regnskabet til danske kroner. Selskaber, der får behov for at foretage en sådan omregning, bedes kontakte Finanstilsynet (økonomisk-statistisk kontor) med henblik på nærmere at aftale den omregningsmetode, der skal benyttes.

16. Eventuelle kritiske bemærkninger i revisionsprotokollatet

Af § 4, stk. 2, 2. pkt. i Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner fremgår det, at revisorerne i et særskilt afsnit i protokollatet vedrørende årsregnskabet skal opsummere samtlige kritiske bemærkninger.

Selskabernes bestyrelser kan over for Finanstilsynet kommentere de eventuelle kritiske bemærkninger, revisionen i henhold til ovenstående bestemmelse har opsummeret herunder kommentere, om der er iværksat foranstaltninger på baggrund af de kritiske bemærkninger, eller hvilke tiltag bestyrelsen agter at tage som følge af bemærkningerne. Bestyrelsens bemærkninger kan indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med indsendelsen af revisionsprotokollatet.

Finanstilsynet, den 3. december 1998

Lars Østergaard

/Flemming Petersen