Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs1)

(Søfarendes hviletid m.v., indberetningspligt, anløbsforbud, lastning og losning af bulkskibe samt hjemmel til betaling for syn af visse skibe)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 14 af 13. januar 1997 og senest ved lov nr. 1088 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, nr. 11, ændres »død og« til: »død,«.

2. I § 49 indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:

»12) § 57 om hviletid og«.

Nr. 12 bliver herefter nr. 13.

3. § 57 affattes således:

»§ 57. Søfarende skal have regelmæssige, uafbrudte hvileperioder, der er tilstrækkeligt lange til at sikre sundheden og sikkerheden. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om søfarendes hvile- og arbejdstid. Bestemmelserne om arbejdstid finder ikke anvendelse på handelsskibe.«

4. I § 65, stk. 1, ændres »§ 49, nr. 1« til: »§ 49, nr. 1 og 12«.

5. I § 66, nr. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel i indtil 4 måneder«.

§ 2

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke genstande der skal anses som skibe.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Færøske skibe sidestilles i denne lov med skibe, som er udenlandske.«

3. I § 3, nr. 4, indsættes efter »pligter i forbindelse med de«: »søfarendes arbejds- og levevilkår om bord, herunder de«.

4. I § 3, nr. 8, indsættes efter »forurening,«: »herunder om terminaloperatørers kvalitetsstyringssystemer for lastning og losning af bulkskibe,«.

5. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For skibe under 20 BRT, med en bruttotonnage under 20 eller med en længde under 15 m og for bevaringsværdige skibe kan der fastsættes lempeligere regler, der fraviger bestemmelserne i § 2.«

6. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere tilbageholde et skib, hvis skibet mangler foreskrevne certifikater, dokumenter eller udstyr, eller dette er fejlbehæftet. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen tilbageholde et skib, såfremt rederen, føreren eller den, der handler på disses vegne, lægger Søfartsstyrelsen hindringer i vejen for en forsvarlig udøvelse af dens pligter. «

7. I § 15 ophæves stk. 1, 2 og 4, og i stk. 3, der bliver stk. 1, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Søfartsstyrelsen kan udstede anløbsforbud, hvor dette er hjemlet i EU-regler eller internationale bestemmelser.«

8. I § 16, stk. 2, indsættes efter »lande«: », klassifikationsselskaber eller personer «, og efter »skibets klassifikationsselskab« indsættes: », befragter m.v.«

9. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved og betingelserne for ophævelse af tilbageholdelser eller anløbsforbud. «

10. I § 20 indsættes som nyt stk. 1:

»Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indberetningspligt i forbindelse med skibes anløb af danske eller udenlandske havne.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

11. I § 21, stk. 1, ændres »opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer« til: » være dommer«.

12. Kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med afholdelse af syn og tilbageholdelser

§ 24. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om betaling for syn af fiskeskibe, hvor Søfartsstyrelsen foretager

1) syn og godkendelser m.v. efter anmodning, selv om de er omfattet af en autorisation meddelt i henhold til § 22,

2) syn, hvor der er givet fritagelse fra regler fastsat i medfør af § 23 om optagelse i klassifikationsselskabers registre,

3) syn, der efter anmodning udføres uden for sædvanlig arbejdstid,

4) første hovedsyn i udlandet eller på Færøerne samt andre syn, der efter anmodning foretages i udlandet eller på Færøerne, eller

5) aftalte syn, der ikke har kunnet påbegyndes, må afbrydes eller ikke har kunnet afsluttes inden for en af økonomi- og erhvervsministeren fastsat normtid på grund af værftets, rederiets eller disses repræsentanters forhold.

Stk. 2. For andre end de i stk. 1 nævnte skibe kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om betaling for Søfartsstyrelsens udførelse af syn, som er foreskrevet i medfør af loven.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om betaling for syn, som foretages efter anmodning, herunder syn af udenlandske skibe, samt om betaling for godkendelse af skibsudstyr og fartøjer.

Stk. 4. Konstateres der ved havnestatskontrol af et udenlandsk skib fejl, som gør tilbageholdelse af skibet berettiget, kan Søfartsstyrelsen opkræve betaling for kontrollen. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er sket fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forrentning af beløb efter stk. 1-4, der ikke betales til forfaldstid. Skyldige beløb efter denne bestemmelse kan inddrives ved udpantning.

§ 25. De i §§ 22 og 23 nævnte klassifikationsselskaber, andre virksomheder og enkeltpersoner kan kræve betaling for deres arbejde.«

13. I § 27, stk. 3, ændres »Erhvervsministeren yder tilskud til konsulenttjeneste« til: » Økonomi- og erhvervsministeren kan yde tilskud til informationsaktiviteter og konsulenttjeneste«.

14. § 28 affattes således:

»§ 28. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der

1) overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller

3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.«

15. I § 29, stk. 3, og § 32, stk. 4, 1. pkt., udgår », hæfte«.

16. I § 29, stk. 1, § 29, stk. 2, 1. pkt., § 29, stk. 2, 2. pkt. og § 30, stk. 1 og 2, ændres »hæfte« til: »fængsel i indtil 4 måneder«.

17. I § 31 og § 32, stk. 4, 2. pkt., udgår »hæfte eller«.

§ 3

Loven træder i kraft den 30. juni 2002.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Bendt Bendtsen

Officielle noter

1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse og for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EF-Tidende 2002 L 19, side 17 ff).