Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
To klagere – en bank og bankens formand – klagede over artikler bragt i Ekstra Bladet og på www.ekstrabladet.dk

Klagerne havde ved brev af 16., 22. og 24. november 2006 henvendt sig til Ekstra Bladet. Ingen af disse henvendelser kunne anses for værende en klage over god presseskik. Fristen for klager til Pressenævnet over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da Pressenævnet først havde modtaget klagen vedrørende artikelserien den 30. november 2006, var fristen for så vidt angik artiklerne af 29.-31. oktober 2006 isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgik imidlertid i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der var rettidigt påklaget til nævnet. Vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte omstændigheder omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen behandledes derfor uanset fristoverskridelsen også for så vidt angår de tre artikler bragt den 29.-31. oktober 2006.

For så vidt angik artiklen af 25. november 2006 fandt Pressenævnet, at artiklen på epn.dk over for læseren fremstod som en del af www.ekstrabladet.dk. Nævnet havde herved lagt vægt på, at det var muligt at komme direkte ind på den enkelte artikel på www.epn.dk (dybt link) ved at klikke på artikeloverskriften. Artiklen realitetsbehandledes herefter.

Pressenævnet fandt, at resumeerne bragt under overskrifterne ”Kort om den islandske saga” og ”Den islandske saga” fremstod som reference til de foregående dages artikler, og foromtalen fremstod som reference til fremtidige artikler. En omtale heri kunne ikke sidestilles med direkte omtale i de artikler, til hvilke resume og foromtale var indsat.

Pressenævnet fandt herefter, at klagerne ikke selv hverken direkte eller indirekte var omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i artiklerne ”[A] stjal mit oliefelt” og ”Bankfolk henrettes på stribe” og ”Dødslisten”. Klagerne havde derfor ikke en sådan retlig interesse i disse artikler, at der var grundlag for at behandle denne del af klagen, hvorfor denne afvistes. Det forhold, at klagerne var nævnt i resumeet ”Kort om den islandske saga” kunne ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet fandt videre, at selvom klagerne ikke direkte var omtalt i artiklerne ”Spillet om milliarderne”, ”Hvorfor skulle jeg betale skat” og ”Verden rundt i privat jet”, kunne det ikke udelukkes, at udsagnet ”islændinge” bl.a. henviste til klagerne. Klagerne havde derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende artiklerne realitetsbehandledes.

Vedrørende sagens realitet bemærkede Pressenævnet, at parterne havde afgivet modstridende forklaringer navnlig vedrørende begrundelsen for den pågældende selskabskonstruktion og om, hvorvidt en erklæring om hvidvaskning var usædvanlig. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kunne Nævnet ikke afgøre, hvilke forklaringer, der var de rigtige. Spørgsmålet om, hvorvidt skatte- eller injurielovligningen var overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for Nævnets kompetence.

Vedrørende introduktionen af 29. oktober 2006 fandt Pressenævnet, at der var tale om en omtale af de kommende artikler vedrørende emnerne ”russiske mafia-penge, elementær hvidvaskning og skattefusk”. Pressenævnet fandt videre, at klagerne ikke fremstod som direkte indblandet i hvidvaskning og russiske mafiapenge, selv om de var nævnt i resumeerne ud for artiklerne vedrørende samme, og Nævnet udtalte ikke sin kritik. Ekstra Bladet havde ikke med opsætningen tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet fandt, at navnlig udsagnene ”skattefifler” og ”skattefiflermodel” var Ekstra Bladets vurdering af klagerne på baggrund af bl.a. oplysninger om, at [K1] og direktør [K2] assisterede kunder med at overføre udbytte til skattelylande. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt videre, at udsagnene ”det ligner hvidvask og skatteunddragelse”, ”islændinge kan frit og kvit tage udbytter ud af deres danske selskaber ” og ” Modellen kan bruges til at slippe anonyme milliarder ind og ud undgår at betale skat” klart fremstod som henholdsvis eksperternes og Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger og eksperternes udtalelser. Nævnet udtalte ikke kritik af det bragte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. Vejledende regler, punkt A.6. Til artiklen af 29. oktober 2006 fandt Pressenævnet, at overskrifterne havde dækning i artiklen på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, herunder på baggrund af eksperternes udtalelser og oplysningerne vedrørende opkøb af store danske virksomheder. Nævnet udtalte ikke sin kritik.

Pressenævnet fandt, at det med udsagnene ”[K1] – har skabt en hemmelig, slagskraftig og international skattefiflermodel” og ”manden bag [K1]s skattefiflermodel er [K2]” fremstod, som om [K1] og [K2] var opfindere af den anvendte selskabskonstruktion, hvilket der ikke i artiklerne var belæg for. Nævnet fandt imidlertid, at det i sig selv ikke var tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet fandt, at Ekstra Bladet i overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, om avisen ville anvende ordvalget ”fjerne en del skat”, og Nævnet udtalte ikke sin kritik.

Pressenævnet fandt, at udsagnet ”han skovler millioner ind på sin egen privat honorarkonto” klart fremstod som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger. Nævnet fandt videre, at det af artiklen ”Ulovligt i Danmark” klart fremgik, at det var Finanstilsynets vurdering af forholdene, såfremt de var foregået i Danmark. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt, at ordvalget ”islændingenes danske advokat” var uheldigt, idet det fejlagtigt kunne forlede læserne til at tro, at [B] var [K1]s advokat, men at det ikke sig selv var tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet lagde til grund, at [K1] havde været med til at investere i [C], der angiveligt havde været involveret i ”økonomisk kriminalitet og brugt til pengevask”. Pressenævnet fandt, at oplysningerne om, at [K1] skulle have tilført [C] kapital kunne være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for [K1]. Pressenævnet fandt ligeledes, at oplysningerne i artiklen af 5. november 2006 om, at [K1] havde forbindelse til [A] kunne være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende. Oplysningerne havde derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for [K1]. Pressenævnet fandt imidlertid, at Ekstra Bladet i tilstrækkelig grad havde forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] inden offentliggørelsen. Nævnet havde herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden offentliggørelsen forsøgte at få en kommentar fra flere forskellige kilder, men [K1] ønskede ikke at udtale sig før den 16. november 2006. Pressenævnet bemærkede i øvrigt, at klagerne havde fået bragt en kommentar den 26. november 2006 for så vidt angik artiklen af 5. november 2006.

Pressenævnet fandt, at underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra Luxembourg til Amsterdam” havde dækning i artiklen, hvoraf det fremgik, hvorledes [K1] gennem Exista var repræsenteret i Amsterdam, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklen af 25. november 2006 om, at [K1] skulle være kædet ”sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge” fremstod som klagers egen vurdering af artikelserien og forløbet. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-439, 443 og 450

 

Advokat Karsten Kielland har på vegne af [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Ekstra Bladet den 29.-31. oktober, 2., 5., 6., 8., 18. og 26. november 2006 og på www.ekstrabladet.dk den 11., 17. og 25. november 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk bragte i perioden oktober-november 2006 under temaet ”Spillet om milliarderne” en omfattende artikelserie vedrørende islændinge og islandske virksomheder på baggrund af islandske virksomheders opkøb af bl.a. danske selskaber. I artikelserien orienteres læseren hver dag om de foregående dages artikler i resumeer med overskriften ”Kort om den islandske saga”.

Artikelserien ”Spillet om milliarderne” indledtes den 29. oktober 2006 i Ekstra Bladet med en introduktion under samme overskrift. Af introduktionen fremgår bl.a. følgende:

”ISLÆNDINGENE HAR andet end varmt vand i gejseren. De har også fundet en ustoppelig kilde til kolde kontanter, og erhvervsjournalister og aktieanalytikere over hele verden hiver sig i håret: Hvordan kan det dog lade sig gøre? Hvor får de pengene fra?

Teorierne er mange, og rygterne om russiske mafiapenge, elementær hvidvaskning og skattefusk er blot nogle af de pænere ting, der bliver nævnt.”

Ved siden af indledningen bragte Ekstra Bladet en artikel med overskriften ”Islændinge invaderer Danmark. Skattefiflere bag milliardopkøb” og underoverskriften ”- Det ligner hvidvask og skatteunddragelse, siger eksperter om den islandske pengestrøm ”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Islands største bank – den hastigt voksende og aggressive [K1] – har skabt en hemmelig, slagkraftig og international skattefiflermodel”.

Modellen kan dels bruges til at slippe anonyme milliarder ind og ud af den finansielle verden og dels sørge for, at banken og bankens kunder undgår at betale skat.

Ifølge skatteeksperten Christen Amby kan islændinge kvit og frit tage udbytter ud af deres danske selskaber og føre pengene gennem Luxembourg videre ud i verden – uden at skulle betale skat af pengene i Danmark.”

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Hvorfor skulle jeg betale skat” og underoverskriften ”STENRIG DANSK ADVOKAT hjalp de islandske milliarder til Danmark – og er selv på vej til at blive mangemilliardær” en artikel, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”Det er den danske advokat [B]s firma, der har hjulpet de islandske investorer med at etablere sig i Danmark.

Siden Sovjetunionens fald har han tjent formuer på investeringer i Rusland. Her har hans firma siden 90’erne samarbejdet med de islandske lykkeriddere, der nu etablerer sig i Danmark.

På anbefaling fra [D]

Det er sideløbende med sine egne russiske investeringer, at [B] har fået kontakt til de islandske investorer, der i første omgang øjnene Skt. Petersborg, og som nu har rettet deres opmærksomhed mod bl.a. Danmark.

- Jeg personlig har kun haft at gøre med [D], hans far og [E]. De øvrige islændinge er givetvis kommet til efter anbefaling fra [D] og [E], siger [B].

...

Færdigsyet nulskat

I dag er [B]s advokatkontor centralt i det islandske kompleks af investeringer i Danmark – ikke kun i [D]s virksomheder, men også i en lang række andre islandske selskaber i Danmark er en af [B]s advokat-partnere placeret som centralt bestyrelsesmedlem.

Det, [B]s kontor har kunnet give islændingene, er en færdigsyet model for konstruktion af internationale investeringsselskaber.”

I forlængelse af ovennævnte artikel bragte Ekstra Bladet den 29. oktober 2006 under overskriften ”Panik i banken med den smarte skattemølle ” en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Topledelsen i [K1] er tilsyneladende gået i panik efter, at direktørerne er blevet klar over, at Ekstra Bladet i dag afslører en af bankens bedst bevarede hemmeligheder: den internationale skattefiflermodel.

Trods alle mulige forsøg på at komme i kontakt med ledelsen har det ikke været muligt at få en kommentar til skattefiflermodellen, der har været brugt til de fleste af kundernes milliardinvesteringer i Danmark og England.”

Samme dag bragte avisen under overskriften ”Sådan slipper de for skatten” følgende artikel:

”[K1]s skattefiflermodel omkring de Britiske Jomfruøer og Luxembourg er også kendt som ordningen for ”1929-holding-selskaber”.

Ordningen har i snart 80 år gjort Luxembourg til et af klodens førende skattely-lande. Her er sådanne selskaber fritaget for selskabsskatter og kommunale selskabsskatter på eventuelle udbytter

Modellen, som EU-Kommissionen i øvrigt har forsøgt at få stoppet senest i 2010, bruges også med betydelig succes af den russiske milliardær [A]s Alfa Gruppe og den danske advokat [B]s verdensomspændende IPOC-koncern.

De to grupper benytter sig også af andre lokaliteter, f.eks. Cypern, Cayman Islands og Delaware.”

Under overskriften ”Islændingenes skattemodel” var indsat en grafik, der viser pengestrømmen over landegrænser. Af teksten til grafikken fremgår bl.a. følgende:

”EN FED FIDUS: [K1] har udviklet en særlig raffineret skattefiflermodel, der ud over at være i stand til at fjerne en del skat i virksomheder også har den fordel, at udenforstående ikke kan følge pengestrømme og se, hvem der ejer hvad. Bankens store vækst de seneste år skyldes ikke mindste den betydelige succes med skattefiflermodellen. I løbet af få år er Islands største bank således vokset ind i den eksklusive kreds af de 100 mægtigste banker i verden. Det skal nævens, at det islandske finanstilsyn og skattevæsen har svært ved at følge med i, hvad der sker.”

Ekstra Bladet bragte den 30. oktober 2006 en artikel med overskriften ”Verden rundt i privat jet” og underoverskriften ”FEDE FORRETNINGER: Islændingenes danske advokat i slagsmål om milliardformue” omhandlende den danske advokat [B]s liv. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Det er fra København, at hans advokatfirma assisterer de islandske investorer i Danmark.”

Til artiklen var indsat et resume af den forgangne dags artikler under overskriften ”Kort om den islandske saga”. Af resumeet fremgår bl.a. følgende:

”● Topcheferne i den islandske [K1] går i flyverskjul efter afsløringerne.

● Islændingenes danske advokat [B]: ’Hvorfor skulle jeg vælge at betale skat?’.”

Ekstra Bladet bragte den 31. oktober 2006 under overskriften ”Manden bag skattefiflermodellen” bl.a. en artikel vedrørende direktør [K2]. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Manden bag [K1]s skattefiflermodel og bankens succes og vækst over hele verden er [K2].

Fra London styrer han alle bankens aktiviteter, mens han skovler millioner ind på sin egen private honorarkonto.

Direktøren har trods gentagne henvendelser ikke ønsket at tale med Ekstra Bladet.”

Til de bragte artikler den 31. oktober 2006 var under overskriften ”Kort om den islandske saga” indsat følgende resume af forløbet:

”● En lille gruppe islandske investorer har købt danske virksomheder for milliarder af kroner.

● Ekstra Bladet har afsløret, at de finansierer handlerne med en avanceret skattefiflermodel, hvor penge flyttes til og fra skattely i Caribien via skuffeselskaber i Luxembourg.

● Topcheferne i den islandske [K1] går i flyverskjul efter afsløringerne.

● Islændingenes advokat er indblandet i international sag om mulig hvidvaskning og stråmandsvirksomhed.”

Ekstra Bladet bragte den 2. november 2006 under overskriften ”Morsø Bank syltet ind i svindelsag” og underoverskriften ”Islændinges nye bank blev brugt til at skjule en halv milliard fra russisk oliesvindel og har lokket Morsø Bank til at yde millionlån” en artikel vedrørende investeringer i en lettisk bank. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Morsø Bank er en af investorerne i den lettiske bank [C], som i dag ejes af islændingen [G]. Sammen med ti andre pengeinstitutter er den danske bank blevet lokket til at låne 150 mio. til den lettiske bank.

- Hvem investerede Morsø Bank med ind i konsortiet?

- [Torben Sørensen, Morsø Bank:] Det var [K1].”

Ekstra Bladet bragte den 5. november 2006 under overskriften ”Her starter festen for Magasins ejer” og underoverskriften ”Caribiens siamesiske pirater: [H] deler skuffeselskaber med den russiske rigmand [A]” en artikel omhandlende, hvordan selskaber får skattedomicil i Caribien via skuffeselskaber, der stifter selskaberne. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”I juni1998 rækker to skuffeselskaber ud fra Caribien

Ud over ejerne selv er der kun én mand, der ved, hvem der ejer Quenon og Shapburg. Det er agenten på Tortola. De to selskaber har hver 188 mio. kr. i startkapital.

Et halvt år efter skifter det ene selskab i Luxembourg navn til Scandinavian Holding. Den islandske [K1] skyder samtidig næsten en halv milliard danske kroner ind i selskabet oven i de 188 mio. kr., som selskabet i forvejen råder over.”

Til artiklen er indsat en grafik under overskriften ”Den russiske forbindelse”. Grafikken viser, at pengestrømmen kan føres til [K1]. Grafikken er ledsaget af følgende tekst:

”To centrale islandske finansieringsselskaber kan føres tilbage til de samme skuffeselskaber, som også har stiftet det selskab, der udgør rygraden i det finansimperium, der styres af Ruslands rigeste mand, [A].”

Ekstra Bladet bragte den 6. november 2006 under overskriften ”Manden [K2] bag det store skattecirkus” og underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra Luxembourg til Amsterdam” en artikel vedrørende ejerforholdene i de omtalte selskaber. Af artiklen fremgår det, at Ekstra Bladet forgæves har forsøgt at få en kommentar til artiklen.

I forlængelse af artiklen bragte Ekstra Bladet under overskriften ”ULOVLIGT I DANMARK” og underoverskriften ”FINANSTILSYNET: Bankdirektører må ikke sidde i andre selskabers bestyrelser” en artikel, hvori Finanstilsynet udtaler at en tilsvarende konstruktion i Danmark ville være ulovlig. Til artiklerne var indsat en teaser, hvoraf følgende fremgår:

”Ekstra Bladet læs i morgen

DET STORE OLIERØVERI

Kan man slippe af sted med at stjæle et oliefirma til en værdi af tre mia. kroner?

Læs Ekstra Bladet i morgen – og følg sagen på ekstrabladet.dk”

Ekstra Bladet bragte den 7. november 2006 en artikel under overskriften ”[A] stjal mit oliefelt” og underoverskriften ”BESTIKKELSE, KORRUPTION, OG VOLD: Canadisk olieselskab anklager den russiske oligark [A] for at bruge kriminelle metoder”. Artiklen omhandlede [A]s metoder i forbindelse med forretningsovertagelser.

Ligeledes under temaoverskriften ”Spillet om millionerne” bragte Ekstra Bladet den 8. november 2006 en artikel med overskriften ”Bankfolk henrettes på stribe” en artikel omhandlende mord i den russiske bankverden. Til artiklen var indsat en orientering til læseren under ”Kort om den islandske saga”.

Www.ekstrabladet.dk bragte den 11. november 2006 under overskriften ”Banking brothers started out with cod roe” en artikel, hvoraf følgende fremgår:

”The brothers [I] and [K] come from Reykjavik, Iceland, and started their impressive business career by selling Norwegian cod roe from their private garage.

Own stake in [K1]

Today they are billionaires and own more than 25 % of [K1] through Exista, one of the largest companies of Iceland.

Tax fiddlers

Like many other Icelandic businessmen, the two brothers are large-scale users of the tax fiddling model of [K1] involving companies on the British Virgin Islands and in Luxembourg.

the brothers refuse to speak with us [Ekstra Bladet].

There is a very close connection between the brothers and the bank. According to material prepared by the Iceland Stock Exchange this year, Exista makes use of many of the services provided by the bank.

[K1] is one of the largest creditors of Exista and has sold several companies to Exista.”

I et brev af 16. november 2006 til Ekstra Bladet skrev advokat Jacob Vinther på vegne [K1], at en række nærmere angivne beskyldninger i artikelserien var faktuelt forkerte og injurierende. I brevets afslutning anførtes:

”Der tages forbehold for fremsættelse af krav om berigtigelse af yderligere faktuelle fejl eller yderligere presse-etiske eller strafferetlige forhold. Herudover opfordres Ekstrabladet til at tage hensyn til ovenstående forhold i eventuelle fremtidige artikler om [K1].

Jeg beder Dem venligst senest 5 dage fra d.d. bekræfte, at nævnte forhold vil blive behørigt berigtiget. Min klients stillingtagen til iværksættelse af eventuelle retsskridt mod Ekstrabladet vil indtil videre afvente denne tilbagemelding.”

Ekstra Bladet bragte den 18. november 2006 under overskriften ”[K2] er ret sur” og underoverskriften ”Kongen af Island står frem efter ugers selvvalgt tavshed” en artikel omhandlende et pressemøde afholdt af [K1] bl.a. vedrørende Ekstra Bladets artikler. Til artiklen var indsat et resume af sagen under overskriften ”Den islandske saga” , hvoraf følgende fremgår:

”En lille gruppe islandske investorer har købt danske virksomheder for milliarder af kroner. Handlerne finansieres bl.a. via en avanceret skattefiflermodel, hvor penge flyttes til og fra skattely i Caribien via op mod 100 skuffeselskaber i Luxembourg.

Islændingenes danske advokat er indblandet i en sag om mulig hvidvaskning og stråmandsvirksomhed. Islandske og russiske investorer bruger de samme skuffeselskaber i Caribien.

Topcheferne i [K1] gik i flyverskjul efter afsløringerne. Nu træder de frem.”

[K1]s formand henvendte sig ved brev af 22. november 2006 til Ekstra Bladet. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”Jeg er blevet bebrejdet – også af Ekstra Bladet – at vi i [K1] ikke har svaret på de henvendelser, vi har fået fra Ekstra Bladet. Beslutningen er min, og den er truffet, da jeg læste de artikler, der efterfølgende blev trykt i bladet den 29. oktober i år.

Det er muligt at denne attitude var forkert. Derfor overbragte vores advokat i Danmark, [navn], Accura, den 16. november et brev til Ekstra Bladet, hvor vi tilbageviser en række af de faktuelle fejl. Vi har ikke modtaget noget svar på dette brev.

Umiddelbart før pressemødet hos FIH, fredag den 17. modtog vi 21 spørgsmål, som Ekstra Bladet gerne ville have besvaret. Det sker i vedlagte dokument.”

Ekstra Bladet besvarede advokat Vinthers brev af 16. november 2006 med brev af 22. november 2006, hvori det afslutningsvis hedder:

”Deres dristige krav om, at Ekstra Bladet skal respektere de misvisende oplysninger, som fremgår af Deres brev, må jeg naturligvis afvise. Hvad angår et eventuelt genmæle, skal jeg anmode Dem om at iagttage bestemmelserne i medieansvarsloven § 38, stk. 1 og 2..”

I et brev af 24. november 2006 til Ekstra Bladet skrev advokat Karsten Kielland bl.a. følgende:

”Under henvisning til min kollega, advokat Jacob Vinthers brev af 16. november 2006 og [K1]s brev af 22. november 2006 skal jeg på vegne [K1] fastholde, at Ekstrabladet har fremsat en række faktuelt forkerte, og i visse tilfælde injurierende, påstande.

Jeg forudsætter derfor, at Ekstrabladet, i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarslovens § 34, i eventuelle fremtidige artikler respekterer de meddelte oplysninger og angivne svar til de stillede spørgsmål ”

Jeg vil sammen med min klient fortsætte arbejdet med at identificere de helt konkrete og faktuelle fejl.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg i begyndelsen af næste uge vil;

· bede Pressenævnet om at tage stilling til, om Medieansvarslovens regler om god presseskik er overtrådt pga. formidling af forkerte oplysninger og fakta, den valgte redaktionelle måde, artiklernes layout og tone.”

Www.ekstrabladet.dk bragte den 25. november 2006 under overskriften ”[K1] anklager Ekstra Bladet” og underoverskriften ”Islands største bank trækker Ekstra Bladet i Pressenævnet og undersøger muligheder for at stævne avisen ved en britisk domstol” en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”I Ekstra Bladets artikelserie om den islandske økonomi har avisen bl.a. kædet [K1] sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge.”

Ekstra Bladet bragte den 26. november 2006 under overskriften ”Bankdirektør indrømmer: Vi ejer skuffeselskaberne” og underoverskriften ”[K1] skjuler kunder i Luxembourg via de Britiske Jomfruøer” en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Efter ugers tavshed indrømmer [K1] nu, at banken gør brug af en omfattende skattefiflermodel med hemmelige selskaber og professionelle stråmænd.

Ekstra Bladet har afsløret, at [K1]s kolossale vækst ikke mindst skyldes vældige pengestrømme fra tre selskaber på de Britiske Jomfruøer og ind i knap 100 selskaber i Luxembourg.

I den anledning har vi i flere uger forsøgt at få bankens svar på vores spørgsmål. Hidtil forgæves.

Bryder lang tids tavshed

Men nu svarer bankens direktør og arbejdende bestyrelsesformand, [K2].

- Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde [der henvises til pengestrømmen]?

- Der er tale om gængs praksis i Luxembourg, som hverken er opfundet eller udviklet af [K1]. Forholdet er det, at mange mennesker ikke ønsker, at offentligheden skal have kendskab til deres økonomiske forhold – eller hvor de har selskaber, siger [K2].

Skjule ejerforhold

- Hvis man på helt traditionel vis stifter et selskab i Luxembourg, kan offentligheden via diverse registre få kendskab til, hvem der ejer selskabet.

- Men hvis selskabet stiftes via et andet selskab, er identiteten ikke synlig for offentligheden.

- Hvem ejer selskaberne Waverton, Starbrook og Birefield på BVI?

- Det gør [K1] Luxembourg.

- I hvilket land betaler de skat?

Ingen indtægter

- De tre selskaber har ingen indtægt. De er rene serviceselskaber. Den indtægt, som banken modtager for at oprette selskaber for klienter, indgår i bankens almindelige drift og beskattes i Luxembourg.

Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan [K1] og den islandske investor [H], Baugur Group, har brugt to skuffeselskaber på BVI til deres investeringer – og at de samme to selskaber også er blevet benyttet af russiske investorer.

De to selskaber, Quenon og Shapburg, er i øjeblikket i centrum i en retssag om organiseret kriminalitet i New York i forbindelse med et sagsanlæg mod den russiske rigmand [A].

Det er kommet frem, at Quenon og Shapburg deler postadresse med [K1]s tre selskaber på BVI.

Forkert kobling

Det giver bankdirektøren denne forklaring på:

- Når Ekstra Bladet hæfter sig ved, at de tre selskaber deler adresse med to andre selskaber, nemlig Quenon og Shapburg, er dette alene et resultat af, at alle fem selskaber er oprettet via Havelet Trust Company på de Britiske Jomfruøer.

- Koblingen af på den ene side [K1], Waverton, Starbrook og Birefield og på den anden side Quenon og Shapburg på baggrund af et adressesammenfald, er grotesk og fuldstændig misvisende.

- Hvem ejer Quenon og Shapburg?

- Det har vi ikke kendskab til.

- Quenon og Shapburg var med til at stifte Alfa Finance Holding SA, der nu ejes af den russiske finansfyrste [A]. Hvad er [K1]s forbindelse til [A]?

- Absolut ingen.”

Til yderligere sagsfremstilling skal nævnes, at af Gyldendals Ordbog ”Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955- 1998” fremgår bl.a. følgende:

fifle vb. (i almensproget fra dialekt) manipulere, gå bag ryggen på nogen, stjæle, snyde (1978);

Vi kan fifle med skatten ”

Ved brev af 29. november 2006 fra Dansk Sprognævn til [K1]s advokat fremgår det, at ordet ”fifle” bruges om ”snyd, snyde, snyderi i større eller mindre grad”.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K1] og [K2]s synspunkter

Advokat Karsten Kielland har indledningsvis anført, at Ekstra Bladet har bragt beskyldninger og agtelsesforringende sammenkoblinger i artiklerne trods klagers henvendelser af henholdsvis den 16., 22. og 24. november 2006. Ekstra Bladet har ikke i tilstrækkeligt omfang foretaget en undersøgelse af forholdene. Eksempelvis afgives en erklæring om hvidvaskning standardmæssigt af banker, jf. EU-lovgivning, og dokumentet er ikke som nævnt artiklen i af 17. november 2006 usædvanligt. Ekstra Bladet har ved systematisk at nævne ”[K1], afsløring, hvidvask og stråmandsvirksomhed” i sammenhæng skabt en kobling mellem disse, hvilket er i strid med god presseskik. Der er endvidere henvist til UfR1994B.389. Artiklerne må vurderes individuelt og som en samlet kampagne.

Advokaten har videre anført, at det ikke i artiklerne klart fremgår, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Det gøres navnlig ikke klart, hvilke oplysninger i introduktionen af 29. oktober 2006, der omhandler [K1], og hvilke der drejer som om hvidvaskning og mafiapenge. Denne uklarhed understøttes af opsætningen, herunder farveopsætningen.

Advokaten har anført, at ordet ”fifle” betyder at snyde, stjæle eller manipulere – noget ulovligt. I artikelserien anvender Ekstra Bladet bl.a. udsagnene ”skattefifler”, ”skattefiflermodel” samt ”tax fiddlers”, hvorved klagerne beskyldes for et strafbart forhold, selvom skattemodellen er lovlig og sædvanlig praksis. Betegnelsen ”fifler” er uberettiget. Endvidere insinueres, at myndighederne ikke kan følge pengene, og at der sker skatterunddragelse. Anvendelsen af ordet ”fidus” forstærker antydningerne. [K1] har i den forbindelse navnlig klaget over følgende udsagn fra artiklerne af 29. oktober 2006:

· ”Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Islands største bank den hastigt voksende og aggressive [K1] – har skabt en hemmelig, slagkraftig og international skattefiflermodel. Modellen kan bruges til at slippe anonyme milliarder ind og ud af den finansielle verden og dels sørge for, at banken og bankens kunder undgår at betale skat.”,

· Underoverskriften ”Det ligner hvidvask og skatteunddragelse” har ikke dækning i artiklen, og Christen Ambys kommentarer er baseret på Ekstra Bladets oplysninger, hvorfor der reelt er tale om Ekstra Bladets konklusioner.

· ” islændingene [kan] frit og kvit tage udbytter ud af deres danske selskaber og føre pengene gennem Luxembourg videre ud i verden – uden at skulle betale skat af pengene i Danmark.”,

· ”Topledelsen i [K1] er tilsyneladende gået i panik efter, at direktørerne er blevet klar over, at Ekstra Bladet i dag afslører en af bankens bedst bevarede hemmeligheder: den internationale skattefiflermodel.”, og

· ”fjerne en del skat” i stedet for at skrive besparelse af skat.

Advokaten har afvist at være indblandet i hvidvaskning og skatteunddragelse og anført, at det er faktuelt ukorrekt, at [K1] har en skattestruktur til at undgå at betale skat i den jurisdiktion, hvor indtægterne genereres, og har forsøgt at skjule sine pengestrømme for myndighederne. Banken har ikke flyttet skatteforpligtelser fra en jurisdiktion til en anden. Allerede som følge af børsnoteringen er der en formodning imod unddragelse af oplysninger, idet der ved børsnoterede virksomheder er skærpet tilsyn og oplysningspligt. I overensstemmelse med lovgivningen assisterer banken sine kunder med at etablere selskaber i Luxembourg, så det bl.a. er muligt at overføre udbytter fra andre lande til Luxembourg.

Vedrørende [K2] har advokaten anført, at det er skadeligt, krænkende og agtelsesforringende, at klager beskyldes for at have gjort brug af ”skattefiflermodellen”, være ”manden bag [K1]s skattefiflermodel er [K2]” og, at ”han skovler millioner ind på sin egen private honorarkonto”. Beskyldningerne om uretmæssig personlig berigelse er ikke forelagt klager inden offentliggørelsen, selvom Ekstra Bladets var i kontakt med [K1]. Der er henvist til forståelsen af ordet ”fifle”. Til artiklen af 6. november 2006 er der på samme avisside en artikel med overskriften ”ulovligt i Danmark”. Dette bestyrker opfattelsen af, at [K2] er involveret i noget ulovligt. Læseren forledes videre til at tro, at klager er indblandet i olierøveriet, idet foromtalen fremstår som en del af artiklen.

Advokaten har anført, at det er misvisende og krænkende, at [K1] i artiklen af 30. oktober 2006 sættes i forbindelse med [B] med udsagnet ”islændingenes danske advokat”. Det fremstår som om, [B] er advokat for [K1], selvom advokaten ingen forbindelse har til banken. [B] udtaler sig om ”skattefiflermodellen”, hvorfor det er nærliggende for læseren at koble klager sammen med advokaten, og de ting han er indblandet i; ”islændingenes advokat er indblandet i international sag om mulig hvidvaskning og stråmandsvirksomhed.”

I artiklen af 2. november 2006 antydes det med overskriften ”syltet ind i svindelsag” og svaret ”det var [K1]”, at klager er involveret i en svindelsag.

I artiklen af 5. november 2006 med overskriften ”Den russiske forbindelse” har advokaten anført, at det antydes, at [K1] har forbindelse til [A] og Rusland. Banken har imidlertid ingen investeringer eller forbindelser i Rusland, hverken direkte eller indirekte. Eneste forbindelse er, at [K1] og [A] anvender samme advokatfirma i Luxembourg. Oplysninger om, at to skuffeselskaber kan føres tilbage til [A], er ukorrekte.

Til artiklen af 6. november 2006 med underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra Luxembourg til Amsterdam” har [K1] anført, at oplysningerne er ukorrekte, idet banken ikke er repræsenteret i Holland.

Advokat Karsten Kielland har anført, at [K1] i artiklerne over for læseren fremstår som synonym til ”islændinge” og dermed også ”hvidvaskning af russiske penge”. Artiklen af 8. november 2006 giver gennem opsætningen fejlagtigt læserne det indtryk, at [K1] har forbindelse til den russiske bankverden og mord, idet artiklen er bragt i temaserien ”Spillet om millionerne”, ligesom orienteringen ”Kort om den islandske saga” er bragt i forlængelse af artiklen.

Advokaten har anført, at Ekstra Bladet erkender at have kædet klagerne sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge i artiklen af 25. november 2006. Dette fremgår af udsagnet ”I Ekstra Bladets artikelserie om den islandske økonomi har avisen bl.a. kædet [K1] sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge”. I artiklen af 26. november 2006 anføres det endvidere, at [K1] skulle have indrømmet, at banken gør brug af ”skattefiflermodellen”.

Advokaten har endelig anført, at Ekstra Bladet ikke har efterprøvet de skadelige, agtelsesforringende og injurierende udsagn vedrørende kriminelle forhold i særlig grad som kræves, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.3.

2.2. Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dks synspunkter

Ekstra Bladet har indledningsvis anført, at avisen har kontrolleret de bragte oplysninger og gentagne gange forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] både før og under præsentationen af artikelserien. Eksempelvis mødte avisen op på hovedkontoret, men blev afvist. [K1] vendte først tilbage den 16. november 2006 i forbindelse med et pressemøde vedrørende artikelserien.

Ekstra Bladet har anført, at kommentaren ”Spillet om milliarderne” bragt den 29. oktober 2006 er en bred præsentation til artikelserien. [K1] er ikke nævnt i præsentationen. Avisen stiller sig uforstående over for klagen vedrørende opsætningen.

Ekstra Bladet har anført, at klagerne har taget ord fra redaktionelle hjælpebokse, der fortæller, hvad der de foregående dage har stået i avisen, og blandet dem sammen med andre artikler.

Ekstra Bladet har anført, at ordet ”skattefifler” er almindeligt anvendt. Skattefifleri er en form for skattetænkning, der kan være beskeden eller grov samt international. Avisen har afvist, at ordet er anvendt som betegnelse for noget kriminelt. Ordvalget ”skattefiflermodel” er begrundet i, at EU i årevis har forsøgt at stoppe ordningen, at Luxembourg er kendt som skattelyland, og udenforstående kan ikke følge pengestrømme, når modellen anvendes. Islandske personer og virksomheder står bag hovedparten af holdingselskaberne i [K1] og i stedet for at beholde indtægterne i Island, sendes pengene ud af landet gennem selskaber og tilbage igen.

Ekstra Bladet har afvist at have skrevet, at [K1] selv har ført udbytte ud af noget selskab til Luxembourg. Professor Lars Bo Langsted har i artiklen af 29. oktober 2006 beskrevet omstændighederne således: ”- Uanset hvad forklaringen måtte være, er det imidlertid vanskeligt at begrunde en så kompliceret koncernopbygning med rent driftsøkonomiske eller organisatoriske argumenter”. Eksperterne gjorde rede for, hvad de mente, at modellen også kunne bruges til – hvidvaskning og skatteunddragelse. Eksperternes udsagn er korrekte, og der er dækning for overskrift og underoverskrift i teksten.

Vedrørende [K2] har Ekstra Bladet anført, at han er blevet særdeles velhavende af at stå i spidsen for banken. Avisen afviser, at der er noget misvisende ved sætningen: ”skovler penge ind på sin egen private honorarkonto”. [K2] beskyldes ikke for at være kriminel, men han er manden bag skattefiflermodellen. Oplysningerne er forelagt ham – med undtagelse af en faktaboks - hvilket også fremgår af artiklen. Billedet af [K2] ledsager artiklen med overskriften ”Manden bag det store skattecirkus”. Finanstilsynets medarbejder vurderer i ”Ulovligt i Danmark” lovligheden af at have bankens direktør i selskabers bestyrelse og samtidig låne penge af den pågældende bank.

Ekstra Bladet har anført, at [K1] ikke er nævnt i forbindelse med omtalen af [B]s liv den 30. oktober 2006. I forbindelse med artiklerne er indsat et selvstændigt resume af den foregående dags artikler. Udsagnet ”Islændingenes danske advokat [B]: ”Hvorfor skulle jeg betale skat?”” refererer til artiklen den 29. oktober 2006, hvori [B] beskriver, hvordan skattemodellen lovligt kan bruges til at eliminere skat. Udsagnet ”topcheferne i [K1] er gået i flyverskjul efter afsløringerne” refererer til artiklen ”Panik i banken med den smarte skattemølle”, som avisen har forsøgt at indhente kommentar til. Resumeerne går igen i hele artikelserien under samme overskrift. Til resumeet af 31. oktober 2006 har Ekstra Bladet påpeget, at der er tale om en henvisning til de foregående dages artikler, herunder artiklen ”Advokat vidner om hvidvaskning”, hvori [K1] ikke er nævnt.

Til artiklen af 2. november 2006 har Ekstra Bladet oplyst, at [C], der er købt af et tidligere bestyrelsesmedlem i [K1], er sagsøgt i New York for medvirken i et svindelnummer i 2002. Direktøren i Morsø Bank har efterfølgende vedkendt sig sine udtalelser, dog brød han sig ikke om ”Morsø Bank syltet ind i svindelsag”. Der er dækning for overskriften og underoverskriften.

Til foromtalen bragt den 5. november 2006 har Ekstra Bladet anført, at der er dækning for at skrive, at ”islændingenes danske advokater er indblandet i sag om mulig stråmandsvirksomhed og hvidvaskning af russiske penge”, idet [B] og hans advokatfirma betjener islandske investorer. Udsagnet ”islændingenes nye lettiske bank er indblandet i russisk hvidvaskning og en international svindelsag” er endvidere korrekt på baggrund af sagsanlægget i New York og artiklen ”Det store olierøveri”. Avisen har konkret beskrevet, hvordan [B] er blevet beskyldt for hvidvaskning og stråmandsvirksomhed. Oplysningerne vedrørende stiftelsen af de to selskaber i artiklen er korrekte og forelagt [K1]. [K2] har besvaret spørgsmål herom, hvilket fremgår af artiklen af 26. november 2006.

Ekstra Bladet har oplyst, at der i orienteringen/foromtale den 6. november 2006 henvises til artiklen ”Det store olierøveri”. Artiklen omhandler ikke klagerne.

Ekstra Bladet har anført, at [K1]s professionelle stråmand er udnævnt til direktør i Existas i Holland. Banken er derved repræsenteret i Holland.

Ekstra Bladet har anført, at klagerne heller ikke er omtalt i artiklerne den 8. november 2006. I resumeet er [K1] nævnt: ”Topcheferne i den islandske [K1] går i flyverskjul efter afsløringer”. Der er tale om en faktuel korrekt beskrivelse af forløbet, idet [K1] trods utallige henvendelser ikke ønskede at udtale sig.

Ekstra Bladet har vedrørende artiklen af 25. november 2006 oplyst, at den er fra www.epn.dk, som www.ekstrabladet.dk linker til og samarbejder med. Samarbejdet foregår ved, at der på www.ekstrabladet.dk er en særlig rubrik ”epn.dk – erhverv på nettet”. Ved klik på ”epn.dk – erhverv på nettet” kommer man ind på hjemmesiden www.epn.dk. Kilden epn.dk fremgår ikke af printudskriften. På udskrivningstidspunktet for den påklagede artikel var det muligt at lave arkivsøgning uden, at kilden fremgik af printudgaven. Denne mulighed for arkivsøgning bliver ændret, så kilden altid vil fremgå. Artiklen er www.epn.dk’s udlægning af det passerede, og kritik må rettes dertil.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Klagerne har ved brev af 16., 22. og 24. november 2006 henvendt sig til Ekstra Bladet. Ingen af disse henvendelser kan anses for værende en klage over god presseskik. Fristen for klager til Pressenævnet over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da Pressenævnet først har modtaget klagen vedrørende artikelserien den 30. november 2006, er fristen for så vidt angår artiklerne af 29.-31. oktober 2006 isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgår imidlertid i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der er rettidigt påklaget til nævnet. Vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte omstændigheder omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen behandles derfor uanset fristoverskridelsen også for så vidt angår de tre artikler bragt den 29.-31. oktober 2006.

For så vidt angår artiklen af 25. november 2006 finder Pressenævnet, at artiklen på epn.dk over for læseren fremstår som en del af www.ekstrabladet.dk. Nævnet har herved lagt vægt på, at det er muligt at komme direkte ind på den enkelte artikel på www.epn.dk (dybt link) ved at klikke på artikeloverskriften. Artiklen realitetsbehandles herefter.

Pressenævnet finder, at resumeerne bragt under overskrifterne ”Kort om den islandske saga” og ”Den islandske saga” fremstår som reference til de foregående dages artikler, og foromtalen fremstår som reference til fremtidige artikler. En omtale heri kan ikke sidestilles med direkte omtale i de artikler, til hvilke resume og foromtale er indsat.

Pressenævnet finder herefter, at klagerne ikke selv hverken direkte eller indirekte er omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i artiklerne ”[A] stjal mit oliefelt” og ”Bankfolk henrettes på stribe” og ”Dødslisten”. Klagerne har derfor ikke en sådan retlig interesse i disse artikler, at der er grundlag for at behandle denne del af klagen, hvorfor denne afvises. Det forhold, at klagerne er nævnt i resumeet ”Kort om den islandske saga” kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder videre, at selvom klagerne ikke direkte er omtalt i artiklerne ”Spillet om milliarderne”, ”Hvorfor skulle jeg betale skat” og ”Verden rundt i privat jet”, kan det ikke udelukkes, at udsagnet ”islændinge” bl.a. henviser til klagerne. Klagerne har derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende artiklerne realitetsbehandles.

Vedrørende sagens realitet bemærker Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende forklaringer navnlig vedrørende begrundelsen for den pågældende selskabskonstruktion og om, hvorvidt en erklæring om hvidvaskning er usædvanlig. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke afgøre, hvilke forklaringer, der er de rigtige. Spørgsmålet om, hvorvidt skatte- eller injurielovligningen er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for Nævnets kompetence.

Vedrørende introduktionen af 29. oktober 2006 finder Pressenævnet, at der er tale om en omtale af de kommende artikler vedrørende emnerne ”russiske mafia-penge, elementær hvidvaskning og skattefusk”. Pressenævnet finder videre, at klagerne ikke fremstår som direkte indblandet i hvidvaskning og russiske mafiapenge, selv om de er nævnt i resumeerne ud for artiklerne vedrørende samme, og Nævnet udtaler ikke sin kritik. Ekstra Bladet har ikke med opsætningen tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet finder, at navnlig udsagnene ”skattefifler” og ”skattefiflermodel” er Ekstra Bladets vurdering af klagerne på baggrund af bl.a. oplysninger om, at [K1] og direktør [K2] assisterer kunder med at overføre udbytte til skattelylande. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at udsagnene ”det ligner hvidvask og skatteunddragelse”, ”islændinge kan frit og kvit tage udbytter ud af deres danske selskaber ” og ” Modellen kan bruges til at slippe anonyme milliarder ind og ud undgår at betale skat” klart fremstår som henholdsvis eksperternes og Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger og eksperternes udtalelser. Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. Vejledende regler, punkt A.6. Til artiklen af 29. oktober 2006 finder Pressenævnet, at overskrifterne har dækning i artiklen på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, herunder på baggrund af eksperternes udtalelser og oplysningerne vedrørende opkøb af store danske virksomheder. Nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at det med udsagnene ”[K1] – har skabt en hemmelig, slagskraftig og international skattefiflermodel” og ”manden bag [K1]s skattefiflermodel er [K2]” fremstår, som om [K1] og [K2] er opfindere af den anvendte selskabskonstruktion, hvilket der ikke i artiklerne er belæg for. Nævnet finder imidlertid, at det i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet i overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, om avisen vil anvende ordvalget ”fjerne en del skat”, og Nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”han skovler millioner ind på sin egen privat honorarkonto” klart fremstår som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger. Nævnet finder videre, at det af artiklen ”Ulovligt i Danmark” klart fremgår, at det er Finanstilsynets vurdering af forholdene, såfremt de var foregået i Danmark. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at ordvalget ”islændingenes danske advokat” er uheldigt, idet det fejlagtigt kan forlede læserne til at tro, at [B] er [K1]s advokat, men at det ikke sig selv tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet lægger til grund, at [K1] har været med til at investere i [C], der angiveligt har været involveret i ”økonomisk kriminalitet og brugt til pengevask”. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [K1] skulle have tilført [C] kapital kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for [K1]. Pressenævnet finder ligeledes, at oplysningerne i artiklen af 5. november 2006 om, at [K1] har forbindelse til [A] kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende. Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for [K1]. Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladet i tilstrækkelig grad har forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] inden offentliggørelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden offentliggørelsen forsøgte at få en kommentar fra flere forskellige kilder, men [K1] ønskede ikke at udtale sig før den 16. november 2006. Pressenævnet bemærker i øvrigt, at klagerne har fået bragt en kommentar den 26. november 2006 for så vidt angår artiklen af 5. november 2006.

Pressenævnet finder, at underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra Luxembourg til Amsterdam” har dækning i artiklen, hvoraf det fremgår, hvorledes [K1] gennem Exista er repræsenteret i Amsterdam, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen af 25. november 2006 om, at [K1] skulle være kædet ”sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge” fremstår som klagers egen vurdering af artikelserien og forløbet. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Afgjort den 14. februar 2007.