Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-1 A Almindelige bestemmelser og konstruktion, 1. juli 2002

 

 

KAPITEL II-1

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelsesområde

1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. juli l986 eller senere samt på lastskibe med en bruttotonnage under 500, hvis køl er lagt 1. januar 2002 eller senere.

1.2 I dette kapitel betyder udtrykket »som befinder sig på et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor:

.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og

.2 samling af dette skib er påbegyndt og omfatter mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogmasse, hvad der end er mindst.

1.3 I dette kapitel

.1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvor kølen er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium;

.2 betyder udtrykket »alle skibe« passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget før den 1. juli l986, på denne dato eller senere, samt lastskibe med en bruttotonnage under  500, der er bygget den 1. januar 2002 eller senere;

.3 et lastskib, som ombygges til et passagerskib, uanset hvornår det er bygget, skal behandles som et  passagerskib, der er bygget på den dato, hvor en sådan  ombygning påbegyndes.

2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for passagerskibe uanset størrelse og lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget før 1. juli l986, sikre sig, at kravene i henhold  til kapitel II-1 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS)  l974, som ændret ved resolution MSC.1 (XLV), er opfyldt.

3.1 Alle skibe, der bliver repareret, forandret, ombygget og udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før 1. juli 1986, som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang , som de gjorde, før de blev repareret ombygget, ændret eller udrustningsmæssigt forandret i forbindelse hermed. Reparationer, ombygninger og ændringer af større omfang samt udrustning i forbindelse hermed skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, i så stor udstrækning som Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt .

3.2 Uanset bestemmelserne i stk. 3.1 skal passagerskibe, der gennemgår reparationer, ombygninger og ændringer for at opfylde kravene i regel 8-1 , ikke anses for at have gennemgået reparationer, ombygninger og ændringer af større omfang.

4 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så  betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser  i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage  bestemte  skibe eller klasser af skibe, som fører dens flag, fra at opfylde disse krav,   forudsat at sådanne skibe under rejsen ikke fjerner sig mere end  20 sømil fra nærmeste land.

5 Hvad angår  passagerskibe, der anvendes i speciel fart til befordring af et  større antal passagerer, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen,  hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange  kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe fra at opfylde  disse krav, forudsat at de fuldt ud overholder bestemmelserne  i:

.1 de regler, der er i bilaget til overenskomst om passagerskibe i speciel fart,  1971 (Special Trade Passenger Ships Agreement, 1971);   og

.2 de regler, som er  i bilaget til protokollen om pladskrav for passagerskibe i   speciel fart, 1973 (Protocol on Space Requirements for  Special Trade Passenger Ships, 1973.)

Regel 2 Definitioner

Ved anvendelsen af dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:

1.1 »Inddelingslastelinie« er en vandlinie, der lægges til grund ved bestemmelse af skibets inddeling.

1.2 »Dybeste inddelingslastelinie« er den vandlinie, som svarer til det største dybgående, der er tilladt efter de inddelingskrav, der finder anvendelse.

2 »Skibets længde« er længden målt mellem perpendikulærer oprejst i yderpunkterne af den dybeste inddelingslastelinie.

3 »Skibets bredde« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinie.

  1. »Dybgang« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinie.
  2. »Skotdæk« er det øverste dæk, hvortil de vandtætte tværskibsskotter er ført op.

6 »Nedsænkningslinie« er en linie trukket mindst 76 mm under overkanten af skotdækket i borde.

7 »Et rums fyldbarhed« er den procentdel af rummet, som kan opfyldes af vand. Rumindholdet af et rum, der strækker sig op over nedsænkningslinien, skal kun måles til højde med denne linie.

8 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinien og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskotter, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan Administrationen fastlægge grænserne for maskinrummet.

9 »Passagerrum« er de rum, der er indrettet til anvendelse for passagerer, bortset fra bagage-, stores-, proviant- og postrum. Ved anvendelsen af reglerne 5 og 6 skal rum, der er indrettet under nedsænkningslinien til beboelse og brug for mandskabet, betragtes som passagerrum.

10 Rumindhold og arealer skal overalt beregnes til konstruktionslinierne.

11 »Vejrtæt« betyder, at der uanset forholdene på søen ikke vil trænge vand ind i skibet.

12 »Et olietankskib« er et olietankskib som defineret i regel 1 i annex 1 til protokollen fra 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973.

13 »Et ro-ro passagerskib« er et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/3.

Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D og E

Ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit C, D, og E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:

1 »Styremaskine kontrolsystem« er det middel, hvorved ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sende- og modtageapparater, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler.

2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne og de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udstyr samt midler til overføring af det fornødne torsionsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) til at bevæge roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold.

3 »Drivanordning til styreanlæg« er:

.1 hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr;

.2 hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe;

.3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe.

4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der uden at være en del af hovedstyreanlægget er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål.

5 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendige og udvendige kommunikationer og signaler, udgangsveje og bådespil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum er i orden og fungerer normalt.

6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter.

7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet.

8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft.

9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende.

10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg.

11 »Nødstrømstavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, forsynes direkte fra den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene.

12 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, der skal forsyne nødstrømtavlen i tilfælde af, at strømtilførslen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte.

13 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger med tilhørende rørledninger og armatur samt en roraktivator. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant og rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål.

14 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående.

15 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til.

16 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum.

17 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder:

.1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller

.2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller

.3 en oliefyret kedel eller en brændselsolieinstallation.

18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt.

19 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af ethvert af følgende flydende produkter, der er opført i enten:

.1 Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, kapitel 17, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC.4(48), herefter kaldet »den internationale kemikaliekode« (the International Bulk Chemical Code MSC.4(48)), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller

.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, vedtaget af Organisationen ved resolution A.212(VII), herefter kaldet »Kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code A.212(VII)), således som den er eller måtte blive ændret af Organisationen;

alt efter hvilken der måtte være relevant.

20 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i enten;

.1 den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel 19, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC.5(48), herefter kaldet »den internationale gaskode« (the International Gas Carrier Code (MSC.5(48)), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller

.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel XIX, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.328 (IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code (A.328(IX)), således som den måtte blive ændret;

alt efter hvilken der måtte være relevant.

21 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand med en specifik massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord, og skibets letvægt.

22 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter.

23 »Centralvarmekedel« er en kedel til fremstilling af varmt vand til cirkulation.

 

 

Afsnit A-1 Bygning af skibe

 

Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle og elektriske krav til skibe

Ud over de krav, der findes andre steder i disse regler, skal skibe være konstruerede, byggede og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab, som er anerkendt af Administrationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI/1, med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosser, maskineri, alle kedelanlæg, udstyr og installationer for opnåelse af betegnelsen periodisk ubemandet maskinrum og elektriske installationer, eller opfylde Administrationens nationale standarder, som skal give et tilsvarende sikkerhedsniveau.

Regel 3-2 Korrosionsbeskyttelse af ballasttanke til saltvand (søvand)

1 Denne regel gælder for olietankskibe og bulkskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, der er bygget den 1. juli 1998 eller senere.

2 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, skal have et effektivt korrosionsbeskyttelsessystem som for eksempel en hård beskyttelsescoating eller tilsvarende.

Denne coating skal fortrinsvis være af en lys farve. Planen for udvælgelse, anvendelse og vedligeholdelse af systemet skal godkendes af Administrationen på basis af vejledninger vedtaget af Organisationen.  Hvor dette er hensigtsmæssigt skal offeranoder også anvendes.

Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe

Denne regel gælder for tankskibe med en bruttotonnage på 500 og derover.

1 Anvendelsen af denne regel og regel 3-4 inkluderer olietankskibe som defineret i regel 2.12, kemikalietankskibe som defineret i regel VII/8.2 og gastankskibe som defineret i regel VII/11.2.

Dødvægt er den dødvægt, som er defineret i regel II-1/3.21

2 Ethvert tankskib, der er bygget den 1. juli 1998 eller senere, skal være forsynet med midler til at give besætningen sikker adgang til boven, selv i hårdt vejr. For tankskibe bygget før den 1. juli 1998 skal sådanne midler monteres ved den første planlagte dokning efter 1. juli 1998, men ikke senere end 1. juli 2001. Sådanne adgangsmidler skal godkendes af Administrationen, baseret på vejledninger vedtaget af Organisationen.

Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe

1 Der  skal være monteret et nødbugseringsarrangement i begge ender  af alle tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover.

2 For  tankskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere, gælder  følgende:

.1 Det skal til enhver tid være muligt hurtigt at tage arrangementet i anvendelse i tilfælde af svigt af hovedkraftkilden på det skib, der skal bugseres, ligesom det skal være let at forbinde det til det bugserende skib. Mindst et af nødbugseringsarrangementerne skal være rigget til i forvejen, så det hurtigt kan tages i anvendelse;

.2 nødbugserarrangementer  ved begge ender skal være af tilstrækkelig styrke, idet der  skal tages hensyn til størrelsen og dødvægten af skibet og  de forventede kraftpåvirkninger under dårlige vejrforhold. Design  og konstruktion samt prototypeafprøvning  af nødbugseringsarrangementer skal godkendes af Administrationen på basis af de vejledninger, der er udarbejdet af  organisationen.

3 For tankskibe bygget før  1. juli 2002 skal design og konstruktion af et sådan arrangement  godkendes af Administrationen på basis af de retningslinier, som  er udarbejdet af Organisationen.

Regel 3-5 Nye installationer og  reparationer af materialer, der indeholder  asbest

1 Denne regel  gælder for materialer, som anvendes til skrogkonstruktion, maskineri,  elektriske installationer og udstyr, som er dækket af SOLAS  konventionen.

2 På alle skibe er  det forbudt at udføre nye installationer samt reparationer med  materialer, som indeholder asbest, med undtagelse af følgende  chrysotil og chrysotilholdige materialer :

.1 Skovlblade  anvendt i kompressorer med roterende skovlblade og  vakuumpumper med roterende skovlblade. Denne undtagelse  gælder ikke for installationer på danske skibe;

.2 vandtætte  samlinger og pakninger (foringer), når der ved cirkulation  af væsker under høj temperatur (over 350° C) eller tryk (over  7x106 Pa) er fare for brand, korrosion eller giftighed;  og

.3 bøjelige  og fleksible varmeisoleringssamlinger, som anvendes til  temperaturer over 1000° C.

Regel 3-6 Retningslinier for konstruktion og installation af hængedæk med tilhørende sikringsanordninger i passagerskibe

1.1 I passagerskibe, der indrettes med hængedæk til befordring af personbiler, skal konstruktion og installation af bevægelige platforme med tilhørende ramper udføres i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab samt følgende bestemmelser.

1.2 Ramper og hængedæk skal udføres af ikke-brændbare materialer, og eventuelle overfladebelægninger skal have lav flammespredningsevne.

2 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med automatisk virkende faldsikring, der skal sikre rampen ved wirebrud eller hydrauliksvigt i hovedsystemet. Faldsikringer kan dog erstattes af et dobbelt wiresystem eller andet ligeværdigt arrangement.

3 Der skal anvendes en sikkerhedsfaktor på 6 i forhold til brudbelastningen på de anvendte komponenter i hejsesystemet.

4 Der skal i forbindelse med det hydrauliske anlæg til manøvrering af ramper og platforme installeres automatisk virkende rørbrudsventiler.

5.1 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med et automatisk virkende autoværn, der slår op, så snart ramperne hæves fra dækket. Autoværnets højde skal være mindst 200 mm.

5.2 De sider af ramper og platforme, der vender væk fra hussider eller lignende, skal forsynes med autoværn af en højde på mindst 200 mm.

6.1 Oven over hver ende på hver rampe opsættes et illumineret advarselsskilt med følgende tekst:

FÆRDSEL PÅ RAMPEN FORBUDT FORBLIV I BILEN

6.2 Skiltet, som skal være synligt for føreren og passagererne i bilerne, der parkeres på rampen, skal kunne tændes og slukkes manuelt samt være forsynet med automatik, så det altid er tændt, når rampen manøvreres. Skiltet skal tændes forinden til- og frakørsel.

6.3 Skiltet må først slukkes, når rampen er sikret i vandret stilling.

6.4 Endvidere skal der ved manøvrepultene opsættes skilte med følgende tekst:

»Før manøvrering af ramperne skal det påses, at der ikke befinder sig personer på ramperne uden for bilerne.«

7 Platforme og ramper skal kunne sikres i stuvet position og ramperne både i vandret arbejdsposition og i stuvet position. Platforme og ramper må ikke hænge permanent i løftesystemet.

8 Nødvendige gelændere og afskærmninger skal anbringes og udføres forskriftsmæssigt. Gelænderet skal i princippet svare til lasteliniekonventionens krav til gelænder eller rækværk. Det kræves ikke, at gelænderet udføres med lodrette stænger.

9.1 Adgangsdøre til platforme og ramper skal sikres mod at kunne åbnes, når disse er i øverste stilling.

9.2 Hvor adgangsdøre til dæk er placeret under ramper, skal disse ligeledes sikres mod at kunne åbnes, når ramperne manøvreres.

9.3 Opkørselsramper til platformdæk må ikke kunne blokere de godkendte flugtveje.

10.1 Platforme og ramper skal prøvebelastes under overværelse af Søfartsstyrelsen eller et af de anerkendte klassifikationsselskaber i overensstemmelse med bestemmelserne om prøvning og førstegangskontrol af hejsemidler angivet i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej i skibe . Platforme prøvebelastes med de i forskriften angivne belastninger, hvis den ene eller begge kanter hænger i stag eller wirer. Hvis platformen i begge kanter hviler på faste konsoller, foretages der ikke prøvebelastning, men hele den bærende konstruktion inspiceres.

10.2 Ramper prøvebelastes statisk (understøttet i den bevægelige ende) med de i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej angivne prøvebelastninger.

11 Faldsikringer afprøves ikke med belastet rampe, men der udføres en simuleret udløsning af faldsikringen med rampen hvilende på bukke eller lignende. Hvor der i stedet for faldsikring er monteret dobbelt wiresystem, skal ramperne prøvebelastes i vandret stilling med ovennævnte prøvebelastning.

12 Der skal ved anvendelse af rampers og platformes løfteanordning foretages belastningsprøve af hver platform og rampe under bevægelse fra arbejdsstilling til hvilestilling, eller så tæt mod denne som muligt med den foreskrevne prøvebelastning, (25% af egenvægten).

13 Efter afsluttende prøver skal der foretages en grundig undersøgelse af konstruktionen, og såfremt nogen del af denne viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig formforandring, revnedannelse eller anden beskadigelse, skal skaden udbedres, og ny afprøvning kan kræves efter Søfartsstyrelsens anvisning i det enkelte tilfælde.

14 Periodiske eftersyn.

Periodiske eftersyn afholdes i henhold til de i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej i skibe angivne bestemmelser.

Funktionsprøver og udskiftninger skal indføres i Register over skibes hejsemidler og lossegrej.

Officielle noter

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.

Redaktionel note
  • Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B består af en kort indledende forskrift, samt et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder en liste over kapitlernes indhold og datering. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B i sin helhed findes ved at foretage følgende søgning: I feltet "populærtitel" skrives "meddelelser b".